-
Vækstens udfordringer klaresJehovas Vidners Årbog 2015
-
-
I 1997 aflagde to specialpionerer deres ugentlige besøg i Najayo-fængslet i San Cristóbal da de mødte Gloria, en 23-årig kvinde fra Colombia der var fængslet for narkohandel. Hun havde haft drøftelser med en søster der sad i fængsel på et falsk grundlag. For at hjælpe Gloria med at få svar på sine bibelske spørgsmål gav specialpionererne hende bogen Lad os ræsonnere ud fra Skrifterne og flere andre publikationer. Hendes entusiasme og lyst til at lære påvirkede andre indsatte, så den gruppe som fik besøg hver uge, blev større og større.
Gloria gjorde store forandringer da hun lærte sandheden at kende, og i 1999 blev hun udøbt forkynder. Hver måned brugte hun mere end 70 timer på at forkynde i sit distrikt i fængslet, og hun ledte seks fremadskridende bibelstudier med andre indsatte. I 2000 ansøgte hun myndighederne om benådning og blev løsladt på grund af sin gode opførsel og sendt tilbage til Colombia. I 2001, kort efter at hun var kommet tilbage til Colombia, blev hun døbt, selvom hendes familie var stærkt imod hendes beslutning.
Gloria Cardona lærte sandheden at kende i fængslet. Nu er hun pioner sammen med sin mand
Efter at Gloria var blevet døbt, begyndte hun som pioner. Hun giftede sig med en ældstebror, og de er nu pionerer sammen. De tjener for tiden i et område i Colombia hvor behovet er større. Gloria har hjulpet flere af dem hun studerer Bibelen med, frem til indvielse og dåb. Hun føler at hun står i gæld til Jehova, og at den bedste måde hun kan betale ham tilbage på, er ved at gøre for andre hvad der blev gjort for hende – hjælpe dem til at lære sandheden at kende.
-