SOM bekendt er det svært at spå — især om fremtiden. Når forudsigelserne slår fejl, som de tydeligvis har gjort i hosstående eksempler, har forsøgene altså været til ingen nytte.

Lige siden oldtiden har menneskene forsøgt at finde ud af hvad fremtiden ville bringe. Selv i dag ønsker de fleste at de kunne få et glimt af fremtiden. Denne stræben efter viden om kommende begivenheder har fået folk til at prøve en mangfoldighed af metoder. Man har for eksempel prøvet at udlede noget om fremtiden af et menneskes ansigtstræk, kraniets konturer og håndfladens linjer. Man har studeret dyrene — mus og slangers bevægelser, fugles flugt, ja endda måden hvorpå en hane snapper hvedekerner op fra jorden. Nogle har brugt krystalkugler, spillekort, terninger, teblade og kaffegrums. Der er lige så mange fremgangsmåder som der er spåkvinder og spåmænd, skikke og tidsperioder, men resultatet er hver gang det samme: fiasko.

[Illustrationer på side 3]

„Maskiner der er tungere end luft, vil aldrig kunne flyve.“ — Lord Kelvin, britisk matematiker, fysiker og præsident for The Royal Society (engelsk naturvidenskabeligt selskab); ca. 1895.a

[Fodnote]

„Hvis vi skal prøve at forstå livet som det vil være i 1960erne, må vi allerførst gøre os klart at føde, klæder og husly ikke vil koste mere end luft.“ — John Langdon-Davies, britisk journalist og medlem af Det kongelige antropologiske Institut; 1936.

„Dette er det mest tåbelige vi nogen sinde har lavet. . . . Bomben vil aldrig gå af, og jeg taler som sprængningsekspert.“ — Admiral William Leahy, rådgiver for den amerikanske præsident Harry Truman i forbindelse med det amerikanske atombombeprojekt; 1945.

[Kildeangivelse]

U.S. National Archives