[Diagram på side 23]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Stråle

Bistråle

Skaft

[Illustration på side 24]

Konturfjer

[Illustration på side 24]

Trådfjer

[Illustration på side 25]

Pudderdun

[Illustration på side 25]

Dun

Fjer — mesterligt designet

VED hjælp af en nedadgående bevægelse med vingerne skyder en måge til vejrs. Så snart den er i luften, kredser den rundt, og båret af vinden stiger den uden besvær. Fuglen foretager ganske små justeringer af vingernes og halens stilling og svæver næsten ubevægelig i luften. Hvordan kan den udføre alt dette med en sådan ynde og præcision? I høj grad på grund af dens fjer.

Fugle er de eneste nulevende dyr der danner fjer. De fleste fugle har flere forskellige typer fjer. De mest synlige er de dækkende konturfjer som giver fugle deres glatte, strømlinede form. Konturfjer indbefatter svingfjer og halefjer, som er afgørende for at fugle kan flyve. En kolibri kan have færre end 1000 sådanne fjer, og en svane over 25.000.

Fjer er mesterligt designet. Skaftet midt i fjeren er bøjeligt og forbløffende stærkt. Fra skaftet sidder rækker af sammenhæftede stråler som udgør den glatte fane på fjeren. Strålerne fæstner sig til hinanden ved hjælp af hundredvis af bittesmå bistråler som griber fat i hinanden og danner en slags lynlås. Hvis bistrålerne kommer fra hinanden, lyner fuglen dem ganske enkelt sammen igen ved at pudse sig. Du kan gøre noget lignende ved at lade en pjusket fjer glide gennem dine fingre.

Især svingfjer er asymmetriske — fanen er smallere på forkanten end på bagkanten. Dette klassiske bæreflade-design bevirker at hver svingfjer kan fungere som en ganske lille selvstændig vinge. Hvis du kigger lidt nøjere på en stor svingfjer, vil du også kunne se at der findes en rille på undersiden af fjerskaftet. Dette enkle aspekt ved udformningen styrker skaftet så det kan bøjes og drejes uden at knække.