-
Der forkyndes offentligt og fra hus til husJehovas Vidner — forkyndere af Guds rige
-
-
Bibelstudenternes oprigtige ønske om at hjælpe folk kom til udtryk i den grundighed der med tiden blev karakteristisk for deres forkyndelsesarbejde. The Watch Tower for 1. marts 1917 beskrev fremgangsmåden: Først gik kolportørerne fra hus til hus i et område og tilbød Studier i Skriften. Interessen blev fulgt op ved at de mennesker kolportørerne havde skrevet op eller som selv havde indleveret deres navn og adresse ved et offentligt møde, fik besøg af forkyndere der udførte det pastorale arbejde.a De prøvede at give folk et større ønske om at læse publikationerne, tilskyndede de interesserede til at overvære særlige foredrag og stræbte efter at oprette klasser til Berøa-studium. Når det var muligt gennemgik kolportørerne det samme distrikt en gang til, og pastoralarbejderne fulgte det op for at bevare kontakten med dem der viste interesse. Senere besøgte andre klassearbejdere de samme hjem med traktater og andre publikationer som de tilbød gratis. På den måde havde alle i distriktet mulighed for at få i det mindste noget der måske ville give dem lyst til at lære mere om Guds hensigt.
Hvis der kun var en eller to kolportører og ingen menighed i et område, fulgte kolportørerne ofte selv interessen op. Da Hermann Herkendell og hans makker i 1908 rejste til Bielefeld i Tyskland som kolportører, blev det understreget over for dem at de skulle sætte de interesserede i området i forbindelse med hinanden og oprette en menighed. Få år senere nævnte Vagt-Taarnet andre kolportører der viste de interesserede så stor personlig opmærksomhed at de efterlod en klasse bibelstudenter i hver eneste by de gennemgik.
I 1921 fik de et værdifuldt hjælpemiddel til brug i dette arbejde, da bogen Guds Harpe, som især var henvendt til begyndere, udkom på engelsk. Den blev med tiden uddelt i 5.819.037 eksemplarer på 22 sprog. For at hjælpe dem der havde modtaget bogen udarbejdede Selskabet et korrespondancekursus i bibelske emner. Det bestod af 12 spørgsmålsark der blev udsendt i løbet af 12 uger. Der blev også holdt bibelske gruppedrøftelser over bogen i de interesseredes hjem. Som regel var der mange bibelstudenter med til disse studier.
-
-
Der forkyndes offentligt og fra hus til husJehovas Vidner — forkyndere af Guds rige
-
-
a Det pastorale arbejde blev organiseret i 1915-16 i de omkring 500 menigheder der havde valgt broder Russell til deres pastor. Som pastor havde han skrevet et brev til dem hvori han skitserede dette arbejde, der i begyndelsen kun blev udført af søstre. Året efter begyndte også brødre at deltage i det. Det pastorale arbejde fortsatte med at blive udført af en udvalgt gruppe forkyndere frem til 1921.
-