• Finland
    Jehovas Vidners Årbog 1990

    • ’Stenene råber’

      Sidst i 1930’erne indspillede broder Harteva Rutherfords prædikener på finsk på grammofonplader. Hvorfor grammofonplader? På grund af en helt ny opfindelse, rejsegrammofonen. Grammofonerne blev benyttet på genbesøg og i arbejdet fra hus til hus. De mekaniske dele blev på afdelingskontoret installeret i en slags kuffert som brødrene havde fremstillet. ’Stenene råber’ var det slagord brødrene brugte når de tog ud i tjenesten med deres „talende“ maskiner.

      Man modtog en sending nye højttalere som var så kraftige at brødrene kaldte dem „lydartilleriet“. Leo Kallio beretter: „Jeg havde planlagt at tage til stranden med min kone og min lille søn. Men samme dag kom postbudet med et kort der mindede mig om planerne om at benytte de store højttalere sankthansaften til at afspille foredrag på stranden, hvor man forventede at over 200 ville samles om sankthansbålet, en arv fra hedenskabet. Det var ikke let at skulle gøre dette, da mit kød var stærkt imod det. Jeg lagde sagen frem for Jehova og bad om at hvis det tilsyneladende umulige forsøg på at få højttalerne ind i den overfyldte bus lykkedes, skulle dette være et tegn på at mine anstrengelser ville blive velsignet. Forsøget lykkedes, skønt nogle af passagererne klagede over det.

      Ved vejkrydset lå der en stor stabel brædder, og vi skjulte højttalerne bag den da folk begyndte at komme. Der var et danselokale i nærheden, og da bålet blev tændt, holdt alle op med at danse og kom ned til stranden. I det øjeblik da alle befandt sig omkring bålet, satte jeg en musikplade på. Det kom så fuldstændigt bag på alle at de glemte bålet og vendte sig mod bræddestabelen hvor lyden kom fra. En politibetjent der var kommet for at overvåge dansen, kom hen til mig. Jeg forklarede ham hvad jeg havde i sinde. Han nikkede, og jeg kunne afspille pladerne med foredraget. De indeholdt et meget hårdt angreb på falsk religion, og det skabte en hel del røre blandt tilhørerne.

      Da navnet Jehova lød, samledes en gruppe unge mænd om mig og mumlede: ’Lad os smide de højttalere i søen.’ Men betjenten sendte dem et skarpt blik. Nu havde en eller anden tilkaldt politimesteren. Jeg lagde hurtigt en musikplade på. Politimesteren undrede sig over hvem der havde forstyrret ham midt under midsommerfesten, og efter at han havde set den smilende betjent, forlod han vredt stedet. Ved betjentens hjælp lykkedes det os at få højttalerne ind i bussen uden at beskadige dem.“

      Grammofonarbejdet kulminerede i 1938, da der var 309 grammofoner i brug, og ifølge rapporterne var der blevet spillet 72.626 foredrag for i alt 151.879 tilhørere. Ja, ’stenene havde råbt’!