⁴ Husk altid at tjenesten for Gud må udføres med “uskyldige hænder og et rent hjerte”. (Sl. 24:3, 4; Esa. 52:11; 2. Kor. 6:14 – 7:1) Gennem troen på Jesus Kristus har vi opnået en ren samvittighed. (Hebr. 10:19-23, 35, 36; Åb. 7:9, 10, 14) Paulus tilskyndede kristne til at gøre alting til ære for Gud så de ikke blev en snublesten for andre. Peter understregede hvor vigtigt det er at have en god opførsel hvis man gerne vil hjælpe en ikketroende til at tage imod sandheden. (1. Kor. 10:31, 33; 1. Pet. 3:1)

DE KRAV DER MÅ OPFYLDES

⁶ Før du tager en med ud fra hus til hus for første gang, må du sikre dig at han opfylder visse krav. En der følges med os i tjenesten, viser offentligt at han betragter sig som et af Jehovas Vidner. Det forventes derfor at han allerede følger Jehovas retfærdige normer, og at han kan blive udøbt forkynder.

⁷ Når du studerer med en og drøfter Bibelens principper med ham, vil du sandsynligvis lære hans personlige forhold at kende. Du har måske lagt mærke til at han lever i overensstemmelse med det han har lært. Men der er visse sider af elevens liv som de ældste gerne vil drøfte med jer begge.

⁸ Koordinatoren for ældsterådet vil sørge for at to ældste (hvoraf den ene er i tjenesteudvalget) taler med dig og eleven om det. I menigheder hvor der kun er få ældstebrødre, kan en ældste og en egnet menighedstjener gøre dette. De brødre der får denne opgave, skal bestræbe sig for at have drøftelsen så hurtigt som muligt. Hvis de hører om elevens ønske ved et menighedsmøde, kan de måske endda tale med dig og eleven efter mødet. Der skal være en afslappet atmosfære. Inden eleven kan blive godkendt som udøbt forkynder, skal han leve op til følgende:

1. (1) Han tror at Bibelen er Guds inspirerede ord. – 2. Tim. 3:16.

2. (2) Han kender de grundlæggende lærepunkter i Bibelen og tror på dem. Af den grund vil han besvare eventuelle spørgsmål i harmoni med Bibelen og ikke ud fra falske religiøse læresætninger eller sine egne idéer. – Matt. 7:21-23; 2. Tim. 2:15.

3. (3) Han følger Bibelens bud om at komme sammen med Jehovas folk ved menighedens møder, hvis han er i stand til det. – Sl. 122:1; Hebr. 10:24, 25.

4. (4) Han kender og lever efter Bibelens normer angående seksuel umoral, deriblandt ægteskabsbrud, polygami og homoseksualitet. Hvis vedkommende bor sammen med en af det modsatte køn der ikke er et familiemedlem, skal de være lovformeligt gift med hinanden. – Matt. 19:9; 1. Kor. 6:9, 10; 1. Tim. 3:2, 12; Hebr. 13:4.

5. (5) Han adlyder Bibelens forbud mod fuldskab, og han afholder sig fra ikkemedicinsk brug af vanedannende eller euforiserende stoffer, uanset om de er syntetiske eller naturlige. – 2. Kor. 7:1; Ef. 5:18; 1. Pet. 4:3, 4.

6. (6) Han forstår hvor vigtigt det er at undgå dårligt selskab. – 1. Kor. 15:33.

7. (7) Han har definitivt afbrudt sit medlemskab af enhver falsk religiøs organisation som han eventuelt har været tilknyttet. Han er holdt op med at overvære dens møder, og han tager hverken del i eller støtter dens aktiviteter. – 2. Kor. 6:14-18; Åb. 18:4.

8. (8) Han er ikke på nogen måde involveret i denne verdens politik. – Joh. 6:15; 15:19; Jak. 1:27.

9. (9) Han tager ikke på nogen måde del i nationernes konflikter. – Esa. 2:4.

10. (10) Han har et oprigtigt ønske om at blive et af Jehovas Vidner. – Sl. 110:3.

⁹ Hvis de ældste ikke er helt sikre på hvordan eleven ser på et eller flere af disse punkter, må de spørge ind til det og måske bruge de anførte bibelvers som grundlag for drøftelsen. Det er vigtigt at han forstår at de der deltager i Jehovas Vidners forkyndelse, skal leve et liv der er i harmoni med disse bibelske krav. Elevens udtalelser vil hjælpe de ældste til at afgøre om han ved hvad der forventes af ham, og om han i rimeligt omfang opfylder betingelserne for at begynde at deltage i forkyndelsen fra hus til hus.

¹⁰ De ældste skal så hurtigt som muligt fortælle eleven om han opfylder kravene. I de fleste tilfælde er det muligt allerede ved slutningen af drøftelsen. Hvis han er kvalificeret, kan de ældste byde ham hjerteligt velkommen som forkynder. (Rom. 15:7) De vil tilskynde ham til at begynde i hus til hus-forkyndelsen så hurtigt det kan lade sig gøre, og aflevere en tjenesterapport ved månedens slutning. De ældste kan forklare at når man er kvalificeret til at blive udøbt forkynder og rapporterer for første gang, oprettes der et optegnelseskort i ens navn som lægges i menighedens arkiv. Dette kort kaldes Forkynderens optegnelseskort. De ældste får de personlige oplysninger fra forkynderen selv for at organisationen kan tage sig af Jehovas Vidners religiøse aktiviteter i hele verden, og for at forkynderen kan deltage i åndelige aktiviteter og få åndelig støtte. Desuden kan de ældste minde nye forkyndere om at alle personlige oplysninger bliver behandlet i overensstemmelse med Jehovas Vidners globale databeskyttelsespolitik, der findes på jw.org.

¹¹ Det at man lærer den nye forkynder bedre at kende og er oprigtigt interesseret i hvilke fremskridt han gør, kan have en positiv virkning på ham. Det kan motivere ham til at aflevere sin tjenesterapport hver måned og gøre endnu mere i tjenesten for Jehova. – Flp. 2:4; Hebr. 13:2.

¹² Når de ældste har fastslået at eleven er kvalificeret til at deltage i forkyndelsen, kan han få sit eget eksemplar af Organiseret til at gøre Jehovas vilje. Når han har rapporteret sin deltagelse i forkyndelsen for første gang, bringes der en kort meddelelse til menigheden om at han er blevet udøbt forkynder.

HJÆLP TIL UNGE

¹³ Børn kan også være forkyndere af den gode nyhed. Jesus tog kærligt imod små børn og velsignede dem. (Matt. 19:13-15; 21:15, 16) Ansvaret for børnene hviler først og fremmest på forældrene, men andre i menigheden kan også hjælpe børn og unge som oprigtigt ønsker at være med i forkyndelsen af Riget. Hvis du har børn, vil dit gode eksempel i forkyndelsen i høj grad tilskynde dem til at være flittige i tjenesten for Gud. Hvordan kan man yderligere hjælpe et barn der er et godt eksempel, og som har lyst til at give udtryk for sin tro over for andre?

¹⁴ Det vil være på sin plads at forældrene henvender sig til en af de ældste i tjenesteudvalget så man kan drøfte om barnet opfylder kravene til udøbte forkyndere. Koordinatoren for ældsterådet vil sørge for at to ældste (hvoraf den ene er i tjenesteudvalget) mødes med barnet og dets troende forældre eller værge. Hvis barnet kender grundsandhederne i Bibelen og viser at han har et oprigtigt ønske om at være med i forkyndelsen, er det et udtryk for at han har gjort gode fremskridt. Efter at de to ældste har overvejet disse og andre faktorer svarende til dem der gælder for voksne, kan de afgøre om barnet kan blive udøbt forkynder. (Luk. 6:45; Rom. 10:10) Når de ældste har en samtale med et barn, vil der ikke være nogen grund til at drøfte de emner der kun gælder for voksne, og som tydeligvis ikke er relevante for et barn.

¹⁵ Under samtalen bør de ældste rose barnet for hans gode fremskridt og opmuntre ham til at have som mål at blive døbt. Forældrene har uden tvivl gjort en stor indsats for at oplære deres barn i sandheden, så de fortjener også ros. For at hjælpe forældrene til yderligere at støtte deres barn kan de ældste henvise til afsnittet “Til kristne forældre”, der findes på side 179-181 i denne publikation.