-
Forkyndelsesredskaber — Litteratur til hele verdenGuds rige hersker!
-
-
4, 5. Hvordan benyttede man grammofonen, men hvilken mangel havde den?
4 Indspillede foredrag. I 1930’erne og et stykke ind i 1940’erne havde forkynderne rejsegrammofoner som de benyttede til at afspille plader med bibelske foredrag. Hver indspilning varede mindre end fem minutter. Somme tider havde pladerne korte titler som „Treenigheden“, „Skærsilden“ og „Riget“. Hvordan brugte man disse plader? Bror Clayton Woodworth, jr., der blev døbt i 1930 i USA, har fortalt: „Jeg havde en lille grammofon i en kuffert. Den var udstyret med fjederoptræk og en aftagelig arm som, hvis pladen skulle afspilles korrekt, måtte placeres med nålen i den helt rigtige stilling i kanten af pladen. Jeg gik hen til døren, åbnede kufferten, satte grammofonarmen det rigtige sted og ringede på. Når den besøgte åbnede døren, sagde jeg: ’Jeg har et vigtigt budskab jeg gerne vil have De skal høre.’“ Hvordan reagerede folk? „Ofte var den besøgte positiv,“ fortsatte bror Woodworth. „Andre gange lukkede folk bare døren. Det skete også at nogle troede jeg kom for at sælge grammofoner.“
I 1940 var mere end 90 foredrag tilgængelige på grammofonplade, og der var blevet fremstillet over en million plader
5 I 1940 var der fremstillet mere end en million grammofonplader, og man kunne lytte til over 90 forskellige foredrag. John E. Barr, der på det tidspunkt var pioner i Storbritannien, og som senere blev medlem af Det Styrende Råd, har fortalt: „I perioden fra 1936 til 1945 var grammofonen min trofaste følgesvend. Dengang følte jeg mig faktisk helt fortabt uden den. Det var altid så opmuntrende at høre bror Rutherfords foredrag når man stod ved en dør; det var som om han selv var til stede. Men selvfølgelig manglede man aspektet med undervisning når man arbejdede med grammofonen; og det er vigtigt når det gælder om at nå folks hjerte.“
-