Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Opnå liv og fred ved at vandre i overensstemmelse med ånden
    Vagttårnet – 2011 | 15. november
    • Vores syndige kød tilskynder os hele tiden til at gøre ting der mishager Gud, med døden til følge. I sit brev til galaterne kaldte Paulus den slags handlinger og personlighedstræk for „kødets gerninger“. Og han tilføjede at „de der øver sådanne ting ikke skal arve Guds rige“. (Gal. 5:19-21) Mennesker der øver kødets gerninger, vandrer i overensstemmelse med kødet. (Rom. 8:4) Deres „indre drivkraft“ og deres ’norm i livet’ er helt igennem kødelig. Men er det kun dem der giver sig af med grove syndige handlinger som for eksempel utugt, afgudsdyrkelse og spiritisme der vandrer i overensstemmelse med kødet? Nej, for kødets gerninger indbefatter også ting som mange blot ville sige skyldes personlige svagheder, som for eksempel skinsyge, vredesudbrud, stridbarhed og misundelse. Hvem kan sige sig helt fri for at vandre i overensstemmelse med kødet?

  • Opnå liv og fred ved at vandre i overensstemmelse med ånden
    Vagttårnet – 2011 | 15. november
    • 14. Hvilken indstilling har de der lever „i overensstemmelse med kødet“?

      14 I sit brev til romerne nævnte Paulus dernæst to slags mennesker hvis tankegang er i modsætning til hinanden. (Læs Romerbrevet 8:5). Ordet „kødet“ i Romerbrevet 8:5 sigter ikke nødvendigvis til det fysiske legeme. I Bibelen bruges ordet „kød“ nogle gange som en betegnelse for det syndige køds ufuldkomne natur. Det er ufuldkommenheden der skaber den konflikt mellem kødet og sindet som Paulus nævnte tidligere. Men i modsætning til Paulus tager de der er „i overensstemmelse med kødet“, slet ikke kampen op. I stedet for at finde ud af hvad Gud forventer af dem, og tage imod den hjælp han tilbyder, „retter [de] deres sind mod det der hører kødet til“. De er mest optaget af at få tilfredsstillet deres personlige ønsker og fysiske behov. De der er „i overensstemmelse med ånden“, retter derimod deres sind mod „det der hører ånden til“ — alt det der har at gøre med deres forhold til Jehova og tjenesten for ham.

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del