„Løft jeres blik og betragt markerne: de er hvide til høst.“a For at forklare at han ikke talte om en bogstavelig, men om en åndelig høst, tilføjede Jesus: „Den der høster ... samler frugt til evigt liv.“ — Joh. 4:5-30, 36.

4. (a) Hvilke to lektioner gav Jesus sine disciple angående høstarbejdet? (b) Hvilke spørgsmål vil vi se på?

⁴ Hvilke to vigtige lektioner gav Jesus sine disciple angående det åndelige høstarbejde? For det første: Arbejdet haster. Hans udtalelse om at „markerne ... er hvide til høst“, var en opfordring der skulle motivere hans disciple til handling. For at understrege over for disciplene hvor meget arbejdet hastede, fortsatte Jesus: „Allerede nu får den der høster, løn.“ Ja, høsten var allerede begyndt — der var ingen tid at spilde!

5. Hvem fører an i det globale høstarbejde, og hvordan fremgår det af Johannes’ syn at arbejdet haster?

⁵ I et syn som apostlen Johannes fik, afslører Jehova at han har betroet Jesus at føre an i en global indhøstning af mennesker. (Læs Åbenbaringen 14:14-16). I dette syn bliver Jesus skildret med en krone på sit hoved og en segl i sin hånd. Den „guldkrone [Jesus har] på sit hoved“, bekræfter at han er den herskende konge. At han har „en skarp segl i sin hånd“, bekræfter at han er høstarbejder. Når Jehova gennem en engel siger at „jordens høst er fuldmoden“, understreger det at arbejdet haster. Ja, „timen er kommet til at høste“ — der er ingen tid at spilde! Efter at Gud har givet Jesus befalingen: „Gå i gang med din segl“, adlyder han og går i gang med at høste. Og jorden — det vil sige de mennesker der bor på jorden — bliver høstet. Dette spændende syn minder os endnu en gang om at „markerne ... er hvide til høst“.

Derefter, i 1919, begyndte „jordens høst“. Og uden tøven brugte Jesus den nyudnævnte trofaste træl til at få brødrene til at indse hvor presserende forkyndelsesarbejdet var. Lad os se hvad der skete.

7. (a) Hvilken undersøgelse hjalp vores brødre til at se at forkyndelsesarbejdet hastede? (b) Hvad blev vores brødre ansporet til at gøre?

⁷ I Vagt-Taarnet for oktober 1920 stod der: „Det synes at fremgaa klart af en Undersøgelse af Bibelen, at der er skænket Menigheden et stort Privilegium med Hensyn til at forkynde et Budskab om Riget.“ For eksempel hjalp Esajas’ profetiske ord brødrene til at indse at den gode nyhed om Riget skulle forkyndes i hele verden. (Es. 49:6; 52:7; 61:1-3) Hvordan et sådant arbejde skulle kunne gennemføres, vidste de ikke, men de havde tillid til at Jehova ville bane vejen for dem. (Læs Esajas 59:1). Som følge af dette klarere syn på vigtigheden af forkyndelsesarbejdet blev vores brødre ansporet til at optrappe deres indsats i forkyndelsen. Hvordan reagerede de?

8. Hvilke to faktorer i forbindelse med forkyndelsesarbejdet fik vores brødre forståelse af i 1922?

⁸ Vagttaarnet for februar 1922 oplyste: „Det har været det bedste Aar af alle; flere Mennesker har hørt Sandhedsbudskabet i 1921 end i noget tidligere Aar.“ Og bladet tilføjede: „Der er endnu meget, som skal udrettes. ... Lad os da gøre det med et glad Hjerte.“ Læg mærke til hvordan brødrene havde fået fat i de samme to vigtige faktorer i forbindelse med forkyndelsen som Jesus lagde vægt på over for sine apostle: Arbejdet haster, og arbejderne er glade.