I krigsårene var broder Johannes Koskinen og jeg alene om at betjene menighederne i den mellemste og nordlige del af Finland. Vi havde hver nogle vældige kredse at sørge for, hvoraf nogle var 600 kilometer i længden. Vi havde så mange menigheder at besøge at vi kun kunne blive to eller tre dage sammen med hver menighed. Togene gik sjældent til tiden, og busserne var så overfyldte og få at det var et rent under at vi nåede frem.

Nogen tid senere blev broder Koskinen under en rejse til den lille menighed i Rovaniemi i det nordlige Finland arresteret før han steg af toget. Han blev anbragt i et fængsel, hvor han blev mishandlet på det grusomste.