’Jeg har givet jer et forbillede’

„I burde være lærere i betragtning af den tid der er gået.“ — HEBRÆERNE 5:12.

1. Hvordan kunne ordene i Hebræerbrevet 5:12 få en kristen til at reagere, og hvorfor er det naturligt?

HVAD tænker du når du læser de inspirerede ord i temaskriftstedet? Føler du at det er et stort ansvar som det til tider kan være svært at leve op til? Hvis du gør det, er du ikke den eneste. Som Kristi disciple ved vi at vi skal undervise andre. (Mattæus 28:19, 20) Vi ved at tiden er kort, og at det er vigtigt at vi gør alt hvad vi kan, for at blive dygtige til at undervise. Og vi er klar over at vores undervisning kan betyde liv eller død for dem vi underviser! (1 Timoteus 4:16) Det er derfor naturligt at vi spørger os selv: ’Er jeg den lærer jeg burde være? Hvordan kan jeg blive dygtigere?’

2, 3. (a) Hvordan har en lærer defineret hvad god undervisning er baseret på? (b) Hvordan var Jesus et forbillede med hensyn til at undervise?

² Det ansvar vi har for at undervise andre, behøver dog ikke at virke tyngende. Hvis vi udelukkende betragter undervisning som noget der kræver en eller anden særlig, tillært teknik, føler vi måske at vi slet ikke kan være med. Men forudsætningen for at kunne undervise på en god måde er ikke at man mestrer en bestemt teknik. Der er noget som er langt vigtigere. Læg mærke til hvad en erfaren lærer har skrevet i en bog om emnet: „God undervisning er ikke et spørgsmål om særlige metoder, teknikker eller fremgangsmåder. . . . Undervisning er først og fremmest et spørgsmål om kærlighed.“ Det han skrev om, var selvfølgelig undervisning i al almindelighed, men det gælder måske i endnu højere grad den undervisning vi giver som kristne. Hvordan det?

³ Den vi som lærere søger at efterligne, er ingen anden end Jesus Kristus, der sagde til sine disciple: „Jeg har . . . givet jer et forbillede.“ (Johannes 13:15) Det Jesus havde i tanke, var at vi skulle efterligne hans ydmyghed, men han var også et forbillede med hensyn til at undervise andre i den gode nyhed om Guds rige — det var det vigtigste arbejde for ham mens han var på jorden. (Lukas 4:43) Hvis du med et enkelt ord skulle beskrive hvad der karakteriserede Jesu tjeneste, ville du sikkert vælge ordet „kærlighed“. (Kolossenserne 1:15; 1 Johannes 4:8) Jesu kærlighed til sin himmelske Fader, Jehova, gik forud for alt andet. (Johannes 14:31) Men som lærer viste Jesus også kærlighed på to andre måder. Han elskede de sandheder han underviste i, og han elskede de mennesker han underviste. Lad os se lidt nærmere på hvordan han derved var et forbillede for os.

KÆRLIGHED TIL SANDHEDEN GENNEM TUSINDER AF ÅR

4. Hvordan havde Jesus opdyrket kærlighed til Jehovas lære?

⁴ Den indstilling en lærer har til sit emne, har stor indflydelse på kvaliteten af hans undervisning. Hvis læreren ikke finder emnet interessant, vil det sandsynligvis skinne igennem, og hans manglende begejstring vil påvirke eleverne. Jesus havde aldrig en ligegyldig indstilling til de dyrebare sandheder om Jehova og hans rige. Han nærede dyb kærlighed til sit emne. Det var en kærlighed han havde opdyrket da han selv var elev. Før Guds enestefødte søn kom til jorden, havde han gennem umindelige tider ivrigt tilegnet sig kundskab. I Esajas 50:4, 5 beskrives det på denne måde: „Den suveræne Herre Jehova har givet mig de oplærtes tunge, så jeg kan vide hvordan jeg kan svare den trætte med ord. Han vækker mig morgen efter morgen; han vækker mit øre til at høre som de oplærte. Den suveræne Herre Jehova har åbnet mit øre, og jeg var ikke opsætsig. Jeg unddrog mig ikke.“

5, 6. (a) Hvad skete der åbenbart da Jesus blev døbt, og hvordan påvirkede denne oplevelse ham? (b) Hvilken modsætning ser vi i den måde Jesus og Satan brugte Guds ord på?

⁵ Da Jesus voksede op som menneske på jorden, elskede han fortsat Guds visdom. (Lukas 2:52) I forbindelse med hans dåb skete der noget afgørende. ’Himmelen åbnedes,’ siges der i Lukas 3:21. Fra da af kunne Jesus åbenbart huske sin førmenneskelige tilværelse. Han tog ud i ørkenen hvor han fastede i 40 dage, og dér må han have fundet stor glæde ved at grunde over al den undervisning Jehova havde givet ham i himmelen. Men inden længe blev hans kærlighed til Guds sandheder sat på prøve.

⁶ På et tidspunkt da Jesus var træt og sulten, forsøgte Satan at friste ham. Disse to sønner af Gud er diametrale modsætninger! De citerede begge fra De Hebraiske Skrifter — men med vidt forskelligt motiv. Satan fordrejede Guds ord og brugte det på en respektløs måde for at nå sine egne selviske mål. I virkeligheden havde denne oprører kun foragt tilovers for Guds sandheder. Når Jesus derimod citerede Skrifterne, var det tydeligt at han havde stor kærlighed til dem, og i sine svar brugte han altid Guds ord med omhu. Jesus havde været til længe før disse inspirerede ord oprindelig blev nedskrevet, men alligevel viste han stor respekt for dem. Det var værdifulde sandheder fra hans himmelske Fader! Han sagde til Satan at Jehovas ord havde større betydning end bogstavelig føde. (Mattæus 4:1-11) Ja, Jesus elskede alle de sandheder Jehova havde lært ham. Hvordan kom denne kærlighed så til udtryk når han underviste andre?

KÆRLIGHED TIL DE SANDHEDER HAN UNDERVISTE I

7. Hvorfor udviklede Jesus ikke sin egen lære?

⁷ Det var tydeligt at Jesus selv elskede de sandheder han underviste i. Når man tænker på hvilken omfattende kundskab og visdom han havde, kunne han ellers let have udviklet sine egne idéer. (Kolossenserne 2:3) Gang på gang mindede han dog sine tilhørere om at det han lærte dem, ikke stammede fra ham selv, men kom fra hans himmelske Fader. (Johannes 7:16; 8:28; 12:49; 14:10) Han elskede sandhederne fra Gud så højt at det aldrig kunne falde ham ind at erstatte dem med sine egne tanker.

8. Hvordan viste Jesus lige fra begyndelsen at hans undervisning var baseret på Guds ord?

⁸ Lige fra begyndelsen af sin offentlige tjeneste var Jesus et forbillede for os ved den måde han underviste på. Tænk for eksempel på hvordan han første gang fortalte Guds folk at han var den lovede Messias. Stillede han sig bare op foran folkemængden, erklærede at han var Messias, og gjorde nogle mirakler for at bevise det? Nej. Han gik ind i en synagoge hvor Guds folk plejede at læse højt fra Skrifterne. Her oplæste han profetien i Esajas 61:1, 2 og forklarede at disse profetiske sandheder blev opfyldt på ham. (Lukas 4:16-22) De mange mirakler han udførte, underbyggede at han havde Jehovas godkendelse. Men frem for alt baserede han sin undervisning på Guds ord.

9. Hvordan viste Jesus sin loyale hengivenhed for Guds ord når han havde med farisæerne at gøre?

⁹ Når Jesus blev udfordret af sine religiøse modstandere, forsøgte han ikke at få det sidste ord, selv om han let kunne have vundet over dem i en diskussion. I stedet lod han Guds ord modbevise deres påstande, som for eksempel da farisæerne hævdede at Jesu disciple havde overtrådt sabbatsloven ved at plukke et par kornaks og spise dem mens de gik gennem en mark. Jesus svarede: „Har I ikke læst hvad David gjorde da han og de mænd der var med ham blev sultne?“ (Mattæus 12:1-5) De selvretfærdige farisæere havde uden tvivl læst den inspirerede beretning i Første Samuelsbog 21:1-6, men de havde overset en vigtig lære. Jesus, derimod, havde ikke blot læst beretningen. Han havde også tænkt over den og forstået hvilke principper den indeholdt. Da han havde stor kærlighed til Jehovas principper, brugte han beretningen, foruden et eksempel fra Moseloven, til at forklare hvor ligevægtig og afbalanceret Loven var. Jesu loyale hengivenhed fik ham også til at forsvare Guds ord når de religiøse ledere prøvede at fordreje det for selvisk fordels skyld eller begrave det under et væld af traditioner og overleveringer.

10. Hvordan opfyldte Jesus profetierne ved sin måde at undervise på?

¹⁰ Den kærlighed Jesus havde til sandheden, betød at han aldrig underviste på en træt eller mekanisk måde. Ifølge inspirerede profetier skulle Messias tale med ’ynde på sine læber’ og føre „formfuldendt tale“. (Salme 45:2; 1 Mosebog 49:21) Jesus opfyldte disse profetier ved at forkynde sit budskab på en interessant og levende måde. Når han underviste andre i de sandheder han selv holdt så meget af, brugte han altid „vindende ord“. (Lukas 4:22) Der er ingen tvivl om at hans ansigt har strålet af begejstring og levende interesse for emnet. Det må have været en fornøjelse at lytte til Jesus, og han er et virkelig godt forbillede for os når vi taler med andre om det vi har lært!

11. Hvorfor blev Jesus ikke opblæst over sin evne til at undervise?

¹¹ Blev Jesus opblæst og stolt fordi han havde en så indgående forståelse af Guds sandheder og en vindende måde at forklare dem på? Det er ofte tilfældet med ufuldkomne lærere. Men Jesu visdom afspejlede gudsfrygt. En sådan visdom giver ikke rum for hovmod, for som der står i Ordsprogene 11:2: „Hos de beskedne er der visdom.“ Der var også noget andet som hindrede Jesus i at blive stolt eller hovmodig.

JESUS ELSKEDE DEM HAN UNDERVISTE

12. Hvordan viste Jesus at han ikke ønskede at hans disciple skulle være bange for ham?

¹² Jesu undervisning afspejlede altid hans inderlige kærlighed til andre. Han underviste aldrig på en nedladende eller truende måde, sådan som stolte mennesker undertiden gør. (Prædikeren 8:9) Da Peter havde set et af Jesu mirakler, blev han overvældet af forbavselse og kastede sig ned for Jesu knæ. Men Jesus ønskede ikke at hans disciple skulle plages af frygt for ham. Han sagde venligt: „Vær ikke bange,“ og derefter fortalte han om det spændende forkyndelsesarbejde Peter skulle være med til at udføre. (Lukas 5:8-10) Jesus ønskede ikke at hans disciple skulle være drevet af frygt for deres lærer, men af kærlighed til sandheden om Gud.

13, 14. Hvordan viste Jesus empati over for andre?

¹³ Jesu kærlighed til dem han underviste, kom også til udtryk gennem hans medfølelse med dem. „Da han så folkeskarerne fik han inderligt ondt af dem, for de var medtagne og omtumlede som får uden hyrde.“ (Mattæus 9:36) Han følte med dem i deres ulykkelige tilstand og ønskede at hjælpe dem.

¹⁴ Læg også mærke til Jesu empati i en anden situation. Da en kvinde med stadige blødninger opsøgte ham midt i en folkemængde og rørte ved frynsen på hans yderklædning, blev hun mirakuløst helbredt. Jesus mærkede at en kraft udgik fra ham, men han så ikke hvem det var der blev helbredt. Han insisterede på at finde kvinden. Hvorfor? Ikke for at kritisere hende for at overtræde Moseloven eller de skriftlærdes og farisæernes regler, som hun måske havde frygtet. Han sagde derimod til hende: „Datter, din tro har gjort dig rask. Gå med fred, og vær ved godt helbred efter din alvorlige lidelse.“ (Markus 5:25-34) Læg mærke til hvilken empati der kommer til udtryk i disse ord. Jesus sagde ikke blot „bliv rask“. Nej, det han sagde, var: „Vær ved godt helbred efter din alvorlige lidelse.“ Markus bruger her et udtryk der ordret kan betyde „piskeslag“ og i overført betydning kan bruges om en plage eller en alvorlig lidelse. På den måde gav Jesus udtryk for at han forstod at kvindens sygdom havde været en plage for hende og måske havde givet hende stærke fysiske og følelsesmæssige smerter. Han viste empati over for hende.

15, 16. Hvilke eksempler fra Jesu tjeneste viser at han fokuserede på folks gode sider?

¹⁵ Jesus viste også kærlighed til andre ved at fokusere på deres gode sider. Læg mærke til hvad der skete da han mødte Natanael, der senere blev en apostel. „Jesus så Natanael komme hen imod sig og sagde om ham: ’Se, sandelig en israelit i hvem der ikke er svig.’“ Ved mirakuløst at se hvad der boede i Natanaels hjerte, havde Jesus erfaret meget om ham. Natanael var naturligvis ikke fuldkommen. Han havde sine fejl, ligesom alle andre. Da han hørte om Jesus, sagde han for eksempel bramfrit: „Kan noget godt komme fra Nazaret?“ (Johannes 1:45-51) Men Jesus valgte at fokusere på noget positivt hos Natanael, nemlig hans ærlighed.

¹⁶ Noget lignende gjorde sig gældende da en centurion — måske en ikkejøde, en romer — henvendte sig til Jesus og bad ham om at kurere en syg tjener. Jesus var ikke i tvivl om at centurionen havde sine fejl. En mand der på den tid gjorde tjeneste i hæren, havde sandsynligvis begået mange voldshandlinger, udgydt blod og dyrket afguder. Alligevel fokuserede Jesus på noget godt — mandens bemærkelsesværdige tro. (Mattæus 8:5-13) Da Jesus senere talte med den forbryder der hang på pælen ved hans side, irettesatte han heller ikke ham for de kriminelle handlinger han havde begået, men opmuntrede ham ved at give ham et håb for fremtiden. (Lukas 23:43) Jesus var klar over at hvis man har en negativ og kritisk holdning til andre, opnår man kun at gøre dem modløse. Hans bestræbelser for at lægge mærke til folks gode sider tilskyndede ganske givet mange til at gøre fremskridt.

VILLIG TIL AT BETJENE ANDRE

17, 18. Hvordan viste Jesus at han var villig til at betjene andre ved at tage imod den opgave at komme til jorden?

¹⁷ Et andet stærkt vidnesbyrd om hvor højt Jesus elskede dem han underviste, var at han var villig til at betjene dem. Allerede i sin førmenneskelige tilværelse havde Guds søn holdt af menneskeheden. (Ordsprogene 8:30, 31) Som Jehovas ’Ord’, eller talsmand, har han måske haft meget at gøre med menneskene. (Johannes 1:1) For blandt andet at kunne give dem en mere direkte undervisning „tømte [Jesus] sig selv og tog en træls skikkelse på“ idet han forlod sin ophøjede stilling i himmelen. (Filipperne 2:7; 2 Korinther 8:9) Da han var på jorden, forventede han ikke at blive betjent af andre. Han sagde tværtimod: „Menneskesønnen [er] ikke . . . kommet for at lade sig betjene men for at tjene og give sin sjæl som en løsesum i bytte for mange.“ (Mattæus 20:28) Jesus levede helt og fuldt op til disse ord.

¹⁸ Jesus betjente ydmygt andre ved at dække deres behov, og han gjorde alt hvad han kunne, for at hjælpe dem. På sine forkynderture overalt i det forjættede land tilbagelagde han hundreder af kilometer til fods for at nå frem til så mange mennesker som muligt. I modsætning til de stolte farisæere og skriftlærde var han altid ydmyg og imødekommende. Alle slags mennesker opsøgte ham uden tøven eller frygt — folk i høje stillinger, soldater, lovkyndige, kvinder, børn, fattige, syge, endog dem der var udstødt af samfundet. Skønt Jesus var fuldkommen, var han et menneske, og han blev både træt og sulten. Men selv når han var træt og trængte til at hvile sig eller havde behov for fred og ro til at bede, tænkte han først og fremmest på hvad andre havde brug for. — Markus 1:35-39.

19. Hvordan gav Jesus os et forbillede ved at være ydmyg, tålmodig og venlig over for sine disciple?

¹⁹ Jesus var også villig til at betjene sine egne disciple ved at undervise dem venligt og tålmodigt. Når de havde svært ved at fatte en vigtig tanke, gav han ikke op. Han mistede heller ikke besindelsen eller skældte ud. Han prøvede i stedet at forklare det på en anden måde for at hjælpe dem til at forstå det. Tænk for eksempel på hvor ofte disciplene diskuterede hvem af dem der var den største. Gang på gang, ja helt frem til aftenen før han døde, fandt Jesus på nye undervisningsmetoder for at lære disciplene at vise ydmyghed over for hinanden. Både med hensyn til ydmyghed og med hensyn til alt andet kunne Jesus med rette sige: „Jeg har . . . givet jer et forbillede.“ — Johannes 13:5-15; Mattæus 20:25; Markus 9:34-37.

20. Hvilken undervisningsmetode adskilte Jesus fra farisæerne, og hvorfor gav denne metode gode resultater?

²⁰ Læg mærke til at Jesus ikke blot fortalte disciplene hvordan de skulle gøre; han ’gav dem et forbillede’. Han underviste dem gennem sit eksempel. Han talte ikke ned til dem, som om han følte sig for højt hævet til selv at udføre de opgaver han gav dem. Det var sådan farisæerne bar sig ad. „De siger det nok, men gør det ikke,“ sagde Jesus om dem. (Mattæus 23:3) Jesus viste ydmygt sine disciple hvad hans lære indebar, ved selv at leve efter den og praktisere den. Når han opfordrede disciplene til at leve et enkelt liv uden at være tynget af materialisme, behøvede de derfor ikke at gætte sig til hvad han mente. De kunne se at han talte sandt når han sagde: „Ræve har huler og himmelens fugle har reder, men Menneskesønnen har ikke noget sted hvor han kan hvile sit hoved.“ (Mattæus 8:20) Jesus betjente sine disciple ved ydmygt at give dem et forbillede.

21. Hvilket spørgsmål vil blive behandlet i den følgende artikel?

²¹ Det er hævet over enhver tvivl at Jesus er den største lærer der nogen sinde har levet på jorden! Ingen af de oprigtige mennesker der så og hørte ham, var i tvivl om at han både elskede sit budskab og dem han underviste. Det er vi heller ikke i tvivl om i dag når vi tænker på det forbillede han har givet os. Men hvordan kan vi følge Kristi fuldkomne eksempel? Dette spørgsmål vil blive behandlet i den følgende artikel.

’Følg mig til stadighed’

„Det var jo det I blev kaldet til, for også Kristus led for jer, hvorved han efterlod jer et forbillede så I kan følge lige i hans fodspor.“ — 1 PETER 2:21.

1, 2. Hvorfor er det ikke umuligt for os at efterligne Jesu fuldkomne eksempel som lærer?

JESUS KRISTUS er langt den største lærer der har levet på jorden. Desuden var han fuldkommen og begik ingen synder i hele sin levetid som menneske. (1 Peter 2:22) Vil det sige at det nærmest er umuligt for os ufuldkomne mennesker at efterligne hans eksempel som lærer? Nej, slet ikke.

² Som det fremgår af den foregående artikel, var Jesu undervisning baseret på kærlighed. Og kærlighed er noget vi alle kan opdyrke. Guds ord tilskynder os ofte til at opdyrke en større og mere inderlig kærlighed til andre. (Filipperne 1:9; Kolossenserne 3:14) Jehova forventer aldrig noget af sine skabninger som de ikke kan leve op til. I virkeligheden er vi skabt til at vise kærlighed, for „Gud er kærlighed“, og han har jo skabt os i sit billede. (1 Johannes 4:8; 1 Mosebog 1:27) Vi har derfor ikke grund til at føle os utilstrækkelige når vi læser apostelen Peters ord i temaskriftstedet. Det er muligt at følge lige i Kristi fodspor. Ja, vi er i stand til at adlyde Jesu befaling: ’Følg mig til stadighed.’ (Lukas 9:23) Lad os nu se på hvordan vi kan efterligne den kærlighed Kristus havde til de sandheder han underviste i, og til de mennesker han underviste.

OPDYRK KÆRLIGHED TIL DE SANDHEDER DU LÆRER ANDRE

3. Hvorfor har nogle svært ved at læse og studere, men hvilken tilskyndelse gives der i Ordsprogene 2:1-5?

³ For at kunne opdyrke kærlighed til de sandheder vi lærer andre, må vi selv være glade for at lære mere om sandheden. I dag er det dog langt fra alle der finder glæde ved at tilegne sig ny viden. Mangelfuld skoleundervisning og dårlige vaner der er opstået i ungdommen, har gjort at mange føler uvilje mod at læse og studere. Men det er meget vigtigt at vi lærer af Jehova. I Ordsprogene 2:1-5 står der: „Min søn, hvis du tager imod mine ord og gemmer mine bud hos dig, så du med dit øre giver agt på visdom og bøjer dit hjerte mod dømmekraft, hvis du desuden kalder på forstand og lader din røst råbe på dømmekraft, hvis du søger den som sølv og leder efter den som efter skjulte skatte, da vil du forstå frygten for Jehova og finde kundskab om Gud.“

4. Hvad indebærer det at ’bøje hjertet’, og hvilken indstilling vil hjælpe os til at gøre det?

⁴ I versene 1 til 4 opfordres vi gang på gang til ikke blot at ’tage imod’ og ’gemme’, men også til at ’søge’ og ’lede’. Hvad skal motivet være til at gøre dette? Læg mærke til ordene „så du . . . bøjer dit hjerte mod dømmekraft“. Ifølge et opslagsværk er denne opfordring „ikke blot en appel om opmærksomhed; den indebærer et krav om en bestemt indstilling: en ivrig lærvillighed“. Hvad kan gøre os lærvillige og ivrige efter at suge til os af undervisningen fra Jehova? Vores egen indstilling. Vi må betragte ’kundskaben om Gud’ som „sølv“ og som „skjulte skatte“.

5, 6. (a) Hvad kunne der med tiden ske, og hvordan kan vi forhindre det? (b) Hvorfor skal vi sørge for at vores skat i form af kundskab fra Bibelen hele tiden vokser?

⁵ Det er ikke vanskeligt at opdyrke denne indstilling. For eksempel ved du sikkert at Jehova har til hensigt at troende og trofaste mennesker skal leve evigt i et paradis på jorden. (Salme 37:28, 29) Da du lærte det, betragtede du det uden tvivl som en skat af stor værdi, og det fyldte dit sind og hjerte med håb og glæde. Har du det stadig sådan? Eller er din værdsættelse af denne skat med tiden kølnet? Så er der to ting du kan gøre. For det første må du forny din værdsættelse ved regelmæssigt at minde dig selv om hvorfor du sætter pris på hver eneste sandhed Jehova har lært dig, også dem du lærte for mange år siden.

⁶ For det andet må du sørge for at føje flere værdier til den skat du allerede har. Hvis du tilfældigvis fandt en kostbar ædelsten i jorden, ville du nok ikke bare putte den i lommen og gå din vej, vel? Mon ikke du ville fortsætte med at grave og lede efter flere? Guds ord indeholder utallige dyrebare sandheder der er som sølv og skjulte skatte. Uanset hvor mange man allerede har fundet, kan man altid finde flere. (Romerne 11:33) Når du lærer noget nyt om sandheden, kan du spørge dig selv: ’Hvorfor er dette en dyrebar skat? Giver det mig større indsigt i Jehovas personlighed eller hensigter? Giver det mig en praktisk vejledning der kan hjælpe mig til at følge i Jesu fodspor?’ Ved at grunde over sådanne spørgsmål vil du opdyrke større kærlighed til det Jehova har lært dig.

VIS AT DU SELV HOLDER AF DET DU LÆRER ANDRE

7, 8. Hvordan kan vi vise andre at vi selv holder af det vi har lært ud fra Bibelen? Nævn et eksempel.

⁷ Hvordan kan vi vise andre at vi selv holder af det vi har lært ud fra Guds ord? Vi må følge Jesu eksempel og støtte os til Bibelen når vi forkynder og underviser. I den senere tid er Guds tjenere jorden over blevet opfordret til at bruge Bibelen mere i forkyndelsen. Når du gør det, er det vigtigt at du viser den besøgte at du selv sætter stor pris på det du viser ud fra Bibelen. — Mattæus 13:52.

⁸ Efter terrorangrebet i New York sidste år læste en kristen søster for eksempel Salme 46:1, 11 for dem hun mødte i forkyndelsen. Først spurgte hun dem om hvordan de havde det efter tragedien. Hun lyttede opmærksomt til deres svar, gav udtryk for sin medfølelse og sagde derefter: „Må jeg læse et skriftsted for dig som virkelig har trøstet mig i denne svære tid?“ Meget få afviste hende, og hun fik mange gode samtaler. Når denne søster taler med unge, siger hun ofte: „Jeg har undervist andre i Bibelen i 50 år, og ved du hvad? Jeg er aldrig stødt på et eneste problem som denne bog ikke har kunnet hjælpe med at løse.“ Ved at være oprigtige og begejstrede viser vi folk at vi selv værdsætter og elsker det vi har lært ud fra Guds ord. — Salme 119:97, 105.

9, 10. Hvorfor er det vigtigt at vi bruger Bibelen når vi besvarer spørgsmål om vores tro?

⁹ Når folk stiller os spørgsmål om vores tro, har vi en virkelig god lejlighed til at vise dem at vi elsker Guds ord. Vi vil ikke blot svare ud fra vores egne idéer, men følge Jesu eksempel og bruge Bibelen. (Ordsprogene 3:5, 6) Er du bange for at nogen stiller dig et spørgsmål du ikke kan svare på? I så fald kan du gøre følgende:

¹⁰ Forbered dig så godt som muligt. Apostelen Peter skrev: „I skal hellige Messias som Herre i jeres hjerter, idet I altid er rede til at forsvare jer over for enhver som kræver jer til regnskab for det håb der er i jer, men gør det med mildhed og dyb respekt.“ (1 Peter 3:15) Er du rede til at forsvare din tro? Hvis én for eksempel gerne vil vide hvorfor du ikke vil deltage i en ubibelsk skik eller tradition, skal du ikke nøjes med at sige: „Det strider mod min tro.“ Hvis du svarer sådan, kunne det lyde som om du lod andre bestemme over dig, og at du derfor må være medlem af en eller anden sekt. Det er måske bedre at sige: „Det er forkert ifølge Guds ord, Bibelen,“ eller: „Det ville Gud ikke synes om.“ Derefter kan man forklare hvorfor. — Romerne 12:1.

11. Hvilken bog kan hjælpe os til at besvare bibelske spørgsmål?

¹¹ Hvis du føler at du ikke rigtig ved hvad du skal sige, kan du bruge noget tid på at studere bogen Lad os ræsonnere ud fra Skrifterne.a Vælg nogle emner der ofte kommer på tale, og læg mærke til de bibelske argumenter så du kan huske dem. Sørg for at have både ’Ræsonnerebogen’ og Bibelen ved hånden når du forkynder. Tøv ikke med at bruge dem. Du kan blot sige at du har en opslagsbog som kan hjælpe dig til at finde frem til Bibelens svar på forskellige spørgsmål.

12. Hvad kan vi sige hvis vi ikke kender svaret på et bibelsk spørgsmål?

¹² Prøv at lade være med at bekymre dig for meget. Ingen ufuldkomne mennesker kan svare på alt. Hvis nogen stiller dig et bibelsk spørgsmål som du ikke kan svare på, kan du for eksempel sige: „Det var et interessant spørgsmål. Jeg kender ærlig talt ikke svaret, men jeg er sikker på at der står noget om det i Bibelen. Jeg kan vældig godt lide at studere Bibelen, så jeg vil undersøge dit spørgsmål og komme tilbage når jeg har fundet noget om det.“ Et sådant oprigtigt og beskedent svar vil sikkert bane vej for flere samtaler. — Ordsprogene 11:2.

KÆRLIGHED TIL DEM VI UNDERVISER

13. Hvorfor bør vi bevare et positivt syn på dem vi forkynder for?

¹³ Jesus havde kærlighed til dem han underviste. Hvordan kan vi efterligne ham på det område? Vi må aldrig udvikle en hjerteløs indstilling til andre selv om „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“ kommer nærmere for hver dag der går, og mange blandt menneskehedens milliarder vil omkomme. (Åbenbaringen 16:14; Jeremias 25:33) Vi ved jo ikke hvem der vil overleve, og hvem der vil dø. Dommen ligger ude i fremtiden og vil blive afsagt af den Jehova har udnævnt, Jesus Kristus. Indtil da vil vi betragte alle mennesker som nogle der har mulighed for at blive Jehovas tjenere. — Mattæus 19:24-26; 25:31-33; Apostelgerninger 17:31.

14. (a) Hvad kan vi spørge os selv om for at finde ud af om vi viser empati? (b) Hvordan kan vi rent praktisk vise empati og personlig interesse?

¹⁴ Vi vil derfor bestræbe os for, ligesom Jesus, at vise empati. Vi kan spørge os selv: ’Har jeg ondt af folk der er blevet snydt og bedraget af denne verdens religiøse, politiske og kommercielle elementer? Hvis de virker uinteresserede i det budskab vi forkynder, forsøger jeg så at forstå hvorfor de har den indstilling? Husker jeg på at jeg selv, eller andre der nu tjener Jehova trofast, engang har haft samme holdning? Har det fået mig til at tilpasse min måde at forkynde på, eller har jeg opgivet disse mennesker fordi jeg tror at de ikke står til at redde?’ (Åbenbaringen 12:9) Når folk kan mærke at vi oprigtigt føler med dem, er der større chance for at de vil lytte til budskabet. (1 Peter 3:8) Empati kan også få os til at vise større personlig interesse for dem vi møder i forkyndelsen. Vi kan lægge mærke til hvilke spørgsmål de har stillet, og hvad de går op i. Når vi kommer igen, kan vi lade dem vide at vi har tænkt over det de sagde sidste gang. Og hvis der er noget de har behov for praktisk hjælp til her og nu, kan vi måske tilbyde at give dem en hånd.

15. Hvorfor bør vi fokusere på folks gode sider, og hvordan kan vi gøre det?

¹⁵ Ligesom Jesus fokuserer vi på folks gode sider. En enlig mor gør måske en beundringsværdig indsats for at tage sig af sine børn. En mand kæmper en hård kamp for at forsørge sin familie. En ældre mand eller kvinde viser interesse for åndelige emner. Lægger vi mærke til sådanne ting hos dem vi møder, og roser vi dem for det? Hvis vi gør, skaber vi en venlig atmosfære som kan bane vej for at vi kan fortælle dem om Riget. — Apostelgerninger 26:2, 3.

YDMYGHED ER NØDVENDIGT FOR AT VISE KÆRLIGHED

16. Hvorfor er det vigtigt at vi altid er milde og respektfulde når vi forkynder?

¹⁶ Hvis vi holder af dem vi underviser, vil vi være opmærksomme på følgende skriftsted i Bibelen: „Kundskaben opblæser, men kærligheden opbygger.“ (1 Korinther 8:1) Skønt Jesus havde en omfattende kundskab, var han aldrig hovmodig. Når vi fortæller andre om vores tro, må vi også undgå et påståeligt tonefald eller en nedladende facon. Det er vores mål at nå ind til folks hjerte og drage dem til de sandheder vi selv holder så meget af. (Kolossenserne 4:6) Da Peter skrev at kristne skulle være rede til at forsvare sig, mindede han samtidig om at man skulle gøre det „med mildhed og dyb respekt“. (1 Peter 3:15) Hvis vi er milde og respektfulde, er der større sandsynlighed for at folk vil føle sig tiltrukket af den Gud vi tjener.

17, 18. (a) Hvordan skal vi reagere når folk giver udtryk for at vi ikke er kvalificerede til at forkynde? (b) Hvorfor er det ikke nødvendigt at have kendskab til Bibelens originalsprog?

¹⁷ Der er ingen grund til at forsøge at imponere andre med vores viden eller uddannelse. Hvis nogle i dit distrikt kun vil høre på dem som har en bestemt universitetsuddannelse eller titel, så tab ikke modet over det. Jesus så stort på at nogle kritiserede ham fordi han ikke havde gået på datidens ansete rabbinerskoler, og han leflede ikke for folk ved at forsøge at imponere dem med sin omfattende viden. — Johannes 7:15.

¹⁸ Ydmyghed og kærlighed har langt større betydning for kristne forkyndere end en hvilken som helst uddannelse. Det er den store Lærer, Jehova, der gør os egnede til at forkynde. (2 Korinther 3:5, 6) Og uanset hvad nogle af kristenhedens præster siger, så er det ikke nødvendigt at lære de gamle, bibelske sprog for at kunne undervise andre i Guds ord. Jehova har inspireret Bibelen, og den er skrevet i så klare vendinger at så godt som alle kan forstå dens dyrebare sandheder. Disse sandheder har ikke ændret sig, skønt Bibelen er blevet oversat til mange hundrede sprog. Derfor er det ikke nødvendigt at lære Bibelens originalsprog, selv om det undertiden kan være nyttigt. Desuden kan stolthed over sprogkundskaber resultere i at man mister noget der er uundværligt for sande kristne, nemlig lærvillighed. — 1 Timoteus 6:4.

19. I hvilken forstand hjælper vi de symbolske får ved at holde ud i forkyndelsen?

¹⁹ Der er ingen tvivl om at det kræver ydmyghed at udføre den kristne tjeneste. Vi møder jævnlig ligegyldighed og modstand eller bliver måske endda forfulgt. (Johannes 15:20) Men ved trofast at fortsætte med at forkynde udfører vi et livsvigtigt arbejde. Hvis vi ydmygt bliver ved med at betjene folk på denne måde, efterligner vi den kærlighed Jesus Kristus viste andre. Tænk engang over dette: Hvis vi måtte forkynde for tusind uinteresserede eller fjendtligsindede mennesker for at finde et enkelt symbolsk får, ville det så ikke være anstrengelserne værd? Jo, selvfølgelig! Ved at holde ud i forkyndelsen og aldrig give op udfører vi en tjeneste der er til gavn for de symbolske får som vi endnu ikke har fundet. Der er ingen tvivl om at Jehova og Jesus vil sørge for at mange flere af disse enkeltpersoner der er som „kostbare skatte“, vil blive fundet og hjulpet før enden kommer. — Haggaj 2:7.

20. Hvordan kan vi undervise ved at være gode eksempler?

²⁰ Vi kan også vise at vi er villige til at betjene andre ved at være gode eksempler. Vi vil blandt andet gerne lære andre at man får den bedste og mest tilfredsstillende tilværelse ved at tjene Jehova, ’den lykkelige Gud’. (1 Timoteus 1:11) Når de iagttager os og lægger mærke til hvordan vi er over for naboer, skolekammerater og kolleger, kan de så se at vi er glade og tilfredse? Vi lærer også andre at den kristne menighed er som en oase med kærlighed i en kold og ond verden. Er det tydeligt for enhver at vi elsker alle i menigheden og gør alt hvad vi kan, for at bevare et fredeligt forhold til hinanden? — 1 Peter 4:8.

21, 22. (a) Hvilke muligheder i forbindelse med tjenesten kan vi måske udnytte hvis vi ransager os selv? (b) Hvad vil blive behandlet i nogle artikler i det næste nummer af Vagttårnet?

²¹ En villig indstilling vil få os til at ransage os selv fra tid til anden. Mange der ærligt overvejer deres situation, finder måske ud af at de er i stand til at udvide deres tjeneste ved at begynde i heltidstjenesten eller flytte til et sted hvor behovet er større. Andre har besluttet at lære et andet sprog for at kunne hjælpe et voksende antal udlændinge der bor i deres distrikt. Hvis du har sådanne muligheder, må du overveje dem omhyggeligt og under bøn. Et liv i tjenesten for Gud bringer stor glæde, tilfredshed og fred i sindet. — Prædikeren 5:12.

²² Lad os frem for alt fortsætte med at efterligne Jesus Kristus ved at opdyrke kærlighed til de sandheder vi underviser i, og til dem vi underviser. At opdyrke og vise kærlighed på disse to områder vil hjælpe os til at lægge en god grundvold så vi kan undervise på samme måde som Kristus gjorde. Men hvordan kan vi bygge på denne grundvold? Artikler i det næste nummer af Vagttårnet vil behandle nogle af de undervisningsmetoder Jesus gjorde brug af.