-
Hvorfor nogle er gået over til en anden troVagttårnet – 1988 | 1. juni
-
-
Det var netop hvad Misae erfarede da hun blev draget til Jehova. Hun fortæller: ’Som barn lærte jeg at der fandtes mange guder. Der fandtes en gud for vandet, en for træerne, og en for huset. Jeg tvivlede på at de var til, men jeg troede på at der måtte findes én sand Gud. Min strenge buddhistisk-shintoistiske opdragelse bevirkede at jeg forestillede mig Gud som en man skulle frygte, som en der udmålte straf for ugerninger. Jeg nærede en stærk trang til at opsøge en kirke og lære om de kristnes Gud, men min buddhistiske baggrund holdt mig tilbage. Så kom en dame til mit hus og tilbød at studere Bibelen med mig. Ved hjælp af dette studium fandt jeg ud af at Gud har et navn, Jehova. Det var betagende for mig at finde ud af at han ikke er en frygtindgydende men en kærlig Gud, en der altid våger over os, ikke for at straffe, men for at bistå os. Jeg ville gerne tjene denne Gud, og derfor gik jeg over til en anden tro.’ Misae har nu i cirka 29 år haft et tilfredsstillende og glædebringende forhold til Gud.
-
-
Hvorfor nogle er gået over til en anden troVagttårnet – 1988 | 1. juni
-
-
Noget andet man bliver befriet for, er frygten for døden. Førnævnte Misae fortæller: „Da jeg var 22 år gammel, pådrog jeg mig tyfus. Mens jeg lå hen i en døs, kunne jeg på det mine venner og min familie sagde om mig, forstå at de gik ud fra at jeg døde. Men jeg var bange for at dø. Min eneste tanke var at jeg gerne ville leve, og til alt held blev jeg rask. Da jeg siden studerede Bibelen, blev jeg befriet for denne frygt for døden. Jeg lærte at død ganske enkelt er det modsatte af eksistens.“ Bibelen siger: „De døde ved slet ingen ting.“ (Prædikeren 9:5, 10) For døde er der et vidunderligt opstandelseshåb fordi Gud husker dem og vil oprejse dem. — Johannes 5:28, 29.
-
-
Hvorfor nogle er gået over til en anden troVagttårnet – 1988 | 1. juni
-
-
Sakae, som bor i det centrale Japan, gik i 25 år fra den ene buddhistiske sekt til den anden for at finde sandheden, men blev aldrig tilfreds. Hver gang hun fik en ansvarspost betroet i en organisation, oplevede hun noget hun tog anstød af, for eksempel kommercialisme, umoralitet eller udbytning. Hun rejste endog til Indien for at finde buddhismens rødder på de historiske steder hvor Buddha levede og underviste. Men den ringe interesse man viste for buddhismen i dette hinduiske land skuffede hende dybt. Gennem de drøftelser hun siden hen førte med Jehovas vidner fik hun at vide at ikke alle trosretninger stammer fra Gud, men fra hans fjende, Satan Djævelen. — 1 Korinther 10:20.
Denne oplysning rystede Sakae, men fik hende også til at tænke sig om og foretage en tilbundsgående undersøgelse. Hun læste bogen Hvad Har Religion Betydet for Folkene?a og andre bibelske publikationer. Det gik efterhånden op for hende at mens buddhismen, sådan som den bliver praktiseret i Japan, har undergået mange forandringer i årenes løb, er Bibelen forblevet uforandret gennem tusinder af år. Hendes søgen lønnede sig til sidst. Hun fandt den sandhed hun havde ledt efter. Hendes glæde var lige så stor som den manden i Jesu billedtale nærede da han fandt en skat skjult i en mark: „I sin glæde går han hen og sælger hvad han har og køber den mark.“ — Mattæus 13:44.
-