1, 2. (a) Hvad viser at mennesker ønsker at opnå frihed? (b) Hvad har været resultatet af deres bestræbelser?

I SAMFUNDET i dag er der stor fokus på ligestilling, rettigheder og frihed. Mange steder i verden ønsker folk at gøre sig fri af undertrykkelse, diskrimination og fattigdom. Folk kræver ytringsfrihed, valgfrihed og selvbestemmelsesret. Det virker til at det at kunne gøre hvad man vil, og leve sit liv som man har lyst til, vægtes meget højt.

² Folk prøver blandt andet at opnå frihed gennem protester, demonstrationer, oprør og revolutioner. Men ofte fører det ikke til de ønskede resultater. Mange af den slags konfrontationer har ligefrem ført død og ødelæggelse med sig. Det er blot med til at understrege sandheden i kong Salomons inspirerede udtalelse: “Det ene menneske har udøvet myndighed over det andet til skade for det.” – Præd. 8:9.

3. Hvordan finder vi ægte lykke og tilfredshed?

³ Bibelen viser hvad nøglen til ægte lykke og tilfredshed er. Disciplen Jakob skrev at man bliver lykkelig når man “spejder ind i frihedens fuldkomne lov og bliver ved dermed”. (Jak. 1:25) Denne fuldkomne lov stammer fra Jehova, og han er den der ved hvad der skal til for at mennesker kan have det godt. Da han skabte de første to mennesker, gav han dem alt hvad der var nødvendigt for at de kunne få et lykkeligt og tilfredsstillende liv – deriblandt ægte frihed.

ET TIDSPUNKT HVOR MENNESKER OPLEVEDE ÆGTE FRIHED

4. Hvilken form for frihed havde Adam og Eva? (Se indledningsbilledet).

⁴ Af de første to kapitler i Første Mosebog fremgår det tydeligt at Adam og Eva havde en form for frihed som mennesker i dag kun kan drømme om – de var fuldstændigt fri for fattigdom, frygt og undertrykkelse. De havde ingen bekymringer i forbindelse med mad, arbejde, sygdom og død. (1 Mos. 1:27-29; 2:8, 9, 15) Men betyder det at Adam og Eva havde absolut frihed, altså at der ikke var nogen grænser for deres frihed?

5. Hvad er nødvendigt for at folk kan opleve frihed?

⁵ Mange i dag mener at man kun er virkeligt fri hvis man kan gøre alt hvad man har lyst til, uanset konsekvenserne. Opslagsværket The World Book Encyclopedia definerer frihed som “muligheden for at træffe valg og føre dem ud i livet”. Men der tilføjes: “Juridisk set ejer folk frihed hvis samfundet ikke pålægger dem uretfærdige, unødvendige eller urimelige begrænsninger.” I praksis er det nødvendigt med visse grænser for at alle i samfundet kan nyde godt af deres frihed. Men spørgsmålet er så: Hvem har ret til at afgøre hvilke grænser der er retfærdige, nødvendige og rimelige?

6. (a) Hvorfor er det kun Jehova der har absolut frihed? (b) Hvilken form for frihed har mennesker, og hvorfor?

⁶ Det er vigtigt at huske at det kun er Jehova Gud der har absolut og ubegrænset frihed. Hvorfor er det sådan? Fordi han er Den Almægtige, Skaberen af alt og universets suveræne Hersker. (1 Tim. 1:17; Åb. 4:11) Tænk bare på hvordan kong David beskrev den ophøjede stilling Jehova har. (Læs 1 Krønikebog 29:11, 12). Alle skabninger i himlen og på jorden har kun frihed i relativ forstand. De må anerkende at Jehova Gud har den ultimative ret til at opstille grænser som han finder retfærdige, nødvendige og rimelige. Lige fra menneskehedens begyndelse har han gjort netop det.

7. Hvilke ting som vi er nødt til at gøre, kan samtidig give os glæde?

⁷ Adam og Eva havde stor frihed, men der var også nogle begrænsninger. Nogle af dem overholdt de helt instinktivt. For at kunne leve var de for eksempel nødt til at trække vejret, spise, sove og så videre. Betød det at de ikke følte sig frie? Nej, for Jehova havde sørget for at de kunne finde glæde og tilfredshed selv ved disse rutineprægede ting. (Sl. 104:14, 15; Præd. 3:12, 13) Hvem synes ikke det er dejligt at tage en dyb indånding ude i den friske luft, spise sin livret eller få en god nats søvn? Vi gør med glæde de ting uden at føle os begrænset. Adam og Eva har uden tvivl haft det på samme måde.

8. Hvilken befaling gav Gud de første mennesker, og hvorfor?

⁸ Jehova gav Adam og Eva en specifik befaling: De skulle befolke jorden og tage sig af den. (1 Mos. 1:28) Var det noget der berøvede dem deres frihed? Selvfølgelig ikke. Befalingen gav dem mulighed for at være en del af gennemførelsen af Jehovas hensigt – at gøre jorden til et paradis hvor fuldkomne mennesker kunne bo for evigt. (Es. 45:18) I dag er det ikke i modstrid med Jehovas hensigt hvis man vælger at forblive single, eller hvis et ægtepar vælger ikke at få børn. Men i det store og hele må man sige at mennesker gifter sig og får børn, og det til trods for at det medfører visse udfordringer. (1 Kor. 7:36-38) Hvorfor gør de det? Fordi de finder glæde og tilfredshed ved det. (Sl. 127:3) Hvis Adam og Eva havde adlydt Gud, ville de have kunnet glæde sig over deres ægteskab og familie for evigt.

HVORDAN DE MISTEDE DERES FRIHED

9. Hvorfor var Guds bud i 1 Mosebog 2:17 ikke uretfærdigt, unødvendigt eller urimeligt?

⁹ Jehova gav også Adam og Eva et forbud og fortalte dem tydeligt hvad der ville ske hvis de overtrådte det. Han sagde: “Træet til kundskab om godt og ondt må du ikke spise af, for den dag du spiser af det skal du visselig dø.” (1 Mos. 2:17) Var det en uretfærdig, unødvendig eller urimelig begrænsning? Var det noget der berøvede dem deres frihed? På ingen måde! Faktisk peger mange bibelforskere på at der lå stor visdom og fornuft bag det bud. For eksempel bemærker en bibelkommentator: “Guds bud i [1 Mosebog 2:16, 17] viser at kun Gud ved hvad der er godt ... for menneskene, og kun Gud ved hvad der ikke er godt ... for dem. For at kunne opleve det der er ‘godt’, må menneskene stole på Gud og adlyde ham. Hvis de er ulydige, overlades det til dem selv at afgøre hvad der er godt ... og hvad der ikke er godt.” Det er ikke en opgave mennesker er i stand til at klare.

10. Hvad er forskellen på den frie vilje og retten til at afgøre hvad der er rigtigt og forkert?

¹⁰ Nogle i dag er af den opfattelse at Guds bud betød at Adam ikke havde frihed til at gøre hvad han ville. Men det er i virkeligheden at blande to begreber sammen. Retten til selv at træffe valg, det der kaldes den frie vilje, er ikke det samme som retten til at afgøre hvad der er rigtigt og forkert. Adam og Eva havde frihed til at vælge om de ville adlyde Gud eller ej. Men det er kun Jehova der har ret til at afgøre hvad der er rigtigt og forkert, hvilket “træet til kundskab om godt og ondt” var et symbol på. (1 Mos. 2:9) Vi må erkende at vi ikke altid på forhånd kan se hvad udfaldet bliver af vores valg, og vi ved heller ikke om de altid vil være til vores bedste. Gang på gang ser vi at folk træffer beslutninger med de bedste intentioner – for blot at erfare at deres valg resulterer i sorg, ulykke eller tragedie. (Ordsp. 14:12) Ofte skyldes det menneskets begrænsede evner. Ved at give Adam og Eva buddet om ikke at spise af træet lærte Jehova dem kærligt at de måtte adlyde ham for at opleve ægte frihed. Hvad valgte Adam og Eva?

11, 12. Hvorfor førte Adam og Evas valg til ulykke? Forklar med en illustration.

¹¹ Desværre valgte Adam og Eva at være ulydige mod Gud. Satans løfte om at ‘deres øjne ville blive åbnet og de ville blive som Gud og kende godt og ondt’, var åbenbart for stor en fristelse for Eva. (1 Mos. 3:5) Førte deres valg til at de fik større frihed? Nej. Det blev overhovedet ikke som Satan havde påstået. De erfarede hurtigt at det havde katastrofale følger for dem at afvise Jehovas vejledning. (1 Mos. 3:16-19) Hvorfor endte det sådan? Kort sagt fordi Jehova ikke har givet mennesker frihed til selv at afgøre hvad der er rigtigt og forkert. – Læs Ordsprogene 20:24; Jeremias 10:23.

¹² Det kan sammenlignes med en pilot der flyver et fly. For at nå frem til destinationen må han normalt følge en godkendt rute. Han støtter sig til forskellige navigationsinstrumenter og holder kontakt med flyveledere undervejs så flyet når sikkert frem. Men forestil dig så at en pilot vælger at se stort på anvisningerne og flyver ad en rute han selv har lyst til. Resultatet kunne blive katastrofalt. Det var faktisk det Adam og Eva gjorde. De ønskede at gøre tingene på deres egen måde og ignorerede Guds anvisninger. Hvordan gik det? Det endte i en tragedie – både de og deres fremtidige efterkommere blev underlagt synd og død. (Rom. 5:12) I deres stræben efter selv at bestemme mistede de den ægte frihed Jehova havde givet dem.

HVORDAN VI KAN KOMME TIL AT OPLEVE ÆGTE FRIHED

13, 14. Hvordan kan vi komme til at opleve ægte frihed?

¹³ Nogle har opfattelsen ‘jo mere frihed, jo bedre’. Men er det sandt? Selvom det er dejligt med frihed, er der brug for grænser for at der ikke skal blive kaos. I den forbindelse siger The World Book Encyclopedia: “I ethvert organiseret samfund danner lovene en kompliceret model hvor friheder og begrænsninger vejes op imod hinanden.” “Kompliceret” er i den grad det rigtige ord. Tænk bare på de tonsvis af lovbøger der er skrevet, for slet ikke at tale om den hær af jurister og dommere der skal til for at fortolke og forvalte dem.

¹⁴ Vejen til ægte frihed er imidlertid ganske enkel. Det kan vi se ud fra det Jesus sagde: “Hvis I bliver i mit ord, er I virkelig mine disciple, og I skal kende sandheden, og sandheden skal frigøre jer.” (Joh. 8:31, 32) Ifølge Jesus kræves der to ting for at opnå ægte frihed: (1) Vi må tro på hans lære, og (2) vi må blive hans disciple. Kun ved at gøre det kan vi blive virkeligt frie. Hvad er det vi vil blive frigjort fra? Jesus forklarede: “Enhver som øver synden, er syndens træl.” Derefter tilføjede han: “Hvis derfor Sønnen får frigjort jer, skal I være virkelig frie.” – Joh. 8:34, 36.

15. Hvad ligger der i at Jesus vil gøre os virkeligt frie?

¹⁵ Den frihed Jesus lovede sine disciple, overgår langt de former for social og politisk frihed som mange i dag stræber efter. Jesus’ ord sigter til at han vil frigøre mennesker for den værste form for slaveri og undertrykkelse menneskeheden har oplevet – trældommen under synd. Ud over at synden får os til at gøre forkerte ting, kan den også forhindre os i at gøre det vi ved er rigtigt, eller i at leve op til vores potentiale. På den måde er vi slaver af synden, og resultatet er frustration, lidelse og i sidste ende død. (Rom. 6:23) Apostlen Paulus beskrev hvordan det føles at være i den tilstand. (Læs Romerne 7:21-25). Først når vi bliver løst fra syndens lænker, vil vi opleve den ægte frihed som Adam og Eva havde i begyndelsen.

16. Hvordan bliver vi virkeligt frie?

¹⁶ Udtrykket “hvis I bliver i mit ord” indikerer at der kræves noget af os for at vi kan blive frigjort. Som indviede kristne har vi sagt nej til os selv og valgt at leve inden for de grænser Jesus har opstillet for sine disciple. (Matt. 16:24) Præcis som Jesus lovede, vil vi komme til at opleve ægte frihed når vi får fuld gavn af hans offer.

17. (a) Hvad vil gøre vores liv meningsfyldt og tilfredsstillende? (b) Hvad vil vi se på i den næste artikel?

¹⁷ Når vi følger Jesus’ lære, vil vores liv blive meningsfyldt og tilfredsstillende. Samtidig får vi håb om at blive fuldstændigt befriet for synd og død. (Læs Romerne 8:1, 2, 20, 21). I den næste artikel vil vi se på hvordan vi kan bruge den frihed vi har nu, på en klog måde – så vi i al evighed kan ære Jehova, den Gud der giver ægte frihed.

1, 2. (a) Hvorfor var slaveri og frihed vigtige emner på Paulus’ tid? (b) Hvem er ifølge Paulus kilden til ægte frihed?

I ROMERRIGET, som de første kristne levede under, var folk generelt stolte af den romerske lov, retssystemet og den frihed de nød. Men Romerrigets magt og herlighed var for en stor del grundlagt på slaveri. På et tidspunkt var op mod 30 procent af befolkningen slaver. Slaveri og frihed har helt sikkert været nogle emner som har optaget almindelige mennesker, deriblandt de kristne.

² Apostlen Paulus talte ofte om frihed i sine breve. Men formålet med hans tjeneste var ikke at skabe sociale eller politiske reformer, som mange på den tid stræbte efter. I stedet for at se hen til mennesker eller menneskeskabte instanser for at opnå frihed brugte Paulus og de andre kristne deres kræfter på at fortælle folk om den gode nyhed om Guds rige og værdien af løskøbelsen ved Jesus Kristus. Paulus hjalp sine trosfæller til at forstå hvem der er kilden til ægte frihed. For eksempel skrev han i sit andet brev til de kristne i Korinth: “Jehova er Ånden; og hvor Jehovas ånd er, er der frihed.” – 2 Kor. 3:17.

3, 4. (a) Hvad leder op til Paulus’ ord i 2 Korinther 3:17? (b) Hvad må vi gøre for at opleve den frihed der kommer fra Jehova?

³ Tidligere i samme kapitel henviser Paulus til Moses og det at hans ansigt skinnede efter at han havde været i nærheden af en af Jehovas engle på Sinaj Bjerg. Da israelitterne så ham, blev de bange, og Moses måtte lægge et dække, eller slør, over sit ansigt. (2 Mos. 34:29, 30, 33; 2 Kor. 3:7, 13) Men når en person vender om til Jehova, “tages dækket bort”, forklarede Paulus videre. (2 Kor. 3:16) Hvad mente han med det?

⁴ Som vi var inde på i den foregående artikel, er det kun Jehova, Skaberen af alt, der har absolut og ubegrænset frihed. Det er derfor logisk at det er i Jehovas nærhed og der “hvor Jehovas ånd er”, at man finder frihed. For at komme til at opleve den frihed må man vende om til Jehova og få et personligt forhold til ham. Israelitterne i ørkenen havde ikke et åndeligt syn på tingene. Deres sind og hjerter var tilslørede og hårde, og de tænkte kun på at udnytte deres nyvundne frihed fra slaveriet i Egypten til at tilfredsstille deres egne ønsker. – Hebr. 3:8-10.

5. (a) Hvilken form for frihed giver Jehovas ånd? (b) Hvordan ved vi at fysisk fangenskab ikke er en hindring for den frihed Jehova giver? (c) Hvilke spørgsmål vil vi se nærmere på?

⁵ Den frihed som Jehovas ånd giver, indebærer ikke bare at man bliver befriet fra slaveri. Guds ånd kan udrette noget som mennesker ikke er i stand til, nemlig at befri os fra synd og død, såvel som fra falsk religion og dens skikke. (Rom. 6:23; 8:2) Er det ikke en enestående form for frihed? Det er en frihed man kan glæde sig over selv hvis man er slave eller sidder i fængsel. (1 Mos. 39:20-23) Det gjaldt for eksempel søster Nancy Yuen og bror Harold King, der begge sad flere år i fængsel på grund af deres tro. Du kan høre dem fortælle om deres oplevelser på JW Broadcasting. (Se under INTERVIEWS OG ERFARINGER > DE HOLDT UD UNDER PRØVELSER). Men lad os nu se nærmere på to spørgsmål: Hvordan kan vi vise at vi værdsætter vores frihed? Og hvordan kan vi bruge denne frihed klogt?

VIS VÆRDSÆTTELSE AF DEN FRIHED GUD GIVER

6. Hvordan viste israelitterne at de manglede værdsættelse af den frihed Jehova gav dem?

⁶ Når man får en gave, er det naturligt at man viser taknemmelighed. Men israelitterne værdsatte overhovedet ikke den fantastiske gave Jehova gav dem ved at befri dem fra slaveriet i Egypten. Kun få måneder efter at de havde fået deres frihed, begyndte de at længes efter den mad de havde før, og at klage over den manna Jehova gav dem. De ønskede ligefrem at vende tilbage til Egypten. Tænk engang! ‘Fisk, agurker, vandmeloner, porrer, løg og hvidløg’ betød mere for dem end den frihed Jehova havde givet dem så de kunne tilbede ham, den eneste sande Gud. Er der noget at sige til at Jehova blev meget vred på sit folk? (4 Mos. 11:5, 6, 10; 14:3, 4) Det lærer os noget vigtigt.

7. Hvordan fulgte Paulus selv sin opfordring i 2 Korinther 6:1, og hvordan kan vi efterligne ham?

⁷ Paulus opfordrede de kristne til ikke at tage den frihed Jehova har sørget for gennem sin søn, Jesus Kristus, for givet. (Læs 2 Korinther 6:1). Han havde det selv svært på grund af sin ufuldkommenhed og følte sig som en slave af synd og død. Alligevel udbrød han: “Tak til Gud gennem Jesus Kristus, vor Herre!” Hvad var det han var taknemmelig for? Han forklarede sine medkristne: “Åndens lov, den ånd der giver liv i samhørighed med Kristus Jesus, har frigjort dig fra syndens og dødens lov.” (Rom. 7:24, 25; 8:2) Ligesom Paulus må vi aldrig glemme at Jehova har befriet os fra synd og død. På grund af løsesummen er det muligt for os at tjene Gud med en ren samvittighed og ægte glæde. – Sl. 40:8.

8, 9. (a) Hvad advarede apostlen Peter om i forbindelse med hvordan man bruger sin frihed? (b) På hvilke områder kunne man komme til at bruge sin frihed forkert?

⁸ Det er ikke nok bare at give udtryk for taknemmelighed over den frihed Gud har givet os – vi må også være opmærksomme på ikke at misbruge den. Apostlen Peter advarede for eksempel mod at man bruger sin frihed som en undskyldning for at gøre noget forkert. (Læs 1 Peter 2:16). Får det dig ikke til at tænke på det der skete med israelitterne i ørkenen? Advarslen er dog ikke mindre aktuel i dag. I Satans verden er der konstant tillokkende muligheder når det gælder tøj og udseende, mad og drikke, fritidsinteresser, underholdning og mange andre ting. Reklameverdenen bruger ofte smukke mennesker til at promovere ting vi egentlig ikke har brug for, og forsøger at få tingene til at virke som noget vi ikke kan leve uden. Man kunne let blive narret til at bruge sin frihed forkert.

⁹ Peters advarsel gælder også større beslutninger, for eksempel i forbindelse med uddannelse, job og karriere. Unge der går i skole i dag, er under et stort pres for at gå efter en højere uddannelse. Det fremhæves gang på gang at en videregående uddannelse er vejen til et vellønnet og prestigefyldt job; nogle bliver ligefrem præsenteret for statistikker der viser forskellen i indkomst hos højtuddannede og lavtuddannede. Som ung står man over for en række beslutninger der kan påvirke resten af ens liv, og mange af de muligheder man bliver præsenteret for, kan virke enormt fristende. Hvad vil det være godt at unge og deres forældre tager i betragtning?

10. Hvad må vi huske når vi bruger vores frihed til at træffe personlige valg?

¹⁰ Nogle mener at fordi der er tale om personlige valg, bør man have frihed til at vælge det man har lyst til, så længe ens samvittighed ikke protesterer. Det er sandt at vi har frihed til at træffe personlige valg i forbindelse med uddannelse og karriere, men vi må ikke glemme at vores frihed er relativ, og at alle beslutninger har konsekvenser. Af den grund sagde Paulus: “Alt er tilladt; men ikke alt er gavnligt. Alt er tilladt; men ikke alt opbygger.” (1 Kor. 10:23) Den udtalelse hjælper os til at forstå at der er langt vigtigere faktorer at tage i betragtning når vi skal træffe personlige valg, end vores egne ønsker.

BRUG DIN FRIHED TIL AT TJENE GUD

11. Hvad er hensigten med at Gud har befriet os?

¹¹ Da Peter advarede de kristne mod at misbruge deres frihed, forklarede han også hvad de i stedet skulle gøre. Han tilskyndede dem til at bruge deres frihed til at være “trælle for Gud”. Hensigten med at Jehova, gennem Jesus, har befriet os fra synd og død, er altså at vi skal bruge hele vores liv på at tjene ham.

12. Hvad kan vi lære af Noa og hans familie?

¹² Den bedste måde vi kan bruge vores frihed på, er ved at være travlt optaget af tjenesten for Jehova. Det vil beskytte os mod at blive opslugt af vores egne ønsker og det verden har at tilbyde. (Gal. 5:16) Tænk i den forbindelse på Noa og hans familie. De levede i en verden der var fyldt med vold og umoral, men undgik at blive involveret i alt det der foregik omkring dem. Hvad hjalp dem? De valgte at holde sig travlt beskæftiget med de opgaver Jehova havde givet dem – at bygge arken, at indsamle mad til dem selv og dyrene og at advare andre om det der ville ske. “Noa [gjorde] ganske som Gud havde påbudt ham. Sådan gjorde han.” (1 Mos. 6:22) Hvordan gik det? Noa og hans familie overlevede da den verden de levede i, blev ødelagt. – Hebr. 11:7.

13. Hvilken opgave fik Jesus som han har givet videre til os?

¹³ Hvilken opgave har Jehova givet os i dag? Vi ved at Gud gav Jesus befaling om at forkynde, og Jesus videregav denne befaling til sine disciple. (Læs Lukas 4:18, 19). I dag er størstedelen af menneskeheden forblindet af denne verdens gud og er uden at vide det blevet slaver af falsk religion, materielle ting og det samfund de lever i. (2 Kor. 4:4) Ligesom Jesus har vi fået det privilegium at hjælpe mennesker til at lære Jehova at kende og tilbede ham, den Gud der giver frihed. (Matt. 28:19, 20) Det er ikke en let opgave, og der er mange udfordringer forbundet med den. I mange lande er folk helt uinteresserede, og nogle reagerer endda med vrede. Men det vil alligevel være godt at vi spørger os selv: ‘Kan jeg udnytte min frihed til at gøre mere i tjenesten for Jehova?’

14, 15. Hvad har mange af Jehovas tjenere valgt at gøre? (Se indledningsbilledet).

¹⁴ Det er opmuntrende at se hvor mange der på grund af tidens alvor har valgt at forenkle deres liv så de kan begynde i heltidstjenesten. (1 Kor. 9:19, 23) Nogle er pionerer der hvor de bor, andre er flyttet ud hvor der er større behov for forkyndere. De sidste fem år er mere end 250.000 startet som pionerer, og i dag er der over 1,1 million pionerer på verdensplan. Hvor er det fantastisk at så mange har valgt at bruge deres frihed på at tjene Jehova på den måde! – Sl. 110:3.

¹⁵ Hvad har hjulpet disse brødre og søstre til at bruge deres frihed klogt? Et par der hedder John og Judith, har i de sidste 30 år tjent rundt omkring i forskellige lande. Da Pionerskolen blev oprettet i 1977, blev der lagt stor vægt på det at flytte ud hvor der var større behov. Det satte de sig som mål, og John fortæller at han skiftede job mange gange for at de kunne blive ved med at have en enkel livsstil. Med tiden flyttede de til et andet land for at forkynde. Hvad hjalp dem til at overvinde vanskeligheder som det at skulle lære et nyt sprog og vænne sig til en ny kultur og et anderledes klima? Inderlige bønner til Jehova og fuld tillid til at han ville hjælpe dem. Hvordan virkede de år de var i udlandet, på dem? John siger: “Jeg følte at jeg var optaget af det bedste arbejde jeg nogensinde har prøvet. Jehova blev mere virkelig for mig, ligesom en kærlig far. Nu forstod jeg i højere grad betydningen af ordene i Jakob 4:8: ‘Kom nær til Gud, og han vil komme nær til jer.’ Jeg vidste at jeg havde fundet det jeg søgte – et liv med mening og indhold.”

16. Hvordan har tusinder valgt at bruge deres frihed?

¹⁶ Nogle kan være i heltidstjenesten i mange år, andre har på grund af deres omstændigheder kun mulighed for det i en kortere periode. Mange melder sig frivilligt til at hjælpe med teokratiske byggeprojekter verden over. For eksempel var der omkring 27.000 brødre og søstre der meldte sig til at hjælpe med byggeriet af det nye hovedkontor i Warwick, New York – nogle i et par uger, andre i mere end et år. Mange af dem havde sat deres liv på standby for at være med. Det er virkelig et godt eksempel på hvordan man kan bruge sin frihed på en måde der er til ære og pris for Jehova, den Gud der giver frihed.

17. Hvad kan de der bruger deres frihed klogt, se frem til?

¹⁷ Er vi ikke dybt taknemmelige for at vi har lært Jehova at kende og kan glæde os over den frihed det giver at tilbede ham? Lad os gennem de valg vi træffer, vise at vi værdsætter denne frihed. I stedet for at spilde den på noget uvæsentligt eller bruge den til noget forkert må vi udnytte den til fuldt ud at tjene Jehova. Så vil vi komme til at opleve de velsignelser det medfører når Jehova opfylder profetien: “Skabningen selv vil blive frigjort fra trældom under fordærv og opnå Guds børns herlige frihed.” – Rom. 8:21.