Hvor stor interesse har unge for religion?

AF VÅGN OP!-​KORRESPONDENT I FRANKRIG

DET skulle blive en euforisk aften for de 750.000 unge der var til stede. De sang, klappede og viftede med flag. På himmelen kunne man se laserstråler og fyrværkeri, og musik opildnede folkemængden. Stemningen var som på „et gigantisk improviseret diskotek“. Publikum skreg hysterisk da den mand de havde ventet på, endelig kom på scenen.

Var det begyndelsen til en berømt rockgruppes verdensturné? Nej. Det var et religiøst massemøde i Paris under den katolske Verdensungdomsdag, og manden på scenen var såmænd pave Johannes Paul II.

Nogle synes måske at det er mærkeligt at unge interesserer sig for sådanne religiøse festivaler. Medierne taler imidlertid om at der er ved at ske en religiøs vækkelse blandt de unge.

Kirkernes søgen efter de unge

De forskellige trossamfund føler at det er en udfordring at tiltrække de unge. Da en fransk præst så de mange unge der var mødt op til den katolske Verdensungdomsdag i Paris, spurgte han: „Hvor kommer alle disse unge fra? Der kommer ingen i min kirke. Jeg ser dem aldrig.“ For at tiltrække sig de unges opmærksomhed, og fastholde den, er den katolske kirke ved at ændre sit image og sin måde at præsentere sit budskab på.

„Kirken ændrer stil!“ erklærede den franske avis Le Figaro. Da den 12. Verdensungdomsdag i Paris blev afholdt, fik den katolske kirke bureauer der ellers arrangerer rockkoncerter, til at stå for iscenesættelsen. Der blev sat over 300 shows op for at underholde de unge besøgende fra over 100 lande, og designere havde kreeret tøj til præsterne.

Mange trosretninger er blevet altfavnende fordi de mangler føling med de unge i dag og ønsker at tilpasse sig. Michel Dubost, den præst der organiserede Verdensungdomsdagen i Paris, afspejlede denne tankegang da han sagde: „Selvfølgelig så jeg gerne at alle døbte var trofaste mod Kristus. Men selv om de ikke er det, er der plads til dem i kirken.“

De unges søgen efter svar

Som en understregning af at de unges søgen efter svar er oprigtigt ment, beskrev en avis de unges fremmøde ved denne religiøse sammenkomst i Paris som „et råb om hjælp til at få tro, snarere end et udtryk for tro“. Blev dette nødråb besvaret af den katolske kirke?

Når man tager indpakningen væk eller gennemskuer det en katolsk avis kalder de religiøse massemøders „synsbedrag“, hvad er der så tilbage? Ifølge den franske avis Le Monde „var der ikke noget meningsfyldt indhold“ når man kom ned under overfladen.

Det er vigtigt at en ret mad ser tiltalende ud når den serveres, men den må også være nærende. Når de unge stiller spørgsmål angående meningen med livet, har de brug for ’nærende’ åndelige svar. De tiltalende, men hule svar der serveres for dem, er ikke tilfredsstillende.

Har sådanne religiøse begivenheder uden noget meningsfyldt indhold nogen varig virkning på unge i dag? Den franske sociolog Danièle Hervieu-Léger siger: „Der er ikke store chancer for at disse opsigtsvækkende begivenheder vil få varige sociale virkninger.“ Men hvor kan de unge så finde tilfredsstillende svar på deres spørgsmål?

[Illustration på side 12]

Et religiøst massemøde tiltrækker tusinder af unge i Paris

[Illustration på side 13]

Var verdensungdomsdagen i Paris en ægte religiøs vækkelse?