TEGNINGER I LÆREBØGER OG MODELLER AF ABEMENNESKER
Faktum: I lærebøger og på museer bliver menneskets såkaldte forfædre ofte gengivet med særegne ansigtstræk og en bestemt hudfarve og behåring. Man ser ofte ældre ’forfædre’ skildret med abelignende træk, og de der antages at være nærmere beslægtet med mennesket, skildres med ansigtstræk, hudfarve og behåring der ligner nutidsmenneskets mere.
Spørgsmål: Kan forskere på en troværdig måde rekonstruere sådanne træk ud fra de fossile rester de finder?
Svar: Nej. I 2003 skrev retsantropolog Carl N. Stephan, der arbejder på anatomisk institut ved Adelaide-universitetet i Australien: „Ansigterne af menneskets tidlige forfædre kan ikke konstrueres eller efterprøves objektivt.“ Han siger at forsøg på at gøre det, baseret på hvordan aber ser ud i dag, „sandsynligvis vil være stærkt farvede af en persons egen opfattelse, særdeles unøjagtige og ugyldige“. Hans konklusion? „Enhver ’rekonstruktion’ af de tidlige hominiders ansigter vil sandsynligvis være vildledende.“47