„Godt nyt om noget bedre“

„Hvor skønt et syn på bjergene: til fods kommer den . . . som bringer godt nyt om noget bedre.“ — ESAJAS 52:7.

1, 2. (a) Hvilke frygtelige ting sker der hver dag? (b) Hvordan indvirker det på mange når de konstant hører dårlige nyheder?

I HELE verden er folk ved at drukne i dårlige nyheder. Man lukker op for radioen og hører skræmmende nyheder om dødbringende sygdomme der breder sig over hele jorden. Man tænder for fjernsynet og ser grufulde billeder af sultne børn der trygler om hjælp. Man tager avisen og læser om bombeeksplosioner der sprænger bygninger i luften og dræber i snesevis af uskyldige mennesker.

² Der går ikke en dag uden at der sker noget frygteligt. Ingen kan være i tvivl om at denne verdens scene skifter — og det er ikke til det bedre. (1 Korinther 7:31) Et vesteuropæisk nyhedsmagasin havde den kommentar at det undertiden ser ud som om hele verden „er ved at gå op i flammer“. Det er derfor ikke så mærkeligt at stadig flere er bekymrede og urolige. En mand der blev spurgt om han så nyhedsudsendelserne i fjernsynet, gav sikkert udtryk for manges mening da han sagde: „Når jeg har set nyhederne, er jeg meget deprimeret. Det er alt sammen dårlige nyheder, og det er næsten ikke til at bære.“

En nyhed som alle må høre

3. (a) Hvilken god nyhed indeholder Bibelen? (b) Hvorfor har vi brug for denne nyhed?

³ Findes der slet ingen gode nyheder i denne verden? Jo, bestemt! Det er beroligende at vide at Bibelen indeholder en god nyhed. Ifølge Bibelen vil sygdom, sult, kriminalitet, krig og alle former for undertrykkelse blive fjernet, og det vil ske ved hjælp af Guds rige. (Salme 46:9; 72:12) Er det ikke en nyhed som alle har brug for at høre? Det mener vi i hvert fald. Derfor er Jehovas Vidner kendt overalt for deres ihærdige bestræbelser for at forkynde den gode nyhed om Guds rige for folk af alle nationer. — Mattæus 24:14.

4. Hvilke aspekter ved vores forkyndelse vil vi se nærmere på i denne og den følgende artikel?

⁴ Men hvad kan vi som forkyndere gøre for til stadighed at have en tilfredsstillende og meningsfyldt andel i forkyndelsen af den gode nyhed — selv i områder hvor folk er mindre tilbøjelige til at lytte? (Lukas 8:15) En kort gennemgang af tre vigtige aspekter ved vores forkyndelsesarbejde kan være en hjælp for os. Vi vil se nærmere på (1) vores motiv, eller hvorfor vi forkynder; (2) vores budskab, eller hvad vi forkynder; og (3) vores metode, eller hvordan vi forkynder. Når vi har et rent motiv, forkynder et klart budskab og bruger en effektiv metode, kan vi give mange forskellige mennesker mulighed for at høre den bedste af alle nyheder — den gode nyhed om Guds rige.a

Hvorfor vi forkynder den gode nyhed

5. (a) Hvad motiverer os først og fremmest til at forkynde? (b) Hvorfor kan man sige at vi viser kærlighed til Gud ved at overholde det bibelske påbud om at forkynde?

⁵ Lad os se på det første aspekt — vores motiv. Hvorfor forkynder vi den gode nyhed? Af samme grund som Jesus forkyndte. Han sagde: „Jeg elsker Faderen.“ (Johannes 14:31; Salme 40:8) Vi gør det først og fremmest af kærlighed til Gud. (Mattæus 22:37, 38) Bibelen selv forbinder kærligheden til Gud med vores forkyndelse, for den siger: „Dette er hvad kærligheden til Gud vil sige, at vi holder hans bud.“ (1 Johannes 5:3; Johannes 14:21) Hører det med til Guds bud at ’gå ud og gøre disciple’? (Mattæus 28:19) Ja. Det er rigtigt at disse ord blev udtalt af Jesus, men de stammer fra Jehova. Hvordan det? Fordi Jesus sagde: „Jeg [gør] intet . . . af mig selv; men jeg siger disse ting sådan som Faderen har undervist mig.“ (Johannes 8:28; Mattæus 17:5) Vi viser altså Jehova at vi elsker ham ved at følge buddet om at forkynde.

6. Af hvilke andre grunde motiverer kærligheden til Gud os til at forkynde?

⁶ Desuden vil kærligheden til Gud motivere os til at forkynde fordi vi ønsker at bekæmpe de løgne som Satan udspreder om Gud. (2 Korinther 4:4) Satan har draget Guds ret til at herske i tvivl. (1 Mosebog 3:1-5) Som vidner for Jehova nærer vi et stærkt ønske om at afsløre Satans løgne og hellige Guds navn over for alle mennesker. (Esajas 43:10-12) Vi forkynder også fordi vi har lært Guds egenskaber og veje at kende. Vi føler os nært knyttet til ham og har et stærkt ønske om at fortælle andre om Gud. Ja, Jehovas godhed og retfærdighed fylder os med en sådan glæde at vi ikke kan holde op med at tale om ham. (Salme 145:7-12) Vi føler en stærk trang til at lovprise Jehova og „forkynde hans dyder“ for alle som vil lytte. — 1 Peter 2:9; Esajas 43:21.

7. Af hvilken anden vigtig grund ud over kærligheden til Gud deltager vi i forkyndelsen?

⁷ Vi har endnu en vigtig grund til at forkynde: Vi ønsker oprigtigt at bringe en god nyhed til alle dem der føler at de er ved at drukne i dårlige nyheder, og til alle dem der lider på den ene eller den anden måde. Her søger vi at efterligne Jesus. Se for eksempel på det der siges i Markusevangeliet, kapitel 6.

8. Hvad viser beretningen i kapitel 6 i Markusevangeliet om hvad Jesus følte for skarerne?

⁸ Apostlene var vendt tilbage fra en forkyndelsestur og meddelte Jesus alt hvad de havde udrettet og lært folk. Jesus lagde mærke til at apostlene var trætte, og han siger nu at de skal tage med ham til et sted hvor de kan ’hvile sig lidt’. De går derfor om bord i en båd for at sejle til et sted hvor de kan få lidt hvile. Folkeskaren følger imidlertid efter dem langs bredden og indhenter dem. Hvad gør Jesus? Beretningen fortsætter: „Da han kom ud af båden så han en stor skare mennesker, og han fik inderligt ondt af dem, for de var som får uden hyrde. Og han begyndte at lære dem mange ting.“ (Markus 6:31-34) Medfølelse med skarerne fik Jesus til at fortsætte med at forkynde selvom han var træt. Det er tydeligt at Jesus havde stor medfølelse med disse mennesker.

9. Hvad lærer vi af beretningen i kapitel 6 i Markusevangeliet angående det rette motiv til at forkynde?

⁹ Hvad lærer vi af denne beretning? Som kristne føler vi at vi er forpligtede til at forkynde den gode nyhed og gøre disciple. Vi er klar over at vi har et ansvar for at forkynde den gode nyhed, da det er Guds vilje „at alle slags mennesker skal frelses“. (1 Timoteus 2:4) Men vi forkynder ikke alene fordi vi føler at vi har pligt til det, men også fordi vi af hjertet føler med dem vi forkynder for, sådan som Jesus gjorde. Hvis vi har en dyb medfølelse med vore medmennesker, vil vi gøre alt hvad vi kan, for at fortælle dem om den gode nyhed. (Mattæus 22:39) Begge disse motiver vil tilskynde os til at forkynde uden ophør.

Vores budskab — den gode nyhed om Guds rige

10, 11. (a) Hvordan beskriver Esajas det budskab vi forkynder? (b) Hvordan forkyndte Jesus „godt nyt om noget bedre“, og hvordan har Guds tjenere i vor tid fulgt hans eksempel?

¹⁰ Hvordan forholder det sig med det andet aspekt ved vores forkyndelse — vores budskab? Hvad forkynder vi? Profeten Esajas gav denne smukke beskrivelse af det budskab vi kommer med: „Hvor skønt et syn på bjergene: til fods kommer den som bringer godt nyt, den som forkynder fred, den som bringer godt nyt om noget bedre, den som forkynder frelse, den som siger til Zion: ’Din Gud er blevet konge!’“ — Esajas 52:7.

¹¹ Læg mærke til udtrykket „din Gud er blevet konge“. Det fortæller hvad hovedindholdet af vores budskab skal være, nemlig den gode nyhed om Guds rige. (Markus 13:10) Læg også mærke til at der er tale om et positivt budskab, for Esajas bruger udtryk som „frelse“, „godt nyt“, „fred“ og „noget bedre“. Flere hundrede år efter Esajas, i det første århundrede efter vor tidsregning, opfyldte Jesus Kristus denne profeti på en bemærkelsesværdig måde ved nidkært at forkynde godt nyt om noget bedre — det kommende gudsrige — og blev derved et eksempel for senere tiders kristne. (Lukas 4:43) I vor tid, især siden 1919, har Jehovas Vidner fulgt Jesu eksempel ved nidkært at forkynde den gode nyhed om Guds oprettede rige og de velsignelser det vil medføre.

12. Hvordan virker den gode nyhed om Guds rige på dem der tager imod den?

¹² Hvordan virker den gode nyhed om Guds rige på dem der tager imod den? Som på Jesu tid giver den gode nyhed håb og trøst. (Romerne 12:12; 15:4) Den giver retsindige mennesker håb på den måde at de får grundlag for at tro på at der er udsigt til noget bedre i fremtiden. (Mattæus 6:9, 10; 2 Peter 3:13) Og håbet hjælper dem der frygter Gud, til at bevare dette positive syn på fremtiden. Salmisten siger at de end ikke bliver bange „fordi der meldes om ulykke“, altså dårlige nyheder. — Salme 112:1, 7.

Et budskab der vil „forbinde dem hvis hjerte er sønderbrudt“

13. Hvordan beskriver Esajas den gavn som de der tager imod den gode nyhed, får af det allerede nu?

¹³ Herudover får de der tager imod den gode nyhed, gavn af det her og nu. Hvordan? Det pegede profeten Esajas på da han forudsagde: „Den suveræne Herre Jehovas ånd er over mig, fordi Jehova har salvet mig til at bringe godt nyt til de sagtmodige. Han har sendt mig for at forbinde dem hvis hjerte er sønderbrudt, for at udråbe frihed for de fangne, og at øjnene skal åbnes helt for de fængslede; for at udråbe et velviljens år fra Jehova og en hævnens dag fra vor Gud; for at trøste alle de sørgende.“ — Esajas 61:1, 2; Lukas 4:16-21.

14. (a) Hvad fortæller udtrykket „forbinde dem hvis hjerte er sønderbrudt“ om Rigets budskab? (b) Hvordan viser vi samme omsorg som Jehova?

¹⁴ Ifølge denne profeti ville Jesus, når han forkyndte den gode nyhed, „forbinde dem hvis hjerte er sønderbrudt“. Esajas brugte her et meget malende billede. Ifølge en bibelordbog blev det hebraiske ord der her er oversat med „forbinde“, ofte brugt om „’det at lægge en forbinding’, og derfor om at pleje og helbrede de sårede“. En omsorgsfuld sygeplejerske vil måske lægge en forbinding om en beskadiget legemsdel for at den kan få den nødvendige støtte. På samme måde vil omsorgsfulde forkyndere med deres budskab yde hjælp og støtte til alle som trænger til hjælp, og som tager velvilligt imod budskabet. Herved viser forkynderne samme omsorg som Jehova. (Ezekiel 34:15, 16) Som salmisten siger: „Han helbreder dem der har et sønderbrudt hjerte, og han forbinder deres smertende sår.“ — Salme 147:3.

Hvordan budskabet om Riget gør en forskel

15, 16. Hvilke erfaringer viser at budskabet om Riget kan styrke dem der har brug for hjælp?

¹⁵ Der er talrige eksempler på hvordan budskabet om Riget har støttet dem hvis hjerte er sønderbrudt. En ældre kvinde i Sydamerika ved navn Oreanna havde mistet lysten til at leve. Et af Jehovas Vidner begyndte at besøge hende og at læse for hende af Bibelen og Min bibelhistoriebog.b Til at begynde med lyttede den nedtrykte kvinde til oplæsningen med lukkede øjne mens hun lå i sengen og fra tid til anden sukkede dybt. Inden længe begyndte hun dog at sætte sig op i sengen under oplæsningen. Noget senere sad hun i en stol i dagligstuen og ventede på at hendes oplæser skulle komme. Det næste var at hun begyndte at komme til møderne i rigssalen. Opmuntret af det hun hørte her, begyndte hun at tilbyde bibelsk læsestof til alle der kom forbi hendes hus. Endelig blev Oreanna, i en alder af 93 år, døbt som et af Jehovas Vidner. Budskabet om Riget havde givet hende lysten til at leve tilbage. — Ordsprogene 15:30; 16:24.

¹⁶ Selv for dem der lider af en sygdom der snart vil gøre ende på deres liv, kan budskabet om Riget have afgørende betydning. En kvinde ved navn Maria led af en uhelbredelig sygdom og havde helt mistet håbet. Hun var dybt deprimeret da Jehovas Vidner kom til hende. Men da hun lærte om Guds hensigter, fik hendes liv atter mening. Hun blev døbt og blev en meget aktiv forkynder. I de sidste to år hun levede, strålede hendes øjne af håb og glæde. Hun døde med et sikkert håb om at komme frem igen i opstandelsen. — Romerne 8:38, 39.

17. (a) Hvordan betyder Rigets budskab en forskel for dem der tager imod det? (b) Hvordan har du personligt erfaret at Jehova „rejser alle de nedbøjede op“?

¹⁷ Sådanne beretninger viser at budskabet om Riget kan gøre en forskel for dem der længes efter at kende sandheden fra Bibelen. Mennesker der sørger over at have mistet en af deres kære, får ny styrke når de lærer opstandelseshåbet at kende. (1 Thessaloniker 4:13) Nogle som lever i fattigdom og kæmper for at forsørge deres familie, får nyt livsmod og selvværd når de hører at Jehova aldrig vil svigte dem hvis de er loyale over for ham. (Salme 37:28) Mange som har været dybt deprimerede og nedtrykte, har med Jehovas hjælp efterhånden lært at leve med deres nedtrykthed og har i nogle tilfælde helt fået bugt med den. (Salme 40:1, 2) Ja, Jehova „rejser alle de nedbøjede op“ ved hjælp af den kraft han giver gennem sit ord. (Salme 145:14) Når vi ser hvordan den gode nyhed om Riget bringer trøst til dem hvis hjerte er sønderbrudt, både i menigheden og i vores distrikt, bliver vi atter og atter mindet om at vi har den bedste nyhed der findes. — Salme 51:17.

„Min bøn til Gud for dem“

18. Hvordan virkede det på Paulus at jøderne afviste den gode nyhed, og hvad var grunden?

¹⁸ Selvom vores budskab indeholder den bedste af alle nyheder, er der mange der afviser det. Hvordan virker det på os? Det virker på samme måde som jødernes afvisning af Paulus’ budskab virkede på ham. Han forkyndte ofte for jøder, men de fleste afviste budskabet, og det berørte ham dybt. Han skriver at han ’i sit hjerte havde stor bedrøvelse og uophørlig smerte’. (Romerne 9:2) Paulus følte med de jøder han forkyndte for, og det bedrøvede ham at de afviste den gode nyhed.

19. (a) Hvorfor kan vi undertiden blive mismodige og kede af det når så mange afviser budskabet? (b) Hvad hjalp Paulus til at fortsætte?

¹⁹ Vi føler også med de mennesker vi forkynder for, og derfor kan vi blive mismodige og kede af det når så mange afviser budskabet om Riget. Vi nærer jo oprigtig interesse for dem vi besøger. Så hvad skal vi gøre? Hvad gjorde Paulus? Hvad hjalp ham til at fortsætte? Selvom det voldte ham stor bedrøvelse og smerte at jøderne ikke tog imod den gode nyhed, opgav han ikke håbet for alle jøder. Han håbede stadig at der var nogle han kunne hjælpe til at tage imod Kristus. Om dét han følte for disse enkeltpersoner, skrev han derfor: „Mit hjertes gode vilje og min bøn til Gud for dem er jo at de må opnå frelse.“ — Romerne 10:1.

20, 21. (a) Hvordan kan vi tage ved lære af Paulus med hensyn til vores forkyndelse? (b) Hvilket aspekt ved vores tjeneste vil vi se på i den næste artikel?

²⁰ Læg mærke til de to ting Paulus nævnte. For det første ønskede han af hjertet at nogle ville tage imod budskabet om frelse, og for det andet bad han til Gud om at de ville tage imod det. I dag følger vi Paulus’ eksempel. Vi ønsker også af hjertet at finde dem der er ret indstillede til den gode nyhed, og vi beder til stadighed Gud om at vi må finde dem så vi kan hjælpe dem til at følge den vej der fører til frelse. — Ordsprogene 11:30; Ezekiel 33:11; Johannes 6:44.

²¹ Men for at nå så mange som muligt med budskabet om Riget, må vi ikke blot være opmærksomme på hvorfor vi forkynder, og hvad vi forkynder, men også på hvordan vi forkynder. Det vil vi se på i den næste artikel.

[Fodnoter]

Godt nyt til folk af alle nationer

„I skal være vidner om mig . . . til jordens fjerneste egne.“ — APOSTELGERNINGER 1:8.

1. Hvad er vi opmærksomme på når vi underviser andre i hvad Bibelen lærer, og hvorfor er vi det?

DYGTIGE lærere er ikke blot opmærksomme på hvad de lærer deres elever, men også på hvordan de gør det. Vi er opmærksomme på det samme når vi lærer andre Bibelens sandheder at kende. Vi koncentrerer os ikke alene om budskabet, men også om den metode vi bruger. Budskabet, den gode nyhed om Guds rige, ændrer sig ikke, men vi tilpasser måden vi forkynder og underviser på. Hvorfor? For at nå så mange mennesker som muligt.

2. Hvem efterligner vi når vi tilpasser vores forkyndelse efter dem vi forkynder for?

² Når vi tilpasser vores måde at forkynde på efter omstændighederne, efterligner vi Guds tjenere i fortiden. For eksempel sagde apostelen Paulus: „Jeg er for jøderne blevet som en jøde . . . For dem der er uden loven, er jeg blevet som en uden loven . . . For de svage er jeg blevet svag for at kunne vinde de svage. For alle slags mennesker er jeg blevet alt, for i alt fald at kunne frelse nogle.“ (1 Korinther 9:19-23) Denne tilpasning fra Paulus’ side gav resultat. Vi vil også opnå resultater hvis vi tager hensyn til dem vi forkynder for, og tilpasser vores præsentation efter dem.

Indtil „jordens ender“

3. (a) Hvilken udfordring står vi over for i vores forkyndelsesarbejde? (b) Hvordan opfyldes Esajas 45:22 i dag?

³ En større udfordring som forkynderne af den gode nyhed står over for, er selve distriktets udstrækning — „hele den beboede jord“. (Mattæus 24:14) I forrige århundrede har mange tjenere for Jehova arbejdet flittigt på at nå ud til nye områder med den gode nyhed, og hvad har resultatet været? En forbløffende verdensomspændende udbredelse af budskabet. I begyndelsen af det 20. århundrede rapporteredes der kun fra nogle få lande, men i dag findes der Jehovas Vidner i 235 lande og områder! Ja, den gode nyhed forkyndes virkelig indtil „jordens ender“. — Esajas 45:22.

4, 5. (a) Hvem har haft en stor andel i udbredelsen af den gode nyhed? (b) Hvad har nogle afdelingskontorer udtalt om dem der er kommet udefra for at tjene i deres distrikt?

⁴ Hvad skyldes denne fremgang? Der er mange grunde. Missionærer som er uddannet på Vagttårnets Bibelskole Gilead, og nu, i de senere år, hen ved 20.000 brødre som er udgået fra Skolen for Udnævnte Tjenere, har bidraget væsentligt til fremgangen. Dertil kommer de mange Jehovas Vidner som for egen regning er rejst ud til lande hvor der er et stort behov for forkyndere. Sådanne selvopofrende kristne — mænd og kvinder, unge og gamle, ugifte og gifte — har en stor andel i forkyndelsen af budskabet om Riget på hele jorden. (Salme 110:3; Romerne 10:18) Deres arbejde er højt værdsat. Læg mærke til hvad nogle afdelingskontorer har skrevet om dem der er kommet fra andre lande for at arbejde i det distrikt der hører under disse afdelingskontorer.

⁵ „Disse flittige forkyndere fører an i arbejdet i isolerede områder; de opretter nye menigheder og hjælper de lokale brødre og søstre til at vokse åndeligt.“ (Ecuador) „Hvis de hundreder af udlændinge der tjener her, rejste hjem, ville det gå ud over menighedernes stabilitet. Det er en velsignelse at have dem hos os.“ (Den Dominikanske Republik) „I mange af vore menigheder er en stor procentdel søstre, undertiden helt op til 70 procent. (Salme 68:11) De fleste af dem er nye i sandheden, men ugifte pionersøstre der er kommet fra andre lande, yder en uvurderlig hjælp ved at oplære de nye. Disse udenlandske søstre er en sand gave til os!“ (Et østeuropæisk land) Har du nogen sinde tænkt på at tjene i et fremmed land?a — Apostelgerninger 16:9, 10.

„Ti mænd af alle nationers tungemål“

6. Hvordan viser Zakarias 8:23 at vores forkyndelsesarbejde er forbundet med en sproglig udfordring?

⁶ En anden stor udfordring er de mange forskellige sprog der tales på jorden. Guds ord indeholder følgende profeti: „I de dage vil ti mænd af alle nationers tungemål gribe fat, ja, de skal gribe fat i en jødes kappeflig og sige: ’Vi vil gå med jer, for vi har hørt at Gud er med jer.’“ (Zakarias 8:23) I den nutidige opfyldelse af denne profeti er de ti mænd et billede på den store skare som er nævnt i Åbenbaringen 7:9. Læg dog mærke til at de „ti mænd“ ifølge Zakarias’ profeti ikke blot ville komme fra alle nationer, men også fra „alle nationers tungemål“. Har vi set en opfyldelse af denne vigtige del af profetien? Ja.

7. Hvilke tal viser at folk ’af alle tungemål’ nås med den gode nyhed?

⁷ Her er lidt statistik. For 50 år siden blev vore publikationer udgivet på 90 sprog. I dag er tallet vokset til over 400. „Den trofaste og kloge træl“ har ikke sparet sig nogen anstrengelser for at tilvejebringe publikationer selv på sprog der kun tales af relativt få. (Mattæus 24:45) For eksempel har vi nu bibelske publikationer på grønlandsk (der tales af 47.000), på palauansk (der tales af 15.000) og på yapesisk (der tales af under 7000).

„En stor dør“ åbner sig for nye muligheder

8, 9. Hvilken udvikling i verdensbegivenhederne har åbnet „en stor dør“ for os, og hvordan har tusinder af Jehovas Vidner taget udfordringen op?

⁸ I dag behøver vi dog ikke at rejse udenlands for at forkynde for folk af alle tungemål. I de senere år er der kommet millioner af indvandrere og flygtninge til de økonomisk velstillede lande, hvorved der er opstået utallige fremmedsprogede befolkningsgrupper. I Paris, for eksempel, tales der omkring 100 sprog. I Toronto i Canada tales der 125 sprog, og i London over 300 sprog. Tilstedeværelsen af disse mange udlændinge der findes rundt om i menighedernes distrikter, har åbnet „en stor dør“ ind til nye muligheder for at forkynde den gode nyhed for folk af alle nationer. — 1 Korinther 16:9.

⁹ Tusinder af Jehovas Vidner tager udfordringen op ved at lære et nyt sprog. For de fleste er det en vanskelig opgave, men anstrengelserne mere end opvejes af glæden ved at hjælpe indvandrere og flygtninge til at lære sandheden fra Bibelen at kende. Ved et områdestævne for et par år siden i et land i Vesteuropa var næsten 40 procent af dåbskandidaterne fra et andet land.

10. Hvordan har du brugt brochuren Godt nyt til folk af alle nationer? (Se rammen på side 26 om hvad denne brochure indeholder).

¹⁰ Det er sandt at de fleste af os ikke har mulighed for at lære et fremmed sprog. Men vi kan alligevel godt forkynde for indvandrere, nemlig ved at gøre brug af den nye brochure Godt nyt til folk af alle nationer,b der indeholder et appellerende bibelsk budskab på mange forskellige sprog. (Johannes 4:37) Gør du brug af denne brochure i forkyndelsen?

Når folk ikke tager imod budskabet

11. Hvilken anden udfordring støder vi på i nogle distrikter?

¹¹ Efterhånden som Satans indflydelse på jorden vokser, støder vi oftere og oftere på endnu en udfordring — nemlig den at der findes distrikter hvor kun få vil lytte. Det overrasker os naturligvis ikke, for Jesus forudsagde at sådan ville det blive. Om den tid vi nu oplever, sagde han: „Kærligheden [vil] blive kold hos de fleste.“ (Mattæus 24:12) Ja, mange har mistet troen på Gud og respekten for Bibelen. (2 Peter 3:3, 4) Derfor er der nogle steder i verden forholdsvis få der bliver nye disciple af Kristus. Det vil dog ikke sige at vore trofaste brødres og søstres anstrengelser for at forkynde i sådanne distrikter er forgæves. (Hebræerne 6:10) Hvorfor ikke? Tænk over følgende:

12. Hvilke to formål tjener vores forkyndelse?

¹² I Mattæusevangeliet understreges to formål med vores forkyndelse. Det ene er at vi skal ’gøre disciple af folk af alle nationerne’. (Mattæus 28:19) Det andet er at budskabet om Riget skal tjene til „et vidnesbyrd“. (Mattæus 24:14) Begge formål er vigtige, men det sidste har en særlig betydning. Hvorfor?

13, 14. (a) Hvad ville være en fremtrædende del af tegnet på Kristi nærværelse? (b) Hvad skal vi tænke på, især når vi forkynder i distrikter hvor kun få vil lytte?

¹³ Mattæus fortæller i sit evangelium at apostlene spurgte Jesus: „Hvornår vil disse ting ske, og hvad vil være tegnet på din nærværelse og afslutningen på tingenes ordning?“ (Mattæus 24:3) I sit svar sagde Jesus at et verdensomspændende forkyndelsesarbejde ville være en fremtrædende del af tegnet. Talte han her om at gøre disciple? Nej. Han sagde: „Denne gode nyhed om riget vil blive forkyndt på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne.“ (Mattæus 24:14) På denne måde viste Jesus at selve forkyndelsen af Riget ville være en vigtig del af tegnet.

¹⁴ Når vi forkynder den gode nyhed, skal vi altså tænke på at selvom det ikke altid lykkes os at gøre disciple, får vi dog aflagt „et vidnesbyrd“. Så uanset hvordan folk modtager os, har de haft lejlighed til at høre budskabet, og derved er vi med til at opfylde Jesu profeti. (Esajas 52:7; Åbenbaringen 14:6, 7) Jordy, en ung forkynder i Vesteuropa, siger: „Jeg er meget glad for at tænke på at jeg bliver brugt af Jehova til at være med til at opfylde Mattæus 24:14.“ (2 Korinther 2:15-17) Du har det uden tvivl på samme måde.

Når vi møder modstand

15. (a) Hvad advarede Jesus sine disciple om? (b) Hvad hjælper os til at forkynde trods modstand?

¹⁵ Modstand er endnu en udfordring vi møder i forkyndelsen. Jesus advarede på forhånd sine disciple herom med ordene: „I vil blive genstand for alle nationernes had på grund af mit navn.“ (Mattæus 24:9) Som de første kristne bliver Jesu disciple i dag hadet, modstået og forfulgt. (Apostelgerninger 5:17, 18, 40; 2 Timoteus 3:12; Åbenbaringen 12:12, 17) I nogle lande er de i øjeblikket genstand for regeringsforbud. Men alligevel bliver de ved med — også i disse lande — at forkynde den gode nyhed om Riget. (Amos 3:8; Apostelgerninger 5:29; 1 Peter 2:21) Hvad sætter dem — såvel som alle andre Jehovas Vidner i hele verden — i stand til at gøre det? Jehova giver dem kraft ved hjælp af sin hellige ånd. — Zakarias 4:6; Efeserne 3:16; 2 Timoteus 4:17.

16. Hvordan understregede Jesus den nære forbindelse mellem forkyndelsen og Guds ånd?

¹⁶ Jesus understregede den nære forbindelse der er mellem Guds ånd og forkyndelsen, da han sagde til sine disciple: „I skal få kraft når den hellige ånd kommer over jer, og I skal være vidner om mig . . . til jordens fjerneste egne.“ (Apostelgerninger 1:8; Åbenbaringen 22:17) Den rækkefølge hvori begivenhederne nævnes i dette vers, har betydning. Disciplene modtog først den hellige ånd, og derefter gik de i gang med den verdensomspændende forkyndelse. Kun med Guds ånds hjælp ville de have kraft til at holde ud og aflægge „vidnesbyrd for alle nationerne“. (Mattæus 24:13, 14; Esajas 61:1, 2) Meget passende omtalte Jesus derfor den hellige ånd som „hjælperen“. (Johannes 14:26) Han sagde at Guds ånd ville lære disciplene alt og lede dem til hele sandheden. — Johannes 14:16; 15:26; 16:13.

17. Hvordan hjælper den hellige ånd os når vi møder modstand?

¹⁷ På hvilke måder hjælper Guds ånd os i dag når vi møder hård modstand mod vores forkyndelse af den gode nyhed? Guds ånd giver os kraft, og den modstår dem der forfølger os. Som eksempel kan nævnes en begivenhed i kong Sauls liv.

Modstået af Guds ånd

18. (a) Hvilken dramatisk forandring skete der med Saul? (b) Hvordan søgte Saul at komme David til livs?

¹⁸ Saul begyndte godt som Israels første konge, men senere adlød han ikke Jehova og gjorde ikke som påbudt. (1 Samuel 10:1, 24; 11:14, 15; 15:17-23) Som følge deraf hjalp Guds ånd ham ikke mere. Han blev grebet af en voldsom vrede mod David, der var blevet salvet til konge efter ham og nu blev understøttet af Guds ånd. (1 Samuel 16:1, 13, 14) Saul prøvede derfor at få ram på David, der spillede på harpe for ham, og en dag kastede han sit spyd mod David idet han sagde: „Jeg vil spidde David til væggen.“ Men beretningen fortæller at David veg til side for ham to gange. (1 Samuel 18:10, 11) Senere lod Saul sig dog formilde af sin søn Jonatan, Davids ven, og svor: „Så sandt Jehova lever, han skal ikke lide døden.“ Men senere søgte Saul igen „at spidde David til væggen med sit spyd, men han veg til side for Saul, så han stødte spyddet ind i væggen“. Derpå flygtede David, men Saul forfulgte ham. Fra da af modstod Guds ånd Saul. Hvordan? — 1 Samuel 19:6, 10.

19. Hvordan beskyttede Guds ånd David?

¹⁹ David flygtede til profeten Samuel, men Saul sendte sine mænd efter ham for at pågribe ham. Da de kom til det sted hvor David skjulte sig, „kom Guds ånd over Sauls sendebud, så . . . de kom i profetisk henrykkelse“. Guds ånd kom over dem i en sådan grad at de helt glemte hvorfor de var sendt ud. To gange til sendte Saul nogle mænd ud for at pågribe David, og det samme skete med dem. Til sidst tog Saul selv af sted for at hente David, men heller ikke Saul kunne modstå Guds ånd. Den hellige ånd bevirkede at han faldt om og blev liggende „hele den dag og hele natten“, hvorved David fik tid til at flygte. — 1 Samuel 19:20-24.

20. Hvad kan vi lære af beretningen om Sauls forfølgelse af David?

²⁰ Vi kan lære noget vigtigt af denne beretning om Saul og David: nemlig at de som forfølger Guds tjenere, ikke har held med sig når Guds ånd står dem imod. (Salme 46:11; 125:2) Det var Jehovas hensigt at David skulle være konge over Israel. Ingen kunne ændre noget ved det. Jehova har besluttet at den „gode nyhed om riget vil blive forkyndt“ i vor tid, og ingen kan forhindre at det finder sted. — Apostelgerninger 5:40, 42.

21. (a) Hvordan handler nogle modstandere i dag? (b) Hvad har vi tillid til?

²¹ Nogle religiøse og politiske ledere bruger løgn og til tider vold for at lægge os hindringer i vejen. Men som Jehova beskyttede David med sin ånd, sådan vil Han beskytte sit folk i dag. (Malakias 3:6) Derfor siger vi tillidsfuldt som David: „Til Gud har jeg sat min lid; jeg bliver ikke bange. Hvad kan et jordisk menneske gøre mig?“ (Salme 56:11, fodnoten; 121:1-8; Romerne 8:31) Måtte vi, med Jehovas hjælp, fortsat tage alle udfordringer op mens vi udfører vort gudgivne hverv at forkynde den gode nyhed om Guds rige for folk af alle nationer.

[Fodnoter]