⁶ Nu skulle Jesu disciple gøre en ny dimension af Jehovas hensigt kendt — noget langt større end Israels udfrielse fra trældommen i Egypten og senere fra fangenskabet i Babylon. Jesu Kristi død og opstandelse skabte grundlaget for at man kunne blive udfriet fra den værste form for fangenskab, nemlig trældom under synd og død. Da Jesu disciple på pinsedagen i år 33 var blevet salvet med hellig ånd, begyndte de at vidne om „Guds storslåede gerninger“, og mange der hørte det, fik tro. Fra pladsen ved sin Fars højre hånd i himlen så Jesus således sit navn få større og større betydning efterhånden som tusinder ændrede sind og fik tro på ham som Jehovas frelsesmiddel. — Apg. 2:5, 11, 37-41.

10. (a) Hvilket vigtigt tidspunkt pegede salvede kristne på? (b) Hvad skete der i oktober 1914, og hvordan er det blevet tydeligt?

¹⁰ Mange år i forvejen pegede salvede kristne på oktober 1914 som et markant tidspunkt. De baserede det på Daniels profeti om et stort træ der blev fældet og ville skyde igen efter „syv tider“. (Dan. 4:16) I profetien om sin fremtidige nærværelse og „afslutningen på tingenes ordning“ omtalte Jesus samme periode som „nationernes fastsatte tider“. Lige siden 1914 er „tegnet på [Kristi] nærværelse“ som jordens nye konge blevet tydeligt for alle. (Matt. 24:3, 7, 14; Luk. 21:24) Så siden da har „Guds storslåede gerninger“ indbefattet at Jehova har indsat Jesus som konge.