Astrologien vender tilbage!

Den kvinde kongen elskede var død. I dyb sorg sendte han bud efter den astrolog der havde forudsagt tragedien, og spurgte ham i den hensigt at slå ham ihjel: „Du skal forestille at være så klog og så studeret. Sig mig, kan du også forudsige din egen skæbne?“

„Én ting er sikker,“ svarede astrologen, „jeg kommer til at dø tre dage før Deres Majestæt.“ Snarrådighed reddede hans liv!

UANSET om denne anekdote er sand eller ikke, viser den at astrologer i forgangne århundreder blev taget alvorligt, selv af regerende konger. Om Ludvig XI af Frankrig har en historiker skrevet: „En sværm af astrologer . . . snyltede på hans frygt — og på hans tegnebog.“ I det 15. og det 16. århundrede nåede astrologiens popularitet sit højdepunkt i Europa. Selv fremtrædende videnskabsmænd troede på astrologernes forudsigelser.

Astrologiens stjerne begyndte dog snart at blegne. „Et enkelt blik i teleskopet,“ indrømmes det i bogen Astrology — The Celestial Mirror (Astrologien — himmelrummets spejl), „og en hel kosmologi blev blæst omkuld . . . Astrologien blev fortrængt af den videnskabelige ræsons voksende autoritet.“ Universiteter i Europa nedlagde forbud mod astrologien. Og ved dette århundredes begyndelse beskrev historikeren Bouché-Leclercq den vestlige verdens astrologi som „uigenkaldeligt død“.

For over 30 år siden viste en gallupundersøgelse i England at kun seks procent af de adspurgte troede på astrologien. I dag er tallet efter sigende 80 procent! I andre lande kan fjernsyn, aviser og blade melde om en tilsvarende, voksende interesse for astrologi. „Det første jeg læser når jeg har fået min avis,“ har en sydafrikansk mand sagt til en Vågn op!-korrespondent, „er horoskopet.“

Hvorfor har astrologien fået en sådan renæssance? Da en italiensk kvinde blev spurgt om hvorfor hun og andre rådfører sig med astrologer, svarede hun: „Der er for meget der går skævt i denne verden.“ Ja, vi lever i „kritiske tider som er vanskelige at klare“. (2 Timoteus 3:1) Nogle føler at astrologien giver dem den vejledning de har behov for. Astrologiens stjerne står derfor igen højt på himmelen. Der bliver udgivet i stribevis af bøger om emnet. Det er blevet almindeligt at indlede samtaler med spørgsmålet: „Hvilket stjernetegn er du født i?“ Nogle vil endda ikke så meget som overveje at gifte sig med en hvis stjernetegn er uforeneligt med deres eget.a

Trods deres popularitet hviler de astrologiske forudsigelser dog på et temmelig spinkelt grundlag: Den antagelse at solens, månens og planeternes stilling ved ens fødsel både er afgørende for ens personlighed og for ens fremtid. Alligevel tøver professionelle astrologer ikke med at stille horoskoper der i længde spænder fra nogle få linjer til mange sider — afhængigt af hvor meget man er villig til at betale. Ifølge bladet Psychology Today „bruges der millioner af dollars på horoskoper“. Den amerikanske videnskabsmand John Wheeler har for nylig beklaget sig over at hans land kan „brødføde 20.000 astrologer og kun 2000 astronomer“.

Astrologien er vendt tilbage med så stor kraft i de vestlige lande at den nu afdøde schweiziske psykiater Carl Jung skrev: „Den banker på døren til de universiteter hvorfra den blev forvist for omkring 300 år siden.“ Faktisk tilbyder flere universiteter her i vesten nu kurser i astrologi. Dette kan få nogle til at spørge: ’Er der måske noget sandt i astrologien?’

[Fodnote]

Kan fremtiden læses i stjernerne?

Det er en oktobermorgen i det gamle Babylon. Fra toppen af en høj ziggurat får en præst øje på et betydningsfuldt tegn over horisonten mod øst. Stjernebilledet Skorpionen har vist sig en kort tid før den gryende dag langsomt får det til at blegne.

DE OVERTROISKE babyloniere tillagde dette meget stor betydning. Deres stjernekiggere havde længe været opmærksomme på at en bestemt konstellation af stjerner syntes at ligne en skorpion med en lang, krum bagkrop. Stjernebilledet fik derfor navnet girtab, Skorpionen. De forestillede sig at denne gruppe stjerner havde de samme egenskaber som en skorpion. Da skorpionen er et natdyr, syntes stjernebilledet af samme navn at være et godt symbol på mørke. Dets kortvarige tilsynekomst ved daggry i oktober var et tegn på at vinteren nærmede sig.

I bogen The Truth About Astrology (Sandheden om astrologien) forklarer dr. Michel Gauquelin: „De overførte den jordiske skorpion til himmelen, og mente at den havde indflydelse på dem der blev født under dette stjernetegn. Sådanne astrologiske fordrejelser sker den dag i dag. Der udgives i dag lærebøger som fortæller at når solen går ind i skorpionens tegn ved tidspunktet for et menneskes fødsel giver den det nyfødte barn nogle af de egenskaber som kendetegner skorpionen — et farligt, aggressivt og frygtløst insekt [spindler] med et skrækindjagende stik.“

Er astrologien videnskabelig?

Skorpionen viser sig ikke længere ved solopgang i oktober måned. I århundredernes løb har jordens stilling i forhold til stjernebillederne gradvis ændret sig. I oktober går solen nu i stedet ind i stjernebilledet Libra (latin for „Vægten“), der siges at give egenskaber som charme og frimodighed. Nogle ganske andre egenskaber end dem der kendetegner skorpionen!

Østens astrologer har holdt sig à jour med disse ændringer, men det har de fleste af deres kolleger i vesten ikke. De baserer altså deres forudsigelser på en plan over himmellegemernes placering som er omtrent 2000 år gammel! Herom siger dr. H. J. Eysenck og dr. D. K. B. Nias: „Hvis astrologerne i vesten har ret i en bestemt fortolkning, tager astrologerne i østen fejl, og omvendt. Alligevel hævder begge parter at have glimrende resultater!“

Alene dette drager i høj grad astrologiens pålidelighed i tvivl. En psykolog har betragtet ægteskabsindgåelser og skilsmisser blandt 3456 par. Er der nogen sammenhæng mellem foreneligheden af deres stjernetegn og deres ægteskabs stabilitet? Tidsskriftet Science 84 beretter: „Uforenelige stjernetegn giftede sig — og blev skilt — lige så ofte som forenelige stjernetegn.“

Astrologerne siger som svar på dette at solens tegn i sig selv ikke er af større betydning, men skal ses i sammenhæng med planeternes indflydelse. Dette skaber dog også problemer, for babylonierne troede at kun fem planetguder — Merkur, Venus, Mars, Jupiter og Saturn — øvede indflydelse på menneskene. Teleskopet har imidlertid vist at der findes yderligere tre planeter — Uranus, Neptun og Pluto. Dette har skabt forvirring blandt astrologerne. „Nogle astrologer,“ skriver Louis MacNeice i bogen Astrology, „brugte disse [planeter] som en undskyldning for deres forgængeres unøjagtige forudsigelser, mens andre . . . hævdede at de nye planeter ikke kunne øve indflydelse på mennesker fordi de ikke kunne ses med det blotte øje.“ De fleste af østens astrologer ignorerer derfor de fjerne planeter. Astrologerne i vesten tillægger dem imidlertid stor betydning.

Også det tidspunkt man har valgt som udgangspunkt for horoskoperne rejser visse spørgsmål. De fleste astrologer går ud fra fødselsøjeblikket. Men ifølge genetikkens love fastlægges et menneskes nedarvede egenskaber ikke ved fødselen, men ved undfangelsen. Bogen Astrology: Science or Superstition? (Astrologi — videnskab eller overtro?) oplyser at astrologen Ptolemæus „behændigt veg uden om dette spørgsmål ved at påstå at fødselen sker under den samme konstellation som herskede ved undfangelsestidspunktet, skønt der ikke er nogen som helst grund til at antage at det forholder sig sådan“.

Videnskabsmænd tager til orde

Denne voksende accept af astrologien har foruroliget mange videnskabsmænd. I 1975 udgav en gruppe videnskabsmænd, deriblandt 19 nobelpristagere, en afhandling med titlen: „Indvendinger mod astrologien — en erklæring fra 192 førende videnskabsmænd.“ I den stod der:

„I fortiden betragtede folk . . . himmellegemerne som gudernes boliger eller som varsler fra dem, og mente derfor at der var en nær forbindelse mellem dem og begivenhederne her på Jorden; de havde ingen forestilling om de umådelige afstande fra Jorden til planeterne og stjernerne. Nu da disse afstande kan beregnes og er blevet det, har vi indset at den tyngdevirkning og anden påvirkning som de fjerne planeter og de endnu fjernere stjerner kan øve, er uendeligt lille. Det er ganske enkelt en misforståelse at tro at de kræfter der udøves af stjerner og planeter i en persons fødselsøjeblik, på nogen måde kan forme den pågældendes fremtid.“

Er astrologien harmløs?

DEN engelske astronom Patrick Moore har for nylig sagt: „Det er latterligt at mene at vort liv og vor skæbne styres af stjernerne . . . [Astrologien] er såmænd ganske harmløs, men som videnskab betragtet savner den ethvert grundlag.“

Men hvis man undersøger hvilke virkninger astrologien har i praksis, tvinges man til at slutte at den er alt andet end harmløs.

’Giv stjernerne skylden!’

En af astrologiens mest iøjnefaldende farer er at den får folk til at undlade at tage ansvaret for deres handlinger. Lad os tage ægteskabet som et eksempel. En sydafrikansk astrolog siger angående ægtepar med uforenelige horoskoper: „Jeg har sagt til flere at deres ægteskab ikke har en chance, at de lige så godt kan lade sig skille.“

Men tænk over dette: Er det rimeligt at lade sig skille blot fordi stjerner og planeter passer dårligt sammen? Ville det ikke være bedre at et par der havde problemer, tog ansvaret for deres handlinger og søgte hjælp? Bibelen indeholder megen praktisk vejledning om løsning af ægteskabelige problemer. (Se for eksempel Efeserbrevet 5:22-25.) Mange der har fulgt denne vejledning har fundet at det netop var hvad de havde brug for, og det reddede deres ægteskab. Det er bestemt bedre end at give stjernerne skylden for problemerne!

Og hvad med de utallige fejl vi begår? Er det sundt at vi prøver at retfærdiggøre os ved hjælp af horoskoper? For nogle år siden blev en mand fra Miami i Florida anklaget for røveri, voldtægt og overfald. Han forsvarede sig ved at samle tre astrologer der hævdede at han var svag på grund af „planeternes disharmoniske stilling“. Forbryderen ville ganske givet ikke blive mindre forhærdet af at lytte til et sådant ræsonnement.

Tænk også på hvordan det ville gå hvis ansvarshavende mennesker, for eksempel nationale ledere, begyndte at søge vejledning i stjernerne. I bogen Human Destiny — The Psychology of Astrology (Menneskets skæbne — astrologiens psykologi) minder Gwyn Turner os om denne uhyggelige situation: „Fortidens konger og herskere havde altid deres astrologer ved deres side, og så sent som under den anden verdenskrig arbejdede en ungarsk astrolog, Louis de Wohl, i al stilhed for det britiske krigsministerium.“ Han skaffede englænderne forudsigelser om at visse officerer ville have heldet med sig, og om sejre i bestemte slag. Han var også i stand til at oplyse det britiske krigsministerium om hvilken vejledning Hitlers astrologer gav ham ifølge hans horoskop. Nogle hævder endda at også mange politikere i dag søger vejledning i stjernerne.

Synes du det lyder harmløst at afgørelser der drejer sig om liv og død kan afhænge af planeternes stilling?

Kraften bag spådommene

Nu og da går det som astrologerne har forudsagt. Men er det fordi de har kunnet læse fremtiden i stjernerne? For nogle år siden satte den nu afdøde psykolog Vernon Clark nogle astrologers evner på prøve. Han gav astrologerne ti personbeskrivelser og bad dem sætte hver af dem sammen med ét af to horoskoper. Astrologerne opnåede bemærkelsesværdigt gode resultater. Tre astrologer satte endda dem alle rigtigt sammen!

En amerikansk astrolog ved navn Dal Lee fik syv ud af ti rigtige. Hvordan kunne han opnå så gode resultater? Tilsyneladende ikke blot ved at læse i stjernerne. „Det burde have taget en astrolog mindst en halv time at bedømme hver opgave, altså i alt ti timer,“ har Lee efter forlydende sagt. Han havde imidlertid travlt på det pågældende tidspunkt, og brugte derfor kun „et minut på hver opgave“. Baggrunden for hans gode resultater kan altså ikke være „udelukkende astrologisk“. Lee indrømmer: „Jeg tror faktisk at det var et tilfælde af ’oversanselig opfattelsesevne’.“

Flere andre astrologer har ligeledes indrømmet at de benytter sig af okkulte kræfter. Dette er af betydning for dem der ønsker at være Gud til behag. I Esajas 1:13 siger Gud nemlig ganske utvetydigt: „Jeg kan ikke fordrage påkaldelse af onde magter.“ Og Bibelen viser at de der er i stand til at forudsige fremtiden, i mange tilfælde beherskes eller påvirkes af dæmoniske åndemagter. (Jævnfør Apostelgerninger 16:16-18.) I nogle tilfælde kan astrologiske forudsigelser derfor være intet mindre end udtalelser inspireret af dæmoner — der åbent har erklæret sig som fjender af Gud og af dem der tjener ham! At søge vejledning hos dæmonerne kan kun være til skade for os!

Er astrologien en religion?

Nogle hævder at det kun er „for sjov“ de beskæftiger sig med astrologien; men det der begynder som overfladisk interesse kan udvikle sig til noget i retning af en religion. En af de videnskabsmænd der har underskrevet den førnævnte erklæring imod astrologien, har sagt: „For nogle er astrologien uden tvivl en slags flugt . . . For andre er astrologien blevet en guddommelig åbenbaring, den pure sandhed — altså en religion i ordets bogstaveligste forstand.“ En psykolog siger at der er en tendens til at nogle lader forudsigelserne i deres horoskop blive til profetier der opfylder sig selv. Når folk i den grad lader sig beherske af astrologien, er den virkelig blevet som en religion for dem.

Astrologien kom til at udgøre en officiel del af det gamle Babylons religion. Men var det til gavn for Babylon? Nej, tværtimod. Bibelen indeholder denne dom over det gamle Babylon: „Du har anstrengt dig med dine mange rådgivere. Lad dem dog træde frem og frelse dig, himmeltilbederne, stjernekiggerne [astrologerne], som ved nymånerne gør de ting kendt der vil komme over dig.“ (Esajas 47:13, se fodnoten i studieudgaven af New World Translation) De babyloniske astrologers forudsigelser kunne ikke frelse byen fra at blive lagt øde til evig tid. — Esajas 13:19, 20.

Det er interessant at bemærke at Babylons religiøse indflydelse varede ved efter at byen var blevet ødelagt. „Fra Babylon tog kaldæerne astrologien med til Ægypten, og, hvad der har større betydning, til Grækenland,“ oplyser bogen A History of Astrology.

Det er farligt at bekende sig til astrologiens religion. Hvorfor? Fordi Bibelen fortæller at alle religioner der bygger på opfattelser som stammer fra Babylon, vil blive tilintetgjort. Ja, det gamle Babylons fald peger frem til denne kommende ødelæggelse. I Åbenbaringen 18:4 advares vi: „Gå ud fra hende [de babyloniske organisationer], mit folk, for at I ikke skal være delagtige med hende i hendes synder, og for at I ikke skal få del i hendes plager.“

Astrologien kan derfor ikke siges at være ’harmløs’. (Se Femte Mosebog 18:10-12.) Interesse for astrologien kan være det første skridt til at man kommer under farlig, dæmonisk påvirkning og mister sit venskab med Gud! (2 Korinther 6:17, 18) Sandt nok har vi alle behov for vejledning. Men det er langt bedre at søge denne vejledning i Bibelen! (Salme 119:105) De der lever i overensstemmelse med Guds ord modtager desuden praktisk hjælp til at løse livets problemer, noget astrologien ikke kan give os.

[Illustration på side 8]

En astrolog fra Sydafrika siger: „Jeg har sagt til flere at deres ægteskab ikke har en chance, at de lige så godt kan lade sig skille“

[Illustration på side 9]

Det gamle Babylons tillid til astrologi kunne ikke frelse byen fra ødelæggelsen