’Gå ud og gør disciple’

„Al myndighed i himmelen og på jorden er blevet givet mig. Gå derfor ud og gør disciple.“ — MATTÆUS 28:18, 19.

1, 2. (a) Hvilken opgave fik disciplene af Jesus? (b) Hvilke spørgsmål angående Jesu befaling vil vi nu se på?

DET var en forårsdag i Israel i år 33, og Jesu disciple var samlet på et bjerg i Galilæa. Deres opstandne Herre skulle snart stige til himmelen, men først havde han noget vigtigt at fortælle dem. Han havde en opgave til dem. Hvad gik den ud på? Hvordan tog disciplene imod den? Og hvordan gælder opgaven os i dag?

² Det Jesus sagde, står at læse i Mattæus 28:18-20: „Al myndighed i himmelen og på jorden er blevet givet mig. Gå derfor ud og gør disciple af folk af alle nationerne, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og den hellige ånds navn, og idet I lærer dem at holde alt det jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil afslutningen på tingenes ordning.“ Jesus brugte udtrykkene „al myndighed“, „alle nationerne“, „alt det jeg har befalet jer“, og „alle dage“. Hans befaling, hvori han bruger disse fire meget omfattende udtryk, giver anledning til nogle vigtige spørgsmål. De kan opsummeres med ordene: hvorfor? hvor? hvad? og hvor længe? Lad os tage spørgsmålene ét ad gangen.a

„Al myndighed . . . er blevet givet mig“

3. Hvorfor bør vi adlyde befalingen om at gøre disciple?

³ Først: Hvorfor skal vi adlyde befalingen om at gøre disciple? Jesus sagde: „Al myndighed i himmelen og på jorden er blevet givet mig. Gå derfor ud og gør disciple.“ Ordet „derfor“ viser hvorfor vi bør adlyde denne befaling. Det er fordi Jesus, som gav befalingen, sidder inde med „al myndighed“. Hvor omfattende er hans myndighed?

4. (a) Hvor omfattende er Jesu myndighed? (b) Hvordan bør vores forståelse af Jesu myndighed indvirke på vores syn på befalingen om at gøre disciple?

⁴ Jesus har myndighed over sin menighed og har siden 1914 haft myndighed over Guds nyoprettede rige. (Kolossenserne 1:13; Åbenbaringen 11:15) I sin egenskab af ærkeengel har han desuden befalingen over en himmelsk hær på flere hundrede millioner engle. (1 Thessaloniker 4:16; 1 Peter 3:22; Åbenbaringen 19:14-16) Han er af sin Fader blevet bemyndiget til at tilintetgøre „al regering og al myndighed og magt“, det vil sige alt hvad der modstår gennemførelsen af retfærdighed. (1 Korinther 15:24-26; Efeserne 1:20-23) Jesu myndighed er dog ikke begrænset til kun at omfatte de levende. Han skal også „dømme levende og døde“ og har af Gud fået magt til at oprejse dem der er sovet ind i døden. (Apostelgerninger 10:42; Johannes 5:26-28) Det er klart at en befaling givet af en der er udstyret med en sådan myndighed, må være af allerstørste betydning. Derfor adlyder vi villigt og respektfuldt Jesu befaling om at ’gå ud og gøre disciple’.

5. (a) Hvilken befaling af Jesus adlød Peter? (b) Hvilket resultat førte det til at Peter adlød befalingen?

⁵ På en meget bemærkelsesværdig måde lærte Jesus på et tidligt tidspunkt sine disciple at det ville føre til velsignelse at anerkende hans myndighed og adlyde hans befaling. Han sagde ved en lejlighed til Peter, som var fisker: „Læg ud hvor der er dybt, og sænk jeres net til en fangst.“ Peter, der var sikker på at der ikke var nogen fisk, sagde som svar til Jesus: „Lærer, en hel nat har vi slidt og intet fået.“ Dog tilføjede han ydmygt: „Men på dit bud vil jeg sænke nettene.“ Peter adlød Jesu befaling og fangede derefter „en stor mængde fisk“. Overvældet kastede Peter sig ned foran Jesus og sagde: „Gå væk fra mig, for jeg er en syndig mand, Herre.“ Men Jesus svarede: „Vær ikke bange. Fra nu af er det levende mennesker du skal fange.“ (Lukas 5:1-10; Mattæus 4:18) Hvad kan vi lære af denne beretning?

6. (a) Hvad viser beretningen om den mirakuløse fiskefangst om den form for lydighed Jesus kræver? (b) Hvordan kan vi efterligne Jesus?

⁶ Det var efter denne bemærkelsesværdige fiskefangst at Jesus gav Peter og Andreas og de øvrige apostle den opgave at blive „menneskefiskere“. (Markus 1:16, 17) Beretningen viser at Jesus ikke krævede blind lydighed af sine disciple, for han gav dem en overbevisende grund til at de skulle adlyde ham. Ligesom lydighed mod Jesu befaling om at sænke nettene gav et overvældende resultat, sådan vil lydighed mod Jesu befaling om at ’fange mennesker’ medføre store velsignelser. Fulde af tro gjorde apostlene som Jesus havde sagt. Beretningen slutter: „Så bragte de bådene tilbage til land, og de forlod alt og fulgte ham.“ (Lukas 5:11) Når vi i dag opfordrer andre til at deltage i arbejdet med at gøre disciple, gør vi ligesom Jesus. Vi forlanger ikke at de blot gør som vi siger, men vi giver dem overbevisende grunde til at adlyde Jesu befaling.

Overbevisende grunde og det rette motiv

7, 8. (a) Nævn nogle bibelske grunde til at vi forkynder og gør disciple. (b) Hvilket skriftsted tilskynder især dig til at fortsætte i forkyndelsen? (Se også fodnoten).

⁷ Vi deltager altså i arbejdet med at forkynde Riget og gøre disciple fordi vi anerkender Jesu myndighed. Hvilke andre bibelske grunde kan vi anføre over for dem som vi gerne vil tilskynde til at gøre gode gerninger? Læg mærke til hvad trofaste forkyndere i flere forskellige lande har udtalt, og se hvordan de anførte skriftsteder støtter deres udtalelser.

⁸ Roy, døbt i 1951: „Da jeg indviede mig til Jehova, lovede jeg at jeg altid ville tjene ham. Det løfte vil jeg gerne holde.“ (Salme 50:14; Mattæus 5:37) Heather, døbt i 1962: „Når jeg tænker på alt det Jehova har gjort for mig, ønsker jeg at vise min taknemmelighed ved trofast at tjene ham.“ (Salme 9:1, 9-11; Kolossenserne 3:15) Hannelore, døbt i 1954: „Hver gang vi går ud i forkyndelsen, er englene med os — hvilken ære!“ (Apostelgerninger 10:30-33; Åbenbaringen 14:6, 7) Honor, døbt i 1969: „Når Jehovas domstime kommer, ønsker jeg ikke at nogen i mit nabolag skal kunne anklage Jehova og hans vidner for at have været forsømmelige og sige: ’Jeg er aldrig blevet advaret!’“ (Ezekiel 2:5; 3:17-19; Romerne 10:16, 18) Claudio, døbt i 1974: „Når vi forkynder, tjener vi ’for Guds ansigt’ og ’i samfund med Kristus’. Tænk engang! Når vi går i forkyndelsen, er vi i selskab med vore bedste Venner.“ — 2 Korinther 2:17.b

9. (a) Hvad viser beretningen om den mirakuløse fiskefangst angående motivet til at adlyde Jesus? (b) Hvad vil være det rette motiv i dag til at adlyde Gud og Jesus Kristus? Begrund svaret.

⁹ Beretningen om den mirakuløse fiskefangst viser også hvor vigtigt det er at have det rette motiv til at adlyde Jesus Kristus — nemlig kærlighed. Da Peter sagde til Jesus: „Gå væk fra mig, for jeg er en syndig mand,“ gik Jesus ikke væk fra Peter, og han fordømte ham heller ikke for nogen synd. (Lukas 5:8) Jesus dadlede ikke engang Peter fordi han bad ham gå sin vej, men han sagde venligt til Peter: „Vær ikke bange.“ En negativ form for frygt ville ikke være det rette motiv til at adlyde Jesus. Han sagde derimod til Peter og hans venner at de kunne bruges som menneskefiskere. I dag vil vi heller ikke bruge frygt eller lignende negative følelser, som for eksempel skam og skyld, for at tvinge andre til at adlyde Jesus. Kun en helhjertet lydighed der udspringer af kærlighed til Gud og Kristus, vil glæde Jehovas hjerte. — Mattæus 22:37.

„Gør disciple af folk af alle nationerne“

10. (a) Hvad ville betyde en stor udfordring for Jesu disciple i forbindelse med befalingen om at gøre disciple? (b) Hvoraf ser man at de efterkom befalingen?

¹⁰ Det andet spørgsmål i forbindelse med Jesu befaling var: Hvor skulle arbejdet med at gøre disciple foregå? Jesus sagde til sine disciple: „Gør disciple af folk af alle nationerne.“ Før Jesu tid var folk fra nationerne velkomne i Jerusalem når de kom for at tilbede Jehova. (1 Kongebog 8:41-43) Jesus selv havde først og fremmest forkyndt for jøder, men nu sagde han at disciplene skulle gå til folk fra nationerne. I realiteten havde hans disciples ’fiskeplads’ — det område hvor de forkyndte — været begrænset til en lille ’dam’, så at sige — nemlig dem som var jøder af fødsel. Men nu skulle området udvides til at omfatte hele menneskehedens „hav“. Selvom dette ville betyde en udfordring for disciplene, adlød de beredvilligt befalingen. Mindre end 30 år efter Jesu død kunne apostelen Paulus skrive at den gode nyhed var blevet forkyndt, ikke blot for jøder, men for „al skabningen under himmelen“. — Kolossenserne 1:23.

11. Hvilken udvidelse af ’fiskepladserne’ har fundet sted siden begyndelsen af det 20. århundrede?

¹¹ I nyere tid har vi set en lignende udvidelse af distriktet. I begyndelsen af det 20. århundrede var ’fiskepladserne’ begrænset til nogle få lande. Men forkynderne på det tidspunkt fulgte de første kristnes eksempel og søgte ivrigt til andre områder for at forkynde. (Romerne 15:20) I begyndelsen af 1930’erne forkyndte de i omkring 100 lande. I dag omfatter vore ’fiskepladser’ 235 lande. — Markus 13:10.

„Af alle nationers tungemål“

12. Hvilken udfordring indeholder profetien i Zakarias 8:23?

¹² At gøre disciple i alle nationer er en udfordring — ikke blot geografisk, men også sprogligt. Gennem profeten Zakarias havde Jehova forudsagt: „I de dage vil ti mænd af alle nationers tungemål gribe fat, ja, de skal gribe fat i en jødes kappeflig og sige: ’Vi vil gå med jer, for vi har hørt at Gud er med jer.’“ (Zakarias 8:23) I den større opfyldelse af denne profeti repræsenterer ’jøden’ resten af de salvede kristne, mens de „ti mænd“ repræsenterer ’den store skare’.c (Åbenbaringen 7:9, 10; Galaterne 6:16) Denne store skare af Jesu disciple skulle komme fra mange nationer, og som Zakarias sagde, ville de tale mange forskellige sprog. Viser Guds folks historie i nyere tid at det forholder sig sådan? Svaret er ’ja’.

13. (a) Hvilken udvikling i sproglig henseende har fundet sted blandt Guds folk i dag? (b) Hvordan har den trofaste trælleskare opfyldt det voksende behov for åndelig føde på forskellige sprog? (Se også rammen „Publikationer for de blinde“).

¹³ I 1950 havde 3 ud af hver 5 Jehovas Vidner i hele verden engelsk som modersmål. I 1980 havde forholdet ændret sig til omkring 2 ud af hver 5, og i dag har kun 1 ud af hver 5 Jehovas Vidner engelsk som modersmål. Hvordan har „den trofaste og kloge træl“ tilpasset sig denne ændring i sproglig henseende? Det har den gjort ved at tilvejebringe åndelig føde på stadig flere sprog. (Mattæus 24:45) For eksempel blev vore publikationer i 1950 udgivet på 90 sprog, men i dag er dette tal steget til hen ved 400. Har denne øgede opmærksomhed mod folk af forskellige tungemål båret frugt? Ja! Det viser sig at gennemsnitlig 5000 personer ’af alle tungemål’ bliver Jesu disciple hver eneste uge året rundt. (Åbenbaringen 7:9) Og væksten fortsætter. I nogle lande er ’nettene’ fyldt til bristepunktet! — Lukas 5:6; Johannes 21:6.

Et arbejde der giver resultater — Kan du være med?

14. Hvordan kan vi hjælpe dem der bor i vores distrikt, og som taler et andet sprog end vores eget? (Se rammen „Tegnsprog og arbejdet med at gøre disciple“).

¹⁴ I mange vestlige lande har mængden af indvandrere bevirket at arbejdet med at gøre disciple af folk ’af alle tungemål’ er blevet meget aktuelt. (Åbenbaringen 14:6) Hvordan kan vi hjælpe dem der bor i vores distrikt, men som taler et andet sprog end det vi selv taler? (1 Timoteus 2:4) Det kan vi ved billedligt talt at bruge det rigtige ’fiskegrej’. Vi kan tilbyde publikationer på det sprog som udlændingene taler. Og hvis det er muligt, kan vi lade en forkynder der taler deres sprog, besøge dem. (Apostelgerninger 22:2) Det er nu blevet lettere at træffe sådanne aftaler fordi mange forkyndere har lært at tale et andet sprog end deres eget, netop for at kunne hjælpe de fremmede til at blive Jesu disciple. Rapporterne viser at det giver gode resultater at benytte denne fremgangsmåde.

15, 16. (a) Hvilke eksempler viser at der er stor glæde ved at hjælpe dem der taler et fremmed sprog? (b) Hvilke spørgsmål var det værd at overveje med hensyn til at forkynde i det fremmedsprogede distrikt?

¹⁵ Her er to eksempler fra Holland, hvor der udføres en organiseret forkyndelse på 34 sprog. Et ægtepar tilbød at forkynde blandt polsktalende indvandrere. Resultatet af deres forkyndelse var så overvældende at manden måtte skære ned på sit verdslige arbejde for at frigøre én dag mere om ugen til at studere Bibelen med dem som viste interesse. Inden længe ledede ægteparret over 20 bibelstudier om ugen. De siger: „Vores tjeneste har gjort os utroligt glade og lykkelige.“ Og glæden bliver endnu større når de som hører Bibelens sandheder forkyndt på deres eget sprog, giver udtryk for deres taknemmelighed. Under et møde der blev holdt på vietnamesisk, var der således en ældre mand der rejste sig og spurgte om han måtte sige noget. Med tårer i øjnene sagde han til de tilstedeværende: „Tak fordi I gør jer så store anstrengelser for at lære mit vanskelige sprog! Jeg er glad for nu i min høje alder at lære alle disse vidunderlige sandheder fra Bibelen at kende.“

¹⁶ Det er derfor ikke overraskende at de der er tilsluttet fremmedsprogede menigheder, føler at deres anstrengelser bærer frugt. Et engelsk ægtepar siger: „At arbejde i det fremmedsprogede distrikt er en af de mest spændende tjenestegrene vi har oplevet i de 40 år vi har forkyndt.“ Har du mulighed for at lægge dine forhold sådan til rette at du kan være med i denne opmuntrende tjeneste? Hvis du stadig går i skole, var det måske muligt for dig at lære et fremmed sprog som en forberedelse til denne form for tjeneste. Det kunne åbne vejen for dig til et liv fyldt med store velsignelser. (Ordsprogene 10:22) Hvorfor ikke tale med dine forældre om det?

En ændret fremgangsmåde

17. Hvordan kan vi få flere mennesker i tale i vores eget distrikt?

¹⁷ For de fleste af os gælder det at omstændighederne ikke tillader os at kaste vore „net“ ud i det fremmedsprogede distrikt. Men vi kunne måske i vores eget distrikt nå ud til flere mennesker end vi gør i øjeblikket. Hvordan? Ikke ved at ændre vores budskab, men ved at ændre fremgangsmåde. I mange byer bliver det mere og mere almindeligt at folk bor i bygninger med særlige sikkerhedsforanstaltninger. Mange andre er ikke hjemme når vi kommer til deres dør i vores hus til hus-forkyndelse. Derfor kan det være nødvendigt at vi kaster vore „net“ ud på andre tidspunkter og på andre steder. Derved efterligner vi Jesus. Han talte med folk ved mange forskellige lejligheder. — Mattæus 9:9; Lukas 19:1-10; Johannes 4:6-15.

18. Hvilke steder har det vist sig effektivt at forkynde? (Se også rammen „Forkyndelse for forretningsfolk“).

¹⁸ Nogle steder i verden har det vist sig at være godt at forkynde for folk overalt hvor man kan træffe mange mennesker. Erfarne forkyndere har ud over hus til hus-forkyndelsen specialiseret sig i at forkynde i lufthavne, på kontorer, i butikker, på parkeringspladser, ved busholdepladser, i parker, på strande og mange andre steder. En hel del nydøbte forkyndere på Hawaii blev kontaktet første gang på netop sådanne steder. Ved at ændre fremgangsmåde vil vi i højere grad kunne følge Jesu befaling om at gøre disciple. — 1 Korinther 9:22, 23.

19. Hvilke sider af Jesu befaling vil vi se på i den næste artikel?

¹⁹ Jesu befaling om at gøre disciple indeholdt ikke blot oplysninger om hvorfor og hvor arbejdet skulle udføres, men også anvisning på hvad vi skulle forkynde, og hvor længe forkyndelsen skulle foregå. Disse to sider af Jesu befaling vil vi se på i den næste artikel.

[Fodnoter]

’Lær dem at holde alt det jeg har befalet jer’

„Gå derfor ud og gør disciple . . . idet I lærer dem at holde alt det jeg har befalet jer.“ — MATTÆUS 28:19, 20.

1. Hvilken samtale fandt sted mellem disciplen Filip og en mand fra Ætiopien?

MANDEN var rejst hele vejen fra Ætiopien til Jerusalem. Dér havde han deltaget i tilbedelsen af den Gud han elskede, Jehova. Åbenbart elskede han også Guds inspirerede ord, for han var nu på tilbagevejen og sad i sin vogn og læste en afskrift af profeten Esajas’ Bog da Filip, en af Jesu disciple, løb hen på siden af vognen. Her spurgte Filip ætiopieren: „Forstår du egentlig det du læser?“ Manden svarede: „Hvordan skulle jeg dog kunne det når ingen vejleder mig?“ Derpå gav Filip sig til at forklare Skriften for denne oprigtige bibellæser og hjalp ham til at blive en Jesu discipel. — Apostelgerninger 8:26-39.

2. (a) Hvorfor var det et godt svar ætiopieren gav Filip? (b) Hvilke spørgsmål som har forbindelse med Jesu befaling om at gøre disciple, vil vi nu se på?

² Læg mærke til ætiopierens svar: „Hvordan skulle jeg dog kunne det når ingen vejleder mig?“ Ja, han havde brug for en som kunne vejlede ham, en som kunne forklare ham det han læste. Udtalelsen illustrerer meget godt en bestemt del af Jesu befaling om at gøre disciple. Hvilken? Lad os for at få svar på dette spørgsmål fortsætte vores behandling af Jesu ord i Mattæusevangeliet, kapitel 28. I den foregående artikel beskæftigede vi os med spørgsmålene „hvorfor?“ og „hvor?“ Vi vil nu se på to spørgsmål til som har forbindelse med Jesu befaling om at gøre disciple — „hvad?“ og „hvor længe?“

„Idet I lærer dem at holde alt det jeg har befalet jer“

3. (a) Hvordan bliver man en discipel af Jesus Kristus? (b) Hvad hører med til undervisningen?

³ Hvad skal vi lære dem der ønsker at blive disciple af Jesus Kristus? Jesus sagde til sine disciple: „Gå derfor ud og gør disciple af folk af alle nationerne, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og den hellige ånds navn, og idet I lærer dem at holde alt det jeg har befalet jer.“ (Mattæus 28:19, 20) Vores undervisning skal altså bestå i det Jesus befalede.a Men hvordan sikrer man sig at en der lærer Jesu befalinger at kende, ikke alene bliver en discipel, men også bliver ved med at være det? En vigtig faktor fremgår af den omhu hvormed Jesus valgte sine ord. Læg mærke til at han ikke blot sagde: ’Lær dem alt det jeg har befalet jer.’ Men: ’Lær dem at holde alt det jeg har befalet jer.’ (Mattæus 19:17) Hvad vil det sige?

4. (a) Hvad vil det sige at holde en befaling? (b) Vis med et eksempel hvordan vi lærer en at holde Jesu befalinger.

⁴ At holde en befaling vil sige „at overholde, følge eller rette sig efter“ den. Hvordan lærer man da en elev at rette sig efter det Jesus har befalet? Man kan illustrere det med den måde hvorpå en kørelærer underviser sine elever i at overholde færdselsreglerne. Kørelæreren oplyser måske sine elever om disse regler i teorilokalet. Men for at lære eleverne at overholde dem må han vejlede dem når de færdes i trafikken, og sørge for at de i praksis anvender det de har lært. Det samme gælder når vi studerer Bibelen med nogen. Først oplyser vi dem om Jesu befalinger. Men derefter må vi vejlede dem når de prøver at anvende det de lærer, i det daglige liv og i forkyndelsen. (Johannes 14:15; 1 Johannes 2:3) Det vil sige at hvis vi til fulde skal følge Jesu befaling og gøre disciple, må vi både oplyse og vejlede. På den måde efterligner vi både Jesus og Jehova. — Salme 48:14; Åbenbaringen 7:17.

5. Hvorfor kan en vi studerer Bibelen med, være lidt betænkelig ved at skulle adlyde Jesu befaling om at gøre disciple?

⁵ At lære andre at holde Jesu befalinger betyder også at de må lære at følge befalingen om at gøre disciple. Det kan måske give anledning til bekymring hos nogle af dem vi studerer Bibelen med. Selvom de tidligere har været aktive medlemmer af en af kristenhedens kirker, er det ikke sandsynligt at deres tidligere religiøse vejledere nogen sinde har lært dem at gå ud og gøre disciple. Nogle religiøse ledere indrømmer åbent at kirkerne er kommet sørgeligt til kort med hensyn til at lære hjorden at forkynde. I en kommentar til Jesu befaling om at gå ud i verden og hjælpe alle slags mennesker til at blive disciple siger den bibelkyndige John R.W. Stott: „At vi ikke har formået til fulde at adlyde denne befaling, er de evangeliske kristnes største svaghed med hensyn til udbredelsen af evangeliet i dag.“ Og han tilføjer: „Vi er tilbøjelige til at forkynde vores budskab på afstand. Vi kunne sammenlignes med nogle der råber til en druknende hvad han skal gøre, mens de selv befinder sig i sikkerhed på strandbredden. Vi svømmer ikke ud for at redde ham. Vi er bange for at blive våde.“

6. (a) Hvordan kan vi følge Filips eksempel når vi studerer Bibelen med en interesseret? (b) Hvordan kan vi hjælpe vedkommende når han eller hun begynder at deltage i forkyndelsen?

⁶ Hvis en vi studerer Bibelen med, har tilhørt en kirke hvis medlemmer er „bange for at blive våde“, kan det være svært for vedkommende at overvinde sin frygt for „vand“ og adlyde Jesu befaling om at gøre disciple. Det er derfor klart at eleven har brug for hjælp. Men vi må være tålmodige når vi giver den undervisning og vejledning der giver større forståelse, og som vil tilskynde til handling, ligesom Filips undervisning hjalp ætiopieren og tilskyndede ham til at blive døbt. (Johannes 16:13; Apostelgerninger 8:35-38) Ønsket om at lære de nye at efterkomme befalingen om at gøre disciple vil desuden tilskynde os til at arbejde sammen med dem når de tager deres første skridt i forkyndelsen. — Prædikeren 4:9, 10; Lukas 6:40.

„Alt det jeg har befalet jer“

7. Hvilke bud er indbefattet i at lære nye „at holde alt det“ Jesus har befalet?

⁷ Vi vil ikke begrænse os til blot at lære de nye at gøre disciple. Jesus sagde at vi skulle lære dem „at holde alt det“ han havde befalet. Hertil hører naturligvis de to store bud — at elske Gud og elske sin næste. (Mattæus 22:37-39) Hvordan kan man lære en ny discipel at holde disse to bud?

8. Vis med et eksempel hvordan en ny discipel kan lære at følge buddet om at vise kærlighed.

⁸ Vi kan igen tænke på illustrationen med den der skal lære at køre bil. På sin vej gennem trafikken med læreren ved siden af sig lærer eleven ikke blot ved at lytte til hvad kørelæreren siger, men også ved at lægge mærke til andre bilister. Kørelæreren gør måske opmærksom på en kørende der hensynsfuldt giver plads for en anden så denne kan komme ind i rækken af biler foran ham; eller der er en der høfligt skifter til nærlys for ikke at blænde de modkørende trafikanter; eller der er en som er standset op for at hjælpe en bilist der har fået motorstop. Det er eksempler som eleven kan lære af. På samme måde lærer en ny discipel der færdes på livets vej, ikke blot af sin lærer, men også af de gode eksempler han ser i menigheden. — Mattæus 7:13, 14.

9. Hvordan lærer en ny discipel hvad det vil sige at holde befalingen om at vise kærlighed?

⁹ For eksempel lægger den nye måske mærke til hvordan en enlig mor kommer til rigssalen med sine små børn — trods det arbejde det sikkert har kostet hende. Han ser måske også en der trofast kommer til møderne trods sin depression, eller en ældre enke der kører andre ældre til møderne, eller en teenager der hjælper til med at gøre rent i rigssalen. Han lægger måske også mærke til en ældste i menigheden der trofast fører an i forkyndelsen samtidig med at han tager sig af sine mange pligter i menigheden. Den interesserede er måske også med på besøg hos en broder i menigheden der er invalid og bundet til hjemmet, men som er til stor opmuntring for alle som besøger ham. Den nye bliver måske også gjort opmærksom på et ægtepar der er ved at gøre store forandringer i deres liv for at kunne tage sig af deres gamle og svage forældre. Ved at iagttage disse venlige, hjælpsomme og trofaste kristne lærer den nye discipel hvad det vil sige at elske Gud og næsten, især ens trosfæller. (Ordsprogene 24:32; Johannes 13:35; Galaterne 6:10; 1 Timoteus 5:4, 8; 1 Peter 5:2, 3) På denne måde kan og bør hvert eneste medlem af den kristne menighed være lærer og vejleder. — Mattæus 5:16.

„Indtil afslutningen på tingenes ordning“

10. (a) Hvor længe vil vi fortsætte med at gøre disciple? (b) Hvordan er Jesus et eksempel med hensyn til at fuldføre en gerning?

¹⁰ Hvor længe skal vi fortsætte med at gøre disciple? Indtil den nuværende tingenes ordning når sin afslutning. (Mattæus 28:20) Kan vi opfylde denne del af Jesu befaling? Det er vi besluttede på at gøre som en verdensomspændende menighed. I de forgangne år har vi med glæde givet af vores tid, kræfter og midler for at finde dem som er „ret indstillet til evigt liv“. (Apostelgerninger 13:48) I øjeblikket bruger Jehovas Vidner i hele verden gennemsnitlig tre millioner timer hver eneste dag året rundt i arbejdet med at forkynde Riget og gøre disciple. På den måde følger vi Jesu eksempel, for han sagde: „Min mad er at gøre hans vilje som har sendt mig, og at fuldføre hans gerning.“ (Johannes 4:34) Det er også vort oprigtige ønske. (Johannes 20:21) Vi vil ikke blot påbegynde den gerning han har betroet os, men også fuldføre den. — Mattæus 24:13; Johannes 17:4.

11. Hvad er der sket med nogle af vore kristne brødre og søstre, og hvad kunne vi spørge os selv om?

¹¹ Vi er imidlertid kede af at nogle af vore trosfæller tilsyneladende er blevet åndeligt svage og som følge deraf tager mindre del i forkyndelsen eller helt er holdt op med at følge befalingen om at gøre disciple. Er der nogen måde hvorpå vi kan hjælpe dem til igen at komme i menigheden og tage del i forkyndelsesarbejdet? (Romerne 15:1; Hebræerne 12:12) Den måde hvorpå Jesus hjalp sine apostle da de for en tid var blevet svage, viser hvad vi måske kan gøre i dag.

Vis omsorg

12. (a) Hvad gjorde apostlene umiddelbart før Jesu død? (b) Hvordan behandlede Jesus sine apostle selvom de havde vist tegn på alvorlig svaghed?

¹² Da Jesu tjeneste på jorden nærmede sig sin afslutning og hans død var nært forestående, ’forlod alle apostlene ham og flygtede’. Som Jesus havde forudsagt, ’spredtes de hver til sit’. (Markus 14:50; Johannes 16:32) Hvordan behandlede Jesus nu sine åndeligt svækkede venner? Kort efter sin opstandelse sagde han til nogle af sine disciple: „Vær ikke bange! Gå hen og giv mine brødre besked, så de kan tage af sted til Galilæa; og dér vil de se mig.“ (Mattæus 28:10) Skønt apostlene havde vist tegn på alvorlig svaghed, kaldte Jesus dem stadig for sine „brødre“. (Mattæus 12:49) Han havde ikke opgivet dem. Han var barmhjertig og tilgivende, ligesom Jehova er barmhjertig og tilgivende. (2 Kongebog 13:23) Hvordan kan vi efterligne Jesus?

13. Hvordan bør vi betragte dem som er blevet åndeligt svage?

¹³ Vi må have omsorg for dem som er begyndt at tage mindre del i forkyndelsen eller helt er holdt op. Vi husker stadig deres kærlighedsgerninger og hvor nidkære de var før i tiden, måske gennem mange år. (Hebræerne 6:10) Vi savner dem virkelig. (Lukas 15:4-7; 1 Thessaloniker 2:17) Hvordan kan vi da vise at vi har omsorg for dem?

14. Hvordan kan vi hjælpe en der er svag, på samme måde som Jesus hjalp sine apostle?

¹⁴ Jesus sagde til de nedslåede apostle at de skulle gå til Galilæa, og at de ville se ham dér. I realiteten indbød Jesus dem til et særligt møde. (Mattæus 28:10) På samme måde opmuntrer vi dem som er blevet åndeligt svage, til at komme til møderne i den kristne menighed, ja, måske er det nødvendigt at opmuntre dem mere end én gang. I apostlenes tilfælde gav indbydelsen resultat, for „de elleve disciple tog . . . af sted til Galilæa, til det bjerg som Jesus havde aftalt med dem“. (Mattæus 28:16) Bliver vi ikke fyldt af glæde når nogle som er svage, på samme måde tager imod vores indbydelse og igen begynder at komme til de kristne møder? — Lukas 15:6.

15. Hvordan kan vi følge Jesu eksempel når nogle som er svage, kommer til møde i rigssalen?

¹⁵ Hvad gør vi så når en af disse svage kommer til møde i rigssalen? Ja, hvad gjorde Jesus da han så sine apostle — der for en tid var blevet svage i troen — på det aftalte mødested? Han trådte hen til dem og talte til dem. (Mattæus 28:18) Han holdt sig ikke på afstand og stod og stirrede på dem. Nej, han gik hen til dem. Forestil jer hvor lettede apostlene må være blevet da Jesus tog dette initiativ! Måtte vi også tage initiativ til at gå hen og byde nogle som er åndeligt svage, hjerteligt velkommen når de har overvundet sig selv til at komme i den kristne menighed igen.

16. (a) Hvad kan vi lære af den måde Jesus optrådte på over for sine disciple? (b) Hvordan kan vi følge Jesu eksempel med hensyn til at hjælpe dem som er svage? (Se fodnoten).

¹⁶ Hvad gjorde Jesus ellers? For det første kundgjorde han: „Al myndighed i himmelen og på jorden er blevet givet mig.“ For det andet befalede han: „Gå derfor ud og gør disciple.“ Og for det tredje lovede han: „Jeg er med jer alle dage.“ Men lagde du mærke til hvad Jesus ikke gjorde? Han bebrejdede ikke disciplene deres svaghed og tvivl. (Mattæus 28:17) Virkede det godt? Ja. Inden længe var apostlene atter i gang med ’at undervise og forkynde’. (Apostelgerninger 5:42) Måske vil vi se et lignende positivt resultat i vores menighed når vi følger Jesu eksempel med hensyn til at hjælpe dem som er svage.b — Apostelgerninger 20:35.

„Jeg er med jer alle dage“

17, 18. Hvilken opmuntring og trøst finder vi i Jesu ord: „Jeg er med jer alle dage“?

¹⁷ De sidste ord i Jesu befaling, „jeg er med jer alle dage“, er meget opmuntrende for alle som stræber efter at adlyde Jesu befaling om at gøre disciple. Uanset den modstand vores arbejde måtte støde på, og uanset den dårlige omtale og bagtalelse vore fjender udsætter os for, har vi ikke nogen grund til at frygte. Hvorfor ikke? Fordi vores Fører, Jesus Kristus, som har „al myndighed i himmelen og på jorden“, er med os og vil støtte os.

¹⁸ Jesu løfte: „Jeg er med jer alle dage,“ indeholder også en stor trøst. Mens vi flittigt bestræber os for at adlyde Jesu befaling om at gøre disciple, oplever vi ikke blot dage hvor vi er glade, men også dage hvor vi er kede af det. (2 Krønikebog 6:29) Nogle af os er ramt af sorg fordi vi har mistet en vi holder af. (1 Mosebog 23:2; Johannes 11:33-36) Andre kæmper med alderdommens problemer når helbredet og kræfterne svigter. (Prædikeren 12:1-6) Atter andre oplever dage hvor de føler sig modløse og deprimerede. (1 Thessaloniker 5:14) Og flere og flere har alvorlige økonomiske vanskeligheder at kæmpe med. Men til trods for alt dette holder vi ud i tjenesten fordi Jesus er med os „alle dage“, også de dage som er svære at komme igennem. — Mattæus 11:28-30.

19. (a) Hvilke instruktioner indeholder Jesu befaling om at gøre disciple? (b) Hvad sætter os i stand til at fuldføre befalingen?

¹⁹ Som vi har set i denne og den foregående artikel, er Jesu befaling om at gøre disciple meget omfattende. Han fortalte os ikke alene hvor og hvorfor vi skulle gøre som han har befalet, men også hvad vi skulle sige, og hvor længe vi skulle efterkomme befalingen. Det er sandt at det er en udfordring at gøre alt dette, men i bevidstheden om at Jesus selv er med os, kan vi fuldføre arbejdet! Mener du ikke det?

[Fodnoter]