1, 2. (a) Hvordan virker det på os at se brødre og søstre forkynde trofast trods manglende interesse i distriktet? (Se indledningsbilledet). (b) Hvordan var det for Jesus at forkynde på sin hjemegn? (Se fodnoten).

SERGIO OG OLINDA er et pionerpar i firserne der bor i USA. I den senere tid har deres dårlige ben gjort det vanskeligt for dem at komme omkring. Alligevel går de om morgenen ned til et torv i en travl del af byen – sådan som de har gjort i mange år. Klokken syv står de klar i nærheden af et busstoppested og tilbyder bibelske publikationer til de forbipasserende. De fleste ignorerer dem, men Sergio og Olinda bliver på deres plads og smiler til dem de får øjenkontakt med. Ved middagstid går de stille og roligt hjemad igen. Næste morgen klokken syv er de tilbage på torvet. Sådan gør disse to trofaste forkyndere seks dage om ugen året rundt.

² Jorden over er der mange brødre og søstre der ligesom Sergio og Olinda har forkyndt år efter år i det område de bor i, uden at møde den store interesse. Hvis det også gælder dig, vil vi gerne rose dig for at du holder ud.a Din udholdenhed er til stor opmuntring for andre, også for erfarne forkyndere. Her er hvad nogle kredstilsynsmænd har sagt: “Når jeg arbejder sammen med sådan nogle trofaste brødre og søstre i forkyndelsen, bliver jeg styrket af at se deres gode eksempel.” “Deres trofasthed opmuntrer mig til at holde ud og være modig i min egen tjeneste.” “Deres eksempel varmer mig om hjertet.”

3. Hvilke tre spørgsmål vil vi se på i denne artikel, og hvorfor?

³ I denne artikel vil vi se på tre vigtige spørgsmål i forbindelse med forkyndelsen: Hvorfor kan vi indimellem føle os modløse? Hvad vil det sige at bære frugt? Og hvordan kan vi holde ud? Svarene på disse spørgsmål vil hjælpe os til trofast at udføre det arbejde Jesus har betroet os.

HVORFOR KAN VI INDIMELLEM FØLE OS MODLØSE?

4. (a) Hvordan påvirkede det Paulus at de fleste jøder ikke ville lytte til budskabet? (b) Hvorfor påvirkede det Paulus så meget?

⁴ Har du nogensinde følt dig modløs fordi der ikke rigtig var nogen i dit distrikt der ville lytte? I så fald forstår du sikkert hvordan Paulus havde det. I løbet af sin tjeneste på omkring 30 år hjalp han en hel del til at blive disciple af Kristus. (Ap.G. 14:21; 2. Kor. 3:2, 3) Men det lykkedes ham ikke at få ret mange jøder til at blive kristne. De fleste afviste ham, og nogle forfulgte ham endda. (Ap.G. 14:19; 17:1, 4, 5, 13) Hvordan påvirkede jødernes negative reaktion Paulus? Han sagde meget ærligt at han ‘i sit hjerte følte en stor sorg og en konstant smerte’. (Rom. 9:1-3) Hvorfor ramte det ham så hårdt? Fordi hans hjerte bankede for forkyndelsen. Han forkyndte for jøderne fordi han oprigtigt bekymrede sig om dem. Så man kan godt forstå at det gjorde ondt på ham at de ikke ville tage imod Guds kærlighed.

5. (a) Hvad får os til at forkynde for folk? (b) Hvorfor er der ikke noget at sige til at vi indimellem føler os modløse?

⁵ Ligesom Paulus forkynder vi for folk fordi vi oprigtigt bekymrer os om dem. (Matt. 22:39; 1. Kor. 11:1) Vi har selv oplevet hvor godt et liv man får når man tjener Jehova. Det ønsker vi også at folk i vores distrikt skal opleve. Gang på gang siger vi til os selv: ‘Bare vi kunne få dem til at forstå hvad de går glip af.’ Derfor bliver vi ved med at opfordre dem til at lære om Jehova og hans hensigt med mennesker. På en måde er det som om vi siger til dem vi besøger: ‘Jeg kommer med en helt fantastisk gave til dig. Vil du ikke nok tage imod den?’ Der er altså ikke noget at sige til at det gør ondt når folk afviser at tage imod gaven. Den smerte er ikke et udtryk for at vi mangler tro, men et tegn på at vi har hjertet med i det vi gør. Selvom vi nogle gange føler os frustrerede, giver vi dog ikke op. Elena, der har været pioner i mere end 25 år, taler for mange når hun siger: “Jeg synes forkyndelsesarbejdet er vanskeligt. Men der er ikke noget arbejde jeg hellere ville udføre.”

HVAD VIL DET SIGE AT ‘BÆRE FRUGT’?

6. Hvilket vigtigt spørgsmål vil vi nu se på?

⁶ Kan vi bære frugt uanset hvordan vores distrikt er? Ja, det kan vi. Det fremgår af to af Jesus’ lignelser, der begge drejer sig om det at ‘bære frugt’. (Matt. 13:23) Den første lignelse handler om en vinstok.

7. (a) Hvem er vinavleren, vinstokken og grenene i Jesus’ lignelse? (b) Hvilket spørgsmål må vi have svar på?

⁷ Læs Johannes 15:1-5, 8. I lignelsen er Jehova “vinavleren”, Jesus er “vinstokken”, og Jesus’ disciple er “grenene”.b Læg mærke til hvad Jesus sagde til sine apostle: “Når I bærer meget frugt og viser at I er mine disciple, bliver min Far æret.” Hvad er det for en frugt kristne skal bære? Det sagde Jesus ikke direkte, men vi får et hint om det et andet sted i lignelsen.

8. (a) Hvorfor kan det Jesus sagde om at bære frugt, ikke hentyde til det at gøre nogle til disciple? (b) Hvad kendetegner alt hvad Jehova kræver af os?

⁸ I lignelsen siger Jesus følgende om sin Far: “Han fjerner enhver gren på mig som ikke bærer frugt.” Med andre ord betragter Jehova os kun som sine tjenere hvis vi bærer frugt. (Matt. 13:23; 21:43) Den frugt der er tale om, kan derfor ikke være det at gøre andre mennesker til disciple. (Matt. 28:19) Det ville nemlig betyde at alle de trofaste forkyndere der ikke har fået nogen med i sandheden, var som de ubrugelige grene i lignelsen. Men det kan umuligt være rigtigt! Vi kan ikke tvinge folk til at blive disciple, og vores kærlige Far kunne aldrig finde på at kræve noget af os som ligger uden for vores rækkevidde. Jehova beder os kun om at gøre noget som han ved vi er i stand til. – 5. Mos. 30:11-14.

9. (a) Hvordan bærer vi frugt? (b) Hvilken lignelse vil vi nu se nærmere på?

⁹ Den frugt som kristne skal bære, må tydeligvis være et billede på noget som vi alle sammen er i stand til at gøre. Hvad er det for et arbejde Jehova har givet alle sine tjenere? At forkynde den gode nyhed om Riget!c (Matt. 24:14) Den konklusion bekræftes af en anden af Jesus’ lignelser, nemlig lignelsen om landmanden der såede.

10. (a) Hvad er kornet og jordbunden et billede på i Jesus’ lignelse? (b) Hvad frembringer en hvedeplante?

¹⁰ Læs Lukas 8:5-8, 11-15. I denne lignelse er kornet “Guds ord”, eller budskabet om Riget, og jordbunden er et billede på et menneskes symbolske hjerte. Når et korn blev sået i den gode jord, slog det rod og begyndte at vokse. Til sidst blev det til en plante der gav “et udbytte på 100 gange så meget som der var blevet sået”. Hvis vi forestiller os at planten er hvede, hvilken “frugt” bærer den så? Små, nye hvedeplanter? Nej, den bærer korn, som så har mulighed for at blive til nye planter. I lignelsen frembragte et korn 100 nye korn. Hvad fortæller denne detalje os om vores forkyndelse?

11. (a) Hvad fortæller lignelsen om landmanden der såede, om vores forkyndelse? (b) Hvordan frembringer vi nye korn?

¹¹ Da vores forældre eller nogle andre forkyndere lærte os om Guds rige, var det som om de plantede et korn i en god jordbund. Til deres store glæde så de at budskabet om Riget slog rod i vores hjerte. Det begyndte at vokse, og til sidst var vi selv blevet til en plante der kunne bære frugt. Og hvilken frugt bærer vi? Ikke nye planter i form af nye disciple, men nye korn i form af vores forkyndelse om Riget.d Hver gang vi på den ene eller anden måde fortæller andre om Riget, spreder vi den samme form for korn som blev sået i vores eget hjerte. (Luk. 6:45; 8:1) Lignelsen fortæller os altså at det er når vi bliver ved med at forkynde om Guds rige, at vi “holder ud og bærer frugt”.

12. (a) Hvad kan vi konkludere ud fra lignelserne om vinstokken og landmanden der såede? (b) Hvilke følelser vækker det i dig?

¹² Hvilken konklusion kan vi drage ud fra Jesus’ lignelser om vinstokken og landmanden der såede? Om vi bærer frugt som kristne, afhænger ikke af hvordan folk reagerer på vores forkyndelse, men af om vi bliver ved med at forkynde. Det stemmer også med hvad Paulus skrev: “Hver enkelt vil blive belønnet i forhold til sit eget arbejde.” (1. Kor. 3:8) Jehova vil altså belønne os for vores arbejde, ikke for resultatet af vores arbejde. Matilda, der har været pioner i over 20 år, siger: “Jeg er meget glad for at vide at det er vores indsats Jehova belønner os for.”

HVORDAN KAN VI ‘HOLDE UD OG BÆRE FRUGT’?

13, 14. Hvad var det ifølge Romerne 10:1, 2 der fik Paulus til at blive ved med at forkynde for nogle der reagerede negativt?

¹³ Hvad kan hjælpe os til at holde ud i forkyndelsen? Som vi var inde på tidligere, påvirkede det Paulus dybt at jøderne ikke ville tage imod budskabet om Riget. Men det fik ham ikke til at opgive dem. Læg mærke til hvad han skrev om dem i sit brev til de kristne i Rom: “Jeg ønsker af hele mit hjerte og beder til Gud om at de må opnå frelse. Jeg kan selv bekræfte at de er nidkære i deres tilbedelse af Gud, men uden nøjagtig kundskab.” (Rom. 10:1, 2) Så hvad var det der fik Paulus til at blive ved med at forkynde for dem?

¹⁴ For det første ønskede han af hele sit hjerte at i det mindste nogle af jøderne skulle opnå frelse. (Rom. 11:13, 14) For det andet bad han til Gud for dem. Han bønfaldt Jehova om at hjælpe enkeltpersoner blandt jøderne til at tage imod budskabet om Riget. Og for det tredje havde han lagt mærke til at de var nidkære i deres tilbedelse af Gud. Paulus så det gode i folk og betragtede dem som potentielle disciple af Kristus. Han vidste af egen erfaring at når jøder lærte sandheden at kende, kunne deres nidkærhed vendes til iver for forkyndelsen.

15. Hvordan kan vi efterligne Paulus, og hvordan har nogle gjort det?

¹⁵ Hvordan kan vi efterligne Paulus? For det første må vi have et inderligt ønske om at finde frem til dem ‘som har den rette indstilling så de kan få evigt liv’. For det andet må vi blive ved med at bede Jehova om at åbne oprigtige menneskers hjerte. (Ap.G. 13:48; 16:14) Silvana, der har været pioner i næsten 30 år, siger: “Inden jeg tager et besøg i mit distrikt, beder jeg Jehova om at hjælpe mig til at have en positiv indstilling.” Vi beder også om at engle må lede os hen til de retsindige. (Matt. 10:11-13; Åb. 14:6) Robert, der har mere end 30 års erfaring i pionertjenesten, siger i den forbindelse: “Jeg synes det er spændende at samarbejde med englene, for de ved hvad der foregår i folks liv.” For det tredje fokuserer vi på det gode i folk; vi betragter dem som potentielle tjenere for Jehova. En ældste ved navn Carl, der blev døbt for mere end 50 år siden, siger: “Jeg er på udkig efter selv det mindste tegn på at en person er interesseret – måske et smil, et venligt blik eller et oprigtigt spørgsmål.” Ja, ligesom Paulus kan vi ‘holde ud og bære frugt’.

“LAD IKKE DIN HÅND HVILE”

16, 17. (a) Hvad kan vi lære af rådet i Prædikeren 11:6? (b) Hvilken oplevelse viser at folk lægger mærke til os i forkyndelsen?

¹⁶ Selv hvis det ikke umiddelbart ser ud til at folk er interesserede, må vi ikke undervurdere virkningen af vores forkyndelse. (Læs Prædikeren 11:6). Det kan godt være at de ikke lytter til os, men de ser os! De lægger mærke til vores pæne påklædning, høflige opførsel og venlige udstråling. Med tiden vil det måske få dem til at ændre holdning til os. Det oplevede Sergio og Olinda, der blev nævnt i indledningen.

¹⁷ Sergio fortæller: “På grund af sygdom kunne vi i en periode ikke komme ned på torvet. Men da vi vendte tilbage, spurgte nogle af de forbipasserende: ‘Hvor har I været? Vi har savnet jer.’” Olinda tilføjer med et smil: “Buschaufførerne vinkede til os, og nogle råbte ‘Flot arbejde!’ ud ad vinduet når de kørte forbi. De kom også hen og bad om at få vores blade.” Til parrets store overraskelse var der endda en mand der kom hen til dem ved standen, gav dem en buket blomster og takkede dem for det arbejde de udførte.

18. Hvorfor er du besluttet på at ‘holde ud og bære frugt’?

¹⁸ Når vi ‘ikke lader vores hånd hvile’ i såarbejdet, bidrager vi til at ‘den gode nyhed om Riget bliver forkyndt i hele verden’. (Matt. 24:14) Og vi vil opleve den store glæde det giver at vide at vi har Jehovas godkendelse. Han elsker alle dem der “holder ud og bærer frugt”.

1, 2. (a) Hvad forklarede Jesus sine disciple kort før sin død? (Se indledningsbilledet). (b) Hvorfor er det vigtigt at huske grundene til at vi forkynder? (c) Hvad vil vi se nærmere på?

AFTENEN før sin død havde Jesus en længere samtale med sine apostle. Han forsikrede dem om at han elskede dem højt. Han fortalte dem også lignelsen om vinstokken, som blev behandlet i forrige artikel. Ved hjælp af den tilskyndede han disciplene til at “blive ved med at bære frugt” – det vil sige holde ud i forkyndelsen af Riget. – Joh. 15:8, 16.

² Jesus forklarede ikke bare disciplene hvad de skulle gøre, men også hvorfor de skulle gøre det. Han gav dem nogle gode grunde til at blive ved med at forkynde. Hvorfor må vi også være opmærksomme på disse grunde? Fordi det vil motivere os til at holde ud i forkyndelsen af den gode nyhed om Riget “så alle nationer kan høre den”. (Matt. 24:13, 14) Lad os nu se nærmere på fire bibelske grunde til at forkynde. Og bagefter vil vi se på fire gaver fra Jehova der hjælper os til at blive ved med at bære frugt.

VI VIL GERNE ÆRE JEHOVA

3. (a) Hvilken grund til at forkynde omtales i Johannes 15:8? (b) Hvad er druerne i Jesus’ lignelse et billede på, og hvad lærer det os?

³ Den vigtigste grund vi har til at forkynde, er at vi gerne vil ære Jehova og hellige hans navn. (Læs Johannes 15:1, 8). Jesus sammenlignede sin Far, Jehova, med en vinavler. Og han sammenlignede sig selv med en vinstok, eller stamme, og disciplene med vinstokkens grene. (Joh. 15:5) I lignelsen er frugten, eller vindruerne, derfor et meget passende billede på den forkyndelse som Jesus’ disciple udfører. Jesus sagde: “Når I bærer meget frugt ..., bliver min Far æret.” Ja, ligesom en vinavler får ære når hans vinstok bærer gode druer, ærer vi Jehova når vi gør vores bedste i forkyndelsen. – Matt. 25:20-23.

4. (a) Hvordan er vi med til at hellige Guds navn? (b) Hvilke følelser vækker det i dig at du kan være med til at hellige Guds navn?

⁴ Hvordan er vores forkyndelse med til at hellige Guds navn? Eftersom Guds navn allerede er helt igennem helligt, kan vi ikke gøre det mere helligt. Men læg mærke til hvad profeten Esajas sagde: “Hærstyrkers Gud, Jehova – det er ham I skal betragte som hellig.” (Esa. 8:13) Vi kan blandt andet hellige Guds navn ved at betragte det som noget helt særligt i forhold til alle andre navne og ved at hjælpe andre til også at betragte det som helligt. (Matt. 6:9, fdn.) For eksempel forsvarer vi Guds navn mod Satans bagvaskelse når vi fortæller andre om Jehovas fantastiske egenskaber og hans urokkelige hensigt med mennesker. (1. Mos. 3:1-5) Vi er også med til at hellige Guds navn når vi hjælper folk i vores distrikt til at forstå at Jehova er “værdig til at få al ære, al pris og al magt”. (Åb. 4:11) Rune, der har været pioner i 16 år, siger: “Jeg er meget taknemmelig for at jeg har fået lov til at være et vidne for universets Skaber. Det giver mig et ønske om at blive ved med at forkynde.”

VI ELSKER JEHOVA OG JESUS

5. (a) Hvilken grund til at forkynde nævnes i Johannes 15:9, 10? (b) Hvordan understregede Jesus at disciplene ville få brug for udholdenhed?

⁵ Læs Johannes 15:9, 10. En anden vigtig grund til at vi deltager i forkyndelsen, er at vi elsker Jehova og Jesus. (Mark. 12:30; Joh. 14:15) Det er interessant at Jesus sagde at hans disciple skulle ‘blive i hans kærlighed’. Hvorfor sagde han det? Fordi han vidste at det ville kræve en vedvarende indsats at følge i hans fodspor. I Johannes 15:4-10 understregede Jesus behovet for udholdenhed ved igen og igen at bruge ordene ‘blive’ og ‘forblive’.

6. Hvordan viser vi at vi ønsker at blive i Kristus’ kærlighed?

⁶ Hvordan kan vi vise at vi gerne vil forblive i Kristus’ kærlighed og have hans godkendelse? Kort sagt ved at være lydige. Og Jesus beder os ikke om at gøre noget han ikke selv gør. Efter at have sagt at vi skulle holde hans bud, tilføjede han: “Ligesom jeg har holdt Farens bud og bliver i hans kærlighed.” Ja, Jesus går selv foran med et godt eksempel. – Joh. 13:15.

7. Hvordan er lydighed og kærlighed forbundet med hinanden?

⁷ Jesus havde tidligere på aftenen fremhævet forbindelsen mellem lydighed og kærlighed ved at sige: “Den der tager imod mine bud og holder dem, det er den der elsker mig.” (Joh. 14:21) Når vi adlyder Jesus’ bud om at forkynde, viser vi desuden at vi elsker Jehova, for alle Jesus’ bud afspejler hans Fars måde at tænke på. (Matt. 17:5; Joh. 8:28) Hvis vi viser Jehova og Jesus at vi elsker dem, vil de også blive ved med at elske os.

VI VIL GERNE ADVARE FOLK

8, 9. (a) Hvad er den tredje grund til at vi forkynder? (b) Hvordan motiverer ordene i Ezekiel 3:18, 19 og 18:23 os til at forkynde?

⁸ En tredje grund til at vi fortsætter med at forkynde, er at vi gerne vil advare folk. Tænk for eksempel på Noa. I Bibelen omtales han som “en forkynder”. (Læs 2. Peter 2:5). Det budskab han forkyndte inden Vandfloden, har uden tvivl indeholdt en advarsel om at Gud snart ville gribe ind. Jesus sagde: “I dagene før Vandfloden spiste og drak folk, mænd giftede sig, og kvinder blev giftet bort lige indtil den dag Noa gik ind i arken. De var slet ikke opmærksomme på hvad der skete, før Vandfloden kom og skyllede dem alle sammen væk. Sådan vil Menneskesønnens nærværelse også være.” (Matt. 24:38, 39) Til trods for at folk ikke var opmærksomme på Noas forkyndelse, fortsatte han trofast med at overbringe det advarende budskab han havde fået af Jehova.

⁹ Når vi i dag forkynder om Guds rige, giver vi mennesker mulighed for at lære om hvad Jehova vil gøre for menneskeheden i fremtiden. Ligesom Jehova har vi et inderligt ønske om at folk vil reagere positivt på budskabet så de kan ‘bevare livet’. (Ezek. 18:23) Samtidig forsøger vi gennem vores forkyndelse fra hus til hus og på offentlige steder at advare så mange som muligt om at Guds rige snart vil komme og fjerne den onde verden. – Ezek. 3:18, 19; Dan. 2:44; Åb. 14:6, 7.

VI ELSKER VORES MEDMENNESKER

10. (a) Hvilken grund til at forkynde finder vi i Matthæus 22:39? (b) Hvordan hjalp Paulus og Silas en fangevogter i Filippi?

¹⁰ Den fjerde grund til at holde ud i forkyndelsen er at vi elsker vores medmennesker. (Matt. 22:39) Denne kærlighed får os til at fortsætte vores forkyndelse i bevidstheden om at folks omstændigheder kan forandre sig. Tænk for eksempel på det Paulus og Silas oplevede i Filippi. Deres modstandere havde fået dem smidt i fængsel, men midt om natten kom der et stort jordskælv, og fængslets døre sprang op. Fangevogteren var sikker på at de indsatte var flygtet, og skulle lige til at begå selvmord, men Paulus råbte til ham: “Gør ikke dig selv fortræd!” Den rystede fangevogter spurgte nu: “Hvad skal jeg gøre for at blive frelst?” Paulus og Silas svarede: “Du skal tro på Herren Jesus, og så vil du blive frelst.” – Ap.G. 16:25-34.

11, 12. (a) Hvad lærer beretningen om fangevogteren os om vores forkyndelse? (b) Hvorfor må vi holde ud i forkyndelsesarbejdet?

¹¹ Hvad lærer beretningen om fangevogteren os om vores forkyndelse? Tænk over følgende: Det var først efter at fangevogteren havde oplevet et jordskælv, at han ændrede indstilling og bad om hjælp. Noget lignende kan gøre sig gældende i dag. Nogle mennesker har afvist budskabet i årevis, men når de så oplever noget der ryster dem i deres grundvold, ændrer de måske indstilling og får lyst til at høre mere om Bibelen. For eksempel kan nogle være i dyb krise fordi de har mistet et arbejde de har haft i mange år, eller fordi deres ægteskab er gået i stykker. Andre er bekymrede fordi de har fået konstateret en alvorlig sygdom, eller sørger fordi en af deres nærmeste er gået bort. Når den slags sker, kan det få dem til at tænke over spørgsmål som de aldrig har skænket en tanke før. Ligesom fangevogteren tænker de måske ligefrem på hvad der skal til for at blive frelst, og får for første gang i deres liv lyst til at lytte til det trøstende budskab vi forkynder.

¹² Hvis vi bliver ved med at gå i forkyndelsen, vil vi altid være til rådighed til at opmuntre folk når de er klar til at lytte. (Esa. 61:1) Charlotte, der har været i heltidstjenesten i 38 år, siger: “Mange i dag føler sig helt fortabt. Det er vigtigt at de får mulighed for at høre den gode nyhed.” Og Ejvor, der har været pioner i 34 år, siger: “I dag er der flere end nogensinde før der er triste og deprimerede. Jeg vil så gerne hjælpe dem. Det motiverer mig til at forkynde.” Kærlighed til vores medmennesker er en rigtig god grund til at holde ud i forkyndelsen!

GAVER DER HJÆLPER OS TIL AT HOLDE UD

13, 14. (a) Hvilken gave omtales i Johannes 15:11? (b) Hvordan kan vi føle den samme glæde som Jesus? (c) Hvordan hjælper glæde os i vores forkyndelse?

¹³ Aftenen før sin død nævnte Jesus også nogle ting der kunne hjælpe disciplene til at blive ved med at bære frugt. Hvad var det for nogle ting, og hvordan kan disse gaver hjælpe os der forkynder i dag?

¹⁴ Glæde. Er det en tung byrde at deltage i forkyndelsen? Nej, bestemt ikke. Efter at have fortalt lignelsen om vinstokken understregede Jesus at det vil give os glæde at adlyde hans bud om at forkynde. (Læs Johannes 15:11). Han sagde ligefrem at vi vil komme til at føle den glæde han følte. Hvordan det? Husk at Jesus havde sammenlignet sig selv med en vinstok og disciplene med grenene. Så længe grenene sidder på vinstokken, får de vand og næring gennem den. På samme måde med os: Så længe vi holder os nær til Jesus og følger hans bud, vil vi opleve den samme glæde som han oplever ved at gøre sin Fars vilje. (Joh. 4:34; 17:13; 1. Pet. 2:21) Læg i den forbindelse mærke til hvad Hanne, der har været pioner i godt 40 år, har sagt: “Den glæde jeg føler hver gang jeg har været i forkyndelsen, giver mig lyst til at fortsætte min tjeneste for Jehova.” Ja, glæde sætter os i stand til at blive ved med at forkynde, også i områder hvor mange ikke vil lytte. – Matt. 5:10-12.

15. (a) Hvilken gave nævnes i Johannes 14:27? (b) Hvordan hjælper fred os til at blive ved med at bære frugt?

¹⁵ Fred. Tidligere på aftenen havde Jesus sagt til disciplene: “Jeg giver jer min fred.” (Læs Johannes 14:27). Jesus’ fred hjælper os til at blive ved med at bære frugt. I forkyndelsen mærker vi en særlig indre fred fordi vi ved at vi har Jehovas og Jesus’ godkendelse, og det hjælper os til at holde ud. (Sl. 149:4; Rom. 5:3, 4; Kol. 3:15) Ulf, der har været i heltidstjenesten i 45 år, siger: “Forkyndelsesarbejdet kan godt gøre mig træt, men det er også et arbejde der giver mig ægte tilfredshed og fylder mit liv med mening.” Er det ikke skønt at blive velsignet med ægte indre fred?

16. (a) Hvilken gave omtalte Jesus i Johannes 15:15? (b) Hvordan kunne apostlene forblive Jesus’ venner?

¹⁶ Venskab. Efter at Jesus havde sagt at han ønskede at hans apostle “fuldt ud” skulle opleve den samme glæde som ham, forklarede han dem hvor vigtigt det er at vise uselvisk kærlighed. (Joh. 15:11-13) Dernæst sagde han: “Jeg har kaldt jer venner.” Sikke en fantastisk gave – at blive venner med Jesus! Der var dog noget de måtte gøre for at bevare deres venskab med ham. De skulle “blive ved med at bære frugt”. (Læs Johannes 15:14-16). Omkring to år tidligere havde Jesus sagt til apostlene at de skulle “forkynde og sige: ‘Himlenes rige er kommet nær.’” (Matt. 10:7) Men på den sidste aften inden sin død understregede Jesus altså at de skulle fortsætte forkyndelsesarbejdet. (Matt. 24:13; Mark. 3:14) Jesus vidste at det ville blive en udfordring for dem, men han vidste også at de ville kunne klare det – og på den måde forblive hans venner. Hvordan kunne de det? Med hjælp fra endnu en gave.

17, 18. (a) Hvilken gave nævnes i Johannes 15:16? (b) Hvordan fik Jesus’ disciple i fortiden gavn af den gave? (c) Hvilke gaver styrker os i dag?

¹⁷ Svar på bønner. “Faren kan give jer hvad som helst I beder ham om i mit navn,” sagde Jesus. (Joh. 15:16) Hvor må det have styrket apostlene at høre det!a Det var ganske vist ikke gået helt op for dem at Jesus snart skulle dø, men hans ord forsikrede dem om at de ikke ville blive overladt til sig selv når det skete. Jehova ville være klar til at besvare deres bønner om hjælp til at udføre forkyndelsesarbejdet. Der gik ikke længe efter Jesus’ død før apostlene oplevede at Jehova besvarede deres bønner. – Ap.G. 4:29, 31.

¹⁸ Det samme gælder i dag. Når vi holder ud i forkyndelsen, kan vi glæde os over at være Jesus’ venner. Og vi kan være sikre på at Jehova vil besvare vores bønner når vi beder om hjælp til at tackle udfordringer i vores forkyndelse. (Flp. 4:13) Er det ikke dejligt at vide at vi kan få svar på vores bønner og være venner med Jesus? Der kan ikke være nogen tvivl om at disse gaver fra Jehova hjælper os til at blive ved med at bære frugt. – Jak. 1:17.

19. (a) Hvorfor bliver vi ved med at forkynde? (b) Hvad hjælper os til at holde ud i forkyndelsen?

¹⁹ Som vi har været inde på i denne artikel, forkynder vi fordi vi gerne vil ære Jehova og hellige hans navn, vise Jehova og Jesus at vi elsker dem, advare andre og vise kærlighed til vores medmennesker. Vi har også set på fire gaver der hjælper os til at holde ud i den opgave Jehova har givet os: glæde, fred, venskab og svar på bønner. Det varmer Jehova om hjertet når han ser at vi ‘bliver ved med at bære frugt’.