En global glæde

GENNEM sin profet Esajas sagde Jehova: „Se! mine tjenere skal råbe af glæde af et veltilpas hjerte.“ (Esajas 65:14) Disse ord får i dag en storslået opfyldelse på Jehovas vidner! Denne ægte glæde stammer fra deres forenede tilbedelse af Jehova Gud. Han er ’den lykkelige Gud’, og de der tilbeder ham ’jubler over Jehova’. (1 Timoteus 1:11; Zakarias 10:7) Denne glade tilbedelse forener dem i én nation, hvor de sammen forkynder den gode nyhed om Guds rige og opløfter et globalt hyldestråb til deres Gud. — Åbenbaringen 7:9, 10.

„En glæde som ingen kan tage fra mig“

At forkynde Guds navn og rige er en stor glæde for Jehovas vidner. (Markus 13:10) De er lydhøre over for salmistens ord: „Ros jer af hans hellige navn. Måtte hjertet fryde sig hos dem der søger Jehova.“ — Salme 105:3.

Dette kræver ofte at de må overvinde forskellige hindringer. I Spanien indviede Isidro sig til Jehova, og ønskede derfor at fortælle andre om den sande Gud. Men han havde begrænset fritid da han som lastbilchauffør skulle køre lange ture om natten og sove om dagen. Isidro ønskede at forkynde for andre chauffører, men hvordan?

Han installerede en walkie-talkie i lastbilen så han kunne tale med de andre chauffører. Han fandt hurtigt ud af at kanal 13 sjældent blev anvendt og besluttede sig for at bruge den. Da han foreslog de andre chauffører at de kunne tale om Bibelen over radioen, var de ret så negative. Men der var nogle som lyttede. Det rygtedes hurtigt, og flere og flere spanske chauffører stillede ind på kanal 13. For nylig hørte Isidro at mindst én har taget skridt til at gøre mere ud af sit bibelstudium.

I Italien blev en mand interesseret i Bibelen da han talte med et Jehovas vidne i en bus. Hans hustru kom i forbindelse med Jehovas vidner gennem en veninde. Et bibelstudium blev oprettet med dem begge, og de var opsat på at fortælle andre om det de lærte. Ja, de var så ivrige at manden sagde nej tak til at blive forfremmet på sin arbejdsplads, og hustruen sagde sit godt betalte arbejde op, for at de kunne bruge mere tid på at forkynde den gode nyhed om Guds rige. Var det prisen værd? Ja, manden siger: „Efter at vi har lært sandheden at kende har min hustru og jeg haft den glæde at kunne hjælpe 20 mennesker til at få nøjagtig kundskab om Guds hensigt. Når jeg om aftenen vender hjem efter en dag i Jehovas tjeneste er jeg træt. Men jeg er også lykkelig, og jeg takker Jehova for at han har givet mig en glæde som ingen kan tage fra mig.“

„Til jordens fjerneste egne“

De der befinder sig i Guds glade nation viser en lignende nidkærhed. Det gælder også dem der bor i „jordens fjerneste egne“. (Apostelgerninger 1:8) Få steder på jorden er så fjerntliggende som det nordlige Grønland. Ikke desto mindre er der — selv her i Ilulissat, 320 kilometer nord for den nordlige polarkreds — en lille menighed på 19 forkyndere. De fortæller deres medmennesker den samme gode nyhed som det italienske ægtepar, og de glæder sig meget over at der i Grønland sidste år var syv der lod sig døbe som et symbol på deres indvielse til Jehova.

Tusinder af kilometer fra Grønland, på den subtropiske ø Mauritius i Det Indiske Ocean, har Anjinee oplevet den samme glæde. I begyndelsen havde Anjinee det svært. På Mauritius anses det nemlig for upassende at en ugift pige af hinduisk indisk oprindelse overværer kristne møder og offentligt forkynder om Gud. Men Anjinee mistede ikke modet. I dag, ni år efter at hun blev en sand kristen, studerer nogle af hendes slægtninge også Bibelen.

På den anden siden af kloden, i Honduras, har vi Emilio. Han hørte sine arbejdskammerater tale om Bibelen og spurgte om han måtte være med i samtalen. Han kunne ikke læse, men lyttede med stor fornøjelse når der blev læst op fra Bibelen. Efterhånden som sandheden kom ned i Emilios hjerte, holdt han op med sit umådeholdne drikkeri og begyndte at leve et moralsk rent liv. Jehovas vidner lærte ham at læse og skrive, og i dag er han en ordets tjener i Guds glade nation.

Tusinder af kilometer nordvest for Honduras lærte en eskimo i Alaska den samme kristne sandhed at kende. Denne moder boede i en meget isoleret landsby, og den eneste kontakt hun havde med Jehovas vidner var pr. korrespondance. Hendes bibelstudium foregik altså pr. brev, og nu forkynder hun ivrigt for sine naboer. Ja, sådanne oplevelser synes næsten uendelige. Over hele kloden strømmer retsindige til og ’tjener Jehova med fryd’. — Salme 100:2.

„Har kærlighed til hinanden“

Det der tiltaler alle disse mennesker er den kærlighed der findes i Guds glade nation. Jesus sagde: „På dette skal alle kende at I er mine disciple, hvis I har kærlighed til hinanden.“ (Johannes 13:35) Denne kristne kærlighed viser sig i hverdagen hos disse oprigtige kristne, men ikke mindst når der sker katastrofer.

Et afrikansk land, hvor Jehovas Vidners arbejde er forbudt, har været ramt af en alvorlig tørke. Ti tusind mennesker døde og hele kvæghjorde omkom. Hvordan klarede Jehovas vidner sig? De spiste planterødder og kogte avocado-sten! Men med Guds hjælp blev deres situation væsentligt forbedret da Jehovas vidner i andre lande helt uventet fik tilladelse til at sende 25 tons proviant ind i landet. På trods af forbudet fik denne hjælpeforsyning militæreskorte, for at sikre at den kom i de rette hænder!

Ja, disse afrikanske Jehovas vidner jublede over dette bevis på broderkærlighed. De erfarede opfyldelsen af Esajas’ ord: „Se! Jehovas hånd er ikke for kort til at frelse, og hans øre er ikke for tungt til at høre.“ — Esajas 59:1.

Et fredeligt folk

Retsindige føler sig også draget til Guds glade nation, fordi dens beboere har forladt verdens krigeriske vej og har ’smedet deres sværd til plovjern’. (Esajas 2:4) I El Salvador var en tidligere militærmands hus fyldt med souvenirs fra hans militære karriere. Men da han begyndte at studere Bibelen med Jehovas vidner, udviklede hans interesser sig i en mere fredelig retning. Til sidst skaffede han sig af med alt hvad der havde med militæret at gøre og tog nidkært forkyndelsesarbejdet op.

Da regeringsfjendtlige styrker overtog kontrollen over den landsby hvor han boede, blev han taget til fange — nogle havde åbenbart angivet ham som en tidligere militærmand. Han forklarede imidlertid at han ikke længere var soldat, men var blevet et af Jehovas vidner. Oprørerne beskyldte ham for at have våben i sit hus, men da de ransagede det fandt de ingen. Oprørslederen udspurgte derefter naboerne om hans færden. En typisk kommentar var: „Hver eneste dag går han på gaden og fortæller om Bibelen.“ Manden blev løsladt. Hans nidkærhed reddede uden tvivl hans liv.

Fra et afrikansk land berettes der om to soldater som studerede Bibelen med Jehovas vidner. Den ene tjente i regeringshæren, hvorimod den anden kæmpede for en oprørsgruppe. Til sidst besluttede de begge at „smede deres sværd til plovjern“ og trak sig ud af militæret. Da de første gang kom til et møde hos Jehovas Vidner, spurgte soldaten fra oprørsgruppen den anden: „Hvad laver du her?“ Han svarede: „Og du, hvad bestiller du her?“ „Så omfavnede de hinanden og græd af glæde. De kunne nu mødes i fred,“ slutter denne oplevelse. Disse tidligere militærfolk har sikkert bedt til Gud: „Befri mig for blodskyld, Gud, du min frelses Gud, så min tunge kan råbe af glæde om din retfærdighed.“ — Salme 51:14.

„Du har set min nød“

Salmisten bad: „Lad mig juble og fryde mig over din loyale hengivenhed, da du har set min nød; du kendte min sjæls kvaler.“ (Salme 31:7) I dag glæder mange sig over at Guds ord hjælper dem til at overvinde deres nød. I Frankrig leder et Jehovas vidne et bibelstudium med en dame som lider af skizofreni. Damen havde gennem en tid været under psykiatrisk behandling, uden at det havde hjulpet. Ugen efter at hun begyndte studiet, spurgte psykiateren: „Forstår du egentlig det denne dame fortæller dig om Bibelen?“ Den følgende uge holdt de derfor bibelstudiet på psykiaterens kontor, mens han sad og lyttede til.

Efter studiet sagde psykiateren til forkynderen: „Igennem årene har jeg interesseret mig for mine patienters religion, og jeg har lagt mærke til at ingen af disse religioner har kunnet tilbyde nogen virkelig hjælp. Men i jeres tilfælde forholder det sig anderledes. Fru P. konsulterer mig to gange om ugen, naturligvis mod betaling, men alligevel når du længere end jeg med din bibelundervisning og dine gode råd, og det endda gratis. Fru P. er begyndt at få det bedre, så fortsæt endelig. Og hvis du har behov for det, er jeg indstillet på helt og fuldt at samarbejde.“

Bibelen siger: „Lykkeligt er det folk som er kendt med jubelråbet. Jehova, i dit ansigts lys vandrer de. Ved dit navn jubler de dagen lang.“ (Salme 89:15, 16) Hvert eneste Jehovas vidne kender sandheden i disse ord. Alle stemmer de i med et globalt jubelråb til Jehovas pris. Flere og flere kommer fra nationerne for at være med i denne lovprisning af Gud. Hvorfor ikke slutte dig til dem og opleve den samme glæde!

[Illustration på side 7]

Jehovas vidner i Østeuropa glæder sig nu over deres nyvundne frihed til at modtage og studere „Vagttårnet“ på deres eget sprog.