Følgelig blev Toivo Nervo ansvarshavende redaktør af Jumalan Valtakunta (Guds rige), der havde afløst Vagttårnet under forbudet.

Stadig muligt at få „fast føde“

Da trykningen af bladene måtte indstilles i slutningen af 1942, begyndte brødrene at duplikere hovedartiklerne fra Vagttårnet. Disse kopier blev kaldt „fast føde“, og de kunne ikke sendes med posten men blev af kurerer bragt ud til menighederne i hele landet. Denne ordning fungerede godt under resten af krigen.

Mange søstre udførte en stor del af dette arbejde. Meri Weckström, der tjente som pioner til sin død i 1981, fortæller om sin opgave: „Under krigen boede jeg på den svenske handelshøjskole, og der gemte vi en vognladning med Selskabets publikationer. Da Vagttårnet blev forbudt, foreslog brødrene at jeg begyndte at duplikere det. Jeg udførte arbejdet i min lejlighed om aftenen og om natten.“