Efter at have holdt sin bjergprædiken tager Jesus til byen Kapernaum, og her kommer nogle af jødernes ældste hen til ham. De er blevet sendt af en mand med en ikkejødisk baggrund – en officer i den romerske hær, en centurion.

Officerens elskede tjener er alvorligt syg og ligger for døden. Selvom officeren er ikkejøde, spørger han Jesus om hjælp. Jøderne fortæller Jesus at mandens tjener ligger i sin herres hus og ‘er lammet og lider forfærdeligt’. (Matthæus 8:6) De jødiske ældste forsikrer Jesus om at officeren fortjener at blive hjulpet af ham: “Han elsker vores folk, og det er ham der har bygget vores synagoge.” – Lukas 7:4, 5.

Jesus tager så afsted til officerens hus sammen med de ældste. Da de nærmer sig, sender officeren nogle venner ud for at sige: “Herre, du skal ikke ulejlige dig, for jeg er ikke god nok til at du går ind under mit tag. Jeg mente heller ikke at jeg var god nok til selv at komme til dig.” (Lukas 7:6, 7) Det er virkelig en ydmyg udtalelse fra en der selv er vant til at give ordrer! Og det viser hvor meget denne mand adskiller sig fra romere der behandler deres tjenere hårdt. – Matthæus 8:9.

Officeren er uden tvivl klar over at jøder ikke omgås ikkejøder. (Apostlenes Gerninger 10:28) Det er måske af den grund han beder sine venner sige til Jesus: “Sig blot et ord, og lad min tjener blive helbredt.” – Lukas 7:7.

Jesus er forbavset over at høre dette og siger: “Ikke engang blandt Israels folk har jeg fundet så stor en tro!” (Lukas 7:9) Da officerens venner kommer tilbage til huset, opdager de at tjeneren der var alvorligt syg, nu er blevet rask.

Efter at Jesus har helbredt tjeneren, bruger han lejligheden til at gøre det klart at troende ikkejøder også vil blive velsignet: “Mange fra øst og vest vil komme og ligge til bords med Abraham og Isak og Jakob i himlenes rige.” Hvad med jøder der ikke har tro? Jesus siger at de “vil blive kastet ud i mørket udenfor. Der vil de græde og skære tænder.” – Matthæus 8:11, 12.

De kødelige jøder der afslår tilbuddet om at få del i Riget sammen med Kristus, et tilbud der først blev givet til jøderne, vil altså blive forkastet. Men ikkejøder vil blive indbudt til at “ligge til bords ... i himlenes rige”.

Kort tid efter at Jesus har helbredt officerens tjener, forlader han Kapernaum og går mod Nain, en by der ligger godt 30 kilometer mod sydvest. Han er ikke alene; hans disciple og mange andre følges med ham. Det er sikkert ved at være aften da de nærmer sig Nain. Der møder de et stort antal jøder i et ligtog. En ung mand der er død, bæres ud af byen for at blive begravet.

Moren til den unge mand er den der sørger allermest. Hun er enke, og nu er hendes eneste barn død. Da hendes mand døde, havde hun i det mindste stadig sin elskede søn hos sig. Man kan forestille sig hvor meget sønnen betød for hende, for hendes håb og sikkerhed for fremtiden var knyttet til ham. Nu er han også død. Hvem er der tilbage til at støtte og hjælpe hende?

Da Jesus ser kvinden, bliver han dybt rørt over hendes store sorg og tragiske situation. Med mildhed og alligevel med en sikkerhed der giver tillid, siger han: “Græd ikke længere.” Men han gør mere end det. Han går hen og rører ved ligbåren. (Lukas 7:13, 14) Hans opførsel og handlinger får de sørgende indbyggere til at stoppe op. ‘Hvorfor siger han sådan, og hvad vil han gøre?’ tænker mange måske.

Og hvad med dem der følges med Jesus og har set ham gøre magtfulde gerninger ved at helbrede mange sygdomme? De har tilsyneladende aldrig set Jesus oprejse nogen fra de døde. Der fandt ganske vist nogle genopstandelser sted i fortiden, men kan Jesus gøre sådan et mirakel? (1. Kongebog 17:17-23; 2. Kongebog 4:32-37) Jesus befaler: “Unge mand, jeg siger til dig: Rejs dig op!” (Lukas 7:14) Og det er lige hvad der sker. Han sætter sig op og begynder at tale! Jesus giver ham til hans chokerede men lykkelige mor. Hun er ikke alene mere.

Da folk ser at den unge mand virkelig er i live, lovpriser de Livgiveren, Jehova. Nogle siger: “En stor profet er fremstået iblandt os.” Andre forstår hvor stor betydning Jesus’ fantastiske handling har, og siger: “Gud har vendt sin opmærksomhed mod sit folk.” (Lukas 7:16) Nyheden om denne storslåede begivenhed spredes hurtigt til det omkringliggende område og sikkert også til Jesus’ hjemby, Nazaret, cirka 10 kilometer væk. Meldingerne om det når endda helt til Judæa nede sydpå.

Johannes Døber er stadig i fængsel, og han er meget interesseret i det Jesus er i stand til at udrette. Johannes’ disciple fortæller ham om miraklerne. Hvordan reagerer han?