Forretningsmand finder meningen med livet

En skægget og energisk 41-årig forretningsmand fra Turku (Åbo), Emil Österman, havde planlagt at foretage en rejse jorden rundt for at søge efter en mening med livet. Da han læste de bøger hans moder havde givet ham, begyndte hans søgen at tage en anden retning. I sidste halvdel af 1909 gjorde han først holdt i Sverige. Der fik han mere bibelsk læsestof af August Lundborg. Det var imidlertid først under sejlturen til London at han fik læst de bøger og brochurer han havde fået i Sverige, og så var det slut med at sejle jorden rundt. Han forstod straks at han havde fundet det han søgte. Nu var hans drøm om en verdensomrejse pludselig forsvundet, og han vendte hjem. I slutningen af samme år, 1909, vendte han tilbage til Sverige og blev døbt. Senere sørgede han for at August Lundborg kunne komme til Finland og forkynde.

I rapporten fra det svenske afdelingskontor omtales Emil som en kær broder: „Rundt regnet ti faste kolportører har været virksomme året igennem; på det sidste har seks eller syv nye taget arbejdet op — en af disse er en kær broder i Finland som uden tvivl er et udvalgt redskab i Herrens hånd til at tjene sit folk i dette land. . . .

I sommeren 1909, da Emil Österman var på forretningsrejse i Helsinki, mødte han Kaarlo Harteva og gav ham et eksemplar af Guds Verdensplan på svensk. Harteva læste den ivrigt. Han forstod at han også burde forkynde den gode nyhed om Riget. (Matt. 24:14) I april 1910 rejste han derfor med Österman til stævnet i Örebro i Sverige, hvor han blev døbt. Eftersom der var mangel på talere holdt begge disse nye brødre foredrag ved dette stævne. De spildte ikke tiden men stillede sig til rådighed for Guds organisation!

’Slut dig til os. Så er vi tre’

Omkring dette tidspunkt mødte Harteva på en togrejse en af sine tidligere skolekammerater, Lauri Kristian Relander, og forkyndte ivrigt for ham om de nyfundne sandheder. „Og hvor mange er I så?“ spurgte kammeraten. „I øjeblikket er vi to, en vis Österman og mig,“ svarede Harteva. „Men hvis du slutter dig til os, så er vi tre.“ Men Relander sluttede sig ikke til dem. Han gik i stedet ind i politik og blev Finlands præsident fra 1925 til 1931.

Det var en stor arbejdsmark der lå foran brødrene Harteva og Österman: Tre millioner mennesker spredt over et stort område. Deres første mål var at få Selskabets publikationer oversat til finsk. Harteva arbejdede flittigt med at oversætte Guds Verdensplan og forskellige traktater fra svensk til finsk, og Österman finansierede trykningen af dem i efteråret 1910. De var fyldt af glæde over at have mere effektive redskaber i arbejdet for Riget. I tillid til Jehovas ånds hjælp drog disse mænd modigt ud i tjenesten med deres nyligt oversatte finske publikationer.

„En billet til helvede“

Broder Österman havde altid en forsyning af Selskabets publikationer i den skobutik han ejede i Turku, og han udstillede bøger i sit butiksvindue. Han havde også sin egen bogstand på et torv. Ved at råbe forskellige slogans tiltrak han folks opmærksomhed.

Han tilbød brochuren Hvad siger Skriften om Helvede? for to finske mark ved at råbe: „En billet til helvede — én mark dertil, og én mark tilbage!“

Offentlige foredrag samler store skarer

Derefter besluttede de to trofaste venner at rejse rundt og holde offentlige foredrag. De rejste til Finlands industricenter, Tampere (Tammerfors), og lejede den bedste hal de kunne få. Så bestilte de indbydelser til foredraget „Den store belønning“ og averterede det i avisen. Broder Harteva holdt foredraget, mens Österman tjente som hans assistent. I et af sine breve fortæller broder Österman om resultaterne:

„En finsk søster indviede sig helt og symboliserede dette i Pyhäjärvisøen. Derefter rejste hun til Viipuri (Viborg), hvor hun nu udbreder den gode nyhed som kolportør. I Tampere oprettede vi en bibelklasse med fem-seks meget interesserede personer, som vi derefter overlod i Guds varetægt. Nu er vi i Turku, og her blev vort første offentlige foredrag på finsk holdt i en sal i brandvæsenets bygning, som kan rumme 1800. Som andre steder stod der også her lige så mange udenfor på gaden.“

Opmuntret af disse gode resultater rejste de to kolportører til Helsinki, hvor de planlagde at holde et offentligt foredrag den 22. november 1910 i auditoriet i Folkets Hus (nu Arbejdernes Hus).

[Illustration på side 141]

Emil Österman var den første forkynder i Finland