JEHOVA har givet os et fuldkomment forbillede, nemlig sin Søn, Jesus Kristus. (1. Pet. 2:21) For at blive en discipel af Jesus må man forkynde den gode nyhed som en af Guds tjenere. Jesus gav udtryk for at dette ville være åndeligt forfriskende da han sagde: “Kom til mig, alle I som slider og slæber og er overbebyrdede, og jeg vil give jer ny styrke. Tag mit åg på jer og lær af mig, for jeg er mild og ydmyg, og så vil I få ny styrke.” (Matt. 11:28, 29) Jesus har holdt sit løfte over for alle der har taget imod denne opfordring.

² Som Guds særlige tjener udvalgte Jesus nogle enkeltpersoner til at følge ham. (Matt. 9:9; Joh. 1:43) Han oplærte dem til at forkynde og sendte dem ud for at udføre det samme arbejde som han gjorde. (Matt. 10:1 – 11:1; 20:28; Luk. 4:43) Senere sendte han 70 andre ud for at forkynde den gode nyhed om Guds rige. (Luk. 10:1, 8-11) Da han sendte disse disciple ud, sagde han til dem: “Den der lytter til jer, lytter til mig. Og den der afviser jer, afviser også mig. Den der afviser mig, afviser også Ham der har sendt mig.” (Luk. 10:16) På den måde understregede Jesus hvor stort et ansvar de havde fået. De skulle repræsentere Jesus og Den Højeste Gud! Det gælder også alle der i dag følger Jesus’ opfordring: ‘Kom og følg mig.’ (Luk. 18:22; 2. Kor. 2:17) De får den opgave af Gud at forkynde den gode nyhed om Riget og gøre folk til disciple. – Matt. 24:14; 28:19, 20.

³ Fordi vi har taget imod Jesus’ opfordring om at følge ham, har vi fået den gave at lære Jehova Gud og Jesus Kristus at kende. (Joh. 17:3) Vi er blevet undervist i den måde Jehova ønsker vi skal gøre tingene på. Med hans hjælp har vi været i stand til at forny vores tankegang, iføre os den nye personlighed og rette vores liv ind efter hans retfærdige normer. (Rom. 12:1, 2; Ef. 4:22-24; Kol. 3:9, 10) Vores dybe taknemmelighed har fået os til at indvi os til Jehova og vise det offentligt ved vanddåben. Ved dåben bliver man en af Jehovas tjenere.

⁴ Husk altid at tjenesten for Gud må udføres med “uskyldige hænder og et rent hjerte”. (Sl. 24:3, 4; Esa. 52:11; 2. Kor. 6:14 – 7:1) Gennem troen på Jesus Kristus har vi opnået en ren samvittighed. (Hebr. 10:19-23, 35, 36; Åb. 7:9, 10, 14) Paulus tilskyndede kristne til at gøre alting til ære for Gud så de ikke blev en snublesten for andre. Peter understregede hvor vigtigt det er at have en god opførsel hvis man gerne vil hjælpe en ikketroende til at tage imod sandheden. (1. Kor. 10:31, 33; 1. Pet. 3:1) Hvordan kan du hjælpe en person til at kvalificere sig til at blive en forkynder af den gode nyhed?

NYE FORKYNDERE

⁵ Når du leder et bibelstudie med en, må du lige fra begyndelsen tilskynde vedkommende til at fortælle andre om det han lærer. Han kan forkynde uformelt for slægtninge, venner, kolleger og andre. Det er et vigtigt skridt i forbindelse med at lære ham at efterligne Jesus som forkynder af den gode nyhed. (Matt. 9:9; Luk. 6:40) Når han vokser åndeligt og bliver god til at forkynde uformelt, vil han uden tvivl udtrykke ønske om at være med i hus til hus-forkyndelsen.

DE KRAV DER MÅ OPFYLDES

⁶ Før du tager en med ud fra hus til hus for første gang, må du sikre dig at han opfylder visse krav. En der følges med os i tjenesten, viser offentligt at han betragter sig som et af Jehovas Vidner. Det forventes derfor at han allerede følger Jehovas retfærdige normer, og at han kan blive udøbt forkynder.

⁷ Når du studerer med en og drøfter Bibelens principper med ham, vil du sandsynligvis lære hans personlige forhold at kende. Du har måske lagt mærke til at han lever i overensstemmelse med det han har lært. Men der er visse sider af elevens liv som de ældste gerne vil drøfte med jer begge.

⁸ Koordinatoren for ældsterådet vil sørge for at to ældste (hvoraf den ene er i tjenesteudvalget) taler med dig og eleven om det. I menigheder hvor der kun er få ældstebrødre, kan en ældste og en egnet menighedstjener gøre dette. De brødre der får denne opgave, skal bestræbe sig for at have drøftelsen så hurtigt som muligt. Hvis de hører om elevens ønske ved et menighedsmøde, kan de måske endda tale med dig og eleven efter mødet. Der skal være en afslappet atmosfære. Inden eleven kan blive godkendt som udøbt forkynder, skal han leve op til følgende:

1. (1) Han tror at Bibelen er Guds inspirerede ord. – 2. Tim. 3:16.

2. (2) Han kender de grundlæggende lærepunkter i Bibelen og tror på dem. Af den grund vil han besvare eventuelle spørgsmål i harmoni med Bibelen og ikke ud fra falske religiøse læresætninger eller sine egne idéer. – Matt. 7:21-23; 2. Tim. 2:15.

3. (3) Han følger Bibelens bud om at komme sammen med Jehovas folk ved menighedens møder, hvis han er i stand til det. – Sl. 122:1; Hebr. 10:24, 25.

4. (4) Han kender og lever efter Bibelens normer angående seksuel umoral, deriblandt ægteskabsbrud, polygami og homoseksualitet. Hvis vedkommende bor sammen med en af det modsatte køn der ikke er et familiemedlem, skal de være lovformeligt gift med hinanden. – Matt. 19:9; 1. Kor. 6:9, 10; 1. Tim. 3:2, 12; Hebr. 13:4.

5. (5) Han adlyder Bibelens forbud mod fuldskab, og han afholder sig fra ikkemedicinsk brug af vanedannende eller euforiserende stoffer, uanset om de er syntetiske eller naturlige. – 2. Kor. 7:1; Ef. 5:18; 1. Pet. 4:3, 4.

6. (6) Han forstår hvor vigtigt det er at undgå dårligt selskab. – 1. Kor. 15:33.

7. (7) Han har definitivt afbrudt sit medlemskab af enhver falsk religiøs organisation som han eventuelt har været tilknyttet. Han er holdt op med at overvære dens møder, og han tager hverken del i eller støtter dens aktiviteter. – 2. Kor. 6:14-18; Åb. 18:4.

8. (8) Han er ikke på nogen måde involveret i denne verdens politik. – Joh. 6:15; 15:19; Jak. 1:27.

9. (9) Han tager ikke på nogen måde del i nationernes konflikter. – Esa. 2:4.

10. (10) Han har et oprigtigt ønske om at blive et af Jehovas Vidner. – Sl. 110:3.

⁹ Hvis de ældste ikke er helt sikre på hvordan eleven ser på et eller flere af disse punkter, må de spørge ind til det og måske bruge de anførte bibelvers som grundlag for drøftelsen. Det er vigtigt at han forstår at de der deltager i Jehovas Vidners forkyndelse, skal leve et liv der er i harmoni med disse bibelske krav. Elevens udtalelser vil hjælpe de ældste til at afgøre om han ved hvad der forventes af ham, og om han i rimeligt omfang opfylder betingelserne for at begynde at deltage i forkyndelsen fra hus til hus.

¹⁰ De ældste skal så hurtigt som muligt fortælle eleven om han opfylder kravene. I de fleste tilfælde er det muligt allerede ved slutningen af drøftelsen. Hvis han er kvalificeret, kan de ældste byde ham hjerteligt velkommen som forkynder. (Rom. 15:7) De vil tilskynde ham til at begynde i hus til hus-forkyndelsen så hurtigt det kan lade sig gøre, og aflevere en tjenesterapport ved månedens slutning. De ældste kan forklare at når man er kvalificeret til at blive udøbt forkynder og rapporterer for første gang, oprettes der et optegnelseskort i ens navn som lægges i menighedens arkiv. Dette kort kaldes Forkynderens optegnelseskort. De ældste får de personlige oplysninger fra forkynderen selv for at organisationen kan tage sig af Jehovas Vidners religiøse aktiviteter i hele verden, og for at forkynderen kan deltage i åndelige aktiviteter og få åndelig støtte. Desuden kan de ældste minde nye forkyndere om at alle personlige oplysninger bliver behandlet i overensstemmelse med Jehovas Vidners globale databeskyttelsespolitik, der findes på jw.org.

¹¹ Det at man lærer den nye forkynder bedre at kende og er oprigtigt interesseret i hvilke fremskridt han gør, kan have en positiv virkning på ham. Det kan motivere ham til at aflevere sin tjenesterapport hver måned og gøre endnu mere i tjenesten for Jehova. – Flp. 2:4; Hebr. 13:2.

¹² Når de ældste har fastslået at eleven er kvalificeret til at deltage i forkyndelsen, kan han få sit eget eksemplar af Organiseret til at gøre Jehovas vilje. Når han har rapporteret sin deltagelse i forkyndelsen for første gang, bringes der en kort meddelelse til menigheden om at han er blevet udøbt forkynder.

HJÆLP TIL UNGE

¹³ Børn kan også være forkyndere af den gode nyhed. Jesus tog kærligt imod små børn og velsignede dem. (Matt. 19:13-15; 21:15, 16) Ansvaret for børnene hviler først og fremmest på forældrene, men andre i menigheden kan også hjælpe børn og unge som oprigtigt ønsker at være med i forkyndelsen af Riget. Hvis du har børn, vil dit gode eksempel i forkyndelsen i høj grad tilskynde dem til at være flittige i tjenesten for Gud. Hvordan kan man yderligere hjælpe et barn der er et godt eksempel, og som har lyst til at give udtryk for sin tro over for andre?

¹⁴ Det vil være på sin plads at forældrene henvender sig til en af de ældste i tjenesteudvalget så man kan drøfte om barnet opfylder kravene til udøbte forkyndere. Koordinatoren for ældsterådet vil sørge for at to ældste (hvoraf den ene er i tjenesteudvalget) mødes med barnet og dets troende forældre eller værge. Hvis barnet kender grundsandhederne i Bibelen og viser at han har et oprigtigt ønske om at være med i forkyndelsen, er det et udtryk for at han har gjort gode fremskridt. Efter at de to ældste har overvejet disse og andre faktorer svarende til dem der gælder for voksne, kan de afgøre om barnet kan blive udøbt forkynder. (Luk. 6:45; Rom. 10:10) Når de ældste har en samtale med et barn, vil der ikke være nogen grund til at drøfte de emner der kun gælder for voksne, og som tydeligvis ikke er relevante for et barn.

¹⁵ Under samtalen bør de ældste rose barnet for hans gode fremskridt og opmuntre ham til at have som mål at blive døbt. Forældrene har uden tvivl gjort en stor indsats for at oplære deres barn i sandheden, så de fortjener også ros. For at hjælpe forældrene til yderligere at støtte deres barn kan de ældste henvise til afsnittet “Til kristne forældre”, der findes på side 179-181 i denne publikation.

INDVIELSE OG DÅB

¹⁶ Når du har lært Jehova at kende, fået kærlighed til ham, opfylder hans krav og deltager i forkyndelsen, må du gøre dit personlige forhold til ham endnu stærkere. Hvordan gør du det? Ved at indvi dig til ham og offentligt vise din indvielse ved at lade dig døbe i vand. – Matt. 28:19, 20.

¹⁷ At noget er indviet, vil sige at det er sat til side til et helligt formål. At indvi sig til Gud vil sige at man henvender sig til ham i bøn og højtideligt lover at bruge sit liv i tjenesten for ham og at følge hans principper. Det indebærer at man kun vil tilbede ham, og at man vil gøre det for evigt. (5. Mos. 5:9) At indvi sig er en meget personlig beslutning. Ingen andre kan gøre det for dig.

¹⁸ Det er dog ikke nok at du i bøn fortæller Jehova at du gerne vil tilhøre ham. Du må også vise andre at du har indviet dig til Gud. Det gør du ved at blive døbt i vand, ligesom Jesus. (1. Pet. 2:21; 3:21) Hvad skal du gøre hvis du har besluttet at du vil tjene Jehova og gerne vil døbes? Du skal sige det til koordinatoren for ældsterådet. Han vil sørge for at nogle ældste taler med dig for at sikre at du lever op til de krav Gud stiller til dem der skal døbes. Flere oplysninger findes i afsnittet “Til den udøbte forkynder” på side 182-184 og i “Spørgsmål til dem der ønsker at blive døbt” på side 185-207.

RAPPORTER OM FREMGANGEN I FORKYNDELSESARBEJDET

¹⁹ Gennem årene har rapporter om den rene tilbedelses fremgang jorden over været til stor opmuntring for Jehovas folk. Lige siden Jesus fortalte sine disciple at den gode nyhed skulle forkyndes på hele jorden, har sande kristne været dybt interesseret i at vide hvordan dette arbejde ville blive gennemført. – Matt. 28:19, 20; Mark. 13:10; Ap.G. 1:8.

²⁰ De første af Jesus’ disciple glædede sig over at høre rapporter om hvad der blev udrettet i forkyndelsen. (Mark. 6:30) Bogen Apostlenes Gerninger fortæller at omkring 120 var til stede da den hellige ånd blev udgydt over disciplene på pinsedagen i år 33. Snart voksede disciplenes antal til omkring 3.000 og derefter til omkring 5.000. Ifølge beretningen “fortsatte Jehova med hver dag at føje nogle til som blev frelst”, og “en stor skare præster tog også imod troen”. (Ap.G. 1:15; 2:5-11, 41, 47; 4:4; 6:7) Det må virkelig have styrket disciplene at høre om denne vækst. De spændende rapporter må have tilskyndet dem til at fortsætte med det arbejde Gud havde betroet dem, trods den voldsomme forfølgelse jødernes religiøse ledere stod bag.

²¹ Omkring år 60-61 rapporterede Paulus i sit brev til kolossenserne at den gode nyhed ‘bar frugt og havde fremgang i hele verden’, og at den var “blevet forkyndt blandt alle mennesker under himlen”. (Kol. 1:5, 6, 23) De første kristne var lydige mod Guds ord, og den hellige ånd gav dem kraft til at udføre et storslået forkyndelsesarbejde før afslutningen på den daværende jødiske ordning i år 70. Hvor må det have været opmuntrende for disse trofaste kristne at høre rapporter om det der blev udrettet!

²² På samme måde bestræber Jehovas organisation sig i dag for at føre optegnelser over det arbejde der udføres som en opfyldelse af Matthæus 24:14, hvor der står: “Den gode nyhed om Riget vil blive forkyndt i hele verden så alle nationer kan høre den, og så vil enden komme.” Som Guds indviede tjenere har vi et presserende arbejde at udføre. Vi må være personligt interesseret i at der bliver forkyndt grundigt før enden kommer. Jehova vil sørge for at arbejdet bliver fuldført, og han vil belønne os hvis vi tager del i det. – Ezek. 3:18-21.

DIN PERSONLIGE TJENESTERAPPORT

²³ Hvad er det vi skal rapportere? På den Tjenesterapport der er udarbejdet af organisationen, kan du se hvilke oplysninger der skal rapporteres. De følgende overordnede informationer kan også være en hjælp for dig.

²⁴ Ud for “Afsatte publikationer (trykte og elektroniske)” skal du rapportere det samlede antal publikationer – både trykte og elektroniske – som du har givet til personer der ikke er døbte Jehovas Vidner. Ud for “Filmvisninger” skal du rapportere hvor mange gange du har vist en af vores film.

²⁵ Ud for “Genbesøg” skriver du det samlede antal gange du har besøgt personer der ikke er døbte Jehovas Vidner, for at fremme den interesse de tidligere har vist. Et genbesøg kan bestå af et personligt besøg, et brev, en telefonopringning, en sms, en mail eller af at man poster noget litteratur. Hver gang man leder et bibelstudie, tæller det også som et genbesøg. En forælder kan rapportere ét genbesøg for hver uge vedkommende leder familiestudiet mens der er et udøbt barn til stede.

²⁶ Selvom et bibelstudie normalt ledes hver uge, rapporteres det kun som ét bibelstudie hver måned. Forkynderne skal skrive det samlede antal forskellige bibelstudier de har ledt i månedens løb. Man kan rapportere bibelstudier med nogle der ikke er døbte Jehovas Vidner. Man kan også rapportere et bibelstudie med en uvirksom bror eller søster hvis man har fået denne opgave tildelt af tjenesteudvalget, eller med en nydøbt der endnu ikke har gennemført studiet af bogen Et håb om en lys fremtid.

²⁷ Det er vigtigt at antallet af “Timer” rapporteres nøjagtigt. Du kan rapportere den tid du har brugt i hus til hus-forkyndelsen, til at gå på genbesøg, til at lede bibelstudier og til at forkynde på andre måder, enten formelt eller uformelt, for nogle som ikke er døbte Jehovas Vidner. Hvis to forkyndere arbejder sammen, kan de begge rapportere tiden, men det er kun den ene der kan rapportere eventuelle genbesøg eller bibelstudier. Begge forældre der underviser deres børn på Den Teokratiske Familieaften, kan for hver uge rapportere én time. Brødre kan rapportere den tid de bruger på at holde et offentligt foredrag. En der tolker et foredrag, kan også rapportere tiden. Den tid der går med andre nødvendige ting, såsom at gøre sig klar til tjenesten, at overvære samlinger og at tage sig af praktiske ting, tælles ikke med.

²⁸ Hver enkelt forkynder må under bøn vurdere ud fra sin bibeloplærte samvittighed hvad der udgør tjenestetid. Nogle forkynder i tætbefolkede områder, mens andre forkynder i områder med få indbyggere og med store afstande i distriktet. Distrikterne er forskellige, og forkynderne har forskellige måder at betragte deres tjeneste på. Det Styrende Råd påtvinger ikke menighederne jorden over sin samvittighed med hensyn til hvordan man udregner den tid der bruges i forkyndelsen, og der er heller ingen andre der har fået til opgave at dømme vedrørende dette. – Matt. 6:1; 7:1; 1. Tim. 1:5.

²⁹ Den tid der bruges i forkyndelsen, rapporteres i hele timer. En undtagelse fra denne regel er når en forkynder har stærkt begrænsede muligheder, for eksempel fordi han er højt oppe i årene, er bundet til sit hjem eller bor på plejehjem. En sådan forkynder kan rapportere tjeneste i intervaller på et kvarter. Selv når han blot forkynder et kvarter i løbet af en måned, kan han rapportere tiden. Han vil blive regnet med som en regelmæssig forkynder af Riget. Ordningen gælder også forkyndere der midlertidigt har begrænsede muligheder, måske fordi de i en måned eller mere er ude af stand til at komme rundt på grund af alvorlig sygdom eller skader. Denne ordning er kun for dem der har stærkt begrænsede muligheder. Tjenesteudvalget vil afgøre om en forkynder kan høre ind under denne ordning.

FORKYNDERENS OPTEGNELSESKORT

³⁰ Din tjenesterapport for hver måned indføres på Forkynderens optegnelseskort. Disse optegnelser tilhører den lokale menighed. Hvis du planlægger at flytte til en anden menighed, må du huske at give besked til de ældste i din nuværende menighed. Sekretæren vil sørge for at optegnelserne bliver sendt til din nye menighed. På den måde vil de ældste have bedre mulighed for at byde dig velkommen og støtte dig. Hvis du er bortrejst fra din menighed i mindre end tre måneder, bedes du fortsætte med at sende dine tjenesterapporter til den menighed du kommer fra.

HVORFOR VI RAPPORTERER TJENESTEN

³¹ Glemmer du nogle gange at aflevere din tjenesterapport? Vi har sikkert alle nu og da brug for at blive mindet om det. Men hvis vi har det rigtige syn på rapportering og forstår hvorfor det er vigtigt at rapportere, vil vi sikkert have lettere ved at huske det.

³² Nogle har spurgt: “Jehova ved jo hvad jeg udretter i tjenesten, så hvorfor skal jeg rapportere det til menigheden?” Det er rigtigt at Jehova ved hvad hver enkelt udretter, og han ved om vi tjener af hele vores sjæl, eller om vi kun yder en symbolsk tjeneste. Men husk på at Jehova registrerede hvor mange dage Noa var i arken, og hvor mange år israelitterne vandrede i ørkenen. Han holdt regnskab med hvor mange der var trofaste, og hvor mange der ikke var. Han lod nedskrive hvordan Kanaans land blev indtaget lidt efter lidt, og hvad de trofaste dommere i Israel udrettede. Ja, han sørgede for at der blev nedskrevet mange detaljer om det hans tjenere gjorde. Alle disse skrevne beretninger er en del af hans inspirerede ord, og det viser hvordan han ser på det at føre nøjagtige optegnelser.

³³ De historiske begivenheder der er omtalt i Bibelen, viser hvor nøjagtigt Jehovas folk nedskrev rapporter og førte optegnelser. I mange tilfælde ville den bibelske beretning ikke have den samme virkning hvis ikke der var oplyst specifikke tal. Se følgende eksempler: 1. Mosebog 46:27; 2. Mosebog 12:37; Dommerne 7:7; 2. Kongebog 19:35; 2. Krønikebog 14:9-13; Johannes 6:10; 21:11; Apostlenes Gerninger 2:41; 19:19.

³⁴ Vores rapporter omfatter naturligvis ikke alt hvad vi gør i tilbedelsen af Jehova, men de tjener ikke desto mindre et praktisk formål i Jehovas organisation. I det første århundrede vendte apostlene tilbage fra en forkyndertur og rapporterede til Jesus om “alt det de havde gjort, og alt det de havde lært andre”. (Mark. 6:30) Nu og da kan rapporterne fortælle at visse sider af vores tjeneste kræver særlig opmærksomhed. Tallene kan måske vise at der har været fremgang på nogle områder, men at væksten på andre områder, for eksempel forkyndertilgangen, er dalet. Det kan være at der er brug for nogle tilskyndelser, eller at der er problemer der må løses. Udnævnte brødre vil være opmærksomme på rapporterne og forsøge at rette op på forhold der måtte hindre enkeltpersoner eller menigheden som et hele i at gøre fremskridt.

³⁵ Rapporterne gør det også lettere for organisationen at afgøre hvor der er brug for flere forkyndere. I hvilke områder er der gode resultater? Hvor er der kun lidt fremgang? Hvilke publikationer skal der til for at folk kan lære sandheden at kende? Rapporterne sætter organisationen i stand til at planlægge produktionen af den litteratur der er brug for i forkyndelsen forskellige steder i verden, og dermed være på forkant med disse behov.

³⁶ Det virker meget opmuntrende at høre rapporter. Er det ikke skønt at høre om det arbejde vores brødre og søstre udfører i forkyndelsen af den gode nyhed i hele verden? Rapporter om vækst giver os et overordnet indtryk af fremgangen i Jehovas organisation. Oplevelser varmer os om hjertet og giver os lyst til at gøre endnu mere i forkyndelsen. (Ap.G. 15:3) Ja, det er vigtigt at vi alle rapporterer vores tjeneste. Det viser at vi ønsker at samarbejde, og at vi interesserer os for vores brødre og søstre rundt omkring på jorden. Når vi rapporterer vores tjeneste, viser vi at vi lader os lede af Jehovas organisation. – Luk. 16:10; Hebr. 13:17.

SÆT DIG PERSONLIGE MÅL

³⁷ Vi har ingen grund til at sammenligne vores egen indsats i forkyndelsen med andres. (Gal. 5:26; 6:4) Omstændighederne varierer fra person til person. Men vi kan have stor gavn af at sætte os realistiske personlige mål. Sådanne mål kan hjælpe os til at bedømme hvilke fremskridt vi gør i tjenesten, og det giver stor tilfredshed at nå dem.

³⁸ Det er tydeligt at Jehova fremskynder indsamlingen af dem han vil beskytte under “den store trængsel”. Vi lever i tiden for opfyldelsen af Esajas’ profeti: “Den mindste vil blive til tusind, og den ubetydeligste til en mægtig nation. Jeg, Jehova, vil fremskynde det når tiden er inde til det.” (Åb. 7:9, 14; Esa. 60:22) Hvor er det et stort privilegium at være forkynder af den gode nyhed i disse betydningsfulde sidste dage! – Matt. 24:14.

JESUS var en flittig forkynder af den gode nyhed og var derfor et godt eksempel for sine disciple. Han tog initiativ til at gå ud blandt folk, og han talte med dem og underviste dem i deres hjem og på offentlige steder. (Matt. 9:35; 13:36; Luk. 8:1) Jesus henvendte sig til enkeltpersoner, underviste sine disciple privat og talte til store forsamlinger der bestod af tusindvis af mennesker. (Mark. 4:10-13; 6:35-44; Joh. 3:2-21) Han udnyttede enhver passende anledning til at give folk trøst og håb. (Luk. 4:16-19) Selv når han trængte til mad og hvile, lod han ingen mulighed for at forkynde gå fra sig. (Mark. 6:30-34; Joh. 4:4-34) Føler vi os ikke motiveret til at efterligne Jesus når vi læser de inspirerede beretninger om hans tjeneste? Jo, det gør vi helt bestemt, og det samme gjorde apostlene. – Matt. 4:19, 20; Luk. 5:27, 28; Joh. 1:43-45.

² Lad os se på hvilke muligheder vi i dag har for at være med i det arbejde som Jesus Kristus påbegyndte for næsten 2.000 år siden.

FORKYNDELSE FRA HUS TIL HUS

³ Som Jehovas Vidner kan vi se værdien af at forkynde den gode nyhed om Riget systematisk fra hus til hus. Vi har brugt denne metode i så vid udstrækning at den er blevet vores varemærke. Visdommen i at benytte denne metode for at nå ud til millioner af mennesker i løbet af kort tid er desuden blevet bekræftet af de opmuntrende resultater. (Matt. 11:19; 24:14) Hus til hus-forkyndelsen har vist sig at være en praktisk måde hvorpå vi kan vise kærlighed til Jehova og til vores næste. – Matt. 22:34-40.

⁴ Hus til hus-forkyndelsen er ikke noget Jehovas Vidner i dag har fundet på. Apostlen Paulus nævner at han underviste folk i deres hjem. Da han fortalte tilsynsmændene i Efesos om sin tjeneste, sagde han: “I ved godt hvordan jeg har båret mig ad blandt jer fra den første dag jeg kom til provinsen Asien. ... Jeg [har ikke] holdt mig tilbage fra at fortælle jer noget af det der var gavnligt, eller at undervise jer ... fra hus til hus.” Ved blandt andet at udføre denne tjeneste kunne Paulus sige at han havde “vidnet grundigt for både jøder og grækere om at de skulle angre, vende sig til Gud og tro på vores Herre Jesus”. (Ap.G. 20:18, 20, 21) Dengang opfordrede romerske kejsere til afgudsdyrkelse, og mange havde stor frygt for guderne. Det var absolut nødvendigt at folk søgte “den Gud som har skabt verden og alt hvad der er i den”, og som dengang ‘oplyste mennesker overalt om at de skulle angre’. – Ap.G. 17:22-31.

⁵ I dag haster det endnu mere at nå ud til folk med den gode nyhed. Afslutningen på denne onde verden nærmer sig med raske skridt, og det motiverer os til at gøre vores yderste i tjenesten. Når man skal finde de mennesker der hungrer efter sandheden, har den gennemprøvede hus til hus-forkyndelse vist sig at være den bedste metode. Den er lige så effektiv i dag som den var på Jesus’ og apostlenes tid. – Mark. 13:10.

⁶ Gør du alt hvad du kan, i forkyndelsen fra hus til hus? Hvis du gør, kan du være sikker på at Jehova glæder sig over det. (Ezek. 9:11; Ap.G. 20:35) Det er ikke sikkert det er let for dig at gå fra hus til hus. Det kan være du har fysiske begrænsninger, eller måske er der mange i dit distrikt som ikke vil lytte. Der kan endda være restriktioner fra myndighedernes side. Det kan også være at du er genert og synes det er svært at indlede samtaler med nogen du ikke kender, og at du bliver nervøs hver gang du går ud fra hus til hus. Men mist ikke modet. (2. Mos. 4:10-12) Dine brødre og søstre rundt om i verden har de samme problemer.

⁷ Jesus sagde til sine disciple: “Husk at jeg er med jer alle dage indtil afslutningen på denne verdensordning.” (Matt. 28:20) Dette løfte styrker os i arbejdet med at gøre disciple. Vi har det på samme måde som apostlen Paulus, der sagde: “Alt har jeg styrke til på grund af ham der giver mig kraft.” (Flp. 4:13) Benyt dig af de samlinger menigheden arrangerer, så du kan være med i forkyndelsen fra hus til hus. Ved at arbejde sammen med andre kan du få den opmuntring og hjælp du behøver. Bed Jehova om hjælp til at overvinde de udfordringer du står over for, og kæmp energisk som en forkynder af den gode nyhed. – 1. Joh. 5:14.

⁸ Når du taler med andre om den gode nyhed, vil du få mange lejligheder til at forsvare ‘det håb du har’. (1. Pet. 3:15) Du vil blive mere og mere opmærksom på kontrasten mellem dem der har et håb på grund af Guds rige, og dem der ikke har noget håb. (Esa. 65:13, 14) Du opnår den tilfredshed det er at vide at du har adlydt Jesus’ bud om at ‘lade dit lys skinne’, og du oplever måske endda glæden ved at hjælpe andre til at lære Jehova at kende og at lære dem om sandheden der fører til evigt liv. – Matt. 5:16; Joh. 17:3; 1. Tim. 4:16.

⁹ Der arrangeres forkyndelse fra hus til hus både i weekenden og på hverdage. I områder hvor det er svært at træffe folk hjemme i løbet af dagen, arrangerer nogle menigheder aftenforkyndelse. Folk foretrækker måske at få besøg sidst på eftermiddagen eller først på aftenen frem for om formiddagen.

LED EFTER DEM DER ER VÆRDIGE TIL AT HØRE BUDSKABET

¹⁰ Jesus sagde til sine disciple at de skulle “lede efter” dem der var værdige til at høre budskabet. (Matt. 10:11) Han søgte ikke kun efter de interesserede ved at forkynde fra hus til hus, men forkyndte ved enhver passende lejlighed, også uformelt. (Luk. 8:1; Joh. 4:7-15) Apostlene forkyndte også for folk mange forskellige steder. – Ap.G. 17:17; 28:16, 23, 30, 31.

¹¹ I dag er det også vores mål at forkynde budskabet om Riget for alle. Derfor må vi efterligne Jesus’ og apostlenes måde at forkynde på, og vi må desuden være opmærksomme på at tiderne skifter, og at omstændighederne ændrer sig for folk i vores distrikt. (1. Kor. 7:31) Nogle forkyndere har opnået gode resultater med forretningsforkyndelse. I mange lande har gadeforkyndelse været en succes, og det samme gælder forkyndelse i parker, på parkeringspladser og andre steder hvor folk kan træffes. Nogle menigheder gør brug af stande og mobile stativer i deres distrikt. Derudover kan afdelingskontoret organisere at forkyndere fra flere menigheder er med i særlig offentlig forkyndelse i storbyer de steder i byen hvor der færdes mange mennesker. På den måde er det muligt at forkynde den gode nyhed for dem der ikke er hjemme når vi går fra hus til hus.

¹² Når vi på offentlige steder møder folk der viser interesse for Bibelen, kan vi tilbyde en publikation der passer til den vi taler med. For at hjælpe den interesserede til at lære mere kan du give ham dine kontaktoplysninger og aftale at besøge ham, henvise ham til jw.org eller give ham adressen på den nærmeste menighed. Måske finder du ud af at forkyndelse for folk på offentlige steder er en spændende måde at udvide sin tjeneste på.

¹³ Den opgave vi som kristne har fået tildelt, indebærer dog mere end at forkynde den gode nyhed. Hvis du skal hjælpe andre til at tage imod sandheden og få evigt liv, må du gå på genbesøg hos de interesserede så de kan gøre fremskridt og blive modne kristne.

HVORDAN MAN GÅR PÅ GENBESØG

¹⁴ Jesus sagde til sine disciple: “I skal være vidner om mig ... til de fjerneste dele af jorden.” (Ap.G. 1:8) Men han sagde også til dem: “Gå derfor ud og gør folk fra alle nationer til mine disciple ... og lær dem at holde alt hvad jeg har befalet jer.” (Matt. 28:19, 20) At gå på genbesøg kan give mange glæder i tjenesten for Jehova. De der viste interesse for den gode nyhed da du besøgte dem første gang, vil sandsynligvis være glade for at se dig igen. Ved at give dem yderligere oplysninger fra Bibelen kan du måske styrke deres tro på Gud og hjælpe dem til at erkende deres åndelige behov. (Matt. 5:3) Hvis du forbereder dig godt og aftaler at komme igen på et tidspunkt der passer den besøgte, kan du måske påbegynde et bibelstudie. Det vil som regel være målet med at gå på genbesøg. Vi planter ikke kun sandheden i folks hjerte, vi vander også de korn vi har sået. – 1. Kor. 3:6.

¹⁵ For nogle kan det være en udfordring at gå på genbesøg. Du er måske blevet dygtig til at komme med en kort præsentation af den gode nyhed og kan godt lide denne side af tjenesten. Men det at skulle vende tilbage for at drøfte et bibelsk emne med den besøgte føler du måske er en overvældende udfordring. Hvis du forbereder dig godt, vil det give dig større selvtillid. Prøv at bruge de praktiske forslag der bliver givet ved midtugemødet. Du kan også spørge en mere erfaren forkynder om han eller hun vil tage med dig på besøget.

HVORDAN MAN LEDER BIBELSTUDIER

¹⁶ Da evangelieforkynderen Filip henvendte sig til en jødisk proselyt der var ved at læse i Guds ord, spurgte han ham: “Forstår du egentlig det du læser?” Manden svarede: “Hvordan skulle jeg kunne det når der ikke er nogen der forklarer det for mig?” Beretningen i Apostlenes Gerninger, kapitel 8, fortæller at Filip derefter tog udgangspunkt i det afsnit i Skriften som manden læste, og ‘forkyndte den gode nyhed om Jesus for ham’. (Ap.G. 8:26-36) Vi ved ikke hvor lang tid Filip tilbragte sammen med manden, men Filip forklarede den gode nyhed så grundigt at manden fik tro og bad om at blive døbt. Han blev en af Jesus Kristus’ disciple.

¹⁷ Mange i dag ved ikke hvad Bibelen indeholder, og derfor kan det kræve mange genbesøg og et indgående studie gennem uger, måneder eller måske et år eller mere før de har opbygget tro og er kvalificeret til at blive døbt. Men din tålmodige og kærlige indsats for at hjælpe oprigtige mennesker til at blive disciple er noget der vil give dig stor glæde, akkurat som Jesus sagde: “Der er større glæde ved at give end ved at få.” – Ap.G. 20:35.

¹⁸ Du vil uden tvivl gerne lede et bibelstudie ved hjælp af det studiemateriale der er designet til formålet. Når du tager den undervisning til dig der bliver givet ved midtugemødet og arbejder sammen med erfarne forkyndere, vil du kunne lede fremadskridende studier og hjælpe andre til at blive disciple af Jesus.

¹⁹ Hvis du har brug for hjælp til at oprette og lede et bibelstudie, kan du frit henvende dig til en af de ældste eller til andre forkyndere der er dygtige på dette område. De forslag der bliver bragt i arbejdshæftet til Tjenestemødet, og som bliver demonstreret ved mødet, kan også være en hjælp for dig. Stol på Jehova, og fortæl ham om dine ønsker i dine bønner. (1. Joh. 3:22) Hvis det er muligt, kan du have som mål at lede et bibelstudie ud over det studie du har med din familie. Bibelstudiearbejdet vil give dig større glæde i tjenesten.

HVORDAN DE INTERESSEREDE LEDES TIL JEHOVAS ORGANISATION

²⁰ Når vi hjælper folk til at lære Jehova Gud at kende og blive Jesus Kristus’ disciple, bliver de en del af menigheden. De der studerer Bibelen, vil gøre åndelige fremskridt og blive modne kristne hvis de anerkender Jehovas organisation og samarbejder med den. Det er vigtigt at lære dem hvordan de kan gøre det. Forskellige film og brochuren Hvem gør Jehovas vilje i dag? er udarbejdet specielt til dette formål. Nogle af oplysningerne i kapitel 4 i denne bog kan også være nyttige.

²¹ Lige fra begyndelsen af jeres bibelske samtaler må du hjælpe eleven til at se at Jehova bruger en organisation til at få udført forkyndelsesarbejdet på jorden i dag. Fremhæv værdien af vores studiemateriale, og forklar hvordan det fremstilles og uddeles i hele verden af frivillige som har indviet sig til Gud. Invitér den du studerer med, til at overvære møderne sammen med dig i rigssalen. Forklar hvordan møderne foregår, og præsentér ham for vennerne i menigheden. Hjælp ham til at lære flere Jehovas Vidner at kende ved stævnerne. Ved disse og andre lejligheder kan han med egne øjne se at Jehovas folk har det der skal kendetegne sande kristne, nemlig kærlighed. (Joh. 13:35) Efterhånden som den interesserede får større værdsættelse af Jehovas organisation, vil han få et nærmere forhold til Jehova.

BRUG AF BIBELSKE PUBLIKATIONER

²² De første kristne var flittige forkyndere af Guds ord. De lavede afskrifter af Bibelen til personlig brug og til studie i menigheden. De tilskyndede andre til at læse Guds ord. Der fandtes ikke mange eksemplarer af deres håndskrevne afskrifter, og de var derfor meget værdsat. (Kol. 4:16; 2. Tim. 2:15; 3:14-17; 4:13; 1. Pet. 1:1) I dag anvender Jehovas Vidner moderne trykkemetoder til at fremstille millioner af bibler og publikationer der kan bruges som studiemateriale – heriblandt foldere, brochurer, bøger og blade på flere hundrede sprog.

²³ Når du forkynder den gode nyhed for andre, må du huske at bruge det studiemateriale Jehovas organisation stiller til rådighed. Du ved hvor stor gavn du selv har haft af at læse og studere Jehovas Vidners publikationer, og det vil motivere dig til at tilbyde dem til andre. – Hebr. 13:15, 16.

²⁴ Flere og flere bruger internettet som deres vigtigste informationskilde. Ud over vores trykte litteratur er vores hjemmeside, jw.org, derfor et effektivt redskab til at sprede den gode nyhed. Enkeltpersoner jorden over kan på denne hjemmeside læse Bibelen og bibelske publikationer eller lytte til indspilninger af teksten på hundredvis af sprog. De der holder sig tilbage fra at tale med os, eller som lever i områder hvor de ikke har mulighed for at få kontakt med Jehovas Vidner, kan alligevel undersøge hvad vi tror på, ved hjælp af jw.org.

²⁵ Derfor fortæller vi om jw.org når som helst det er muligt. Hvis den besøgte stiller et spørgsmål angående vores tro, kan vi bruge en mobiltelefon eller en tablet for at vise ham svaret med det samme. Når vi møder en der taler et andet sprog eller bruger tegnsprog, kan vi guide ham ind på vores hjemmeside for at finde Bibelen og bibelsk litteratur på hans sprog. Mange forkyndere har brugt en af filmene på hjemmesiden til at få en bibelsk samtale i gang.

UFORMEL FORKYNDELSE

²⁶ Jesus sagde til dem der lyttede opmærksomt til hans ord: “I er verdens lys. ... I [skal] lade jeres lys skinne for folk, så de kan se jeres gode gerninger og ophøje jeres Far som er i himlene.” (Matt. 5:14-16) Disse disciple genspejlede Guds egenskaber og levede efter hans normer, og på den måde efterlignede de Jesus, der sagde om sig selv: “Jeg er verdens lys.” Jesus var et godt eksempel for kristne ved at lade “livets lys” skinne til gavn for alle der ville lytte. – Joh. 8:12.

²⁷ Apostlen Paulus er også et godt eksempel for os. (1. Kor. 4:16; 11:1) Da han var i Athen, forkyndte han hver dag på torvet for dem der tilfældigvis var der. (Ap.G. 17:17) De kristne i Filippi fulgte hans eksempel. Derfor kunne Paulus skrive til dem at de levede ‘midt i en syg og fordærvet generation, i en verden hvor de skinnede som lysspredere’. (Flp. 2:15) I dag kan vi lade sandhedens lys skinne gennem det vi siger og gør, når som helst vi har mulighed for at fortælle andre om den gode nyhed. Vores gode eksempel som ærlige og pålidelige mennesker kan i sig selv vise at vi skiller os ud fra verden. Men hvis vi taler med folk om den gode nyhed, vil de finde ud af hvorfor vi er anderledes.

²⁸ Mange af Jehovas tjenere forkynder den gode nyhed for dem de kommer i kontakt med på deres arbejde, i skolen, i offentlige transportmidler eller andre steder hvor de er i gang med nogle af dagligdagens aktiviteter. Når vi er ude at rejse, har vi måske mulighed for at tale med andre rejsende. Vi må hver især være vågne for at dreje en almindelig samtale ind på sandheden så det kan blive et vidnesbyrd. Lad os være forberedte på at tale med folk ved enhver passende lejlighed.

²⁹ Vi vil blive motiveret til at forkynde uformelt hvis vi husker at vi på den måde lovpriser Skaberen og ærer hans navn. Måske kan vi endda hjælpe oprigtige mennesker til at lære Jehova at kende så de også kan tjene ham og opnå håb om evigt liv ved at tro på Jesus Kristus. Jehova glæder sig over en sådan indsats og betragter det vi gør, som hellig tjeneste. – Hebr. 12:28; Åb. 7:9, 10.

DISTRIKTET

³⁰ Det er Jehovas vilje at budskabet om Riget skal forkyndes i hele verden, både i byerne og på landet. For at det kan ske, får menighederne, samt forkyndere der virker i isolerede områder, tildelt et bestemt distrikt af afdelingskontoret. (1. Kor. 14:40) Det er i overensstemmelse med den ordning Gud havde sørget for i det første århundrede. (2. Kor. 10:13; Gal. 2:9) På grund af den hurtige vækst der foregår her i de sidste dage, er det vigtigt at gennemgangen af menighedens distrikt er godt organiseret.

³¹ Organiseringen af distriktet er tjenestetilsynsmandens ansvar. En menighedstjener kan blive sat til at stå for udleveringen af distriktskortene. Der er to typer af distrikter, gruppedistrikter og personlige distrikter. Hvis der ikke er så meget distrikt til rådighed, vil gruppetilsynsmanden have gruppedistrikter som gruppens forkyndere kan gå i. Men hvis en menighed har rigeligt med distrikt, kan forkyndere få et personligt distrikt.

³² En forkynder der har et personligt distrikt, vil have et sted at forkynde når der ikke er arrangeret samlinger, eller hvis det er upraktisk at mødes med gruppen. For eksempel har nogle et distrikt der ligger tæt på deres arbejdsplads, så de kan gå i tjenesten i frokostpausen eller efter arbejde. Nogle familier har et distrikt i nærheden af hvor de bor, og det giver dem mulighed for at forkynde i det om aftenen. Hvis en forkynder har et personligt distrikt han nemt kan komme ud i, kan det hjælpe ham til at få mere ud af den tid han anvender i tjenesten. Et personligt distrikt kan selvfølgelig også bruges til gruppeforkyndelse. Hvis du gerne vil have et personligt distrikt, kan du bede distriktstjeneren om at få et.

³³ Uanset om det er et gruppedistrikt som gruppetilsynsmanden har fået, eller et personligt distrikt som en forkynder har fået, vil den der har distriktet, sørge for at der bliver gjort en rimelig indsats for at alle husstande bliver kontaktet. Uanset hvordan man vælger at gennemgå distriktet, skal man overholde den gældende databeskyttelseslov. En gruppetilsynsmand eller en forkynder der får udleveret et distrikt, skal gøre hvad han kan for at gennemgå det i løbet af fire måneder. Når distriktet er gennemarbejdet, skal han sige det til distriktstjeneren. Afhængigt af omstændighederne kan gruppetilsynsmanden eller forkynderen beholde distriktet for at gennemgå det igen eller aflevere det til distriktstjeneren.

³⁴ Når alle i menigheden samarbejder, kan distriktet blive gennemarbejdet grundigt. Desuden undgår vi at distriktet gennemgås af flere forkyndere på samme tid, hvilket kunne irritere beboerne. På denne måde viser vi hensyn til vores brødre og til folk i distriktet.

HVORDAN MAN SAMARBEJDER OM AT FORKYNDE FOR ALLE SPROGGRUPPER

³⁵ Alle har behov for at lære om Jehova Gud, om hans Søn og om Riget. (Åb. 14:6, 7) Vi vil gerne hjælpe dem i vores distrikt der taler et andet sprog, til at påkalde Jehovas navn for at blive frelst og til at iføre sig den kristne personlighed. (Rom. 10:12, 13; Kol. 3:10, 11) Hvilke udfordringer opstår der når vi forkynder den gode nyhed i flersprogede områder? Hvordan kan man håndtere udfordringerne så flest muligt får lejlighed til at høre budskabet om Riget på det sprog de forstår bedst? – Rom. 10:14.

³⁶ Menighedernes distrikt er inddelt efter sprog. Det betyder at i flersprogede områder kan forkyndere fra forskellige menigheder forkynde i det samme område. I sådanne tilfælde er det bedst at forkynderne koncentrerer sig om at forkynde for de mennesker der hører til deres egen sproggruppe. Dette gælder også under særlige kampagner i løbet af året hvor man uddeler invitationer. I den offentlige eller uformelle forkyndelse kan man dog tale med alle og tilbyde litteratur på et hvilket som helst sprog.

³⁷ Nogle menigheder der forkynder på et andet sprog, har måske ikke mulighed for regelmæssigt at gennemgå distrikter der ligger langt væk. I den slags tilfælde skal tjenestetilsynsmændene i de menigheder der er involveret, sammen lave en plan for at dække distriktet, og den skal kunne accepteres af alle parter. Dette vil give alle i distriktet en mulighed for at høre budskabet om Riget og forhindre at flere forskellige forkyndere besøger de samme husstande. – Ordsp. 15:22.

³⁸ Hvad skal vi gøre hvis den besøgte taler et andet sprog end vi gør? Vi kan ikke gå ud fra at forkyndere der taler hans sprog, vil kontakte ham. Nogle forkyndere har lært en enkel præsentation på et sprog de ofte støder på i distriktet. Vi kan vise den besøgte hvordan han kan læse eller downloade publikationer på sit eget sprog fra vores officielle hjemmeside, jw.org, eller vi kan tilbyde at komme tilbage med litteratur på hans sprog.

³⁹ Hvis den besøgte viser oprigtig interesse, skal vi prøve at finde en der er kvalificeret til at hjælpe ham på et sprog han forstår. Vi kan også fortælle ham hvor der bliver holdt møder på hans sprog i nærheden af hvor han bor. Hvis han ønsker at blive kontaktet af en der taler hans sprog, kan vi vise ham hvordan han på jw.org kan indtaste sine kontaktoplysninger. Afdelingskontoret vil gøre sit yderste for at finde en forkynder, gruppe eller menighed i nærheden der kan hjælpe ham.

⁴⁰ Indtil den interesserede fortæller os at han er blevet kontaktet af nogen der taler hans sprog, skal vi blive ved med at besøge ham. I nogle tilfælde vil afdelingskontoret informere de ældste om at det ikke er muligt at finde nogen der taler den besøgtes sprog. Når det sker, må vi gøre vores bedste for at pleje interessen. Hvis det er muligt, kan vi studere Bibelen med vedkommende, måske ved hjælp af en publikation på hans sprog. Og hvis vi gør god brug af billederne og får den besøgte til at læse de bibelvers der er henvist til, vil han få en vis forståelse af Bibelen. Måske er en i hans familie så god til både sit eget og det lokale sprog at han eller hun gerne vil fungere som tolk.

⁴¹ For at lede den besøgte til Guds organisation skal vi invitere ham til vores møder, selvom han måske ikke får så meget ud af programmet. Når der bliver læst et bibelvers, kan vi hjælpe ham med at finde det i en bibel på hans eget sprog, hvis der er en til rådighed. Bare det at være sammen med andre fra menigheden kan være opmuntrende for ham, og det vil hjælpe ham til at gøre yderligere åndelige fremskridt.

⁴² Prægrupper: En prægruppe består af nogle der forkynder på et andet sprog end modermenigheden. Det er ikke et krav at der er en kvalificeret ældste eller menighedstjener til at lede et ugentligt møde på dette sprog. Afdelingskontoret kan godkende oprettelsen af en prægruppe hvis følgende krav opfyldes:

1. (1) En relativt stor befolkningsgruppe i området taler et andet sprog end det menigheden taler.

2. (2) Der skal være nogle få forkyndere som kan sproget eller er villige til at lære det.

3. (3) Ældsterådet er indstillet på at organisere forkyndelsen på dette sprog.

Hvis ældsterådet ønsker at oprette en prægruppe, skal de ældste drøfte det med kredstilsynsmanden. Han kender måske til andre menigheder som prøver at forkynde på det sprog, og har måske værdifuld viden som kan være en hjælp til at afgøre hvilken menighed der bedst kan støtte prægruppen. Når man har fundet den rette menighed, skal de ældste skrive til afdelingskontoret og anmode om en officiel godkendelse til at være modermenighed for en prægruppe.

⁴³ Grupper: Afdelingskontoret kan godkende oprettelsen af en gruppe hvis følgende krav opfyldes:

1. (1) Der er tilstrækkelig interesse og potentiale for vækst inden for en bestemt sproggruppe.

2. (2) Et lille antal forkyndere kan tale sproget eller er i gang med at lære det.

3. (3) En kvalificeret ældste eller menighedstjener kan føre an og lede mindst ét ugentligt møde – eller en del af et ugentligt møde, for eksempel holde et offentligt foredrag eller lede Vagttårnsstudiet – på det pågældende sprog.

Når disse krav opfyldes i rimelig grad, vil ældsterådet skrive et brev til afdelingskontoret med detaljerede oplysninger og anmode om at menigheden bliver officielt godkendt som modermenighed for en gruppe. Den ældstebror eller menighedstjener der har ansvaret for gruppen, vil blive betragtet som enten “gruppetilsynsmand” eller “gruppetjener”.

⁴⁴ Når gruppen er blevet oprettet, vil ældsterådet i modermenigheden beslutte om der skal føjes andre dele af møderne til, og hvor ofte møderne skal holdes hver måned. Der kan også arrangeres samlinger for gruppen. Alle i gruppen virker under tilsyn af ældsterådet i modermenigheden. De ældste vil give god vejledning og vise oprigtig interesse for gruppens behov. Når en kredstilsynsmand samarbejder med gruppen under besøget i den menighed som gruppen er tilsluttet, vil han give afdelingskontoret en kort rapport om gruppens fremskridt og nævne eventuelle særlige behov. Med tiden vil det måske blive muligt for gruppen at blive en menighed. Hvis alle følger den teokratiske vejledning, vil det glæde Jehova. – 1. Kor. 1:10; 3:5, 6.

GRUPPEFORKYNDELSE

⁴⁵ Indviede kristne har et personligt ansvar for at fortælle andre om den gode nyhed. Det kan gøres på mange måder, men de fleste af os er glade for at kunne gå ud i tjenesten sammen med andre. (Luk. 10:1) Derfor holder menighederne samlinger både i weekenden og på hverdage. På helligdage er der også rig lejlighed til at tage ud i gruppeforkyndelse, eftersom mange brødre og søstre har fri fra arbejde. Tjenesteudvalget i menigheden planlægger samlinger i dagtimerne og om aftenen på tidspunkter og steder hvor det passer godt.

⁴⁶ Gruppeforkyndelse giver mulighed for at forkyndere kan arbejde sammen og ‘opmuntre hinanden ved deres tro’. (Rom. 1:12) Nye forkyndere kan gå med dygtige og erfarne forkyndere for at blive oplært. Nogle steder anbefales det af sikkerhedsmæssige grunde at to eller flere forkyndere arbejder sammen. Og selvom man planlægger at tage alene ud i distriktet, kan det være opmuntrende for alle at man støtter samlingen. Bare det at vide at andre er ude i tjenesten i det samme område, kan opmuntre en. Pionerer og andre skal ikke føle sig forpligtet til at støtte alle de samlinger menigheden arrangerer, specielt ikke hvis der bliver holdt samlinger hver dag. Det er dog sandsynligt at de hver uge har mulighed for at støtte nogle samlinger.

⁴⁷ Lad os alle efterligne Jesus og hans apostle. Vi kan være sikre på at Jehova vil velsigne vores bestræbelser for at gøre så meget vi overhovedet kan, i det vigtige arbejde med at forkynde den gode nyhed om Riget. – Luk. 9:57-62.