’Fiskeri’ på Fijiøerne

FIJIØERNE — for sit indre blik ser man et paradis i Stillehavet med blågrønt vand, skinnende koralrev, svajende kokospalmer, grønklædte bjerge, tropiske fisk, eksotiske frugter og farvestrålende blomster. Alt dette findes i overflod på denne øgruppe, der består af over 300 øer. Øerne ligger i Stillehavet omkring 1800 kilometer nord for New Zealand og vil kunne opfylde enhver drøm om et tropisk paradis.

Men det er ikke kun Fijiøernes skønne natur der virker fascinerende. Ligesom der er stor variation blandt fiskene i koralrevene, er der også stor variation på land. Befolkningens etniske sammensætning er så blandet at den sikkert ikke findes magen til i hele Stillehavsområdet. De to største befolkningsgrupper blandt de 750.000 indbyggere er de indfødte fijianere, der er af melanesisk oprindelse, og indere som er født på Fijiøerne. Inderne nedstammer fra arbejdere der blev indført fra Indien under Storbritanniens kolonitid. Men der er også banabanere, kinesere, europæere, gilbertesere, rotumanere, tuvaluanere og andre.

I dette samfund hvor mange kulturer mødes, er Jehovas vidner travlt beskæftiget med et åndeligt ’fiskeri’. (Markus 1:17) Det er en udfordring at forkynde den gode nyhed om Guds rige i et så forskelligartet samfund. For det første skal sprogforskellene og de kulturelle kløfter overvindes. Selv om engelsk er fællessproget, er man ofte nødt til at kunne tale fijiansk, hindi, rotumansk eller andre sprog.

Hvis man vil have en samtale med disse mennesker, der har forskellige religiøse baggrunde, må man variere sine indledninger. De fleste indfødte fijianere og andre øboere tilhører kristne trosretninger. Den indiske befolkning består af muslimer, sikher og hinduer, hvoraf sidstnævnte udgør den største gruppe. Der er mange kirker i byerne, men på Fijis to største øer danner de mange hinduiske templer og muslimske moskéer en kontrast.

Mange Jehovas vidner på Fijiøerne er opvokset dér og taler de tre hovedsprog — engelsk, fijiansk og hindi. Det er en stor fordel at kunne tale disse sprog når man er med i dette ’menneskefiskeri’. Ofte bliver folk overraskede over at høre en fijianer tale flydende hindi og en hindu tale flydende fijiansk. For at kunne ’dele den gode nyhed med andre’ må man være kendt med forskellige indledninger så man kan tage hensyn til de kulturelle, religiøse og sproglige forskelle. — 1 Korinther 9:23.

’Fiskeri’ i Fijis byer

De indfødte fijianere er venlige og gæstfri. Det er svært at forestille sig at stammekrige for lidt over hundrede år siden gik i svang. Da de første europæere kom til Fiji var øerne faktisk kendt som „Kannibaløerne“. Med tiden blev en overhøvding omvendt til kristendommen, og krige og kannibalisme ophørte. Stammeforskellene kom nu kun til udtryk i form af dialekter. Der tales mange dialekter i provinserne, men de fleste forstår bauan-dialekten.

Foruden Fijis hovedstad, Suva, er der mange byer rundt om på øerne. De fleste fijianere bor i landsbysamfund der styres af en turaga ni koro, eller høvding. Når man besøger en landsby for at deltage i ’fiskeriet’, er det skik og brug at henvende sig til denne mand og få tilladelse til at besøge de forskellige huse eller hjem. Det er yderst sjældent at tilladelsen ikke bliver givet, og i disse tilfælde er det som regel fordi nogle af landsbyens præster har modsat sig det. Hvordan er det at besøge et fijiansk hjem?

Efter at vi er kommet indenfor i huset sætter vi os på gulvet i skrædderstilling. En indledning hvor hvert ord er omhyggeligt udvalgt for at fange interessen hos folk i Vesten er ikke nødvendig her. Alle der kommer for at tale om Gud er velkomne. Når værten opfordres til at finde sin bibel rejser han sig straks, og med et „tulou“ (undskyld mig) tager han sin fijianske bibel ned fra en hylde. Ivrigt læser han de forskellige skriftsteder som forkynderen nævner.

[Illustration på side 24]

Typisk fijiansk hjem