-
De to vidner genoplivesÅbenbaringen — Det store klimaks er nær!
-
-
Forgården nedtrædes
7. (a) Hvorfor skal Johannes ikke måle forgården? (b) Hvornår blev den hellige by nedtrådt i 42 måneder? (c) Hvordan var det i de 42 måneder tydeligt at kristenhedens præsteskab ikke stod mål med Jehovas retfærdige normer?
7 Hvorfor måtte Johannes ikke måle forgården? Han fik at vide: „Men med hensyn til forgården som er uden for tempelhelligdommen, så udelad den [ordret: „kast den ud“] og mål den ikke, for den er blevet givet til nationerne, og de skal nedtræde den hellige by i toogfyrre måneder.“ (Åbenbaringen 11:2) Vi har konstateret at den indre forgård er et billede på de åndsavlede kristnes retfærdige stilling på jorden. Som vi skal se, er der her tale om de bogstavelige 42 måneder fra december 1914 til juni 1918 da alle der bekendte sig til kristendommen, blev sat på en vanskelig prøve. Spørgsmålet var om de ville holde fast ved Jehovas retfærdige normer i disse krigsår. De fleste gjorde det ikke. Kristenhedens samlede gejstlighed satte nationalismen højere end lydighed mod Guds lov. På begge sider af fronten — i en krig der hovedsagelig blev ført i kristenhedens lande — prædikede præsterne de unge mænd ud i skyttegravene. Millioner blev dræbt. På det tidspunkt da dommen begyndte med Guds hus i 1918, var De Forenede Stater gået med i krigen og tog del i blodsudgydelserne, og præsterne i hele kristenheden havde pådraget sig en blodskyld der stadig råber på guddommelig hævn. (1 Peter 4:17) Forkastelsen af dem er blevet permanent og står ikke til at ændre. — Esajas 59:1-3, 7, 8; Jeremias 19:3, 4.
8. Hvad indså mange af bibelstudenterne under den første verdenskrig, men hvad forstod de ikke fuldt ud?
8 Hvordan så med den lille gruppe bibelstudenter? Skulle de måles efter de guddommelige normer straks i 1914? Nej. Ligesom de navnkristne i kristenheden skulle de prøves. De blev ’kastet ud, givet til nationerne,’ for at blive grundigt prøvet og forfulgt. Mange af dem indså at de ikke kunne gå ud og dræbe deres medmennesker, men de havde endnu ikke den fulde forståelse af kristen neutralitet. (Mika 4:3; Johannes 17:14, 16; 1 Johannes 3:15) Under pres fra nationerne gik nogle på kompromis.
9. Hvori består den hellige by der blev nedtrådt af nationerne, og hvem er denne by repræsenteret af på jorden?
9 I hvilken forstand blev den hellige by nedtrådt af disse nationer? Der kan naturligvis ikke være tale om det Jerusalem der blev ødelagt over 25 år før Åbenbaringen blev skrevet. Den hellige by er det ny Jerusalem der beskrives senere i Åbenbaringen, og som nu er repræsenteret på jorden af de tilbageværende salvede kristne i templets indre forgård. De vil med tiden også blive en del af den hellige by. At de nedtrædes er derfor ensbetydende med at byen selv nedtrædes. — Åbenbaringen 21:2, 9-21.
-
-
De to vidner genoplivesÅbenbaringen — Det store klimaks er nær!
-
-
12. Hvorfor ser det ud til at den periode hvori den hellige by skulle nedtrædes, skal opfattes bogstaveligt?
12 Johannesskaren skulle forkynde dette budskab i en nærmere fastsat periode: 1260 dage, eller 42 måneder, lige så lang tid som den hellige by skulle nedtrædes. Denne periode skal åbenbart opfattes bogstaveligt, eftersom den angives på to forskellige måder, først i måneder og derefter i dage. Desuden var der i begyndelsen af Herrens dag en periode på tre og et halvt år hvori Guds folks trængsler tydeligt svarede til de begivenheder der er forudsagt her — nemlig fra december 1914 til juni 1918. (Åbenbaringen 1:10)
-