-
„Midlertidige indbyggere“ forenede i den sande tilbedelseVagttårnet – 2012 | 15. december
-
-
1. Hvordan ser nogle på udlændinge, og hvorfor er det forkert?
SOM nævnt i den forrige artikel bryder mange sig ikke om udlændinge, og de taler måske endda nedsættende om dem. Men det er respektløst at betragte nogle der kommer fra et andet land, som mindre værd end dem der kommer fra ens eget land. Det vil desuden være at ignorere kendsgerningerne. I publikationen The Races of Mankind (Menneskeracerne) står der: „Uanset hvilken race vi tilhører, er vi det Bibelen siger vi er — brødre.“ Brødre er ofte meget forskellige, men de er dog stadig brødre.
2, 3. Hvordan ser Jehova på udlændinge?
2 Uanset hvor vi bor, er der udlændinge iblandt os. Det gjaldt også i fortidens Israel, som på grund af Lovpagten havde et særligt forhold til Jehova Gud. Udlændingene i Israel havde begrænsede rettigheder, men israelitterne skulle alligevel behandle dem retfærdigt og med respekt. Det er et godt eksempel for os! Der er ikke plads til partiskhed eller fordomme blandt sande kristne. Hvorfor ikke? Apostelen Peter sagde: „Jeg forstår i sandhed at Gud ikke er partisk, men i hver nation er den der frygter ham og øver retfærdighed, velkommen for ham.“ — Apg. 10:34, 35.
3 Udlændingene i Israel nød godt af at bo blandt de indfødte israelitter. Det afspejlede Jehovas syn på tingene, hvilket apostelen Paulus gav udtryk for mange år senere da han sagde: „Er Gud kun Gud for jøder? Er han det ikke også for folk fra nationerne? Jo, også for folk fra nationerne.“ — Rom. 3:29; Joel 2:32.
4. I hvilken forstand er der ikke nogen udlændinge i „Guds Israel“?
4 Da Gud indgik den nye pagt med menigheden af salvede kristne, erstattede den kristne menighed det kødelige Israel som den nation Gud ville have et særligt forhold til. Derfor bliver menigheden af salvede kristne kaldt „Guds Israel“. (Gal. 6:16) Og som Paulus forklarede, så er der i denne nye nation „hverken . . . græker eller jøde, omskærelse eller ikke-omskærelse, fremmed, skyter, træl, fri, men Kristus er alt og i alle“. (Kol. 3:11) Det vil altså sige at der ikke ville være nogen fremmede, eller udlændinge, i den kristne menighed.
-
-
„Midlertidige indbyggere“ forenede i den sande tilbedelseVagttårnet – 2012 | 15. december
-
-
ELSK FOLK AF ALLE NATIONER
11. Hvad indbød Salomon folk af alle nationer til at gøre?
11 Ved indvielsen af templet i 1026 f.v.t. sagde Salomon, i harmoni med Jehovas løfte til Abraham, at folk af alle nationer ville være med til at prise Jehova. Hans inderlige bøn lød: „Også udlændingen, som ikke tilhører dit folk Israel men kommer fra et fjernt land på grund af dit navn (for de vil høre om dit store navn og din stærke hånd og din udrakte arm), når han kommer og beder, vendt mod dette hus, måtte du da høre ham i himmelen, det sted hvor du bor, og gøre efter alt hvad udlændingen råber til dig om, for at alle jordens folk kan lære dit navn at kende, så de frygter dig ligesom dit folk Israel.“ — 1 Kong. 8:41-43.
12. I hvilken forstand er Jehovas Vidner som udlændinge?
12 En udlænding er en som befinder sig i et land der ikke er hans eget. Jehovas Vidner er i en vis forstand som udlændinge. De viser først og fremmest troskab mod en himmelsk regering, Guds rige under Kristus. Derfor engagerer de sig ikke i politiske spørgsmål, heller ikke selvom andre mener at de burde gøre det.
I Jehovas øjne er ingen af dem udlændinge
13. (a) Hvordan er begrebet „udlænding“ ofte blot et spørgsmål om synsvinkel? (b) Hvordan ønskede Jehova oprindelig at alle mennesker skulle betragte hinanden?
13 Ofte kan man kende udlændinge på det der er anderledes, for eksempel deres sprog, deres skikke, deres udseende eller måske deres måde at klæde sig på. Men det de har tilfælles med alle andre mennesker, uanset nationalitet, er af større betydning end alle forskellene. Så ofte bliver en person kun betragtet som udlænding fordi han er anderledes. Når vi lærer at se bag om virkelige eller indbildte forskelle, mister begrebet „udlænding“ meget af sin betydning. Hvis alle på jorden levede under det samme styre, ville ingen være udlændinge i ordets politiske betydning. Faktisk var det Jehovas oprindelige hensigt at alle mennesker skulle være forenede som én familie under ét styre — hans styre. Er det allerede nu muligt for mennesker af alle nationer at holde op med at betragte andre som udlændinge?
14, 15. Hvad har Jehovas Vidner opnået som gruppe betragtet?
14 Det må indrømmes at det i en selvisk og nationalistisk verden kan være svært at overvinde fordomme, og derfor er det forfriskende at høre om enkeltpersoner der kan se ud over nationale skel. Grundlæggeren af tv-stationen CNN, Ted Turner, fortæller om sit samarbejde med en række talentfulde personer fra forskellige lande: „Mit møde med disse mennesker var en fantastisk oplevelse. Efterhånden betragtede jeg ikke dem fra andre lande som ’udlændinge’, men som medborgere på denne planet. Jeg begyndte at opfatte ordet ’udenlandsk’ som nedsættende og fastsatte den regel på CNN at ordet hverken måtte anvendes på tv eller i samtaler på kontorerne. I stedet skulle man bruge ordet ’international’.“
15 I hele verden er det kun Jehovas Vidner der som gruppe betragtet har tilegnet sig Guds måde at tænke på. Ved at lære at se tingene som Jehova ser dem, er det lykkedes dem at nedbryde nationale skel, både mentalt og følelsesmæssigt. I stedet for at være mistroiske over for folk fra andre nationer eller ligefrem hade dem har de lært at værdsætte deres særlige karaktertræk og evner. Har du tænkt over hvor enestående dette er, og hvordan det har gavnet dig personligt i dit forhold til andre?
-