Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • „Se! Jehovas trælkvinde!“
    Efterlign deres tro
    • Maria ser op med store øjne

      KAPITEL SYTTEN

      „Se! Jehovas trælkvinde!“

      1, 2. (a) Hvilken hilsen blev Maria mødt med af en fremmed? (b) I hvilken forstand befandt Maria sig ved en skillevej?

      MARIA så med store øjne på gæsten der trådte ind i hendes hjem. Han spurgte ikke efter hendes far eller mor. Han var kommet for at tale med hende. Én ting var hun sikker på: Han var ikke fra Nazaret. I hendes lille by lagde man straks mærke til fremmede. Denne fremmede ville man dog lægge mærke til alle steder. Han henvendte sig til Maria på en måde hun aldrig før havde oplevet. Han sagde: „Vær hilset, du højt begunstigede, Jehova er med dig.“ — Læs Lukas 1:26-28.

  • „Se! Jehovas trælkvinde!“
    Efterlign deres tro
    • Besøg af en engel

      5. (a) Hvad kan vi lære om Maria ud fra hendes reaktion på Gabriels hilsen? (b) Hvilken vigtig ting kan vi lære af Maria?

      5 Marias gæst var ikke noget menneske. Det var englen Gabriel. Da han kaldte Maria „du højt begunstigede“, blev hun „dybt foruroliget over det han sagde, og begyndte at spekulere på hvad dette kunne være for en hilsen“. (Luk. 1:29) Højt begunstiget af hvem? Maria nærede ikke nogen forventning om at blive begunstiget af mennesker. Men det englen talte om, var Jehova Guds gunst, og den betød noget for hende. Hun gik imidlertid ikke stolt ud fra at hun havde Guds godkendelse. Hvis vi stræber efter at opnå Guds godkendelse og aldrig hovmodigt går ud fra at vi allerede har den, kan vi lære noget meget vigtigt som Maria klart forstod. Nemlig at Gud står de hovmodige imod, men elsker og støtter de ydmyge. — Jak. 4:6.

      Maria gik ikke stolt ud fra at hun havde Guds godkendelse

      6. Hvilket privilegium fremholdt englen for Maria?

      6 Maria ville få brug for en sådan ydmyghed, for englen fremholdt et helt ufatteligt privilegium for hende. Han forklarede at hun skulle føde et barn som ville blive det mest betydningsfulde menneske nogen sinde. Gabriel sagde: „Jehova Gud vil give ham hans fader Davids trone, og han skal herske som konge over Jakobs hus for evigt, og der skal ikke være ende på hans kongedømme.“ (Luk. 1:32, 33) Maria kendte uden tvivl dette løfte som Gud mere end tusind år tidligere havde givet David — at en af hans efterkommere skulle herske for evigt. (2 Sam. 7:12, 13) Hendes søn skulle altså være den Messias som Guds folk havde ventet på i århundreder!

      Englen Gabriel taler med Maria

      Englen Gabriel fremholdt et helt ufatteligt privilegium for Maria

      7. (a) Hvad viste Marias spørgsmål om hende? (b) Hvad kan unge i dag lære af Maria?

      7 Englen fortalte hende desuden at hendes søn skulle „kaldes den Højestes søn“. Hvordan kunne et menneske føde Guds søn? Ja, hvordan skulle hun overhovedet kunne få en søn? Hun var forlovet med Josef, men de var endnu ikke gift. Det fik hende til at spørge lige ud: „Hvorledes skal dette gå til, da jeg ikke har omgang med nogen mand?“ (Luk. 1:34) Læg mærke til at Maria ikke skammede sig over at være jomfru. Hun værnede derimod om sin ærbarhed. I dag kan mange unge næsten ikke vente med at få deres seksuelle debut, og de gør ofte nar af dem der stadig er uerfarne. Verden har virkelig forandret sig. Men Jehova har ikke forandret sig. (Mal. 3:6) Ligesom på Marias tid sætter han i dag pris på dem der følger hans moralnormer. — Læs Hebræerne 13:4.

      8. Hvordan kunne Maria få et fuldkomment barn når hun selv var ufuldkommen?

      8 Maria var en trofast tjener for Gud, men hun var trods alt kun et ufuldkomment menneske. Så hvordan kunne hun få et fuldkomment barn, Guds søn? Gabriel forklarede: „Hellig ånd vil komme over dig, og kraft fra den Højeste vil overskygge dig. Derfor skal det der fødes også kaldes helligt, Guds søn.“ (Luk. 1:35) At noget er helligt, vil sige at det er rent og ubesmittet. Normalt arver børn forældrenes ufuldkommenhed. Men i Marias tilfælde ville Jehova udføre et storslået mirakel. Han ville overføre sin søns liv fra himlen til Marias livmoder og derefter „overskygge“ hende med sin virksomme kraft, eller hellige ånd, og derved beskytte barnet mod at blive besmittet med synd. Troede Maria på englens løfte? Hvordan reagerede hun?

      Marias svar til Gabriel

      9. (a) Hvorfor har skeptikere ikke ret når de betvivler beretningen om Maria? (b) Hvordan styrkede Gabriel Marias tro?

      9 Mange skeptikere, deriblandt flere af kristenhedens teologer, har meget svært ved at tro på at en jomfru kunne føde et barn. På trods af deres megen lærdom er der en enkel, grundlæggende sandhed de ikke forstår. Som Gabriel sagde: „Intet som Gud siger, vil være umuligt for ham.“ (Luk. 1:37) Den unge Maria troede på det Gabriel sagde, for hun havde en stærk tro på Gud. Men hun var ikke lettroende. Som ethvert andet tænkende menneske havde hun brug for noget hun kunne bygge sin tro på. Gabriel ville gerne give hende flere vidnesbyrd. Han fortalte hende om hendes ældre slægtning Elisabet om hvem det længe havde været kendt at hun ikke kunne få børn. Gud havde mirakuløst gjort det muligt for hende at undfange.

      10. Hvorfor skal vi ikke tro at Marias privilegium ikke var forbundet med bekymringer og vanskeligheder?

      10 Hvad ville Maria nu gøre? Hun havde fået forklaret hvad opgaven bestod i, og fået vidnesbyrd om at Gud ville gøre alt hvad Gabriel havde sagt. Vi skal ikke tro at dette store privilegium ikke var forbundet med bekymringer og vanskeligheder. Maria var jo forlovet med Josef. Ville han stadig gifte sig med hende når han fandt ud af at hun var gravid? Og det ansvar der fulgte med opgaven, må i sig selv have virket overvældende. Hun skulle føde den mest betydningsfulde af alle Guds skabninger — hans egen elskede søn. Hun skulle tage sig af ham mens han var et hjælpeløst spædbarn, og beskytte ham i en ond verden. Det var virkelig et stort ansvar!

      11, 12. (a) Hvordan har selv stærke og trofaste mænd nogle gange reageret når Gud gav dem vanskelige opgaver? (b) Hvad fortæller Marias ord til Gabriel os om hende?

      11 Bibelen viser at selv stærke og trofaste mænd nogle gange har tøvet med at tage imod vanskelige opgaver fra Gud. Moses indvendte at han ikke var tilstrækkelig veltalende til at være Guds talsmand. (2 Mos. 4:10) Jeremias sagde at han ’kun var en dreng’ og dermed alt for ung til at påtage sig den opgave Gud havde givet ham. (Jer. 1:6) Og Jonas flygtede fra sin opgave! (Jon. 1:3) Hvad gjorde Maria?

      12 Hendes ord, der fortæller noget om hvor ydmyg og lydig hun var, er kendt af mange der tror på Gud. Hun sagde til Gabriel: „Se! Jehovas trælkvinde! Måtte det gå mig som du har sagt.“ (Luk. 1:38) En trælkvinde var den laveste blandt tjenestefolk; hendes liv var helt og holdent i hendes herres hånd. Sådan betragtede Maria sin Herre, Jehova. Hun vidste at hun kunne være tryg i hans hænder, at han er loyal over for dem der er loyale over for ham, og at han ville velsigne hende i hendes bestræbelser for at udføre denne krævende opgave. — Sl. 18:25.

      Maria vidste at hun var tryg i sin loyale Guds, Jehovas, hænder

      13. Hvis dét Gud beder os om, virker vanskeligt, eller ligefrem umuligt, hvordan kan vi da have gavn af Marias eksempel?

      13 Nogle gange beder Gud os om at gøre noget der i vores øjne kan virke vanskeligt, ja, ligefrem umuligt. Men i sit ord giver han os mange grunde til at vi kan stole på ham og lægge vores liv i hans hænder, ligesom Maria gjorde. (Ordsp. 3:5, 6) Hvis vi gør det, vil han belønne os, og vores tro vil blive stærkere.

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del