Da Jesus finder ud af at farisæerne og tilhængerne af Herodes’ parti planlægger at dræbe ham, trækker han sig tilbage til Galilæas Sø sammen med sine disciple. Store skarer af mennesker strømmer til ham fra Galilæa, kystbyerne Tyrus og Sidon, den østlige side af Jordanfloden, Jerusalem og Idumæa længere mod syd. Jesus helbreder mange af dem. Derfor maser de der lider af alvorlige sygdomme, sig frem. De venter ikke på at Jesus skal røre ved dem, men de rækker selv ivrigt ud for at røre ved ham. – Markus 3:9, 10.

Folkemængden er så stor at Jesus siger til sine disciple at de skal gøre en lille båd klar til ham så han kan lægge fra land og forhindre de mange mennesker i at mase sig ind på ham. Han kan undervise dem fra båden eller tage til et andet område langs bredden for at hjælpe flere mennesker.

Disciplen Matthæus beskriver at Jesus’ handlinger er en opfyldelse af “det profeten Esajas havde sagt”. (Matthæus 12:17) Hvilken profeti opfylder Jesus her?

“Se min tjener som jeg har udvalgt, som jeg elsker og har godkendt! Jeg vil give ham min ånd, og han vil vise nationerne hvad retfærdighed er. Han vil ikke skændes med nogen eller råbe højt, og ingen skal høre hans stemme på hovedgaderne. Et knækket siv vil han ikke brække af, og en væge der gløder svagt, vil han ikke slukke, og han vil indføre retfærdighed. Ja, hans navn vil give folk fra nationerne håb.” – Matthæus 12:18-21; Esajas 42:1-4.

Det er selvfølgelig Jesus der er den tjener som Gud elsker og har godkendt. Jesus gør det klart hvad retfærdighed virkelig er – noget som falske religiøse traditioner har forplumret. Farisæerne vil ikke engang hjælpe en syg på sabbatten fordi de uretfærdigt tolker Guds lov på deres egen måde! Ved at gøre Guds retfærdighed kendt og vise at han har Guds ånd, fjerner Jesus den byrde som uretfærdige traditioner har lagt på folk. Af den grund vil de religiøse ledere slå ham ihjel. Hvor er det trist!

Hvad betyder det at ‘han ikke vil skændes med nogen eller råbe højt, og at ingen skal høre hans stemme på hovedgaderne’? Når Jesus helbreder folk, forbyder han dem – og dæmonerne – ‘at fortælle andre hvem han er’. (Markus 3:12) Han ønsker ikke at folk skal høre om ham gennem larmende bekendtgørelser i gaderne eller fordrejede historier der ivrigt går fra mund til mund.

Jesus kommer med det trøstende budskab til dem der i overført betydning er ligesom et knækket siv – nedbøjet og knust. De er ligesom en væge der gløder, hvis sidste livsgnist er næsten slukket. Han brækker ikke det knækkede siv af eller slukker den ulmende, rygende væge. Nej, med varme og kærlighed opbygger han dem der er svage. Jesus er virkelig den der giver nationerne håb!

Der er gået cirka halvandet år siden Johannes Døber præsenterede Jesus som Guds Lam. Da Jesus begynder sin offentlige tjeneste, bliver et antal oprigtige mænd hans disciple, deriblandt Andreas, Simon Peter, Johannes, måske Jakob (Johannes’ bror), Filip og Bartholomæus (også kaldet Nathanael). Med tiden begyndte mange andre også at følge Jesus. – Johannes 1:45-47.

Nu er Jesus klar til at udvælge sine apostle. De vil blive hans nære medarbejdere og få en særlig oplæring. Men før Jesus udvælger dem, går han op på et bjerg, måske i nærheden af Galilæas Sø, ikke langt fra Kapernaum. Han tilbringer en hel nat i bøn og beder sikkert om visdom og Guds velsignelse. Næste dag kalder han sine disciple til sig og vælger 12 af dem som sine apostle.

Jesus udvælger de seks der er nævnt i indledningen, såvel som Matthæus, som Jesus kaldte fra skattekontoret. De fem andre der udvælges, er Judas (også kaldet Thaddæus og “Jakobs søn”), kananæeren Simon, Thomas, Alfæus’ søn Jakob og Judas Iskariot. – Matthæus 10:2-4; Lukas 6:16.

Disse 12 har allerede rejst sammen med Jesus, og han kender dem derfor godt. Nogle af dem er han i familie med. Brødrene Jakob og Johannes er sandsynligvis Jesus’ fætre på morens side. Nogle mener at Alfæus var bror til Josef, Jesus’ adoptivfar, og hvis det er tilfældet, ville Alfæus’ søn, apostlen Jakob, også være en fætter til Jesus.

Jesus har selvfølgelig ingen problemer med at huske sine apostles navne, men hvad med dig? Det kan være en hjælp hvis man tænker på at der er to der hedder Simon, to der hedder Jakob, og to der hedder Judas. Simon (Peter) har en bror, Andreas, og Jakob (Zebedæus’ søn) har en bror, Johannes. På den måde kan man huske otte af apostlene. De andre fire er en skatteopkræver (Matthæus), en der senere tvivler (Thomas), en der bliver kaldet under et træ (Nathanael), og Nathanaels ven (Filip).

Elleve af apostlene er fra Galilæa, Jesus’ hjemegn. Nathanael er fra Kana. Filip, Peter og Andreas er oprindeligt fra Betsajda. Peter og Andreas flytter med tiden til Kapernaum, hvor Matthæus åbenbart boede. Jakob og Johannes bor også i eller tæt på Kapernaum og arbejdede som fiskere i nærheden. Judas Iskariot, der senere forråder Jesus, ser ud til at være den eneste apostel fra Judæa.