Den første rigssal

„Under vores andet besøg på Tahiti,“ fortæller broder Hubler, „fik jeg den forret at begynde at studere Bibelen med en tidligere skolelærer, Marcelle Anahoa. På daværende tidspunkt ledte vi desperat efter et stykke jord hvor vi kunne bygge en rigssal. Men der var to forhindringer. For det første var der tilsyneladende ingen som var villige til at sælge noget jord; for det andet var menighedens midler meget små. Vi blev dog ved med at søge og stolede på at Jehova ville lede begivenhedernes gang.

Da jeg studerede med Marcelle, fortalte jeg hende om situationen. ’Der er noget jeg gerne vil vise dig,’ sagde hun. Hun tog mig med udenfor, pegede og sagde: ’Kan du se det stykke land dér? Det tilhører mig. Jeg havde planlagt at bygge lejligheder, men nu hvor jeg er ved at lære sandheden at kende, har jeg skiftet mening. Jeg vil give halvdelen af grundstykket til en rigssal.’ Med det samme bad jeg fuld af taknemmelighed en stille og inderlig bøn til Jehova.“

Så snart de juridiske formaliteter var i orden, byggede Papeete-menigheden sin første rigssal, som stod færdig i 1962. Det var en enkel konstruktion med åbne sider, og taget var lavet af blade fra skruepalmer. Desværre kunne hønsene i nabolaget ikke modstå fristelsen til at bygge reder på sæderne og sætte sig til hvile på tagspærene. Når brødrene kom til møde, fandt de derfor æg og andre langt mindre ønskværdige tegn på de fjerklædtes invasion af gulve og inventar. På trods af dette kunne rigssalen dække behovet indtil brødrene byggede en større og mere permanent bygning.

[Illustration på side 86]

I 1962 byggede menigheden i Papeete sin første rigssal — en enkel konstruktion med åbne sider og et tag tækket med blade