Ser du vidnesbyrdene om Guds ledelse?

HVERKEN israelitterne eller egypterne havde været vidne til noget lignende. Da israelitterne vandrede ud af Egypten, fulgte de en skysøjle der bevægede sig foran dem dag efter dag. Om natten blev den til en ildsøjle. Hvor ærefrygtindgydende! Men hvor kom den fra? Hvad var formålet med den? Og hvad kan vi, cirka 3500 år senere, lære af israelitternes syn på „ild- og skysøjlen“? — 2 Mos. 14:24.

I Guds ord forklares det hvor skysøjlen stammede fra, og hvad formålet med den var: „Jehova gik foran dem, om dagen i en skysøjle for at føre dem ad vejen, og om natten i en ildsøjle for at give dem lys, så de kunne gå om dagen og om natten.“ (2 Mos. 13:21, 22) Jehova Gud brugte denne ild- og skysøjle til at føre israelitterne ud af Egypten og gennem ørkenen. De måtte være parate til at bryde op og følge den. Da de egyptiske styrker skulle til at angribe Guds folk, bevægede søjlen sig ind mellem de to grupper og beskyttede israelitterne. (2 Mos. 14:19, 20) Søjlen angav ikke den mest direkte rute. Men den eneste måde israelitterne kunne komme til det forjættede land på, var ved at følge dens ledelse.

Det at søjlen var der, forsikrede israelitterne om at Jehova var med dem. Den repræsenterede Jehova, og ved nogle lejligheder talte han endda ud fra den. (4 Mos. 14:14; Sl. 99:7) Desuden viste skyen at Moses var den som Jehova havde udnævnt til at lede nationen. (2 Mos. 33:9) Og den sidste gang skysøjlen omtales i beretningen, bekræftede Jehova at han havde udpeget Josua som Moses’ efterfølger. (5 Mos. 31:14, 15) Ja, hvis udgangen af Egypten i det hele taget skulle lykkes, måtte israelitterne være vågne for dette vidnesbyrd om Guds ledelse — og følge det.

De lukkede øjnene for vidnesbyrdet

Første gang israelitterne så søjlen, må det have slået dem med ærefrygt. Men desværre gjorde dette mirakel, som de hele tiden kunne se, ikke så stærkt et indtryk på israelitterne at de bevarede deres tillid til Jehova. Den ene gang efter den anden satte de sig op imod Guds ledelse. Da den egyptiske hær forfulgte dem, viste de ingen tillid til at Jehova kunne frelse dem. I stedet anklagede de Guds tjener Moses for at føre dem i døden. (2 Mos. 14:10-12) Efter at de var blevet udfriet gennem Det Røde Hav, knurrede de mod Moses, Aron og Jehova fordi der tilsyneladende var mangel på mad og drikke. (2 Mos. 15:22-24; 16:1-3; 17:1-3, 7) Og nogle uger senere pressede de Aron til at fremstille en guldkalv. Tænk engang! I én del af lejren kunne israelitterne se ild- og skysøjlen — det majestætiske vidnesbyrd om ham der havde ført dem ud af Egypten — og ikke langt derfra begyndte de at dyrke en livløs afgud og sige: „Dette, Israel, er din Gud som førte dig op fra Ægyptens land.“ Ja, „de handlede meget respektløst“. — 2 Mos. 32:4; Neh. 9:18.

Ved deres oprørske handlinger viste israelitterne foragt for Jehovas ledelse. Der var ikke noget i vejen med deres bogstavelige øjne, men de manglede åndeligt udsyn. De så søjlen, men forbandt den ikke længere med Jehovas ledelse. Det de gjorde, ’bedrøvede Israels Hellige’, og dog fortsatte Jehova barmhjertigt med at lede dem ved hjælp af søjlen indtil Israel var nået frem til det forjættede land. — Sl. 78:40-42, 52-54; Neh. 9:19.

Følg Guds ledelse

Hvordan kan vi vise at vi ønsker at følge Guds ledelse? Apostelen Paulus sagde: „Vær lydige mod dem der fører an iblandt jer, og vær føjelige.“ (Hebr. 13:17) Det er ikke altid let. Forestil dig at du var en israelit på Moses’ tid. Lad os sige at du har vandret i nogen tid, og pludselig standser søjlen. Hvor lang tid vil den blive der? En enkelt dag? En hel uge? Eller flere måneder? Du spekulerer måske på om det vil kunne betale sig at pakke alle dine ejendele ud. I første omgang er det kun de allermest nødvendige ting du pakker ud. Men i frustration over at du i et par dage har måttet gennemsøge din bagage hver gang du skulle bruge noget, begynder du at pakke det hele ud. Men så, netop som du er ved at blive færdig med det, ser du at søjlen løfter sig — og nu må du i gang med at pakke det hele sammen igen! Det kan godt være at det var ubelejligt eller besværligt, men israelitterne skulle bryde op „umiddelbart efter“ at søjlen havde løftet sig. — 4 Mos. 9:17-22. 

Hvordan reagerer vi når vi får nogle anvisninger fra Gud? Er vi indstillet på at følge dem „umiddelbart efter“ at vi har fået dem? Eller fortsætter vi med at gøre som vi plejer?