Lad os offentligt bekende Jehovas navn

„Lad os . . . altid bringe Gud lovprisningsoffer, det vil sige frugt af læber som offentligt bekender hans navn.“ — HEBRÆERNE 13:15.

1. Hvad opfordrede profeten Hoseas sine israelitiske landsmænd til at gøre?

JEHOVAS profet Hoseas havde et vigtigt budskab til sine israelitiske landsmænd. I det ottende århundrede før vor tidsregning opfordrede han med følgende ord sine egensindige samtidige til at ændre sind: „Tag ord med jer og vend om til Jehova. Sig alle til ham: ’Tilgiv brøde, og tag imod det der er godt, ja, vi vil betale med vore læbers tyre.’“ (Hoseas 14:2) Ved at tilskynde folket til at bringe et offer i form af ’deres læbers tyre’, opmuntrede Hoseas’ profeti israelitterne til at ændre sind og i al oprigtighed bringe Gud lovprisningsofre.

2. Hvilken slags ofre tilskyndede apostelen Paulus de kristne til at bringe?

² I dag bringer Jehovas vidner også Gud ofre i form af ’deres læbers tyre’. De følger apostelen Paulus’ tilskyndelse, der netop er en henvisning til ordene i Hoseas’ profeti: „Lad os gennem [Jesus Kristus] altid bringe Gud lovprisningsoffer, det vil sige frugt af læber som offentligt bekender hans navn.“ (Hebræerne 13:15) Guds tjenere lovpriser med glæde Jehova, blandt andet ved at forkynde om hans rige. — Mattæus 24:14.

3. Hvordan kan vi bringe Jehova „lovprisningsoffer“, og hvis virke vil vi nu betragte nærmere?

³ Det at kunne bekende Jehovas navn er en stor forret for ufuldkomne mennesker. Vi er glade for at kunne fortælle andre om vor Gud og derved bringe ham „lovprisningsoffer“, ’vore læbers tyre’. Noget der vil opmuntre os i vor forkyndelse af den gode nyhed om Riget i dag, vil være at undersøge hvad Bibelen fortæller os om Guds profeter og andre tjenere for Jehova. Vi kan lære meget af deres livsløb som vil hjælpe os til at finde glæde ved forkyndelsen. — Romerne 15:4.

Profeternes rolle

4, 5. (a) Hvad er grundbetydningen af de ord der på Bibelens originalsprog er oversat med „profet“? (b) Hvad viser at profeterne spillede en fremtrædende rolle i Guds ordning?

⁴ Jehovas profeter havde den forret offentligt at forkynde hans budskab. Det hebraiske ord for „profet“ (navī’ʹ) er af usikker oprindelse, men dets anvendelse i Bibelen viser at sande profeter var talsmænd for Jehova, gudfrygtige mænd der forkyndte inspirerede budskaber. Det græske ord der gengives med „profet“ (profēʹtēs) betyder bogstaveligt „en der udtaler sig“, „en som siger noget foran“ nogen. En profet er en der bekendtgør budskaber som tilskrives guddommelig oprindelse. Guds sande profeter fremsatte ofte, men ikke altid, forudsigelser om fremtiden.

⁵ M’Clintock og Strongs Cyclopædia har følgende beskrivelse af den fremtrædende rolle profeterne spillede i Guds ordning: „Nogle gange søgte man vejledning hos dem. . . . Men langt oftere følte de sig tilskyndede til at henvende sig til folket uden at være spurgt til råds, og de var ikke bange for at stå frem på steder hvor deres tilstedeværelse måske vakte forbitrelse og rædsel.“ (Bind VIII, side 640) Lad os betragte nogle eksempler på hvad det var der fik profeterne til at indtage denne modige holdning.

Profeternes indstilling og motivation

6, 7. Hvad lod Jehova sin profet Ezekiel spise, og hvilken virkning havde det på ham?

⁶ Før Jerusalems ødelæggelse i 607 f.v.t. henvendte Jehova sig til de jødiske landflygtige i Babylon gennem sin profet Ezekiel. Jehova sagde til ham: „Menneskesøn, spis hvad du finder. Spis denne rulle, og gå hen og tal til Israels hus.“ Ezekiel adlød, og sagde: „Da åbnede jeg min mund, og han fik mig til at spise denne rulle. Og han sagde videre til mig: ’Menneskesøn, få din mave til at spise den, så du kan fylde dine indvolde med denne rulle som jeg giver dig.’ Og jeg spiste den så, og den blev sød som honning i min mund.“ — Ezekiel 3:1-3.

⁷ Vore legemer henter næring fra den mad vi spiser, og disse næringsstoffer bliver i en vis forstand til en del af os selv. Den „rulle“ Ezekiel spiste — det budskab fra Jehova profeten måtte forkynde — skulle blive en del af ham selv og berøre ham følelsesmæssigt. Guds ord rørte Ezekiels inderste følelser i en sådan grad at det var en fornøjelse for ham at bekendtgøre dem offentligt. Hvis du er et vidne for Jehova, glæder du dig så også over at være med til offentligt at forkynde budskabet fra Gud?

8, 9. Hvad motiverede Amos til at profetere?

⁸ Lad os nu betragte det eksempel profeten Amos satte. Eftersom han levede i det niende århundrede før vor tidsregning, var han en af de første hebraiske profeter der både skrev og lagde navn til en bog i Bibelen. Amos var i lighed med Ezekiel en frimodig forkynder af Jehovas ord. Udsagnet „således har Jehova sagt“ forekommer ikke mindre end 11 gange i den bog der bærer hans navn. (Amos 1:3, 6, 9, 11, 13; 2:1, 4, 6; 3:12; 5:4; 7:17) Amos følte behov for offentligt at forkynde Guds ord.

⁹ Som Guds profet reagerede Amos på Guds udtalelser ved at handle resolut. Gennem Amos sagde Gud: „En løve brøler! Hvem frygter da ikke? Den suveræne Herre Jehova taler! Hvem profeterer da ikke?“ (Amos 3:8) Profeten følte sig så stærkt motiveret til at forkynde Jehovas budskab at han slet ikke kunne lade være.

10. Hvordan reagerer Jehovas tjenere i dag når man modstår deres forkyndelsesarbejde?

¹⁰ Som en løve brøler Jehova sine domsbudskaber ud over den nuværende onde verdensordning. Ligesom Amos føler Jehovas nutidige tjenere sig stærkt tilskyndede til offentligt at forkynde Guds ord. Selv når de trues af modstandere følger de det eksempel apostlene Peter og Johannes satte da de magtfuldt sagde: „Vi for vort vedkommende kan ikke holde op med at tale om det vi har set og hørt.“ Apostlene sagde ligeledes: „Vi bør adlyde Gud som vor hersker mere end mennesker.“ (Apostelgerninger 4:20; 5:29) Men hvad med os? Det er godt at ransage den indstilling vi har til offentligt at bekende Jehovas navn.

„Af hjertets overflod“

11. Hvad bør få os til at holde ud i forbindelse med at bekende Jehovas navn offentligt?

¹¹ Der hersker ingen tvivl om at Jehovas profeter var taknemmelige for deres forrettigheder. Også vi bør, tilskyndet af taknemmelighed, offentligt bekende hans navn. Salme 145:1, 2 siger: „Jeg vil ophøje dig, min Gud Kongen, og jeg vil velsigne dit navn til fjerne tider, ja, for evigt. Dagen lang vil jeg velsigne dig, og jeg vil lovsynge dit navn til fjerne tider, ja, for evigt.“ Afspejler disse ord også din indstilling? Et regelmæssigt studium af Bibelen øger vor værdsættelse af det Jehova allerede har gjort for os, det han gør nu, og det han vil gøre i fremtiden. Og når vi studerer Bibelen sammen som familie, erfarer vi da ikke at Guds ord virker på en sådan måde at det får os til at ønske at tale om ham og hans hensigter? (Hebræerne 4:12) For at kunne bekende Jehovas navn så virkningsfuldt som muligt, må vi også gøre god brug af de kristne publikationer der tilvejebringes af Jehova Gud gennem den salvede „trofaste og kloge træl“. — Mattæus 24:45-47.

12. Hvordan kan både kristne møder og det at grunde over Guds ord hjælpe os til offentligt at bekende hans navn?

¹² Hvis vi skal lovprise Jehova af et taknemmeligt hjerte, må vi overvære alle de kristne møder. Enhver der tilhører Jehovas folk bør følge apostelen Paulus’ formaning: „Lad os give agt på hinanden for at anspore til kærlighed og gode gerninger, og ikke forsømme at komme sammen, som nogle har for skik, men opmuntre hinanden, og det så meget mere som I ser dagen nærme sig.“ (Hebræerne 10:24, 25) Overværer du fast de kristne møder? Taler du ofte om det du lærer ud fra Bibelen, de gode erfaringer og de spændende nyheder om teokratiets vækst som du hører ved de møder Guds folk holder? Hvis du er tilbageholdende med at tale med andre om Jehova og hans hensigter, så tag dig tid til at grunde over hans ord så hans tanker kan trænge dybt ned i dit hjerte. (Salme 77:12; 143:5) Ja, hvis vi har gjort det til en fast vane at overvære de kristne møder og grunde over Guds ord, vil det hjælpe os til at værdsætte den store forret det er offentligt at bekende Jehovas navn.

13. Hvordan kan vi ’komme frem med noget godt’ fra vore hjerter?

¹³ Når vort hjerte er fyldt med taknemmelighed over for Jehova, vil vi komme frem med gode ting. Som Jesus sagde: „Et godt menneske kommer frem med noget godt fra sit hjertes gode forråd, men et ondt menneske kommer frem med noget ondt fra sit onde forråd; for af hjertets overflod taler munden.“ (Lukas 6:45) På hvilken bedre måde vil vi kunne ’komme frem med noget godt’ end ved offentligt at bekende Jehovas navn og tale om hans hensigter til vore naboer, vore slægtninge, ja, til alle vi møder?

Resultater af den offentlige bekendelse

14. (a) Hvad kan de der forkynder og de der lytter til budskabet om Riget erfare? (b) Hvad bliver der udrettet når man forkynder om Riget?

¹⁴ Guds profeter fandt glæde i deres tjeneste, og det de forkyndte var til gavn for dem der var lydhøre. Den offentlige bekendelse af budskabet om Riget bringer altså dem der forkynder det stor glæde. (Apostelgerninger 20:35) Og det er afgjort til stor gavn for dem der lytter til det med værdsættelse. De der tager imod den gode nyhed kan blive hjulpet til at overvinde depressioner. Efterladte glæder sig over opstandelseshåbet. De der er afhængige af nikotin, heroin og andre vanedannende stoffer, bryder med deres vane. Mange får en bedre moral, og alle der tager imod budskabet fra Bibelen opnår åndelig frihed. (Johannes 5:28, 29; 8:32) At vi fremholder Riget som menneskehedens eneste håb, er også med til at advare de ugudelige, og det får samtidig de retsindige til at reagere positivt. Folk bliver således adskilt og vil enten erfare „evig afskærelse“ eller „evigt liv“ når Guds dom eksekveres over denne onde verden. (Mattæus 24:14; 25:31-46; Ezekiel 33:1-9; 1 Timoteus 2:3, 4) Vor forkyndelse er det største og mest omfattende redningsarbejde denne verden har oplevet. Der er tale om det største vidnesbyrd der nogen sinde er blevet aflagt på jorden!

15. Hvad kan der gøres for at hjælpe retsindige i vort distrikt?

¹⁵ Som Jehovas nutidige vidner træller vi lydigt og med glæde for vor himmelske Fader. (Romerne 12:11) Vi er derfor glade for at kunne sætte tid til side til regelmæssigt at tage del i arbejdet med at forkynde den gode nyhed offentligt og fra hus til hus. (Apostelgerninger 5:42; 20:20) Rapporter fra hele verden viser at der stadig er interesserede i vore distrikter. Efterhånden som forholdene i verden ændrer sig, berøres folk på forskellig vis. Mange er uventet blevet flygtninge og fremmede i et andet land. Måske findes der nogle af disse mennesker i det distrikt vi forkynder i. Lad os i givet fald gøre hvad vi kan for at hjælpe dem åndeligt mens vi holder ud i „det hellige arbejde med Guds gode nyhed“. (Romerne 15:16) Nogle kristne har lært et andet sprog for at kunne forkynde den gode nyhed om Riget for sådanne mennesker.

16. Hvad kan hjælpe os til at holde ud i forkyndelsen af Jehovas navn?

¹⁶ Mange af Guds profeter havde et meget vanskeligt distrikt. Det var ikke let for dem at forkynde Guds budskaber for folk der ikke ville lytte. Det er heller ikke alle Jehovas indviede tjenere der har let ved at bekende hans navn offentligt, især ikke i distrikter hvor folk stort set ikke er interesserede. Men hvis vi er tillidsfulde som følge af at vi studerer Guds ord under bøn, kan vi, takket være den styrke Jehova giver, holde ud med hensyn til at forkynde Rigets budskab. (Filipperne 4:13; Åbenbaringen 14:6) Hvad mere kan vi i den forbindelse lære af Jehovas profeter og hans øvrige tjenere i fortiden?

Samarbejde i forkyndelsen

17. Hvilke eksempler finder vi i Bibelen på nogle der til gensidig opmuntring havde et godt samarbejde i tjenesten for Gud?

¹⁷ Da Guds profet Moses tog fat på sin opgave, fik han i begyndelsen hjælp af sin ældre broder Aron. Jehova sagde til Moses: „[Aron] skal tale for dig til folket; og det skal være sådan at han skal tjene som mund for dig.“ (2 Mosebog 4:16) I de dage hvor profeterne Elias og Elisa virkede, fandtes der desuden „profetsønner“. Det lader til at de var grupper af Guds tjenere der arbejdede sammen og uden tvivl har glædet sig over hinandens selskab. (2 Kongebog 2:3-5; 4:38; jævnfør Første Samuelsbog 10:5, 10.) Nu var Moses, Aron og ’profetsønnerne’ naturligvis ikke optaget af at forkynde den gode nyhed om Riget. Men deres samarbejde var ikke desto mindre til gavn for alle parter. Flere hundrede år senere sendte Jesus Kristus 70 disciple ud i forkyndelsen „to og to“, og de havde sikkert også gavn af dette samarbejde. — Lukas 10:1-16; jævnfør Apostelgerninger 17:10, 11; 20:20.

18. Hvordan har det i dag vist sig at være gavnligt at samarbejde i forkyndelsen?

¹⁸ I 1953 iværksatte Jehovas Vidner et program hvor forkyndere arbejdede sammen i forkyndelsen. Det var naturligvis ikke kun for selskabs skyld. Dette oplæringsprogram havde til hensigt at gøre Guds tjenere til bedre lærere og forkyndere af den gode nyhed. Med dette mål for øje arbejdede mere erfarne forkyndere af Riget sammen med de nye. Dette oplæringsprogram fra hus til hus har været særdeles gavnligt og har hjulpet Jehovas folk til at gøre fremskridt i forbindelse med offentligt at bekende hans navn. (1 Timoteus 4:16) I dag skal man også tænke på sikkerheden, og det kan være endnu en grund til at det i nogle områder er tilrådeligt at kristne forkynder „to og to“.

19. Hvad bør man huske i forbindelse med de personlige mål man sætter sig i forkyndelsen?

¹⁹ Hvad enten vi går i forkyndelsen med en trosfælle eller vi arbejder alene, er det godt at vi sætter os nogle personlige mål. De bør selvfølgelig være realistiske og opnåelige. Har du brug for hjælp til at tilpasse din indledning så du vækker folks interesse i distriktet? I givet fald kan du måske arbejde sammen med en pioner eller en anden forkynder der er særlig dygtig til at indlede samtaler. Din samarbejdspartner vil måske kunne hjælpe dig med at forberede og bruge nogle indledninger fra Rigets Tjeneste eller fra bogen Lad os ræsonnere ud fra Skrifterne. Når I samarbejder fra hus til hus, lyt da opmærksomt til din medforkynders fremholdelse. Forsøg så med en lignende fremholdelse indtil du har lært at mestre denne side af din forkyndelse.

20, 21. Hvad kan gøre samarbejdet i forkyndelsen særlig udbytterigt?

²⁰ Hvad hvis du har brug for hjælp til at aflægge virkningsfulde genbesøg med henblik på at påbegynde bibelstudier? Måske kan din bogstudieleder hjælpe dig med at få en samarbejdsaftale med en forkynder der er god til at oprette bibelstudier. Vær ikke kun tilskuer når du aflægger genbesøg sammen med en anden. Efter at din medforkynder har vist hvordan han eller hun griber et besøg an, vil du måske finde det fordelagtigt at benytte en lignende præsentation ved det næste genbesøg. Din makker vil så kunne hjælpe dig eller bagefter give dig nogle råd. — Jævnfør Galaterbrevet 6:6.

²¹ Med en sådan kærlig hjælp fra en medforkynder kan du sikkert nå de mål du sætter dig i forkyndelsen. Denne hjælp vil, sammen med din dybe værdsættelse af at Jehova i sin loyale hengivenhed lader dig udføre denne privilegerede tjeneste, sætte dig i stand til at forkynde endnu mere virkningsfuldt om Riget. Betragt det som en dyrebar forret at kunne velsigne Jehova ved altid at tale godt om ham, og ved regelmæssigt at bekende hans navn offentligt. — Salme 145:1, 2, 9-13.

22. Hvilke spørgsmål vil blive besvaret i den følgende studieartikel?

²² Som Jehovas vidner besøger vi folk igen og igen i hus-til-hus-arbejdet. Mange lytter til den gode nyhed med dyb værdsættelse. Men nogle ønsker ikke at lytte til budskabet om Riget. Hvad kan vi gøre under sådanne forhold? Hvordan kan vi vise udholdenhed i det arbejde Jehova har tildelt sit folk? Hvilke eksempler fra Bibelen kan hjælpe eller vejlede os? Disse spørgsmål vil blive besvaret i den følgende artikel.

Tag Guds profeter som eksempel

„Brødre, tag profeterne, som talte i Jehovas navn, som eksempel med hensyn til at lide ondt og være tålmodige.“ — JAKOB 5:10.

1. Hvad hjælper Jehovas tjenere til at være glade selv når de bliver forfulgt?

JEHOVAS tjenere udstråler glæde trods de dystre forhold der præger verden her i de sidste dage. Det skyldes at de véd at de behager Gud. Jehovas vidner holder også ud under forfølgelse og modstand mod deres offentlige forkyndelse fordi de indser at de lider for retfærdigheds skyld. Jesus Kristus sagde til sine disciple: „Lykkelige er I når folk skælder jer ud og forfølger jer og løgnagtigt siger alt muligt ondt om jer for min skyld. Fryd jer og spring af glæde, for jeres belønning er stor i himlene; på den måde forfulgte man jo profeterne før jer.“ (Mattæus 5:10-12) Når som helst Guds tjenere kommer ud for trosprøver, regner de det for en glæde. — Jakob 1:2, 3.

2. Hvad kan ifølge Jakob 5:10 hjælpe os til at være tålmodige?

² Disciplen Jakob skrev: „Brødre, tag profeterne, som talte i Jehovas navn, som eksempel med hensyn til at lide ondt og være tålmodige.“ (Jakob 5:10) W. F. Arndt og F. W. Gingrich definerer det græske ord der her er gengivet med „eksempel“ (hypoʹdeigma) som „eksempel, forbillede, mønster, i positiv betydning noget der ansporer eller bør anspore én til at efterligne det“. Som det fremgår af Johannes 13:15 „er der tale om mere end et eksempel. Det er en prototype.“ (Theological Dictionary of the New Testament) Jehovas nutidige tjenere kan tage hans trofaste profeter som eksempler eller forbilleder med hensyn til at „lide ondt og være tålmodige“. Hvad ellers kan vi lære ved at studere deres liv? Og hvordan kan dette gavne os i vort forkyndelsesarbejde?

De led ondt

3, 4. Hvordan reagerede profeten Amos på Amazjas modstand?

³ Jehovas profeter led ofte ondt og blev mishandlet. I det niende århundrede før vor tidsregning modstod den kalvedyrkende præst Amazja ondsindet profeten Amos. Amazja hævdede falskeligt at Amos deltog i en sammensværgelse mod Jeroboam II ved at profetere at kongen ville falde for sværdet og at Israel ville blive ført i fangenskab. Amazja sagde hånligt til Amos: „Seer, gå din vej, forføj dig bort til Judas land; dér kan du spise dit brød, og dér kan du profetere. Men i Betel må du ikke profetere mere, for dette er en kongelig helligdom og et kongeriges hus.“ Upåvirket af dette verbale angreb svarede Amos: „Jeg var ikke profet og jeg var heller ikke profetsøn, men jeg passede kvæg og prikkede morbærfigner. Og Jehova tog mig fra min plads bag hjorden, og Jehova sagde til mig: ’Gå hen og profetér for mit folk Israel.’“ — Amos 7:10-15.

⁴ Jehovas ånd satte Amos i stand til modigt at profetere. Forestil dig Amazjas reaktion da Amos sagde: „Hør nu Jehovas ord: ’Du siger: „Du må ikke profetere mod Israel, og du må ikke prædike mod Isaks hus!“ Derfor har Jehova sagt således: „Din hustru skal blive skøge i byen. Og dine sønner og døtre skal falde for sværdet. Og din jord skal deles ud efter målesnoren. Og du selv skal dø på uren jord; og Israel skal visselig gå i landflygtighed, bort fra sin jord.“’“ Denne profeti blev opfyldt til punkt og prikke. (Amos 7:16, 17) Det må have chokeret den frafaldne Amazja.

5. Hvilken parallel kan man drage mellem Jehovas nutidige tjeneres situation og den situation profeten Amos befandt sig i?

⁵ Det ligner den situation Jehovas folk i dag befinder sig i. Vi lider ondt som de der forkynder Guds budskab, og mange håner vores forkyndergerning. Vores bemyndigelse til at forkynde er ganske vist ikke givet os af et teologisk fakultet; det er Jehovas hellige ånd der tilskynder os til at forkynde den gode nyhed om Riget. Vi hverken ændrer eller udvander budskabet fra Gud. Ligesom Amos forkynder vi lydigt uanset hvordan de der hører det reagerer. — 2 Korinther 2:15-17.

De var tålmodige

6, 7. (a) Hvad karakteriserede Esajas’ gerning som profet? (b) Hvordan handler Jehovas nutidige tjenere ligesom Esajas?

⁶ Guds profeter var tålmodige. Det gjaldt også Esajas, der tjente som Jehovas profet i det ottende århundrede før vor tidsregning. Gud befalede ham: „Gå hen og sig til dette folk: ’I skal høre og høre, men ikke forstå; og I skal se og se, men ikke få kundskab.’ Du skal gøre dette folks hjerte uimodtageligt, og dets ører skal du gøre upåvirkelige, og dets øjne skal du klæbe til, så det ikke kan se med sine øjne og høre med sine ører og forstå med sit hjerte og vende om og skaffe sig helbredelse.“ (Esajas 6:9, 10) Og folket reagerede faktisk på den måde. Men fik det Esajas til at give op? Nej, han forkyndte tålmodigt og nidkært Jehovas advarselsbudskab. Den hebraiske konstruktion i ovennævnte citat fra Guds ord støtter tanken om „den lange varighed“ af profetens proklamationer som folket skulle „høre og høre“. — Gesenius’ Hebrew Grammar.

⁷ Når den gode nyhed bliver forkyndt i dag, er der mange der reagerer på nøjagtig samme måde som folk reagerede på Jehovas ord der blev overbragt af Esajas. Ligesom denne trofaste profet forkynder vi imidlertid budskabet om Riget igen og igen. Vi gør det med nidkærhed og tålmodig vedholdenhed fordi det er Jehovas vilje.

„Sådan gjorde de“

8, 9. I hvilken henseende er Jehovas profet Moses et godt eksempel?

⁸ Profeten Moses var et godt eksempel med hensyn til at vise tålmodighed og lydighed. Han valgte at slutte sig til de israelitiske trælle, og måtte tålmodigt vente på udfrielsen. I 40 år boede han i Midjan indtil Gud brugte ham til at føre Israels folk ud af trældommen. Da Moses og hans broder Aron stod foran Ægyptens hersker, fremholdt de i ord og handling lydigt det Gud havde befalet dem, ja, „sådan gjorde de“. — 2 Mosebog 7:1-6; Hebræerne 11:24-29.

⁹ Moses udholdt tålmodigt 40 strenge år i ørkenen. Han fulgte også lydigt Guds ledelse i forbindelse med opførelsen af Israels teltbolig og fremstillingen af de øvrige ting der blev brugt i tilbedelsen af Jehova. Profeten fulgte Guds anvisninger til punkt og prikke. Vi læser: „Moses gjorde nøjagtig som Jehova havde påbudt ham. Sådan gjorde han.“ (2 Mosebog 40:16) Når vi udfører vor forkyndelse i samarbejde med Jehovas organisation, lad os da huske Moses’ lydighed og følge apostelen Paulus’ vejledning om at ’være lydige mod dem der fører an iblandt os’. — Hebræerne 13:17.

De havde en positiv indstilling

10, 11. (a) Hvad viser at profeten Hoseas havde en positiv indstilling? (b) Hvordan kan vi bevare en positiv indstilling når vi besøger folk i vort distrikt?

¹⁰ Profeterne måtte nødvendigvis have en positiv indstilling, ikke alene når de fremsatte de profetier der afspejlede Guds kærlige omsorg for de trofaste der var spredt rundt omkring i Israel, men også når de forkyndte Guds domsbudskaber. Denne indstilling havde Hoseas, der var profet i ikke mindre end 59 år. Han fortsatte på en positiv måde med at forkynde Jehovas budskaber og sluttede sin profetiske bog med ordene: „Hvem er vís, så han forstår disse ting, forstandig, så han kender dem? For Jehovas veje er rette, og det er de retfærdige som går på dem; men overtræderne vil snuble på dem.“ (Hoseas 14:9) Så længe Jehova lader os aflægge et vidnesbyrd, lad os da have en positiv indstilling og fortsætte med at søge efter dem der er så vise at tage imod Guds ufortjente godhed.

¹¹ For at finde dem der „fortjener det“ må vi holde ud og være positive. (Mattæus 10:11) Hvis vi for eksempel har forlagt vores nøgler, kan vi prøve at lede efter dem dér hvor vi har været. Vi finder dem måske først efter at vi har ledt efter dem flere gange. Lad os også være udholdende i vor søgen efter de symbolske får. Vi erfarer stor glæde når nogle i distrikter der ofte bliver gennemarbejdet, reagerer positivt på den gode nyhed. Og vi glæder os også over at Gud velsigner vort arbejde i lande hvor restriktioner tidligere begrænsede vores offentlige forkyndelse. — Galaterne 6:10.

Ord der opmuntrer

12. Hvilken profeti i Joels Bog får også sin opfyldelse her i det 20. århundrede, og hvordan?

¹² De ord Jehovas profeter har fremholdt kan være til stor opmuntring for os i vores forkyndelse. Lad os for eksempel betragte Joels profeti. Den indeholder domsbudskaber der henvendte sig til de frafaldne israelitter og andre i det niende århundrede før vor tidsregning. Men Joel blev også inspireret til at fremholde følgende profeti: „Efter dette vil jeg [Jehova] udgyde min ånd over al slags kød, og jeres sønner og jeres døtre skal profetere. Jeres gamle mænd vil drømme drømme. Jeres unge mænd vil se syner. Og selv over tjenere og tjenestepiger vil jeg i de dage udgyde min ånd.“ (Joel 2:28, 29) Det viste sig at gå i opfyldelse på Jesu disciple fra pinsedagen i år 33 og fremefter. Vi ser desuden en storslået opfyldelse af denne profeti her i det 20. århundrede. I dag findes der millioner som ’profeterer’, det vil sige forkynder Jehovas budskab. Af disse er over 600.000 i heltidstjenesten som pionerer.

13, 14. Hvad kan give unge kristne glæde ved forkyndelsen?

¹³ Mange forkyndere af Riget er unge. Det er ikke altid let for dem at føre bibelske samtaler med nogle der er ældre. Undertiden får unge tjenere for Jehova at vide: ’Du spilder din tid ved at forkynde; du burde foretage dig noget andet.’ Unge vidner for Jehova kan måske taktfuldt svare at de er kede af at vedkommende betragter det på den måde. En ung forkynder af den gode nyhed plejer at sige: „Jeg kan faktisk godt lide at tale med nogle der er ældre end jeg selv, som nu med Dem. Man kan altid lære noget.“ Det er selvfølgelig ikke spild af tid at forkynde den gode nyhed. Der står liv på spil. Gennem Joel erklærede Gud: „Da skal enhver som påkalder Jehovas navn undslippe.“ — Joel 2:32.

¹⁴ Børn der sammen med deres forældre deltager i forkyndelsen er glade for at deres forældre hjælper dem til at sætte sig personlige mål. De gør gradvis fremskridt fra at læse et skriftsted til at fortælle andre om deres bibelsk begrundede håb og tilbyde passende publikationer til interesserede. Unge forkyndere der oplever at de gør fremskridt og at Jehova velsigner dem, finder stor glæde ved at forkynde den gode nyhed. — Salme 110:3; 148:12, 13.

Vær nidkær og vent på Jehova

15. Hvordan kan det eksempel Ezekiel satte, hjælpe os til at genopvække vor nidkærhed i forkyndelsesarbejdet?

¹⁵ Guds profeter var også gode eksempler når det gjaldt om at vise nidkærhed og vente på Jehova. Vi har brug for at vise de samme egenskaber i dag. Da vi lærte sandheden fra Guds ord at kende, blev vi uden tvivl fyldt med en nidkærhed der fik os til frimodigt at fortælle andre om det vi lærte. Men siden er der måske gået nogle år hvor vi har gennemgået vort distrikt ofte. Det kan være at der nu er færre mennesker der reagerer positivt på budskabet om Riget. Har det lagt en dæmper på vor nidkærhed? I givet fald er det godt at lægge mærke til det eksempel profeten Ezekiel satte. Hans navn betyder „Gud styrker“. Ezekiel måtte forkynde for de hårdhjertede indbyggere i det gamle Israel, men Gud styrkede ham og gjorde billedligt talt hans pande hårdere end flint. Ezekiel var på den måde i stand til at udføre sin tjeneste i mange, mange år, uanset om folk ville lytte til ham eller ej. Hans eksempel viser at vi kan gøre det samme, og det kan hjælpe os til at genopvække vor nidkærhed i forkyndelsesarbejdet. — Ezekiel 3:8, 9; 2 Timoteus 4:5.

16. Hvilken indstilling som Mika havde bør vi opdyrke?

¹⁶ Mika, der profeterede i det ottende århundrede før vor tidsregning, er bemærkelsesværdig på grund af sin tålmodighed. Han skrev: „Jeg vil spejde efter Jehova. Jeg vil vente på min frelses Gud. Min Gud vil høre mig.“ (Mika 7:7) Mikas tillidsfulde indstilling var et udslag af hans stærke tro. I lighed med profeten Esajas vidste Mika at Jehovas hensigt med sikkerhed ville blive gennemført. Vi har den samme forvisning. (Esajas 55:11) Lad os derfor lære at vente på opfyldelsen af Guds løfter. Og lad os forkynde den gode nyhed med nidkærhed, også i områder hvor folk kun viser ringe interesse for budskabet om Riget. — Titus 2:14; Jakob 5:7-10.

Vis tålmodighed i dag

17, 18. Hvilke eksempler fra fortiden og nutiden kan hjælpe os til at være udholdende?

¹⁷ Nogle af Jehovas profeter holdt tålmodigt ud i deres distrikt i årevis men oplevede ikke at deres profetier gik i opfyldelse. Deres tålmodige udholdenhed, også når de blev mishandlet, viser at det er muligt for os at fuldføre vor tjeneste. Det er også gavnligt for os at tænke på det eksempel de trofaste salvede satte i begyndelsen af dette århundrede. Deres håb om at komme i himmelen blev ikke indfriet så hurtigt som de forventede, men de lod ikke skuffelsen over den tilsyneladende forsinkelse lægge en dæmper på den nidkærhed hvormed de gjorde Guds vilje efterhånden som den blev åbenbaret for dem.

¹⁸ I årevis uddelte mange af disse kristne regelmæssigt Vagttårnet og dets søsterblad, Vågn op! (hvis titel dengang var Den gyldne Tidsalder og senere Ny Verden). De sørgede nidkært for at folk kunne få disse blade på gaden og i deres eget hjem ved at oprette det vi i dag kalder bladruter. En ældre søster der havde fuldført sit jordiske livsløb, blev snart savnet af forbipasserende der var vant til at se hende på gaden. Hun havde aflagt et stort vidnesbyrd gennem sine mange års trofaste tjeneste, hvilket fremgik af den megen anerkendelse der lød fra dem der havde betragtet hendes offentlige forkyndelse. Spreder du som forkynder af Riget regelmæssigt Vagttårnet og Vågn op! til dem du træffer i din tjeneste?

19. Hvilken opmuntring får vi i Hebræerbrevet 6:10-12?

¹⁹ Det er også værd at betragte den tålmodighed brødrene i Jehovas Vidners Styrende Råd viser og den trofaste tjeneste de udfører. Flere af dem er nu i firserne eller halvfemserne, men de er stadig forkyndere af Riget og tager sig nidkært af deres tildelte opgaver. (Hebræerne 13:7) Vi må heller ikke glemme de mange andre ældre iblandt os med et himmelsk håb og dem blandt de „andre får“ der er ved at komme op i årene. (Johannes 10:16) De kan være forvissede om at Gud ikke er uretfærdig så han glemmer deres arbejde og den kærlighed de viser mod hans navn. Måtte de ældre vidner for Jehova holde ud sammen med deres yngre trosfæller, idet de gør hvad de kan, udviser tro og er tålmodige i tjenesten for Gud. (Hebræerne 6:10-12) Ja, hvad enten de ligesom fortidens profeter får en opstandelse eller de overlever den kommende ’store trængsel’, vil de blive belønnet med evigt liv. — Mattæus 24:21.

20. (a) Hvad har vi lært af profeternes eksempel? (b) Hvordan kan det hjælpe os at være lige så tålmodige som profeterne?

²⁰ Guds profeter har virkelig sat et godt eksempel for os. De fik den forret at tale i Jehovas navn fordi de udholdt lidelser, var tålmodige og efterlignede andre af Guds egenskaber. Lad os som hans vidner i dag handle ligesom de og være lige så standhaftige som profeten Habakkuk, der erklærede: „Jeg vil blive stående på min post, og jeg vil holde stand på fæstningsmuren, og jeg vil spejde for at se hvad [Gud] vil udtale gennem mig.“ (Habakkuk 2:1) Lad os sige det samme idet vi tålmodigt og med glæde fortsætter med offentligt at bekende Skaberen Jehova Guds store navn! — Nehemias 8:10; Romerne 10:10.