Jesus er stadig enten i Samaria eller Galilæa. Nu stiller nogle farisæere ham et spørgsmål angående Rigets komme, som de forventer vil finde sted med stor pomp og pragt. Men han svarer: “Guds rige kommer ikke på en iøjnefaldende måde. Folk vil heller ikke sige: ‘Se her!’ eller: ‘Dér!’ For Guds rige er iblandt jer [eller “i jeres midte”].” – Lukas 17:20, 21, fodnoten.

Nogle opfatter måske det Jesus siger, som om Riget kun er en tilstand i Guds tjeneres hjerte. Det kan dog ikke være tilfældet, for Jesus henvender dette til farisæerne, og de har bestemt ikke Riget i deres hjerte. Men det er i deres midte fordi den udvalgte konge i Guds rige, Jesus, er lige her midt iblandt dem. – Matthæus 21:5.

Efter at farisæerne sikkert er gået, giver Jesus disciplene flere detaljer om Guds riges komme. Angående sin nærværelse som konge i Riget giver han den her advarsel: “Der vil komme en tid hvor I længes efter at se en af Menneskesønnens dage, men I skal ikke se den.” (Lukas 17:22) Jesus peger på at det er i fremtiden Menneskesønnen vil herske som konge i Riget. Inden da vil nogle disciple måske længselsfuldt spejde efter det, men de må blive ved med at vente indtil Guds tid er inde til at Menneskesønnen skal komme.

Jesus fortsætter: “Folk vil sige til jer: ‘Se dér!’ eller: ‘Se her!’ Gå ikke derud, og løb ikke efter dem. For ligesom lynet glimter fra én del af himlen til en anden del af himlen, sådan vil det være på Menneskesønnens dag.” (Lukas 17:23, 24) Hvordan vil Jesus’ disciple være beskyttet mod at følge nogle der giver sig ud for at være Messias? Jesus siger at når den rigtige Messias kommer, vil det være som lyn der ses over et stort område. Når Jesus er nærværende som konge i Guds rige, vil det være tydeligt for alle der er årvågne.

Jesus sammenligner så denne fremtidige periode med nogle fortidige begivenheder for at vise hvordan folks indstilling vil være til den tid: “Som det var i Noas dage, sådan vil det også være i Menneskesønnens dage ... Eller som det gik i Lots dage: De spiste, de drak, de købte, de solgte, de plantede, og de byggede. Men den dag Lot gik ud af Sodoma, regnede ild og svovl ned fra himlen og udslettede dem alle. Det vil være det samme den dag Menneskesønnen åbenbares.” – Lukas 17:26-30.

Det Jesus siger, er ikke at folk på Noas tid og på Lots tid blev udslettet fordi de var optaget af normale ting som at spise, drikke, købe, sælge, plante eller bygge. Noa og Lot og deres familier gjorde nogle af de samme ting. Men de andre gjorde det helt uden at tænke over hvad Guds vilje var, og de tog sig ikke af hvad det var for en tid de levede på. Så Jesus opfordrer sine disciple til at være interesseret i Guds vilje og optaget af at gøre den. Han gør dem opmærksom på at de ved at gøre det, kan bevare livet når Gud griber ind.

Disciplene må ikke blive distraheret af verden omkring dem. Jesus siger: “På den dag skal den der er på taget men har sine ting i huset, ikke gå ned for at hente dem, og den der er ude på marken, skal heller ikke gå hjem efter sine ting. Husk på Lots hustru.” (Lukas 17:31, 32) Hun blev til en saltstøtte.

Jesus fortsætter med at beskrive hvordan situationen vil være når Menneskesønnen regerer som konge. Han fortæller sine disciple: “Den nat vil der være to i én seng. Den ene vil blive taget med, men den anden vil blive efterladt.” (Lukas 17:34) Nogle vil blive frelst, andre vil blive efterladt, altså miste livet.

Disciplene spørger: “Hvor, Herre?” Jesus svarer: “Hvor liget er, der vil ørnene også samles.” (Lukas 17:37) De der vil blive taget med, sammenlignes med ørne, der har et skarpt syn. Disse trofaste disciple vil samles om Kristus, Menneskesønnen. Når det sker, vil han give sine disciple del i livreddende sandheder.

Jesus har allerede fortalt sine disciple en lignelse om at være vedholdende i bøn. (Lukas 11:5-13) Han er sikkert i Samaria eller Galilæa, og igen understreger han hvor vigtigt det er ikke at give op med hensyn til at bede. Det gør han ved hjælp af endnu en lignelse:

“I en by var der en dommer som hverken havde frygt for Gud eller respekt for mennesker. I samme by var der også en enke som blev ved med at komme til ham og sige: ‘Skaf mig min ret over for min modpart.’ I et stykke tid ville han ikke, men til sidst sagde han til sig selv: ‘Selvom jeg hverken har frygt for Gud eller respekt for nogen mennesker, vil jeg, fordi denne enke bliver ved med at plage mig, skaffe hende hendes ret så hun ikke bliver ved med at komme og udmatte mig med sit krav.’” – Lukas 18:2-5.

Jesus forklarer betydningen af lignelsen: “Hørte I hvad dommeren sagde til trods for at han var uretfærdig? Vil Gud så ikke skaffe sine udvalgte deres ret, dem som råber til ham dag og nat, mens han er tålmodig med dem?” (Lukas 18:6, 7) Hvad siger Jesus indirekte om sin Far?

Han siger bestemt ikke at Jehova på nogen måde er som den uretfærdige dommer. Han fremhæver en kontrast: Hvis en uretfærdig jordisk dommer reagerer på at nogen bliver ved med at bede om noget, vil Gud selvfølgelig også gøre det. Han er retfærdig og god og vil besvare sit folks vedholdende bønner. Det kan vi se ud fra det Jesus tilføjer: “Jeg siger jer at [Gud] hurtigt vil skaffe dem deres ret.” – Lukas 18:8.

Ofte bliver de fattige og de der har en lav status i samfundet, uretfærdigt behandlet, mens de magtfulde og rige bliver favoriseret. Men sådan er Gud ikke. Når tiden er inde, vil han sørge for retfærdighed ved at straffe de onde og give sine tjenere evigt liv.

Hvem har en tro ligesom enkens? Hvor mange tror virkelig på at Gud “hurtigt vil skaffe dem deres ret”? Jesus har lige illustreret hvor vigtigt det er at blive ved med at bede. Nu kommer han ind på det at tro på bønnens kraft og spørger: “Mon Menneskesønnen vil finde en sådan tro på jorden når han kommer?” (Lukas 18:8) Det er underforstået at en sådan tro ikke vil være let at finde når Kristus kommer.

Nogle af dem der lytter til Jesus, føler sig meget selvsikre i forbindelse med deres tro. De betragter sig selv som retfærdige og ser ned på andre. Det er til dem Jesus nu fortæller denne lignelse:

“To mænd gik op til templet for at bede. Den ene var farisæer, og den anden skatteopkræver. Farisæeren stillede sig op og begyndte at bede for sig selv: ‘Gud, jeg takker dig fordi jeg ikke er ligesom alle andre – afpressere, uretfærdige, ægteskabsbrydere – eller som denne skatteopkræver. Jeg faster to gange om ugen, og jeg giver en tiendedel af alt hvad jeg får ind.’” – Lukas 18:10-12.

Farisæerne, der gerne vil gøre indtryk på andre, er kendt for at skilte med deres påtagede retfærdighed. Deres selvvalgte faster falder gerne om mandagen og torsdagen, de dage hvor der er mange på markederne, og hvor mange kan se dem. Og de er meget omhyggelige med at betale tiende af selv små planter. (Lukas 11:42) Få måneder tidligere havde de udtrykt deres foragt for det jævne folk ved at sige: “Denne folkemængde der ikke kender Loven [som farisæerne tolker den], er forbandet.” – Johannes 7:49.

Jesus fortsætter lignelsen: “Men skatteopkræveren, som stod et stykke borte, ville ikke engang løfte blikket mod himlen, men blev ved med at slå sig for brystet og sige: ‘Gud, bær over med en synder som mig.’” Ja, skatteopkræveren erkender ydmygt sine fejl. Jesus konkluderer: “Jeg siger jer at denne mand gik mere retfærdig ned til sit hjem end farisæeren. For den der ophøjer sig selv, vil blive ydmyget, men den der ydmyger sig selv, vil blive ophøjet.” – Lukas 18:13, 14.

Jesus gør det altså klart hvor vigtigt det er at være ydmyg. Det er god vejledning for hans disciple, der er vokset op i et samfund hvor de selvretfærdige farisæere lægger stor vægt på status og position. Og det er en værdifuld vejledning for alle der ønsker at følge Jesus.