-
Der forkyndes offentligt og fra hus til husJehovas Vidner — forkyndere af Guds rige
-
-
Noget af dette udstyr blev installeret i biler og både med højttalere på taget for at lyden skulle kunne høres længere væk. I Australien betjente Bert og Vi Horton en varebil der havde en stor højttaler på taget med teksten „Rigets budskab“. Ét år fik de så godt som alle gader i Melbourne til at genlyde af opsigtsvækkende afsløringer af falsk religion og opmuntrende beskrivelser af velsignelserne under Guds rige. På den tid var Claude Goodman pioner i Indien. Ved hjælp af en højttalerbil og plader med foredrag på de lokale sprog forkyndte han for mange mennesker på markeder, i parker, langs vejene — overalt hvor der var mennesker.
Når brødrene i Libanon parkerede deres højttalerbil på en bakketop og spillede et foredrag, kunne det høres nede i dalene. Nogle af landsbyboerne blev bange fordi de ikke kunne se hvor stemmen kom fra — de troede at det var Gud der talte til dem fra himmelen!
En sjælden gang hændte det også at brødrene kom ud for spændte situationer. En landsbypræst i Syrien rejste sig for eksempel fra middagsbordet, greb sin tykke spadserestok og skyndte sig ud til den folkemængde der var stimlet sammen for at høre et bibelsk foredrag fra en højttalerbil. Han svingede vredt med stokken og råbte: „Stop! Jeg befaler Dem at stoppe!“ Men brødrene kunne se at ikke alle var enige med ham; mange ville gerne høre foredraget. Snart tog nogle i mængden fat i præsten, løftede ham op og bar ham hjem, hvor de satte ham ved middagsbordet igen! Trods gejstlighedens modstand sørgede forkynderne modigt for at folk fik mulighed for at høre budskabet.
-
-
Der forkyndes offentligt og fra hus til husJehovas Vidner — forkyndere af Guds rige
-
-
[Illustration på side 567]
Ved hjælp af højttalerbiler — somme tider mange (som her i Australien) — udsendte man Bibelens budskab på offentlige steder
-