Jesus opfordrede andre til at udtale sig

4. Hvad viser at Jesus var god til at lytte?

⁴ Fra barnsben havde Jesus for vane at lytte til andre og opfordre dem til at sige hvad de mente. For eksempel fandt hans forældre ham som 12-årig midt iblandt lærerne i templet, hvor han „hørte på dem og stillede dem spørgsmål“. (Lukas 2:46) Jesus opsøgte ikke templet for at overtrumfe lærerne med sin kundskab. Han gik derhen for at lytte, og samtidig stillede han spørgsmål. Hans udprægede villighed til at lytte har måske været med til at skaffe ham Guds og menneskers gunst. — Lukas 2:52.

5, 6. Hvorfra ved vi at Jesus lyttede til dem han underviste?

⁵ Efter at Jesus var blevet døbt og salvet som Messias, blev han ved med at lytte interesseret til andre. Han lod sig ikke opsluge så meget af det han lærte andre, at han glemte dem der kom for at høre på ham. Ofte holdt han en pause, spurgte tilhørerne hvad de mente, og lyttede til deres svar. (Mattæus 16:13-15) Det gjorde han for eksempel da Lazarus var død. Jesus sagde til hans søster Marta: „Enhver som lever og tror på mig, skal aldrig i evighed dø.“ Så spurgte han hende: „Tror du dette?“ Og Jesus har helt sikkert hørt efter da Marta svarede: „Ja, Herre; jeg har fået tro på at du er Messias, Guds søn.“ (Johannes 11:26, 27) Hvor må det have glædet ham at høre Marta udtrykke sin tro på denne måde.

⁶ Da mange disciple forlod Jesus, ville han gerne høre sine apostles mening. Derfor spurgte han dem: „Vil I også gå?“ Simon Peter svarede: „Herre, hvem skal vi gå hen til? Du har det evige livs ord; og vi har fået tro på og kundskab om at du er Guds Hellige.“ (Johannes 6:66-69) Hvor må disse ord have glædet Jesus! Du vil helt sikkert også blive glad for at høre en bibelstudieelev sige noget lignende som udtryk for sin tro.

Jesus lyttede respektfuldt

7. Hvorfor fik mange samaritanere tro på Jesus?

⁷ En anden grund til at Jesus var så dygtig til at gøre disciple, var at han havde tanke for andre og lyttede respektfuldt til dem. Da han ved en lejlighed vidnede for en samaritansk kvinde ved Jakobs Kilde i Sykar, talte han derfor ikke uafbrudt, men hørte også på hende. Mens han lyttede, lagde han mærke til at hun gik op i at tilbede Gud, så han fortalte hende at Gud søger dem der vil tilbede ham i ånd og sandhed. Jesus viste kvinden respekt og interesse, og da hun fortalte om ham, „fik mange af samaritanerne fra den by tro på ham på grund af kvindens ord“. — Johannes 4:5-29, 39-42.

8. Hvordan kan folks naturlige lyst til at udtrykke deres mening give dig mulighed for at indlede samtaler når du forkynder?

⁸ De fleste fremsætter beredvilligt deres synspunkter. For eksempel var athenerne på Paulus’ tid ivrige efter at give deres meninger til kende og høre nyt. Det gav Paulus anledning til at aflægge et virkningsfuldt vidnesbyrd på Areopagus. (Apostelgerninger 17:18-34) Når du indleder en samtale i forkyndelsen, kunne du sige: „Jeg besøger dig fordi jeg gerne vil høre hvad du mener om [et bestemt emne].“ Lyt efter hvad vedkommende svarer, og kommentér svaret, eller stil et spørgsmål på grundlag af det. Vis derpå taktfuldt hvad Bibelen siger om emnet.

Jesus vidste hvad han skulle sige

9. Hvad gjorde Jesus før han „åbnede Skrifterne helt“ for Kleopas og hans ledsager?

⁹ Jesus manglede aldrig ord. Han var ikke blot en god tilhører, men var i mange tilfælde klar over hvad folk tænkte, og vidste lige hvad han skulle sige. (Mattæus 9:4; 12:22-30; Lukas 9:46, 47) Sådan var det for eksempel da to af hans disciple kort efter hans opstandelse var på vej fra Jerusalem til Emmaus. Evangelieberetningen fortæller: „Som de nu talte sammen og diskuterede, kom Jesus selv hen til dem og begyndte at følges med dem; men deres øjne blev forhindret i at genkende ham. Han sagde til dem: ’Hvad er det for spørgsmål I går dér og drøfter med hinanden?’ Og de standsede og så bedrøvede ud. Den ene, som bar navnet Kleopas, sagde som svar til ham: ’Bor du som udlænding for dig selv i Jerusalem og ved derfor ikke hvilke ting der er sket i den i disse dage?’ Og han sagde til dem: ’Hvilke ting?’“ Den store Lærer lyttede da de fortalte at Jesus Nazaræeren havde undervist folk, havde udført mirakler og var blevet henrettet. Nu gik rygtet at han var blevet oprejst fra de døde. Jesus lod Kleopas og hans ledsager tale. Så forklarede han dem det de havde brug for at vide, idet han „åbnede Skrifterne helt“ for dem. — Lukas 24:13-27, 32.

10. Hvordan kan du få klarhed over den besøgtes holdning til religion?

¹⁰ Hvad så hvis du ikke kender den besøgtes holdning til religion? Måske kunne du sige at du godt kan lide at høre hvad folk mener om emnet bøn, og derpå spørge: „Tror du at der reelt findes nogen der lytter til bønner?“ Svaret kan fortælle meget om vedkommendes holdninger og religiøse baggrund. Hvis han er religiøs, vil han måske uddybe sine synspunkter hvis du spørger: „Tror du at Gud lytter til alle bønner, eller kan der være bønner han ikke godkender?“ Sådanne spørgsmål kan føre til en venlig og afslappet samtale. Når det er passende at bringe et skriftsted på bane, så gør det taktfuldt, uden at kritisere den andens tro. Hvis han synes om at lytte til dig, vil han måske være glad for at du kommer igen. Men hvad gør du hvis han stiller et spørgsmål som du ikke kan svare på? Så undersøg emnet, og kom velforberedt igen for at aflægge „regnskab for det håb der er i [dig]“, og „gør det med mildhed og dyb respekt“. — 1 Peter 3:15.

13. Hvordan kan du finde ud af hvad den besøgte mener om Bibelen?

¹³ Hvordan kan du give folk lyst til at fortælle dig hvad de mener om Guds ord? Nogle steder virker det godt at spørge: „Synes du det er svært at forstå Bibelen?“ Svaret siger ofte en del om vedkommendes holdning til åndelige spørgsmål. Du kan også læse et skriftsted og spørge: „Hvad synes du om det?“ Måske kan du ligesom Jesus udrette meget som forkynder ved at stille gode spørgsmål. Men et advarende ord er på sin plads.

Jesus stillede velvalgte og virkningsfulde spørgsmål

14. Hvordan kan du vise interesse for andres meninger uden at ’forhøre’ nogen?

¹⁴ Vis interesse for andres meninger uden at være påtrængende. Følg Jesu fremgangsmåde. Han udspurgte ikke taktløst, men stillede tankevækkende spørgsmål. Han lyttede venligt, gav de oprigtige ny styrke og fik dem til at føle sig godt tilpas. (Mattæus 11:28) Alle slags mennesker følte det naturligt at henvende sig til ham med det der optog dem. (Markus 1:40; 5:35, 36; 10:13, 17, 46, 47) Hvis folk skal føle sig godt tilpas ved at fortælle dig hvad de mener om Bibelen og dens lære, må du ikke ’forhøre’ dem.

15, 16. Hvordan kan du inddrage folk i en samtale om religiøse emner?

¹⁵ Som supplement til virkningsfulde spørgsmål kan du måske få en samtale på gled ved at sige noget interessant og derpå lytte til svaret. Sådan gjorde Jesus da han sagde til Nikodemus: „Hvis et menneske ikke fødes igen, kan det ikke se Guds rige.“ (Johannes 3:3) Udtalelsen fængede så stærkt hos Nikodemus at han ikke kunne lade være med at svare og blive ved med at lytte til Jesus. (Johannes 3:4-20) Måske kan du inddrage folk i samtaler på lignende måde.

¹⁶ I dag er nye religioners fremmarch et samtaleemne i områder som Afrika, Østeuropa og Latinamerika. Sådanne steder kan man ofte indlede en samtale ved at sige: „Det kan virke foruroligende at der findes så mange trossamfund. Men jeg har det håb snart at se folk af alle nationer være forenede om at tilbede Gud på den måde han ønsker. Kunne du ikke tænke dig at det blev sådan?“ Når du siger noget uventet om dit håb, giver du måske andre lyst til at udtrykke deres holdning. Og spørgsmål er lettere at besvare når der findes to svarmuligheder. (Mattæus 17:25) Når den besøgte har kommenteret dit spørgsmål, så svar selv på det ved hjælp af et skriftsted eller to. (Esajas 11:9; Zefanias 3:9) Hvis du lytter opmærksomt og hæfter dig ved det der bliver sagt, får du måske en god idé til et emne du vil bringe på bane ved næste besøg.