Flaghilsen

I dag udsættes Jehovas vidner normalt ikke for så voldsom en forfølgelse. Men der opstår nogle gange misforståelser når unge Jehovas vidner af samvittighedsgrunde beslutter sig for ikke at deltage i patriotiske ceremonier, som for eksempel flaghilsen.

Børn af Jehovas vidner lærer at de ikke skal forsøge at afholde andre fra at hilse flaget; det er en personlig afgørelse. Men selv indtager de et fast standpunkt: De hilser ikke flaget i noget som helst land. Deres holdning er afgjort ikke et udtryk for respektløshed. De respekterer flaget i det land hvor de bor, og de viser denne respekt ved at adlyde landets love. De deltager aldrig i nogen form for statsfjendtlig virksomhed. Faktisk tror Jehovas vidner at de regeringer der findes i dag er „Guds ordning“ i den forstand at han tillader dem at eksistere. De mener derfor også at de må betale skat og respektere sådanne „højere myndigheder“. (Romerne 13:1-7) Dette harmonerer med Jesu berømte udtalelse: „Tilbagebetal da kejseren det der er kejserens, og Gud det der er Guds.“ — Mattæus 22:21.

’Men hvorfor vil Jehovas vidner så ikke ære flaget ved at hilse det?’ spørger nogle. Det skyldes at de betragter flaghilsen som en tilbedelseshandling, og da den eneste man bør tilbede er Gud, kan de ikke med god samvittighed tilbede nogen eller noget andet. (Mattæus 4:10; Apostelgerninger 5:29) Derfor sætter de pris på at lærerne respekterer deres overbevisning og lader børn af Jehovas vidner følge deres tro.

Det er ikke kun Jehovas vidner der mener at flaghilsen er en form for tilbedelse, hvilket fremgår af følgende udtalelser:

„De første flag var næsten udelukkende af religiøs natur.... Det ser faktisk ud til at man altid har søgt religionens bistand for at give nationale flag hellighed.“ (Kursiveret af os.) — Encyclopædia Britannica.

„Ligesom korset er flaget helligt.... I de regler og regulativer som vedrører folks holdning over for nationale symboler anvendes stærke, udtryksfulde ord, såsom ’tjeneste for flaget’,... ’ærefrygt for flaget’, ’hengivenhed for flaget’.“ (Kursiveret af os.) — The Encyclopedia Americana.

„Kristne nægtede at... ofre til kejserens genius — hvad der stort set svarer til i dag at nægte at hilse flaget eller aflægge troskabsed.“ — Those About to Die (1958), af Daniel P. Mannix, side 135.

Det skal understreges at når Jehovas vidner nægter at hilse et flag, er det ikke et udtryk for manglende respekt for landets styre eller dets herskere. De ønsker blot ikke at udføre en tilbedelseshandling over for et symbol der repræsenterer staten, ved at bøje sig for det eller hilse det. De sammenligner deres holdning med det standpunkt tre unge hebræere indtog på Bibelens tid da de nægtede at bøje sig for en statue som babylonierkongen Nebukadnezar havde opstillet på Durasletten. (Daniel, kapitel 3) Mens andre lærer at hilse flaget eller aflægge troskabsed, oplæres Jehovas vidners børn til at følge deres bibeloplærte samvittighed. Uden at blande sig i andres holdning afholder de sig stille og respektfuldt fra at deltage. Det er af samme årsag Jehovas vidners børn vælger ikke at deltage når der skal synges eller spilles nationalsange.