Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Er du med til at gøre de kristne møder opbyggende?
    Vagttårnet – 2010 | 15. oktober
    • For at få svar på det kunne vi se nærmere på et møde som Jesus holdt kort efter sin opstandelse.

      14. (a) Hvilke begivenheder gik forud for et møde Jesus havde arrangeret? (b) Hvorfor må apostlene have følt sig lettede da ’Jesus trådte frem og talte til dem’?

      14 Lad os først se på de begivenheder der gik forud for dette møde. Lige inden Jesus blev dræbt, ’forlod apostlene ham og flygtede’, og som forudsagt ’spredtes de hver til sit’. (Mark. 14:50; Joh. 16:32) Efter at Jesus var blevet oprejst, indbød han sine nedslåede apostle til et særligt møde.d Bibelen fortæller: „De elleve disciple tog . . . af sted til Galilæa, til det bjerg som Jesus havde aftalt med dem.“ Da de ankom, ’trådte Jesus frem og talte til dem’. (Matt. 28:10, 16, 18) Forestil dig hvor lettede apostlene må være blevet da Jesus tog dette initiativ! Hvad sagde Jesus til dem?

      15. (a) Hvilke emner kom Jesus ind på, og hvad talte han ikke om? (b) Hvordan virkede dette møde på apostlene?

      15 Jesus kom med denne erklæring: „Al myndighed . . . er blevet givet mig.“ Derefter gav han apostlene en opgave at udføre: „Gå derfor ud og gør disciple.“ Til sidst gav han dem denne kærlige forsikring: „Jeg er med jer alle dage.“ (Matt. 28:18-20) Lagde du mærke til hvad Jesus ikke gjorde? Han skældte ikke apostlene ud; han brugte heller ikke mødet som en anledning til at betvivle deres motiver eller øge deres skyldfølelse ved at omtale deres midlertidige svaghed i troen. I stedet forsikrede han dem om sin egen og sin Faders kærlighed ved at betro dem en vigtig opgave. Hvordan virkede dette på apostlene? De blev opbygget, opmuntret og trøstet i en sådan grad at de inden længe atter var i gang med „at undervise og at forkynde den gode nyhed“. — Apg. 5:42.

  • Er du med til at gøre de kristne møder opbyggende?
    Vagttårnet – 2010 | 15. oktober
    • d Det kan have været denne begivenhed Paulus senere sigtede til da han sagde at Jesus ’viste sig for mere end fem hundrede’. — 1 Kor. 15:6.

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del