Hvis du overbeviser en person om et lærepunkt i Bibelen, har du givet vedkommende tillid til den, og dette fører til tro på at det den lærer, er sandt. Det er altså ikke nok at fortælle en person hvad Bibelen siger, hvis vedkommende skal tro på den og leve efter den. Vedkommende må overbevises om at det du siger, er sandt, og det gælder uanset om der er tale om et barn, en nabo, en kollega, en skolekammerat eller et familiemedlem. — 2 Timoteus 3:14, 15.

8. Hvad indebærer det at overbevise en person om sandheden fra Bibelen?

⁸ Hvordan kan du overbevise en person om at det du fortæller ham ud fra Guds ord, er sandt? Paulus gjorde brug af logiske ræsonnementer, gode argumenter og indtrængende opfordringer. Derved lykkedes det ham at få nogle af dem han talte med, til at ændre opfattelse.a Frem for blot at slå fast at noget er sandt, må du derfor fremlægge oplysninger der på overbevisende måde støtter det du siger. Hvordan gør man det? Sørg for at det du siger, er solidt baseret på Guds ord og ikke på din egen personlige opfattelse. Du kan også henvise til vidnesbyrd der støtter dine bibelske argumenter. (Ordsprogene 16:23) Hvis du for eksempel nævner at mennesker der vælger at adlyde Gud, vil opnå liv på en paradisisk jord, kan du begrunde det ved at henvise til et skriftsted, som Lukas 23:43 eller Esajas 65:21-25. Men hvordan kan du understøtte den bibelske tanke? Du kan henvise til noget som din tilhører kender til, ved at minde ham om de enkle og gratis glæder livet byder på, for eksempel en smuk solnedgang, blomsternes søde duft, smagen af skønne frugter eller det at betragte en fuglemor der fodrer sine unger. Hjælp ham til at indse at alt dette vidner om at Skaberen ønsker at vi skal nyde livet på jorden. — Prædikeren 3:11, 12.

9. Hvordan kan vi ræsonnere med dem vi forkynder for?

⁹ Når man prøver at overbevise en person om en bestemt bibelsk lære, må man passe på at man ikke af ren og skær begejstring kommer til at lyde dogmatisk. Det kan let få den man taler med, til at lukke af, så man ikke når vedkommendes sind og hjerte. ’Skolehåndbogen’ kommer med dette advarende ord: „Hvis vi uden videre erklærer at en opfattelse som en anden længe har været glad for, er forkert, bliver det sikkert ikke godt modtaget, selv om vi underbygger det med en lang række skriftsteder. Det kunne for eksempel dreje sig om en populær højtid; hvis vi bare fordømmer den og siger at den stammer fra hedensk tid, er det langtfra sikkert at det forandrer folks syn på højtiden. I den situation er det bedre at ræsonnere.“ Hvorfor må vi gøre en bevidst indsats for at være rimelige og fornuftige når vi ræsonnerer med folk? Håndbogen siger: „Hvis du . . . fremlægger dine ræsonnementer, indbyder det til samtale, det giver noget at tænke over, og det lader døren stå åben for flere samtaler. Det virker overbevisende.“ — Kolossenserne 4:6.

Gør dygtig brug af Guds ord

13. Hvordan kan du, ligesom Paulus, motivere dine tilhørere til handling?

¹³ Paulus ville gerne motivere sine tilhørere til at leve efter den gode nyhed. (1 Thessaloniker 1:5-7) Derfor søgte han at nå deres symbolske hjerte, sædet for motiverne. Da Paulus forsvarede sig over for Agrippa, ’behandlede han sandhedens ord på rette måde’ ved at henvise til noget som Moses og profeterne havde udtalt. — 2 Timoteus 2:15.

14. Forklar hvordan Paulus gjorde brug af overbevisende ræsonnementer da han stod foran Agrippa.

¹⁴ Paulus vidste at Agrippa var jøde af navn, og idet han henviste til Agrippas kendskab til jødedommen, brugte han det argument at han ’intet sagde ud over det som både profeterne og Moses havde udtalt skulle ske ’i forbindelse med Messias’ død og opstandelse. (Apostelgerninger 26:22, 23) Paulus stillede Agrippa dette direkte spørgsmål: „Tror du, kong Agrippa, Profeterne?“ Agrippa befandt sig nu i et dilemma. Hvis han afviste profeterne, ville det ødelægge hans ry som en troende jøde. Hvis han på den anden side erklærede sig enig i Paulus’ ræsonnement, ville han offentligt stille sig på apostelens side og risikere at blive kaldt kristen. Paulus besvarede klogeligt sit eget spørgsmål ved at sige: „Jeg ved du tror.“ Hvad bevægede Agrippas hjerte ham til at sige? Han sagde: „På kort tid kunne du overtale mig til at blive en kristen!“ (Apostelgerninger 26:27, 28) Selv om Agrippa ikke blev kristen, var det til en vis grad lykkedes Paulus at nå hans hjerte med det budskab han forkyndte. — Hebræerne 4:12.

15. Hvordan fik Paulus oprettet en menighed i Thessalonika?

¹⁵ Har du lagt mærke til at Paulus fremholdt den gode nyhed ved både at proklamere sandheden og ved at overbevise sine tilhørere ved hjælp af ræsonnementer? Ved at benytte denne fremgangsmåde behandlede Paulus sandhedens ord „på rette måde“, og det udvirkede at nogle af dem der hørte på ham, blev overbevist. Det var blandt andet tilfældet i Thessalonika, hvor Paulus opsøgte nogle jøder og gudfrygtige ikkejøder i synagogen. Beretningen i Apostelgerninger 17:2-4 siger: „I overensstemmelse med hvad Paulus plejede gik han ind til dem, og på tre sabbatter ræsonnerede han med dem ud fra Skrifterne idet han forklarede og ved hjælp af henvisninger beviste at Messias nødvendigvis måtte lide og opstå fra de døde . . . Og nogle af dem blev overbevist.“ Ja, Paulus forkyndte på en måde så hans tilhørere blev overbevist. Han ræsonnerede med sine tilhørere, forklarede hvordan tingene hang sammen, og beviste ved hjælp af Skrifterne at Jesus var den lovede Messias. Hvad blev resultatet? At der blev oprettet en menighed af troende.

16. Hvordan kan du opnå større glæde i forkyndelsen?

¹⁶ Kan du blive dygtigere til at overbevise andre om sandheden i Guds ord? Det vil give dig større personlig tilfredsstillelse og glæde når du forkynder og underviser andre om Guds rige. Det har mange allerede erfaret ved at følge forslagene om at bruge Bibelen mere i forkyndelsesarbejdet.

17. Fortæl en personlig oplevelse der viser hvor gavnligt det er at bruge Bibelen i forkyndelsen, eller gengiv tanken fra paragraffen.

¹⁷ En af Jehovas Vidners rejsende tilsynsmænd skrev for eksempel: „Mange brødre og søstre går nu med Bibelen i hånden når de forkynder fra dør til dør. Det har hjulpet forkynderne til at få læst et skriftsted for mange af dem de møder. Og det har hjulpet både de besøgte og forkynderne til at forbinde vores forkyndelse med Bibelen, og ikke kun med blade og bøger.“ Om vi kan gå med Bibelen i hånden når vi forkynder, afhænger selvfølgelig af forskellige ting, deriblandt lokal skik og brug. Men det må være vores mål at blive kendt som nogle der er dygtige til at bruge Bibelen og til at overbevise andre om det kristne budskab så de tager imod det.