Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Hvem vinder i hasardspil?
    Vågn op! – 1987 | 8. september
    • Men uanset hvordan mennesker betragter sagen, viser Bibelen at hasardspil er uforeneligt med kristendom. Nogle mener måske at hasardspil ganske enkelt udfylder et økonomisk behov. Men Jesus lærte os blandt andet at bede: „Giv os i dag vort daglige brød.“ Hvordan kan man begærligt spille om penge og derefter bede denne bøn? Eller hvordan kan man følge tilskyndelsen: „Bliv da ved med først at søge riget og hans retfærdighed, og alle disse andre ting [de materielle fornødenheder] vil blive givet jer i tilgift“? — Mattæus 6:11, da. aut. ; 6:33.

      Bibelen giver desuden følgende råd: „Lad jeres levevis være fri for kærlighed til penge, idet I er tilfredse med det der er for hånden.“ (Hebræerne 13:5) En hasardspiller er sjældent tilfreds. Faktisk er han havesyg, og Bibelen siger at havesyge ikke „skal arve Guds rige“. — 1 Korinther 6:9, 10.

      Nu vil nogle måske indvende at de ikke spiller for pengenes men for spændingens skyld. Men Bibelen fordømmer lige ud dem der tilsidesætter guddommelige principper og bliver „venner af sanselige nydelser snarere end venner af Gud“. (2 Timoteus 3:4, 5) Jesus sagde desuden: „Du skal elske din næste som dig selv.“ (Mattæus 22:39) Hvordan kan man elske sin næste hvis man forsøger at tage hans penge? Hvordan kan hasardspil være i harmoni med det grundlæggende princip om at „der er mere lykke ved at give end ved at modtage“? — Apostelgerninger 20:35.

      Man må heller ikke overse den omstændighed at hasardspillere ofte påkalder „lykkeguden“, noget som Bibelen klart fordømmer. — Esajas 65:11.

      Overvej til sidst den fordærvende indflydelse hasardspil har på en kristens „gode vaner“. (1 Korinther 15:33) Den kristne livsform omfatter hårdt arbejde og sparsommelighed. (Efeserne 4:28) Jesus viste selv at han ikke var ødsel da han efter mirakuløst at have mangfoldiggjort brødet og fiskene gav besked om at det der var blevet tilovers ikke skulle gå til spilde. (Johannes 6:12, 13) Frem for at følge i Jesu fodspor er hasardspilleren mere beslægtet med den fortabte søn i Jesu lignelse, ham der satte „sin formue til ved at føre et udsvævende liv“. — Lukas 15:13.

      Sande kristne vil derfor afholde sig fra hasardspillets snare i alle dets afskygninger. For dem er det uden forskel om gevinsten er stor eller lille. Som Jesus sagde: „Den der er trofast i det mindste, er også trofast i meget, og den der er uretfærdig i det mindste, er også uretfærdig i meget.“ — Lukas 16:10.

  • Hvem vinder i hasardspil?
    Vågn op! – 1987 | 8. september
    • [Illustration på side 15]

      Kan en kristen spille hasardspil og samtidig bede: „Giv os i dag vort daglige brød“?

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del