Helsekost og åndelig sundhed

I 1932 var der blevet oprettet et andelsselskab ved navn Al Sano. Det importerede og solgte helsekost og udgav også et blad med samme navn, såvel som andet læsestof om sundhed. Nogle af brødrene var med i dette firma, og det blev meget nært knyttet til Selskabet.

Lige før broder Rutherford døde i 1942 gav han tilladelse til at dette andelsselskab, så længe Selskabets bøger og blade var forbudt, kunne trykke sandheden i sine publikationer. Sådan gik det til at Al Sanos blad Terveyttä Kaikille (Sundhed for alle) kom til at indeholde nogle artikler fra Vagttårnet.

Under forbudet blev tjenesten udført på en usædvanlig måde. Kalle Salavaara forklarer: „Vort mål var det samme som nu: Vi ville gerne vise folk at Guds rige er den eneste virkelige løsning på alle deres problemer. Det krævede teokratisk strategi og tålmodighed. Nogle spurgte for eksempel: ’Kommer De fra den helsekostbutik der tilhører den dér religiøse sekt?’ hvorpå de kastede sig ud i en lang beskrivelse af deres sygdomme. Efter at have givet nogle råd og tilbudt nogle brochurer om sundhed, gik vi over til at tale om Rigets budskab: ’Helsekost kan naturligvis ikke bringe alderdomsprocessen eller døden til ophør,’ kunne vi for eksempel sige, ’men ville det ikke være vidunderligt at leve sundt og forblive ung i al evighed?’ Det udviklede sig undertiden til en meget berigende samtale.“

Men hvad skulle der nu ske med den helselitteratur der også indeholdt artikler om Riget? Eftersom Selskabets publikationer stadig var forbudt, tillod broder Knorr at de finske brødre fortsat tilbød denne litteratur til offentligheden. Men samtidig advarede han: „I bør ikke blande Rigets budskab med noget andet. Tilskynd brødrene til at gøre således: Apostlene gik på deres tid fra sted til sted uden bibler og bøger. Hvis Herren finder det formålstjenligt at vi ikke har andet end Guds ord i vort sind og i vor mund, så lad os bruge det til Jehovas navns ære og herlighed. Sandheden behøver ikke nogen anden attraktion end sandheden selv.“