Hjemme i Kapernaum igen

NU ER rygtet om Jesus spredt vidt og bredt, og mange tager ud til de afsidesliggende steder hvor han opholder sig. Efter nogle dage vender han imidlertid tilbage til Kapernaum ved Galilæas Sø. Nyheden om at han er hjemme igen spredes hurtigt i byen, og mange kommer til det hus hvor han er. Farisæere og lovlærere kommer dertil så langt borte fra som Jerusalem.

Der bliver så stor trængsel ved døren at ingen kan komme ind. Nu indtræffer der noget bemærkelsesværdigt. Det der sker ved denne lejlighed har meget stor betydning, for det hjælper os til at forstå at Jesus har magt til at fjerne årsagen til menneskenes lidelser og helbrede alle dem han vil.

Mens Jesus er ved at undervise folkemængden, kommer fire mænd hen til huset med en lam mand på en båre. De vil gerne have at Jesus skal helbrede deres ven, men på grund af folkemængden kan de ikke komme indenfor. Hvor skuffende! Men de giver ikke op. De kravler op på det flade tag, laver et hul i det og firer båren med den lamme mand ned ved siden af Jesus.

Er Jesus vred fordi han bliver afbrudt? Slet ikke! Deres tro gør tværtimod et stort indtryk på ham. Han siger til den lamme: „Dine synder er tilgivet.“ Men kan Jesus virkelig tilgive synder? Det mener de skriftlærde og farisæerne ikke. De siger i deres hjerte: „Hvorfor taler dette menneske således? Han spotter Gud. Hvem kan tilgive synder undtagen én, Gud?“

Jesus, der ved hvad de tænker, siger til dem: „Hvorfor spørger I således i jeres hjerter? Hvad er lettest? At sige til den lamme: ’Dine synder er tilgivet,’ eller at sige: ’Stå op, tag din båre og gå’?“

Derefter gør Jesus noget der viser folkemængden, og deriblandt hans kritikere, at han har myndighed på jorden til at tilgive synder og at han er det største menneske der nogen sinde har levet. Han vender sig mod den lamme og siger: „Stå op, tag din båre og gå til dit hjem.“ Og det lader manden sig ikke sige to gange; han tager straks sin båre og går ud for øjnene af dem alle sammen! De forbløffede tilskuere herliggør Gud og udbryder: „Vi har aldrig set noget lignende.“

Lagde du mærke til at Jesus nævner synd i forbindelse med sygdom, og at tilgivelse af synder er forbundet med det at opnå fysisk sundhed? Bibelen forklarer at vor første fader, Adam, syndede og at vi alle har arvet følgerne af denne synd, nemlig sygdom og død. Men under Guds riges styre vil Jesus tilgive alle som elsker Gud og tjener ham, og så vil al sygdom blive fjernet. Hvor bliver det dejligt! Markus 2:1-12; Lukas 5:17-26; Mattæus 9:1-8; Romerne 5:12, 17-19.

Mattæus kaldes

KORT efter at Jesus har helbredt den lamme mand, går han ud af Kapernaum til Galilæas Sø. Igen opsøges han af store folkeskarer, og han begynder at undervise dem. Da han går videre får han øje på Mattæus, som også kaldes Levi, der sidder på skattekontoret. „Følg mig,“ lyder Jesu opfordring.

Mattæus er sandsynligvis allerede godt kendt med Jesu lære, på samme måde som Peter, Andreas, Jakob og Johannes var det da de blev kaldet. Mattæus tager straks imod indbydelsen, nøjagtig som de andre har gjort. Han rejser sig, forlader sine pligter som skatteopkræver, og følger Jesus.

Senere holder Mattæus et stort selskab i sit hus, måske på grund af sin kaldelse. Foruden Jesus og hans disciple er der også nogle af Mattæus’ tidligere kolleger til stede. Disse mænd bliver i almindelighed foragtet af deres jødiske landsmænd, fordi de opkræver skatter for de forhadte romerske myndigheder. Dertil kommer at de ofte er uærlige og opkræver flere penge af folk end den almindelige afgift.

Da farisæerne ser Jesus ved en fest med sådanne mennesker, spørger de hans disciple: „Hvordan kan det være at jeres lærer spiser sammen med skatteopkrævere og syndere?“ Jesus hører tilfældigvis deres spørgsmål, og svarer: „De raske trænger ikke til læge, men det gør de syge. Gå derfor hen og lær hvad dette betyder: ’Jeg ønsker barmhjertighed, og ikke slagtoffer.’ Jeg er nemlig ikke kommet for at indbyde retfærdige, men syndere.“

Mattæus har sandsynligvis inviteret disse skatteopkrævere hjem til sig for at de kan lytte til Jesus og modtage åndelig lægedom. Jesus er altså sammen med dem for at hjælpe dem til at opnå et bedre forhold til Gud. Jesus foragter dem ikke, sådan som de selvretfærdige farisæere gør. I stedet tjener han barmhjertigt som åndelig læge for dem.

At Jesus viser barmhjertighed mod syndere betyder altså ikke at han ser gennem fingre med deres synder, men det er et udtryk for at han har den samme medfølelse med dem som han har med de fysisk syge. Husk for eksempel hvordan han barmhjertigt rakte hånden frem og rørte ved den spedalske idet han sagde: „Jeg vil. Bliv ren.“ Vi må på samme måde vise barmhjertighed og hjælpe mennesker i nød, især ved at yde dem åndelig hjælp. Mattæus 8:3; 9:9-13; Markus 2:13-17; Lukas 5:27-32.

Spørgsmålet om faste

DER er gået næsten et år siden Jesus fejrede påsken i år 30. Johannes Døber har nu siddet fængslet i flere måneder. Han ønskede at hans disciple skulle slutte sig til Jesus, men de har ikke alle gjort det.

Nogle af disse disciple af den fængslede Johannes kommer nu hen til Jesus og spørger: „Hvordan kan det være at vi og farisæerne plejer at faste, men dine disciple faster ikke?“ Farisæerne bruger at faste to gange om ugen som et religiøst ritual, og måske følger Johannes’ disciple en lignende skik. Men det kan også være at de faster af sorg over at Johannes er i fængsel og undrer sig over hvorfor Jesu disciple ikke giver udtryk for sorg på samme måde.

Som svar siger Jesus: „Brudgommens venner har ingen grund til at sørge så længe brudgommen er hos dem, vel? Men der vil komme dage da brudgommen vil blive taget bort fra dem, og så vil de faste.“

Dette bør minde Johannes’ disciple om at Johannes selv har omtalt Jesus som brudgommen. Mens Jesus er hos dem vil Johannes derfor ikke anse det for passende at faste. Sådan ser Jesu disciple også på det. Senere, da Jesus dør, sørger og faster hans disciple. Men da han oprejses og stiger op til himmelen har de ikke længere grund til at sørge og faste.

Jesus fortæller derefter disse lignelser: „Ingen syr en lap af ukrympet stof på en gammel yderklædning; for dens fulde styrke vil trække den fra yderklædningen, og flængen vil blive værre. Man kommer heller ikke ny vin i gamle skindsække; hvis man gør det, vil skindsækkene sprænges og vinen løbe ud og skindsækkene blive ødelagt. Nej, man kommer ny vin i nye skindsække.“ Hvad har dette med faste at gøre?

Jo, Jesus ville hjælpe Johannes Døbers disciple til at indse at ingen kunne forvente at Jesu disciple skulle tilpasse sig jødedommens gamle skikke, som for eksempel det at faste rituelt. Jesus var ikke kommet for at lappe på en gammel udtjent tilbedelsesordning der var klar til at blive kasseret. Kristendommen skulle ikke tilpasses den tids jødedom med dens menneskeskabte traditioner. Nej, den skulle ikke være som en ny lap på en gammel klædning eller som ny vin på gamle skindsække. Mattæus 9:14-17; Markus 2:18-22; Lukas 5:33-39; Johannes 3:27-29.