Vi må ’behandle Guds ord på rette måde’

„Gør dit yderste for at fremstille dig for Gud som godkendt, som en arbejder der intet har at skamme sig over, som behandler sandhedens ord på rette måde.“ — 2 TIMOTEUS 2:15.

1, 2. (a) Hvorfor har man brug for værktøj når man skal udføre et stykke arbejde? (b) Hvilket arbejde deltager kristne i, og hvordan viser man at man søger Riget først?

EN ARBEJDER har brug for værktøj og redskaber når han skal udføre en opgave. Men det er ikke nok at have et vilkårligt stykke værktøj. Han må have det rigtige, og han må bruge det korrekt. Hvis man for eksempel er ved at bygge et skur og skal have sat nogle brædder fast, er det ikke nok at have en hammer og nogle søm. Man skal også vide hvordan man slår søm i uden at bøje dem. Det vil være meget svært og frustrerende at klare opgaven hvis ikke man ved hvordan man holder på en hammer. Men når man håndterer sit værktøj rigtigt, kan det hjælpe en til at udføre et godt stykke arbejde.

² Som kristne har vi også et arbejde at udføre, et arbejde af allerstørste betydning. Jesus Kristus opfordrede sine disciple til „først at søge riget“. (Mattæus 6:33) Hvordan kan vi gøre det? Blandt andet ved nidkært at forkynde den gode nyhed om Riget og gøre disciple; ved at lade vores forkyndelse være solidt baseret på Guds ord og ved at have en god adfærd. (Mattæus 24:14; 28:19, 20; Apostelgerninger 8:25; 1 Peter 2:12) For at kunne udføre det arbejde vi har fået som kristne, på en god måde og med glæde, har vi brug for de rigtige redskaber, og vi må vide hvordan vi bruger dem. I den forbindelse var apostelen Paulus et særdeles godt eksempel, og han opmuntrede sine trosfæller til at efterligne ham. (1 Korinther 11:1; 15:10) Hvad kan vi lære af Paulus’ arbejdsmetode?

Paulus — en nidkær forkynder

3. Hvorfor kan man sige at apostelen Paulus var en nidkær forkynder?

³ Hvordan arbejdede Paulus? Han var afgjort meget nidkær, for han anstrengte sig til det yderste for at udbrede den gode nyhed i et stort område omkring Middelhavet. Den utrættelige apostel begrundede sin entusiasme med ordene: „Når jeg nu forkynder den gode nyhed, giver det mig ingen grund til at rose mig, for det er pålagt mig som en nødvendighed. Ja, ve mig om jeg ikke forkyndte den gode nyhed.“ (1 Korinther 9:16) Var Paulus kun interesseret i sin egen frelse? Nej, han var ikke selvisk. Han ønskede at andre skulle få gavn af den gode nyhed, for han skrev: „For alle slags mennesker er jeg blevet alt, for i alt fald at kunne frelse nogle.“ — 1 Korinther 9:22.

4. Hvad er det vigtigste redskab i den kristne forkyndelse?

⁴ Apostelen Paulus havde et beskedent syn på sig selv og forstod at han ikke blot kunne stole på sine egne evner. Paulus havde brug for det rigtige værktøj når han skulle indprente sandheden fra Gud i sine tilhøreres hjerte. Hvad var hans vigtigste redskab? Det var Guds ord, De Hellige Skrifter. Bibelen er også vores vigtigste redskab i arbejdet med at gøre disciple.

5. Hvad må vi gøre ud over at citere fra Bibelen i forkyndelsen?

⁵ Paulus vidste at man ikke behandler Guds ord på rette måde ved blot at citere fra det. Han søgte derimod „at overbevise“ dem han forkyndte for. (Apostelgerninger 28:23) Hvordan? Paulus havde gode resultater med at bruge Guds skrevne ord, for han overbeviste mange ved at ræsonnere med dem ud fra Skrifterne så de tog imod sandheden. I tre måneder ’holdt han foredrag og talte overbevisende om Guds rige’ i en synagoge i Efesus. ’Nogle blev ved med at forhærde sig og ville ikke tro,’ men andre lyttede. Som følge af Paulus’ forkyndelse i Efesus „gik Jehovas ord fortsat vældigt fremad og virkede med styrke“. — Apostelgerninger 19:8, 9, 20.

6, 7. Hvordan ærede Paulus sin tjeneste, og hvordan kan vi gøre det samme?

⁶ Som en nidkær forkynder af Guds rige ærede Paulus sin tjeneste. (Romerne 11:13) Han henledte ikke opmærksomheden på sig selv, og han skammede sig heller ikke over at være kendt som en af Guds medarbejdere. Nej, han betragtede den tjeneste han udførte, som den største ære et menneske kunne få. Paulus var desuden dygtig til at bruge Guds ord på en måde der gav resultater. Hans forkyndelse bar frugt, var meget inspirerende for andre og hjalp dem til at blive dygtigere til at udføre deres tjeneste. Dette var også med til at ære hans tjeneste.

⁷ Vi kan ligesom Paulus ære det arbejde vi udfører som ordets tjenere, ved at være flittige og dygtige til at bruge Guds ord. I alle grene af forkyndelsen bør det være vores mål at vise så mange mennesker som muligt noget i Bibelen. Hvordan kan vi gøre det så mennesker bliver overbevist? Lad os se nærmere på tre vigtige måder: (1) Henvis til Guds ord på en måde der skaber respekt for Bibelen. (2) Forklar taktfuldt hvordan det Bibelen siger, skal forstås og anvendes i praksis. (3) Ræsonnér på en overbevisende måde ud fra Bibelen.

8. Hvilke redskaber kan vi i dag bruge i forkyndelsen, og hvordan har du gjort brug af dem?

⁸ I dag har forkyndere af Guds rige nogle redskaber som Paulus ikke havde. Vi har for eksempel bøger, blade, brochurer, løbesedler, traktater, kassettebånd og videobånd. I forrige århundrede brugte man desuden vidnesbyrdskort, grammofoner, højttalerbiler og radioudsendelser. Vores bedste redskab er naturligvis Bibelen, og vi må bruge dette uundværlige redskab på rette måde.

Vores forkyndelse må være funderet på Guds ord

9, 10. Hvad kan vi lære af den vejledning Paulus gav Timoteus?

⁹ Hvordan kan vi gøre bedst mulig brug af Guds ord? Ved at følge den opfordring Paulus gav sin medarbejder Timoteus: „Gør dit yderste for at fremstille dig for Gud som godkendt, som en arbejder der intet har at skamme sig over, som behandler sandhedens ord på rette måde.“ (2 Timoteus 2:15) Hvad indebærer det at ’behandle sandhedens ord på rette måde’?

¹⁰ Det græske ord der er gengivet med ’behandle på rette måde’, betyder egentlig „at skære lige“ eller „at bane en lige vej“. Det bruges kun i De Kristne Græske Skrifter, og her udelukkende i forbindelse med Paulus’ opfordring til Timoteus. Det samme ord kunne bruges om at pløje en lige fure i en mark. Det ville være flovt for en erfaren landmand at pløje en skæv fure. For at Timoteus kunne være ’en arbejder der intet havde at skamme sig over’, mindede Paulus ham om at han ikke måtte afvige fra den sande lære i Guds ord. Timoteus måtte ikke lade sine personlige synspunkter præge sin lære. Han skulle udelukkende lade sin forkyndelse og undervisning være baseret på Bibelen. (2 Timoteus 4:2-4) På den måde ville de retsindige lære hvordan Jehova ser på tingene, og ikke blot antage en eller anden verdslig filosofi. (Kolossenserne 2:4, 8) Det samme gælder i dag.

Vi må have en god adfærd

11, 12. Hvilken forbindelse er der mellem vores adfærd og det at behandle Guds ord på rette måde?

¹¹ Men det er ikke nok at vi behandler Guds ord på rette måde ved at forkynde sandheden ud fra Bibelen. Vores adfærd må også harmonere med det vi forkynder. Eftersom „vi er Guds medarbejdere“, må vi ikke være hyklere. (1 Korinther 3:9) Guds ord siger: „Er . . . du, som underviser en anden, sådan at du ikke underviser dig selv? Du som forkynder: ’Stjæl ikke,’ stjæler du? Du som siger: ’Begå ikke ægteskabsbrud,’ begår du ægteskabsbrud? Du som udtrykker afsky for afguderne, plyndrer du templer?“ (Romerne 2:21, 22) En af de måder hvorpå vi i dag kan behandle Guds ord på rette måde, er ved som hans medarbejdere at følge opfordringen: „Stol på Jehova af hele dit hjerte og støt dig ikke til din egen forstand. Tag ham i betragtning på alle dine veje, så vil han jævne dine stier.“ — Ordsprogene 3:5, 6.

¹² Hvilke resultater kan vi forvente når vi behandler Guds ord på rette måde? Lad os se hvilken virkning Guds skrevne ord kan have på retsindige menneskers liv.

Guds ord har kraft til at forandre mennesker

13. Hvad kan det at følge Guds ord udvirke i mennesker?

¹³ Når Guds ord anerkendes som autoritet, øver det en stærk indflydelse på mennesker og hjælper dem til at gøre bemærkelsesværdige forandringer i deres liv. Paulus havde set Guds ord i virksomhed og havde lagt mærke til den gode virkning det havde på dem der var blevet kristne i fortidens Thessalonika. Han sagde derfor til dem: „Vi . . . takker [også] Gud uophørligt, for da I modtog Guds ord, som I hørte af os, tog I ikke imod det som menneskers ord, men, sådan som det i sandhed er, som Guds ord, der også virker i jer som tror.“ (1 Thessaloniker 2:13) For disse kristne, ja, for alle sande disciple af Jesus Kristus, overgår visdommen fra Gud langt menneskers visdom. (Esajas 55:9) Thessalonikerne „tog imod ordet under megen trængsel med hellig ånds glæde“ og blev derved eksempler for andre troende. — 1 Thessaloniker 1:5-7.

14, 15. Hvilken kraft er der i Guds ord, og hvorfor?

¹⁴ Guds ord er dynamisk ligesom den det stammer fra, Jehova, „den levende Gud“. Det var ved hans ord at „himmelen blev frembragt“, og det vil altid ’gennemføre det han har sendt det til’. (Hebræerne 3:12; Salme 33:6; Esajas 55:11) En bibelforsker siger i en kommentar: „Gud er ikke adskilt fra sit ord. Han nægter ikke at vedkende sig det som om han aldrig havde udtalt det. . . . Derfor er det aldrig dødt, upåvirkeligt af hvad der sker med det, for det er nært forbundet med den levende Gud.“

¹⁵ Hvor magtfuldt er det budskab der udgår fra Guds ord? Det har en enorm kraft. Paulus skrev derfor meget passende: „Guds ord er levende og virkende og skarpere end noget tveægget sværd og trænger så langt ind at det deler sjæl og ånd, og led og deres marv, og kan bedømme hjertets tanker og hensigter.“ — Hebræerne 4:12.

16. Hvor gennemgribende kan Guds ord forandre et menneske?

¹⁶ Budskabet i Guds skrevne ord er „skarpere end noget tveægget sværd“. Det har derfor en umådelig kraft der overgår et hvilket som helst redskab mennesker kan frembringe. Guds ord trænger ind i et menneskes inderste og kan ændre ham indefra, påvirke hans tankegang og hvad han holder af, så han bliver en arbejder Gud kan godkende. Hvilket magtfuldt redskab!

17. Forklar hvilken kraft Guds ord har til at forvandle mennesker.

¹⁷ Guds ord afslører hvad et menneske er inderst inde, i modsætning til hvad han selv tror han er, eller hvad han giver sig ud for at være. (1 Samuel 16:7) Et ugudeligt menneske kan for eksempel skjule sit indre jeg bag et skær af kærlighed eller gudsfrygt. Onde mennesker giver sig måske ud for at være noget de ikke er, for at opnå noget ondt. Stolte mennesker kan hyklerisk give sig ud for at være ydmyge, mens de i virkeligheden higer efter menneskers ros. Guds ord kan afsløre hvad der gemmer sig i hjertet, og virke så stærkt på et ydmygt menneske at det aflægger den gamle personlighed og ifører sig „den nye personlighed som blev skabt i overensstemmelse med Guds vilje i sand retfærdighed og loyalitet“. (Efeserne 4:22-24) Guds ords lære kan også forvandle den frygtsomme så han bliver et frimodigt vidne for Jehova og en nidkær forkynder. — Jeremias 1:6-9.

18, 19. Gengiv oplevelsen fra paragrafferne, eller fortæl en personlig erfaring fra forkyndelsen der viser hvordan sandheden fra Bibelen kan få folk til at ændre indstilling.

¹⁸ Guds ord har kraft til at forvandle mennesker overalt på jorden. Nogle forkyndere fra Phnom Penh i Cambodja forkyndte for eksempel to gange om måneden i provinsen Kompong Cham. Efter at en lokal præst havde hørt andre præster tale dårligt om Jehovas Vidner, sørgede hun for at træffe Vidnerne næste gang de besøgte provinsen. Hun bombarderede dem med spørgsmål om fejringen af helligdage og lyttede opmærksomt mens de ræsonnerede med hende ud fra Bibelen. Til sidst udbrød hun: „Nu ved jeg at det de andre præster har sagt om jer, er forkert. De påstod at I ikke bruger Bibelen, men I har ikke brugt andet hele formiddagen.“

¹⁹ Denne kvinde fortsatte sine samtaler med Jehovas Vidner selv om hun blev truet med at blive afskediget. Hun fortalte en veninde om sine bibelske drøftelser, og det fik veninden til også at begynde at undersøge Bibelen sammen med forkynderne. Veninden blev så begejstret for det hun lærte, at hun ved en gudstjeneste sagde til de andre kirkegængere: „I skulle også begynde at studere Bibelen med Jehovas Vidner!“ Kort efter begyndte den tidligere præst og andre at studere Bibelen sammen med Jehovas Vidner.

20. Hvad viser beretningen om en kvinde fra Ghana om kraften i Guds ord?

²⁰ Beretningen om Paulina, en kvinde fra Ghana, viser også noget om kraften i Guds ord. En heltidsforkynder underviste hende i Bibelen ved hjælp af bogen Kundskab der fører til evigt liv.a Paulina befandt sig i et polygamt ægteskab og forstod at hun måtte gøre en forandring, men det var hendes mand og hendes slægtninge meget stærkt imod. Hendes morfar, der var højesteretsdommer og ældste i sin kirke, forsøgte at tale hende fra det ved at henvise til Mattæus 19:4-6. Dommeren lød meget afgjort, men Paulina indså hurtigt at situationen mindede om dengang Satan fristede Jesus og fordrejede Skrifterne. (Mattæus 4:5-7) Hun huskede også at Jesus havde udtalt sig i utvetydige vendinger om ægteskabet, og at han havde sagt at Gud skabte menneskene som mand og kvinde, ikke som mand og kvinder, og at de to, ikke de tre, skulle blive ét kød. Hun holdt fast ved sin beslutning og fik til sidst tilkendt den skilsmisse man kan opnå når man har levet i et polygamt ægteskab. Kort efter blev hun døbt og er i dag en glad forkynder.

Fortsæt med at behandle Guds ord på rette måde

21, 22. (a) Hvad bør vi være besluttede på som forkyndere? (b) Hvad vil vi komme ind på i den næste artikel?

²¹ Guds skrevne ord er afgjort et magtfuldt redskab når andre skal hjælpes til at gøre forandringer i deres liv for at komme nær til Jehova. (Jakob 4:8) Ligesom dygtige arbejdere gør brug af redskaber og værktøj for at opnå et godt resultat, kan vi beslutte os for at gøre en ihærdig indsats for at blive dygtigere til at bruge Guds ord, Bibelen, så vi kan udføre den opgave Jehova har givet os med at forkynde.

²² Hvordan kan vi blive bedre til at bruge Bibelen i arbejdet med at gøre disciple? Blandt andet ved at blive bedre til at overbevise andre om sandheden. Læg mærke til de forslag der gives i den næste artikel om hvordan man kan undervise andre og hjælpe dem til at tage imod budskabet om Riget.

Hjælp andre til at tage imod budskabet om Riget

„Agrippa sagde til Paulus: ’På kort tid kunne du overtale mig til at blive en kristen!’“ — APOSTELGERNINGER 26:28.

1, 2. Hvorfor kom apostelen Paulus til at stå foran landshøvdingen Festus og kong Herodes Agrippa II?

I ÅR 58 besøgte kong Herodes Agrippa II og hans søster Berenike den romerske landshøvding Porkius Festus i Cæsarea. De kom „med pomp og pragt og gik ind i audienssalen sammen med såvel militærtribuner som fremtrædende mænd fra byen“. På Festus’ befaling blev den kristne apostel Paulus ført frem for dem. Men hvad var grunden til at denne discipel af Jesus Kristus kom til at stå foran landshøvdingen Festus’ dommersæde? — Apostelgerninger 25:13-23.

² Festus fortalte sine gæster hvorfor. Han sagde: „Kong Agrippa og alle I mænd som er til stede her sammen med os, I ser nu denne mand om hvem hele jødernes mængde har henvendt sig til mig, både i Jerusalem og her, og råbt at han ikke burde leve mere. Men jeg forstod at han ikke havde begået noget som fortjente døden. Da så denne mand selv appellerede til den kejserlige majestæt, besluttede jeg at sende ham af sted. Men jeg har ikke noget sikkert at skrive om ham til min herre. Derfor har jeg ført ham frem for jer, og især for dig, kong Agrippa, for at jeg, efter at forhøret har fundet sted, kan have noget at skrive. For det forekommer mig meningsløst at sende en fange af sted uden også at angive beskyldningerne imod ham.“ — Apostelgerninger 25:24-27.

3. Hvorfor rettede de religiøse ledere anklager mod Paulus?

³ Festus’ ord antyder at Paulus falskeligt var blevet anklaget for at tilskynde til oprør — en forbrydelse der var dødsstraf for. (Apostelgerninger 25:11) Men Paulus var uskyldig, og de skinsyge religiøse ledere i Jerusalem var dem der stod bag anklagerne. De modstod Paulus’ forkyndelse og følte sig dybt krænket over at han hjalp andre til at blive disciple af Jesus Kristus. Under skarp bevogtning blev Paulus bragt fra Jerusalem til havnebyen Cæsarea, hvor han appellerede til kejseren. Derfra ville han blive sendt til Rom.

4. Hvilken overraskende udtalelse kom kong Agrippa med?

⁴ Forestil dig Paulus stå foran en gruppe mennesker i landshøvdingens palads, deriblandt herskeren over en betydningsfuld romersk provins. Kong Agrippa henvender sig til Paulus og siger: „Det tillades dig at tale.“ Mens Paulus taler, sker der noget bemærkelsesværdigt. Paulus’ ord begynder at gøre indtryk på kongen. Ja, kong Agrippa siger endda: „På kort tid kunne du overtale mig til at blive en kristen!“ — Apostelgerninger 26:1-28.

5. Hvad gav Paulus’ ord til Agrippa så stor gennemslagskraft?

⁵ Tænk engang! Som følge af Paulus’ mesterlige forsvarstale blev en hersker påvirket af den stærke kraft i Guds ord. (Hebræerne 4:12) Men hvad var det der gav Paulus’ forsvar så stor gennemslagskraft? Og hvad kan vi lære af Paulus som kan hjælpe os i vores arbejde med at gøre disciple? Når vi analyserer hans tale, lægger vi mærke til to interessante ting: (1) Paulus talte meget overbevisende. (2) Han brugte sin kundskab om Guds ord på en kyndig måde, ligesom en håndværker der bruger et redskab effektivt.

Lær at tale overbevisende

6, 7. (a) Hvad betyder det græske ord for ’at overbevise’ og ’at overtale’ i Bibelen? (b) Hvor vigtigt er det at overbevise andre når man lærer dem noget ud fra Bibelen?

⁶ I bogen Apostelgerninger bruges det græske udtryk der gengives med ’at overbevise’ og ’at overtale’, gentagne gange i forbindelse med Paulus. Hvilken betydning har det i vores arbejde med at gøre disciple?

⁷ Ifølge Vines Expository Dictionary of New Testament Words er betydningen af det græske ord der er oversat med ’at overbevise’ og ’at overtale’, den „at vinde nogen for sig“ eller „at udvirke en ændring i en persons tankegang ved hjælp af fornuftmæssige eller moralske overvejelser“. Ved at undersøge ordets betydning nærmere får man en endnu bedre forståelse. Det indeholder også betydningen „at have tillid til“. Hvis du overbeviser en person om et lærepunkt i Bibelen, har du givet vedkommende tillid til den, og dette fører til tro på at det den lærer, er sandt. Det er altså ikke nok at fortælle en person hvad Bibelen siger, hvis vedkommende skal tro på den og leve efter den. Vedkommende må overbevises om at det du siger, er sandt, og det gælder uanset om der er tale om et barn, en nabo, en kollega, en skolekammerat eller et familiemedlem. — 2 Timoteus 3:14, 15.

8. Hvad indebærer det at overbevise en person om sandheden fra Bibelen?

⁸ Hvordan kan du overbevise en person om at det du fortæller ham ud fra Guds ord, er sandt? Paulus gjorde brug af logiske ræsonnementer, gode argumenter og indtrængende opfordringer. Derved lykkedes det ham at få nogle af dem han talte med, til at ændre opfattelse.a Frem for blot at slå fast at noget er sandt, må du derfor fremlægge oplysninger der på overbevisende måde støtter det du siger. Hvordan gør man det? Sørg for at det du siger, er solidt baseret på Guds ord og ikke på din egen personlige opfattelse. Du kan også henvise til vidnesbyrd der støtter dine bibelske argumenter. (Ordsprogene 16:23) Hvis du for eksempel nævner at mennesker der vælger at adlyde Gud, vil opnå liv på en paradisisk jord, kan du begrunde det ved at henvise til et skriftsted, som Lukas 23:43 eller Esajas 65:21-25. Men hvordan kan du understøtte den bibelske tanke? Du kan henvise til noget som din tilhører kender til, ved at minde ham om de enkle og gratis glæder livet byder på, for eksempel en smuk solnedgang, blomsternes søde duft, smagen af skønne frugter eller det at betragte en fuglemor der fodrer sine unger. Hjælp ham til at indse at alt dette vidner om at Skaberen ønsker at vi skal nyde livet på jorden. — Prædikeren 3:11, 12.

9. Hvordan kan vi ræsonnere med dem vi forkynder for?

⁹ Når man prøver at overbevise en person om en bestemt bibelsk lære, må man passe på at man ikke af ren og skær begejstring kommer til at lyde dogmatisk. Det kan let få den man taler med, til at lukke af, så man ikke når vedkommendes sind og hjerte. ’Skolehåndbogen’ kommer med dette advarende ord: „Hvis vi uden videre erklærer at en opfattelse som en anden længe har været glad for, er forkert, bliver det sikkert ikke godt modtaget, selv om vi underbygger det med en lang række skriftsteder. Det kunne for eksempel dreje sig om en populær højtid; hvis vi bare fordømmer den og siger at den stammer fra hedensk tid, er det langtfra sikkert at det forandrer folks syn på højtiden. I den situation er det bedre at ræsonnere.“ Hvorfor må vi gøre en bevidst indsats for at være rimelige og fornuftige når vi ræsonnerer med folk? Håndbogen siger: „Hvis du . . . fremlægger dine ræsonnementer, indbyder det til samtale, det giver noget at tænke over, og det lader døren stå åben for flere samtaler. Det virker overbevisende.“ — Kolossenserne 4:6.

Nå ind til hjertet

10. Hvordan indledte Paulus sit forsvar over for Agrippa?

¹⁰ Vi vil nu se nærmere på Paulus’ forsvarstale, som er gengivet i Apostelgerninger, kapitel 26. Læg mærke til hvordan Paulus indledte sin tale. For at komme ind til emnet fandt han noget at rose Agrippa for, selv om kongen vakte offentlig forargelse ved at leve sammen med sin søster Berenike. Paulus sagde: „Kong Agrippa, jeg regner mig for lykkelig over at det er for dig jeg i dag skal forsvare mig vedrørende alt det som jeg anklages for af jøderne, især fordi du er ekspert med hensyn til alle jødernes skikke såvel som deres stridsspørgsmål. Jeg beder dig derfor høre tålmodigt på mig.“ — Apostelgerninger 26:2, 3.

11. Hvordan viste Paulus respekt for Agrippa, og hvad medførte det?

¹¹ Lagde du mærke til at Paulus anerkendte Agrippas høje embede ved at tiltale ham som konge? Det var et udtryk for respekt, og ved sit kloge ordvalg viste Paulus Agrippa ære. (1 Peter 2:17) Apostelen anerkendte at Agrippa var ekspert med hensyn til sine jødiske undersåtters indviklede skikke og love, og sagde at han var lykkelig for at kunne fremsætte sit forsvar over for så velinformeret en hersker. Den kristne apostel Paulus opførte sig ikke overlegent over for Agrippa, som ikke var kristen. (Filipperne 2:3) Tværtimod anmodede Paulus kongen om at høre tålmodigt på ham. Derved skabte han en atmosfære som gjorde at Agrippa og de andre der lyttede til ham, ville være mere tilbøjelige til at acceptere det han sagde. Ved at begynde med et fælles udgangspunkt lagde han et fundament som han kunne bygge sin argumentation på.

12. Hvordan kan vi tale til hjertet når vi forkynder for folk?

¹² Lad os appellere til den vi underviser, ved under hele besøget at tale til hjertet, ligesom Paulus gjorde da han stod over for Agrippa. Det kan vi gøre ved at vise dyb respekt for den vi forkynder for, og ved at tage hensyn til hans eller hendes baggrund og måde at tænke på. — 1 Korinther 9:20-23.

Gør dygtig brug af Guds ord

13. Hvordan kan du, ligesom Paulus, motivere dine tilhørere til handling?

¹³ Paulus ville gerne motivere sine tilhørere til at leve efter den gode nyhed. (1 Thessaloniker 1:5-7) Derfor søgte han at nå deres symbolske hjerte, sædet for motiverne. Da Paulus forsvarede sig over for Agrippa, ’behandlede han sandhedens ord på rette måde’ ved at henvise til noget som Moses og profeterne havde udtalt. — 2 Timoteus 2:15.

14. Forklar hvordan Paulus gjorde brug af overbevisende ræsonnementer da han stod foran Agrippa.

¹⁴ Paulus vidste at Agrippa var jøde af navn, og idet han henviste til Agrippas kendskab til jødedommen, brugte han det argument at han ’intet sagde ud over det som både profeterne og Moses havde udtalt skulle ske ’i forbindelse med Messias’ død og opstandelse. (Apostelgerninger 26:22, 23) Paulus stillede Agrippa dette direkte spørgsmål: „Tror du, kong Agrippa, Profeterne?“ Agrippa befandt sig nu i et dilemma. Hvis han afviste profeterne, ville det ødelægge hans ry som en troende jøde. Hvis han på den anden side erklærede sig enig i Paulus’ ræsonnement, ville han offentligt stille sig på apostelens side og risikere at blive kaldt kristen. Paulus besvarede klogeligt sit eget spørgsmål ved at sige: „Jeg ved du tror.“ Hvad bevægede Agrippas hjerte ham til at sige? Han sagde: „På kort tid kunne du overtale mig til at blive en kristen!“ (Apostelgerninger 26:27, 28) Selv om Agrippa ikke blev kristen, var det til en vis grad lykkedes Paulus at nå hans hjerte med det budskab han forkyndte. — Hebræerne 4:12.

15. Hvordan fik Paulus oprettet en menighed i Thessalonika?

¹⁵ Har du lagt mærke til at Paulus fremholdt den gode nyhed ved både at proklamere sandheden og ved at overbevise sine tilhørere ved hjælp af ræsonnementer? Ved at benytte denne fremgangsmåde behandlede Paulus sandhedens ord „på rette måde“, og det udvirkede at nogle af dem der hørte på ham, blev overbevist. Det var blandt andet tilfældet i Thessalonika, hvor Paulus opsøgte nogle jøder og gudfrygtige ikkejøder i synagogen. Beretningen i Apostelgerninger 17:2-4 siger: „I overensstemmelse med hvad Paulus plejede gik han ind til dem, og på tre sabbatter ræsonnerede han med dem ud fra Skrifterne idet han forklarede og ved hjælp af henvisninger beviste at Messias nødvendigvis måtte lide og opstå fra de døde . . . Og nogle af dem blev overbevist.“ Ja, Paulus forkyndte på en måde så hans tilhørere blev overbevist. Han ræsonnerede med sine tilhørere, forklarede hvordan tingene hang sammen, og beviste ved hjælp af Skrifterne at Jesus var den lovede Messias. Hvad blev resultatet? At der blev oprettet en menighed af troende.

16. Hvordan kan du opnå større glæde i forkyndelsen?

¹⁶ Kan du blive dygtigere til at overbevise andre om sandheden i Guds ord? Det vil give dig større personlig tilfredsstillelse og glæde når du forkynder og underviser andre om Guds rige. Det har mange allerede erfaret ved at følge forslagene om at bruge Bibelen mere i forkyndelsesarbejdet.

17. Fortæl en personlig oplevelse der viser hvor gavnligt det er at bruge Bibelen i forkyndelsen, eller gengiv tanken fra paragraffen.

¹⁷ En af Jehovas Vidners rejsende tilsynsmænd skrev for eksempel: „Mange brødre og søstre går nu med Bibelen i hånden når de forkynder fra dør til dør. Det har hjulpet forkynderne til at få læst et skriftsted for mange af dem de møder. Og det har hjulpet både de besøgte og forkynderne til at forbinde vores forkyndelse med Bibelen, og ikke kun med blade og bøger.“ Om vi kan gå med Bibelen i hånden når vi forkynder, afhænger selvfølgelig af forskellige ting, deriblandt lokal skik og brug. Men det må være vores mål at blive kendt som nogle der er dygtige til at bruge Bibelen og til at overbevise andre om det kristne budskab så de tager imod det.

Hav Guds syn på forkyndelsen

18, 19. (a) Hvordan betragter Gud vores forkyndelse, og hvorfor må vi opdyrke den samme indstilling? (b) Hvad kan hjælpe os til at aflægge gode genbesøg? (Se rammen med titlen: „Hvordan man opnår gode resultater i genbesøgsarbejdet“ på side 16.)

¹⁸ For at nå ind til hjertet må vi desuden betragte forkyndelsen med Guds øjne og være tålmodige. Guds ønske er at alle slags mennesker skal „komme til nøjagtig kundskab om sandheden“. (1 Timoteus 2:3, 4) Er det ikke også det vi ønsker? Jehova er tålmodig, og hans tålmodighed giver mange mulighed for at ændre sind. (2 Peter 3:9) Når vi finder nogle der er villige til at lytte til budskabet om Riget, kan det derfor være nødvendigt at besøge dem igen og igen for at pleje den interesse de har vist. Det kræver tid og tålmodighed at se sandhedens sæd gro. (1 Korinther 3:6) Rammen med titlen „Hvordan man opnår gode resultater i genbesøgsarbejdet“ giver forslag til hvordan man kan opdyrke en sådan interesse. Husk på at folks liv — deres problemer og omstændigheder — hele tiden ændrer sig. Der skal måske mange forsøg til for at træffe dem hjemme, men det er alle anstrengelserne værd. Vi vil gerne give dem lejlighed til at høre Guds frelsesbudskab. Bed derfor Jehova Gud om visdom så du kan blive dygtigere til at overbevise andre om sandheden fra Bibelen.

¹⁹ Hvad kan vi som kristne forkyndere yderligere gøre når vi har fundet en der gerne vil høre mere om Bibelens budskab? Det vil den næste artikel komme ind på.

[Fodnote]

Forkynd for at gøre disciple

„Da Priskilla og Akvila hørte [Apollos], tog de ham med og forklarede Guds vej nøjere for ham.“ — APOSTELGERNINGER 18:26.

1. Hvad manglede Apollos selv om han var „brændende i ånden“?

PRISKILLA og Akvila, et kristent ægtepar i det første århundrede, hørte Apollos holde en tale i en synagoge i byen Efesus. Med sin store veltalenhed og evne til at tale overbevisende var det lykkedes Apollos at fange sine tilhøreres opmærksomhed. Han var „brændende i ånden“ og ’underviste med nøjagtighed i det der havde med Jesus at gøre’. Men det var tydeligt at han „kun var kendt med Johannes’ dåb“. Det Apollos forkyndte om Kristus, var for så vidt sandt nok, men problemet var at det var for mangelfuldt. Apollos havde brug for mere kundskab om Jesu Kristi rolle i Jehovas hensigt. — Apostelgerninger 18:24-26.

2. Hvilken opgave påtog Priskilla og Akvila sig?

² Uden tøven tilbød Priskilla og Akvila at hjælpe Apollos til at få yderligere kundskab så han kunne „holde alt det“ Jesus havde befalet. (Mattæus 28:19, 20) Beretningen siger at de „tog [Apollos] med og forklarede Guds vej nøjere for ham“. Der var dog visse ting i forbindelse med Apollos som kunne have fået nogle kristne til at tøve med at undervise ham. Hvad var det? Og hvad kan vi lære af den indsats Priskilla og Akvila gjorde for at drøfte Skrifterne med Apollos? Hvordan kan en gennemgang af denne historiske beretning hjælpe os til at tænke mere på at oprette bibelstudier?

Fokuser på hvad folk har brug for

3. Hvorfor afholdt Priskilla og Akvila sig ikke fra at undervise Apollos selv om de kendte hans baggrund?

³ Apollos var af jødisk herkomst og var åbenbart vokset op i Alexandria. Alexandria var dengang hovedstad i Ægypten, havde mange højere læreanstalter og var berømt for sit store bibliotek. Byen havde en stor jødisk befolkning, deriblandt mange lærde, og det var derfor her den græske oversættelse af De Hebraiske Skrifter, kaldet Septuaginta-oversættelsen, blev udarbejdet. Det var altså ikke så underligt at Apollos var „godt kendt med Skrifterne“. Fik Apollos’ veltalenhed Akvila og Priskilla, der var teltmagere, til at føle sig utilstrækkelige? Nej. Deres kærlighed til Apollos fik dem til at fokusere på hans behov og på hvordan de kunne hjælpe ham.

4. Hvor og hvordan fik Apollos den hjælp han havde brug for?

⁴ Uanset hvor veltalende Apollos var, havde han behov for at blive undervist. Den hjælp han havde brug for, kunne han ikke få på noget universitet, men kun fra sine trosfæller i den kristne menighed. Apollos var i færd med at få en mere nøjagtig forståelse af Guds frelsesforanstaltning. Priskilla og Akvila „tog . . . ham med og forklarede Guds vej nøjere for ham“.

5. Hvad kan man sige om Priskillas og Akvilas åndelighed?

⁵ Priskilla og Akvila var åndeligt stærke og velfunderede i troen. De var sikkert ’altid rede til at forsvare sig over for enhver som krævede dem til regnskab for deres håb’, uanset om det var en rig, en fattig, en lærd eller en træl. (1 Peter 3:15) Akvila og hans kone var i stand til at ’behandle sandhedens ord på rette måde’. (2 Timoteus 2:15) Der er ingen tvivl om at de studerede Skrifterne omhyggeligt. Den undervisning de gav Apollos, gjorde dybt indtryk på ham fordi den var baseret på Guds ord der er „levende og virkende“ og påvirker hjertet. — Hebræerne 4:12.

6. Hvordan ved vi at Apollos var taknemmelig for den hjælp han fik?

⁶ Apollos var taknemmelig for den undervisning han fik, og det hjalp ham til at blive endnu dygtigere til at gøre disciple. Han gjorde god brug af sin kundskab når han forkyndte evangeliet, særlig blandt den jødiske befolkning. Apollos var især dygtig til at overbevise jøderne om at Jesus var Messias. Da han „var stærk i Skrifterne“, kunne han vise at alle fortidens profeter så frem til Messias’ komme. (Apostelgerninger 18:24, Kingdom Interlinear Translation) Beretningen fortæller at Apollos senere tog til Achaia, hvor „han [var] en stor hjælp for dem der ved Guds ufortjente godhed havde fået tro, for grundigt og med styrke beviste han offentligt at jøderne havde uret, og påviste ud fra Skrifterne at Jesus var Messias“. — Apostelgerninger 18:27, 28.

Tag ved lære af hvordan andre underviser

7. Hvordan blev Akvila og Priskilla dygtige til at undervise?

⁷ Hvordan blev Akvila og Priskilla så dygtige til at undervise i Guds ord? Ud over at de flittigt har studeret personligt og overværet møderne, må deres nære samarbejde med apostelen Paulus have været en stor hjælp for dem. I 18 måneder boede Paulus hos Priskilla og Akvila i Korinth hvor de arbejdede sammen som teltmagere. (Apostelgerninger 18:2, 3) Forestil dig de dybe åndelige samtaler det må have ført til. Ja, et sådant samvær med Paulus har virkelig styrket dem åndeligt. „Den der vandrer med de vise bliver vís,“ siger Ordsprogene 13:20. Det gode fællesskab med Paulus havde en gavnlig indflydelse på deres åndelige vaner. — 1 Korinther 15:33.

8. Hvad lærte Priskilla og Akvila af at betragte Paulus i hans forkyndelse?

⁸ Når Priskilla og Akvila iagttog hvordan Paulus forkyndte, så de hvordan en dygtig lærer underviste. Beretningen i Apostelgerninger beretter at Paulus „holdt . . . foredrag i synagogen [i Korinth] hver sabbat og arbejdede på at overbevise både jøder og grækere“. Da Paulus senere fik selskab af Silas og Timoteus, „var [han] stærkt optaget af ordet, idet han aflagde et grundigt vidnesbyrd for jøderne om at Jesus var Messias“. Da medlemmerne af synagogen ikke viste nogen synderlig interesse, lagde Priskilla og Akvila mærke til at Paulus sørgede for at finde frem til et sted hvor han bedre kunne forkynde, nemlig det hus der stødte op til synagogen. Dér kunne han hjælpe synagogeforstanderen Krispus til at blive en discipel. Efter al sandsynlighed har Priskilla og Akvila oplevet den gavnlige virkning det havde på distriktet at netop denne mand blev kristen. Beretningen siger: „Krispus . . . fik tro på Herren, og det gjorde hele hans husstand også. Og mange af korintherne som hørte, begyndte at tro og at blive døbt.“ — Apostelgerninger 18:4-8.

9. Hvordan fulgte Priskilla og Akvila Paulus’ eksempel?

⁹ Flere kristne, deriblandt Priskilla og Akvila, fulgte Paulus’ eksempel som forkynder. Apostelen kom med denne opfordring: „Bliv efterlignere af mig, ligesom jeg igen er det af Kristus.“ (1 Korinther 11:1) Priskilla og Akvila fulgte tilskyndelsen ved blandt andet at hjælpe Apollos til at få en mere nøjagtig forståelse af den kristne lære. Apollos hjalp så igen andre. Priskilla og Akvila var uden tvivl med til at gøre disciple i både Rom, Korinth og Efesus. — Apostelgerninger 18:1, 2, 18, 19; Romerne 16:3-5.

10. Hvad har du lært af Apostelgerninger, kapitel 18, som kan hjælpe dig til at gøre disciple?

¹⁰ Hvad kan vi lære af denne gennemgang af Apostelgerninger, kapitel 18? Ligesom Akvila og Priskilla tog ved lære af Paulus, kan vi blive bedre til at gøre disciple ved at følge dygtige forkynderes eksempel. Vi kan komme sammen med dem der er „stærkt optaget af ordet“, og som ’aflægger et grundigt vidnesbyrd’ for andre. (Apostelgerninger 18:5) Vi kan lægge mærke til hvordan de når folks hjerte ved at undervise på en overbevisende måde. Hvis vi lærer at gøre det samme, kan det hjælpe os til at gøre disciple. Når vi underviser en i Bibelen, kan vi foreslå ham at han inviterer andre i familien eller venner og bekendte med til studiet. Eller vi kan spørge ham om han kender andre som vi kan tilbyde et bibelstudium. — Apostelgerninger 18:6-8.

Skab muligheder for at gøre disciple

11. Hvordan kan man finde nye disciple?

¹¹ Paulus og hans kristne trosfæller søgte at gøre disciple ved at forkynde fra hus til hus, på markedspladser og når de var på rejse — ja, overalt. Kan du tage flere metoder i brug i dit nidkære arbejde med at gøre disciple? Kan du gøre brug af de muligheder der opstår for at finde dem der fortjener det, og forkynde for dem? Hvordan har nogle forkyndere haft succes i arbejdet med at gøre disciple? Lad os først se på telefonforkyndelse.

12-14. Fortæl en oplevelse du selv har haft, eller en fra paragrafferne for at illustrere værdien af telefonforkyndelse.

¹² En kristen kvinde som vi vil kalde Maria, forkyndte fra dør til dør i Brasilien og gav en traktat til en ung kvinde der var på vej ud fra et boligkompleks. Maria brugte titlen på traktaten som indledning og spurgte: „Kunne du tænke dig at vide mere om Bibelen?“ Kvinden svarede: „Ja, det kunne jeg rigtig godt tænke mig. Men problemet er at jeg er lærer, og undervisningen tager al min tid.“ Maria sagde til kvinden at de kunne drøfte nogle bibelske emner over telefonen. Kvinden gav Maria sit telefonnummer, og samme aften begyndte hun et bibelstudium over telefonen ved hjælp af brochuren Hvad kræver Gud af os? a

¹³ Da en heltidsforkynder i Etiopien forkyndte for en mand over telefonen, undrede det hende at der var en masse larm i baggrunden. Manden bad hende ringe tilbage senere. Da hun ringede igen, undskyldte han at han havde afbrudt samtalen, men han og hans kone havde været midt i et heftigt skænderi. Søsteren brugte denne oplysning som en anledning til at pege på Bibelens kloge vejledning om hvordan man løser familieproblemer. Hun fortalte ham at mange familier var blevet hjulpet af bogen Hemmeligheden ved et lykkeligt familieliv, der er udgivet af Jehovas Vidner. Nogle få dage efter at manden havde fået den, ringede søsteren igen. Manden udbrød: „Den bog du gav mig, har reddet mit ægteskab!“ Faktisk havde han samlet familien for at fortælle dem om de gode råd han havde læst i bogen. Der blev påbegyndt et bibelstudium, og snart kom manden trofast til de kristne møder.

¹⁴ En forkynder i Danmark som påbegyndte et bibelstudium over telefonen, siger: „Tjenestetilsynsmanden tilskyndede mig til at være med i telefonforkyndelse. I begyndelsen holdt jeg mig tilbage og sagde: ’Det er ikke lige min kop te.’ Men en dag tog jeg mod til mig og ringede til den første. Sonja tog røret, og efter en kort samtale sagde hun ’ja tak’ til at få noget bibelsk læsestof. En aften talte vi om emnet ’skabelse’, og hun ville gerne læse bogen Livet — hvordan er det kommet her? Ved en udvikling eller en skabelse?b Jeg sagde at det kunne være dejligt hvis vi kunne mødes og tale om emnet. Det gik hun med til. Sonja var klar til at studere da vi mødtes, og siden studerede vi hver eneste uge.“ Søsteren slutter: „I mange år havde jeg bedt om at få et bibelstudium, men jeg havde ikke forventet at få et gennem telefonforkyndelse.“

15, 16. Hvilke oplevelser kan du fortælle, som viser at det er godt at have øje for de muligheder der er for at påbegynde bibelstudier?

¹⁵ Mange har opnået gode resultater ved at bruge forslagene om at forkynde for folk dér hvor de er. En kristen kvinde i USA parkerede sin bil ved siden af en varevogn. Hun fik øjenkontakt med kvinden i varevognen og begyndte at fortælle hende om vores bibelundervisningsarbejde. Kvinden lyttede, steg ud af varevognen og gik over til søsterens bil. Hun sagde: „Jeg er så glad for at du stoppede op for at tale med mig. Det er længe siden jeg har fået noget af jeres bibelske læsestof. Og desuden kunne jeg godt tænke mig at studere Bibelen igen. Vil du studere med mig?“ Vores søster skabte altså en gunstig lejlighed til at forkynde den gode nyhed.

¹⁶ En søster i USA oplevede følgende da hun besøgte et plejehjem. Hun henvendte sig til den der stod for nogle af hjemmets aktiviteter, og fortalte ham at hun gerne ville melde sig som frivillig for at hjælpe beboerne med at få dækket deres åndelige behov. Og vores søster tilføjede at hun gerne ville lede et gratis bibelkursus med alle der havde lyst. Hun fik lov til at besøge flere af beboerne, og inden længe ledede hun tre gange om ugen et bibelstudium med i alt 26 beboere, hvoraf en er i stand til regelmæssigt at overvære vores møder.

17. Hvilken fremgangsmåde er ofte effektiv at bruge for at påbegynde nye bibelstudier?

¹⁷ Nogle forkyndere har haft gode resultater med at tilbyde bibelstudium direkte. En menighed med 105 forkyndere besluttede sig en formiddag for at gøre en særlig indsats for at tilbyde et bibelstudium til alle de traf hjemme. Seksogfirs forkyndere var med ude, og efter at have forkyndt i to timer var der blevet påbegyndt i hvert fald 15 nye bibelstudier.

Bliv ved med at lede efter dem der fortjener det

18, 19. Hvilken vigtig vejledning fra Jesus må vi huske på, og hvad må vi derfor være besluttede på at gøre?

¹⁸ Måske har du fået lyst til at prøve forslagene i denne artikel i din egen forkyndelse. Det vil selvfølgelig være klogt at tage lokal skik og brug i betragtning når man vælger hvordan man vil forkynde. Men frem for alt må vi huske på Jesu vejledning om at finde frem til dem der fortjener det, og hjælpe dem til at blive disciple. — Mattæus 10:11; 28:19.

¹⁹ Vi må derfor ’behandle sandhedens ord på rette måde’ ved at bruge overbevisende argumenter der er solidt funderet på Bibelen. Det vil hjælpe os til at nå ind til hjertet hos de lydhøre og motivere dem til handling. Når vi støtter os til Jehova i bøn, kan vi hjælpe andre til at blive disciple af Jesus Kristus. Og det er et meget tilfredsstillende arbejde. Lad os derfor ’gøre vort yderste for at fremstille os for Gud som godkendte’, idet vi altid ærer Jehova som nidkære forkyndere af Riget, der forkynder for at gøre disciple. — 2 Timoteus 2:15.

[Fodnoter]