Snart ankommer de til Genesaret, en smuk frugtbar slette syd for Kapernaum. De kaster anker og går i land. Folk her genkender Jesus, og sammen med andre fra oplandet kommer de hen til ham med deres syge. Bare ved at røre ved frynsen af hans yderklædning bliver de fuldstændigt raske.

I mellemtiden opdager de mange mennesker der var vidne til at Jesus mirakuløst sørgede for mad til tusinder, at han er taget afsted. Så da små både ankommer fra Tiberias, går folk ombord i dem og sejler til Kapernaum for at lede efter Jesus. Da de finder ham, spørger de: “Rabbi, hvornår er du kommet herover?” (Johannes 6:25) Som vi nu skal se, irettesætter Jesus dem, og det med god grund.

På den østlige side af Galilæas Sø sørgede Jesus mirakuløst for mad til tusinder og undslap bagefter da de ville gøre ham til konge. Samme nat gik han på søen i stormvejr og reddede Peter, der også gik på vandet men begyndte at synke da han blev svag i troen. Jesus fik også vinden til at lægge sig og forhindrede måske at disciplene forliste.

Nu er Jesus tilbage på den vestlige side af søen i nærheden af Kapernaum. Dem han sørgede for mad til ved et mirakel, finder ham og spørger: “Hvornår er du kommet herover?” Jesus siger irettesættende til dem at de kun har ledt efter ham i håb om at få mere mad. Han tilskynder dem med ordene: “Arbejd ikke for den mad der forgår, men for den mad der består og giver evigt liv.” Til det spørger de: “Hvad er det Gud vil have at vi skal gøre?” – Johannes 6:25-28.

De tænker måske på kravene i Moses’ Lov, men Jesus peger på det der har størst betydning: “Gud ønsker at I skal tro på ham som han har sendt.” Men trods alt det Jesus har gjort, tror folk ikke på ham. De kræver at han viser dem et tegn så de kan få tro på ham. “Hvad vil du gøre?” spørger de ham. “Vores forfædre spiste manna i ørkenen, som der står skrevet: ‘Han gav dem brød fra himlen.’” – Johannes 6:29-31; Salme 78:24.

Som reaktion på deres krav om et tegn fortæller Jesus folk hvem der i virkeligheden står bag miraklerne: “Jeg siger jer som sandt er: Moses har ikke givet jer brødet fra himlen, men min Far giver jer det sande brød fra himlen. For Guds brød kommer ned fra himlen og giver liv til verden.” De forstår det ikke, og derfor beder de: “Herre, giv os altid det brød.” (Johannes 6:32-34) Men hvad mener Jesus når han her taler om “brød”?

Han forklarer: “Jeg er livets brød. Den der kommer til mig, vil slet ikke blive sulten, og den der tror på mig, vil aldrig blive tørstig. Men som jeg sagde til jer: I har endda set mig, og alligevel tror I ikke. ... Jeg er ikke kommet ned fra himlen for at gøre min egen vilje, men hans vilje som har sendt mig. Det er hans vilje at jeg ikke skal miste nogen af alle dem han har givet mig, men at jeg skal oprejse dem på den yderste dag. For det er min Fars vilje at enhver der anerkender Sønnen og tror på ham, skal have evigt liv.” – Johannes 6:35-40.

Jøderne bliver meget oprevet og begynder at udtrykke deres utilfredshed med det han har sagt. Hvordan kan han påstå at han er ‘det brød der er kommet ned fra himlen’? (Johannes 6:41) For dem er han bare en søn af jordiske forældre fra den galilæiske by Nazaret. Folk spørger: “Er det ikke Jesus, Josefs søn? Vi kender hans far og mor.” – Johannes 6:42.

“Hold op med at være utilfredse,” svarer Jesus. “Ingen kan komme til mig hvis ikke Faren, som har sendt mig, drager ham, og jeg vil oprejse ham på den yderste dag. Der står skrevet i Profeterne: ‘De vil alle være oplært af Jehova.’ Enhver der har lyttet til Faren og har lært af ham, kommer til mig. Nu er der jo ikke nogen der har set Faren, undtagen den som er fra Gud – han har set Faren. Jeg siger jer som sandt er: Den der tror, har evigt liv.” – Johannes 6:43-47; Esajas 54:13.

Da Jesus tidligere talte med Nikodemus, omtalte han det evige liv og kædede det sammen med troen på Menneskesønnen ved at sige at “enhver som tror på [Guds enestefødte Søn], ikke skal gå til grunde men få evigt liv”. (Johannes 3:15, 16) Men her taler han til mange flere mennesker og fortæller dem at han har en andel i at de kan opnå evigt liv, noget som hverken manna eller det brød man kan få i Galilæa, kan give dem. Så hvordan kan man opnå evigt liv? Jesus gentager ordene: “Jeg er livets brød.” – Johannes 6:48.

Denne debat angående brødet fra himlen fortsætter og når et klimaks da Jesus underviser i en synagoge i Kapernaum.

I en synagoge i Kapernaum underviser Jesus og fortæller at han er det sande brød fra himlen. Han uddyber tilsyneladende det han sagde til de mange mennesker der kom tilbage fra den østlige side af Galilæas Sø, dem der spiste af brødene og fiskene.

Jesus fortsætter: “Jeres forfædre spiste manna i ørkenen, og alligevel døde de.” Som en modsætning til det siger han: “Jeg er det levende brød der er kommet ned fra himlen. Hvis nogen spiser af det brød, skal han leve evigt, og det brød jeg vil give, ja, det er mit kød til liv for verden.” – Johannes 6:48-51.

I foråret år 30 fortalte Jesus Nikodemus at Gud elskede verden så meget at han gav sin Søn for at frelse mennesker. Jesus understreger nu at det er nødvendigt at spise hans kød ved at tro på det offer han vil bringe. Det er på den måde man kan få evigt liv.

Men folk tager afstand fra Jesus’ ord. “Hvordan kan manden give os sit kød at spise?” spørger de. (Johannes 6:52) Jesus vil gerne have dem til at forstå at han mener det symbolsk, ikke bogstaveligt. Det bliver tydeligt når man hører det næste han siger.

“Hvis I ikke spiser Menneskesønnens kød og drikker hans blod, har I ikke liv i jer selv. Den der spiser mit kød og drikker mit blod, har evigt liv, ... for mit kød er sand mad, og mit blod er sand drik. Den der spiser mit kød og drikker mit blod, bliver ved med at være nært forbundet med mig.” – Johannes 6:53-56.

Man kan forestille sig hvor frastødende det må lyde for jøderne! De tænker måske at Jesus opfordrer til kannibalisme eller til at man overtræder Guds lov mod at indtage blod. (1. Mosebog 9:4; 3. Mosebog 17:10, 11) Men Jesus taler ikke om at man spiser kød eller drikker blod i bogstavelig forstand. Han viser at alle der ønsker at få evigt liv, må tro på det offer han vil bringe når han giver sit fuldkomne menneskelegeme og udgyder sit blod. Men selv mange af hans disciple forstår ikke hvad han mener. Nogle udbryder: “Det han siger, er chokerende! Hvem kan holde ud at høre på det?” – Johannes 6:60.

Jesus kan se at nogle af disciplene er utilfredse, og derfor spørger han: “Får det her jer til at tage anstød? Hvad så hvis I skulle se Menneskesønnen stige derop hvor han var før? ... Det jeg har sagt til jer, kommer fra den hellige ånd og giver liv. Men der er nogle af jer som ikke tror.” Af den grund er der mange disciple der går deres vej og holder op med at følge ham. – Johannes 6:61-64.

Nu stiller Jesus sine 12 apostle dette spørgsmål: “Vil I også gå?” Peter svarer: “Herre, hvem skulle vi gå hen til? Det er dig der har det evige livs ord. Vi tror på og er blevet klar over at du er Guds Hellige.” (Johannes 6:67-69) Sikke en loyalitet Peter og de andre apostle viser på trods af at de endnu ikke har den fulde forståelse af det Jesus lige har sagt!

Selvom Jesus glæder sig over Peters svar, bemærker han: “Har jeg ikke udvalgt jer tolv? Men en af jer er en bagvasker.” (Johannes 6:70) Jesus taler om Judas Iskariot. Det er muligt at Jesus på det her tidspunkt kan se at Judas er begyndt at slå ind på en forkert kurs.

Men det må gøre Jesus meget glad at se at Peter og de andre apostle ikke er blevet afskrækket fra at følge ham og deltage i det livreddende arbejde han udfører.