Familier tjener hvor behovet er større

I årenes løb er mange brødre og søstre flyttet til isolerede øer for at hjælpe hvor behovet for forkyndere er større. Det gælder blandt andet familierne Haamarurai og Terii, såvel som Ato Lacour, hvis familie ikke var i sandheden. Familien Mara — Vaieretiai, Marie-Medeleine og deres fem børn — flyttede fra Tahiti til Raiatea. Et specialpionerpar som havde tjent dér, fik tildelt nyt distrikt et andet sted, og tilbage på øen var kun to søstre og nogle udøbte forkyndere.

Vaieretiai lavede skulpturer i træ og senere også af koraller, og han kunne derfor flytte uden at skifte arbejde. Som den eneste ældste på Raiatea tog han sig af den lille gruppe dér i fem år, indtil en anden kvalificeret broder kom til. Derefter flyttede familien Mara videre til Tahaa, hvor de blev i fire år.

Materielt set var livet på øerne ikke let for Mara-familien. „Jeg måtte tage til Tahiti for at sælge mine skulpturer,“ fortæller Vaieretiai. „Nogle gange havde jeg ikke penge nok til at betale for flyveturen. Så måtte jeg bede den ansvarshavende for det lille luftfartsselskab om at give mig billetten på kredit, som jeg så lovede at betale på tilbageturen. Ja, pengene var af og til små, men vi manglede aldrig det nødvendige.“ Vaieretiai og Marie-Medeleine har med deres selvopofrende indstilling været gode eksempler for deres datter Jeanne, som nu har været 26 år i heltidstjenesten og er medlem af den tahitiske betelfamilie.

[Illustration på side 96]

Vaieretiai og Marie-Medeleine Mara