Palæstina var engang et skovrigt land med mange forskellige slags træer. Bibelens omtale af skove og brugen af træ som materiale viser at træer var langt mere almindelige dengang end de er nu, trods de seneste års genplantningskampagner. (2Kr 27:4; Dom 9:48, 49) Det samme fremgår af beskrivelsen af dyrelivet, som forudsætter at der fandtes skove som tilholdssted for bjørne (2Kg 2:23, 24), løver (1Sa 17:34; 1Kr 11:22) og andre former for dyreliv (Ez 34:25).

Flere skove omtales ved navn i Bibelen. Libanons skove, der nu er reduceret til nogle få, små lunde, havde en prægtig trævækst (1Kg 5:2-10, 13-18; 2Kg 19:23), med mange cedertræer, enebærtræer, cypresser og andre træer. „Efraims skov“ (måske „Mahanajims skov“), hvor Absalom led døden, lå muligvis øst for Jordanfloden, nær Mahanajim, og var øjensynlig meget tæt. (2Sa 18:6,fdn., 8, 17) „Herets skov“ lå i Juda. (1Sa 22:5) Gilead var berømt for sine skove og balsamtræer, mens Basan mod nord var kendt for sine „vældige træer“, heriblandt øjensynlig egetræer. (Es 2:13; Zak 11:2) På Davids og Salomons tid voksede der store mængder morbærfigentræer i lavlandet Sjefela. (1Kg 10:27; 1Kr 27:28; 2Kr 1:15; 9:27) I Jordandalen var der et tæt krat af tamarisk og pil, hvor løver holdt til. — Jer 12:5; Zak 11:3.