På det tidspunkt arbejdede Eero Nironen som oversætter på afdelingskontoret, og han fortæller: ’Situationen i Finland blev kritisk. Den fuldbyrdede Hemmelighed skulle oversættes meget hurtigt, og af den grund blev jeg sendt til et mere fredeligt sted, mit hjem i Mäntyharju. Kort efter min ankomst blev en nærliggende jernbanebro sprængt i luften. . . . „De hvide“ udskrev folk til militærtjeneste, hvilket jeg blev fritaget for på grund af min nærsynethed. Jeg holdt offentlige foredrag og fortsatte mit oversættelsesarbejde. . . . Da forbindelsen sydpå blev afskåret, spekulerede jeg på om alle mine brødre var gået bort til himmelsk herlighed og jeg var den eneste der var blevet ladt tilbage.’

Snart blev broder Nironen igen stillet over for militærspørgsmålet. Han beretter: „Der blev indført almindelig værnepligt, og kravene var ikke længere så store. Jeg kunne derfor ikke blive kasseret på grund af mit svage syn. Den 25. september 1918 blev jeg sendt til marinen, til kasernen ved Katajanokka-havnen i Helsinki. Jeg planlagde en strategi i overensstemmelse med det jeg havde lært fra Bibelen og det sjette bind af Studier i Skriften. I et år var jeg virkelig ’i krig’ på grund af min overbevisning. Med bataljonchefens tilladelse kunne jeg tale offentligt til bataljonen fire søndage.“ Med tiden blev Eero hjemsendt og kunne igen koncentrere sig om sit oversættelsesarbejde.

Eero Nironen fortæller: „Undertiden holdt jeg dette foredrag fire gange samme dag. I begyndelsen syntes vi at budskabet var noget dristigt, men eftersom det kom fra Jehovas organisation, forkyndte vi det med stor tillid, og nu kan vi se hvordan det opfyldes med stadig større hast.“ Emnet skabte så stor interesse at da brochuren Millioner af nulevende Mennesker skal aldrig dø blev oversat samme år, lod man optimistisk trykke 50.000 eksemplarer.

[Illustration på side 154]

Eero Nironen, der virkede som oversætter i mere end 60 år