Da turistsæsonen begyndte, måtte min pionermakker, Simon Apolinarski, og jeg finde et andet logi, men vi var besluttede på at blive i vores distrikt. Vi fik lov til at bo i en gammel hestestald, hvor vi sov på halmmadrasser. Dagene brugte vi på at forkynde. Vi forkyndte også for ejeren af stalden, og han blev en af mange der tog imod sandheden. Inden længe dukkede der en artikel op i den lokale avis som advarede indbyggerne i Dunkerque og sagde at „området var blevet inficeret af Jehovas Vidner“. Der var dog ikke andre Jehovas Vidner i byen end Simon og jeg og en håndfuld forkyndere! Midt i vanskelighederne var det opmuntrende for os at meditere over vores kristne håb og tænke over hvordan Jehova havde taget sig af os. Da jeg i 1952 blev sendt til et nyt distrikt, var der omkring 30 forkyndere i Dunkerque.

[Illustration på side 5]

Simon og jeg