For det andet må man være klar over at de skabninger Gud har udstyret med tænkeevne, er frit stillet i moralsk henseende. Bibelen viser at Gud giver disse skabninger den forret og det ansvar at bruge deres frie vilje og at træffe moralske afgørelser (5Mo 30:19, 20; Jos 24:15), og at han derfor kan kræve dem til regnskab for deres handlinger. (1Mo 2:16, 17; 3:11-19; Ro 14:10-12; He 4:13) De er således ikke blot automater eller robotter. Mennesket kunne ikke virkelig være skabt i „Guds billede“ hvis det ikke var frit stillet i moralsk henseende. (1Mo 1:26, 27; se FRIHED.) Der kan selvsagt ikke være nogen uoverensstemmelse mellem Guds forudviden (sammen med hans evne til at forudbestemme) og hans fornuftbegavede skabningers moralske handlefrihed.

Véd Gud i forvejen alt hvad mennesker vil gøre?

Det spørgsmål opstår nu: Er Guds forudviden ubegrænset? Kan Gud forudse — kender han på forhånd — alle sine skabningers, både engles og menneskers, fremtidige handlinger? Og forudbestemmer han disse handlinger, ja bestemmer han på forhånd alle sine skabningers endelige skæbne, endog før de er skabt eller født?

Eller er Guds forudviden selektiv, det vil sige, gør han kun brug af den i bestemte, særlige tilfælde, sådan at han forudser og på forhånd véd det han ønsker at vide, mens der er andre ting han vælger ikke at forudse eller forud at vide? Er det sådan at Gud ikke dømmer sine skabninger før deres fødsel, men venter med at afgøre deres evige skæbne indtil han kan bedømme deres adfærd, og indtil de under prøve har vist hvordan deres indstilling er? Svaret på disse spørgsmål kan kun findes i Bibelen og i de oplysninger den indeholder om Guds gerninger og den måde hvorpå han har taget sig af sine skabninger, deriblandt det der er blevet åbenbaret ved hans søn, Kristus Jesus. — 1Kor 2:16