6. Hvilken udvikling fandt sted mellem romerne og jøderne i år 66?

⁶ I løbet af den varme sommer i Judæa i år 66 gik jødiske zeloter til angreb på romerske vagter i et fort i nærheden af templet i Jerusalem, hvilket også førte til voldsepisoder andre steder i landet. Professor Heinrich Graetz skriver i bogen History of the Jews: „Cestius Gallus, der som landshøvding i Syrien havde pligt til at værne om den romerske hærs ære, . . . kunne ikke længere passivt betragte oprøret der bredte sig, uden at gøre noget for at standse det. Han mønstrede sine legioner, og de omkringboende fyrster sendte frivilligt tropper.“ Denne hær på 30.000 mand omringede Jerusalem. Efter nogen kamp forskansede jøderne sig bag murene i nærheden af templet. „Fem dage i træk stormede romerne murene, men blev hver gang tvunget tilbage af judæernes pile. Det var først på den sjette dag det lykkedes dem at underminere en del af nordmuren ud for templet.“

9, 10. Hvordan blev dagene for det romerske angreb „afkortet“, og med hvilket resultat?

⁹ Blev dagene „afkortet“ og de salvede udvalgte i Jerusalem frelst? Professor Graetz skriver: „[Cestius Gallus] fandt det ikke tilrådeligt at fortsætte kampen mod heroiske fanatikere og indlade sig på et langvarigt felttog på en årstid hvor efterårsregnen snart ville begynde . . . og muligvis forhindre hæren i at modtage forsyninger. Det var sandsynligvis årsagen til at han fandt det klogere at vende om.“ Men uanset hvilke overvejelser Cestius Gallus har gjort sig, trak den romerske hær sig tilbage fra byen og led alvorlige tab for de forfølgende jøders hånd.